1Chirix aßan côo saß li be li naxic Basán. Ut laj Og, lix reyeb laj Basán, rochbeneb lix soldado queßchal chi pletic kiqßuin aran Edrei.
1Så tok vi på en annen kant og drog op på veien til Basan; da drog Og, kongen i Basan, og hele hans folk ut mot oss til strid, til Edre'i.
2Ut li Kâcuaß quixye cue: “Matxucuac xban laj Og xban nak lâin tinkßaxtesi saß êrukß rochbeneb chixjunileb lix soldado ut lix naßajeb. Tâbânu re joß xabânu re laj Sehón, lix reyeb laj amorreo li quicuan Hesbón,” chan.
2Og Herren sa til mig: Frykt ikke for ham! For jeg har gitt ham og hele hans folk og hans land i din hånd, og du skal gjøre med ham som du gjorde med Sihon, amorittenes konge, som bodde i Hesbon.
3Joßcan nak li Kâcuaß li kaDios quixkßaxtesi saß kukß laj Og lix reyeb laj Basán rochbeneb chixjunileb lix soldado. Kasach ruheb chixjunileb. Mâ jun chic queßcana.
3Så gav Herren vår Gud også Og, kongen i Basan, og hele hans folk i vår hånd; og vi slo ham så vi ikke lot nogen bli tilbake eller slippe unda.
4Ut quikêchani chixjunileb li tenamit. Mâ jun incßaß ta quikêchani. Oxcßâl li tenamit kachap. Aßan chixjunil li naßajej Argob li quitaklan cuiß li rey Og aran Basán.
4Og vi inntok dengang alle hans byer; der var ikke en by uten at vi tok den fra dem, seksti byer, hele Argob-landet, Ogs rike i Basan.
5Chixjunileb li tenamit aßin cauresinbileb chi us. Najt xteram eb li tzßac li sutsûqueb cuiß ut tzßaptzßôqueb li oquebâl riqßuin chßîchß. Ut cuanqueb ajcuiß nabal li tenamit li kachap li moco sutsûqueb ta riqßuin tzßac.
5Alle disse var faste byer med høie murer, dobbelte porter og bommer, foruten en stor mengde landsbyer.
6Kasach chixjunileb li tenamit joß kabânu re laj Sehón lix reyeb laj Hesbón. Ut kasach ruheb li cristian, joß cuînk, joß ixk, ut joß cocßal.
6Og vi slo dem med bann, som vi hadde gjort med Sihon, kongen i Hesbon; hver by slo vi med bann, menn, kvinner og barn.
7Ut kaxoc li quetômk chokß ke ut li cßaßru cuan saß eb lix tenamit.
7Men alt feet og hærfanget fra byene tok vi til bytte.
8Saß eb li cutan aßan lâo quikêchani lix naßajeb li cuib chi xreyeb laj amorreo. Quikêchani chixjunil li naßajej li cuan saß lix pacßal li nimaß Jordán li cuanco cuiß. Naticla cuan cuiß li nimaß Arnón ut nacuulac toj saß li tzûl Hermón.
8Således tok vi dengang landet fra begge amoritterkongene på denne side* av Jordan, fra Arnon-åen like til fjellet Hermon - / {* østenfor.}
9(Eb laj Sidón nequeßxye Sirión re li naßajej Hermón ut eb laj amorreo nequeßxye Senir re.)
9sidonierne kaller Hermon Sirjon, og amorittene kaller det Senir -
10Quikêchani chixjunileb li tenamit li cuanqueb saß li ru takßa, li naßajej Galaad, li naßajej Basán ut eb li naßajej toj Salca ut Edrei. Aßaneb lix naßaj li rey Og aran Basán.
10alle byene på sletten og hele Gilead og hele Basan like til byene Salka og Edre'i i Ogs rike i Basan;
11(Chirix lix camic li rey Og, mâ jun chic xcana xcomoneb li nînki cuînk. Lix chßât laj Og yîbanbil riqßuin chßîchß. Numenak câhib metro rok ut numenak cuib metro ru. Toj naru rilbal saß li tenamit Rabá, lix tenamiteb li ralal xcßajol laj Amón.)
11for Og, kongen i Basan, var den siste som var tilbake av refa'ittene; hans seng, som er av jern, står, som alle vet, i ammonitterbyen Rabba; den er ni alen lang og fire alen bred, alnen regnet efter lengden av en manns underarm.
12Nak quikêchani li naßajej, lâin quinqßue reheb li ralal xcßajol laj Rubén ut eb li ralal xcßajol laj Gad li naßajej li cuan saß li norte. Naticla Aroer chire li nimaß Arnón ut quinqßue yijach li naßajej li tzûl ru li cuan Galaad rochbeneb li tenamit li cuanqueb aran.
12Dette land inntok vi dengang: Bygdene fra Aroer, som ligger ved Arnon-åen, og halvdelen av Gileadfjellene med byene der gav jeg til rubenittene og gadittene,
13Ut reheb yijach li ralal xcßajol laj Manasés quinqßue li yijach jun chic li tzûl ru li cuan Galaad, joß ajcuiß li naßajej Basán, li quicuan cuiß chi taklânc li rey Og. Ut quinqßue ajcuiß reheb chixjunil li naßajej Argob, li nequeßxye “xnaßajeb li nînki cuînk” re.
13og resten av Gilead og hele Basan, Ogs rike, gav jeg til den halve Manasse stamme, hele Argob-landet, hele Basan; det er det som kalles refa'ittenes land.
14Laj Jair, xcomoneb li ralal xcßajol laj Manasés quirêchani chixjunil li naßajej Argob nacuulac toj saß li nubâl re li naßajej Gesur ut Maaca. Ut quixqßue chokß xcßabaß Basán-havot-jair joß lix cßabaß aßan. Aßan lix cßabaß toj chalen anakcuan.
14Ja'ir, Manasses sønn, inntok hele Argob-landet like til gesurittenes og ma'akatittenes landemerker, og dette land - Basan-landet - kalte han efter sitt eget navn Ja'irs byer, og så har det hett til denne dag.
15Li naßajej Galaad quinqßue re laj Maquir.
15Og til Makir gav jeg Gilead.
16Ut reheb li ralal xcßajol laj Rubén ut eb li ralal xcßajol laj Gad quinqßue li naßajej li naticla Galaad ut nacuulac toj saß li nimaß Arnón ut nacuulac cuan cuiß li nimaß Jaboc li nubâl re lix naßajeb li ralal xcßajol laj Amón.
16Og til rubenittene og gadittene gav jeg landet fra Gilead til Arnon-åen, til midt i åen, og landet langsmed den, og til Jabbok-åen, Ammons barns grense,
17Saß li oeste lix naßajeb quicuulac cuan cuiß li nimaß Jordán. Naticla cuan cuiß li palau Cineret ut quicuulac cuan cuiß li palau Mar Muerto xcßabaß li cuan saß li sur. Nacuulac cuan cuiß li tzûl Pisga li cuan saß li este.
17og ødemarken og Jordan og landet langsmed den, fra Kinnerets sjø til Ødemarks-havet - Salthavet - nedenfor Pisga-liene, mot øst.
18Saß li cutan aßan lâin quinye êre, Li Kâcuaß li kaDios xqßue êre li naßajej aßin re texcuânk cuiß. Cauresihomakeb li cauheb xchßôl chi pletic ut taklahomakeb jun pacßal li nimaß Jordán re xtenkßanquileb li jun chßol chic laj Israel chixcolbal rix lix naßajeb.
18Dengang bød jeg eder og sa: Herren eders Gud har gitt eder dette land til eie; væbnet skal I, alle som er krigsdyktige menn, dra frem foran eders brødre, Israels barn.
19Ut caßaj eb cuiß li ixakilbej ut eb li cocßal teßcanâk saß eb li tenamit li xinqßue êre. Ut eb lê quetômk teßcanâk xban nak ninnau nak nabaleb lê quetômk.
19Bare eders hustruer og barn og eders fe - jeg vet at I har meget fe - skal bli igjen i de byer jeg har gitt eder,
20Incßaß naru texsukßîk saß lê naßaj lâex toj teßrêchani lix naßajeb li jun chßol chic joß nak li Kâcuaß xqßue êre lâex. Nak ac cuânkeb saß lix naßajeb chi cßojcßo xchßôleb naru texsukßîk saß li naßajej li xqßueheß êre lâex.
20inntil Herren gir eders brødre ro likesom eder, og de og har tatt det land i eie som Herren eders Gud gir dem på hin side Jordan; da kan I vende tilbake, hver til den eiendom jeg har gitt eder.
21Saß li cutan aßan lâin quinchakßrabi laj Josué ut quinye re: Lâex xeril riqßuin xnakß êru chixjunil li quixbânu li Kâcuaß riqßuineb li cuib chi rey nak coxtenkßa chi numtâc saß xbêneb. Joßcan ajcuiß tixbânu riqßuineb chixjunileb li rey li cuanqueb bar texnumekß cuiß.
21På samme tid bød jeg Josva og sa: Du har med egne øine sett alt det Herren eders Gud har gjort med disse to konger; således vil Herren gjøre med alle de riker du drar over til.
22Mexxucuac xban nak moco êjunes ta texpletik riqßuineb. Li Kâcuaß lê Dios ban tâtenkßânk êre chi pletic riqßuineb.
22I skal ikke være redde for dem; for Herren eders Gud vil selv stride for eder.
23Lâin quintijoc chiru li Kâcuaß saß li cutan aßan ut quinye re:
23For jeg bønnfalt dengang Herren og sa:
24At nimajcual Dios, lâin aj cßanjel châcuu. Xatiquib xcßutbal lâ cuanquilal chicuu. Ninnau nak kßaxal nim lâ cuanquil xban nak mâcßaß chic junak dios tixbânu joß nacabânu lâat. Mâ jun cuan, chi moco saß choxa, chi moco saß ruchichßochß.
24Herre, Herre! Du har begynt å la din tjener se din storhet og din sterke hånd; for hvor er det en gud i himmelen og på jorden som kan gjøre sådanne gjerninger og storverk som du?
25Nintzßâma châcuu nak chinâcanab chi xic jun pacßal li nimaß Jordán chirilbal li châbil naßajej. Tincuil taxak li châbil naßajej li tzûl ru ut li naßajej Líbano, chanquin re.
25La mig nu få dra over og se det gode land på hin side Jordan, dette gode fjell-land og Libanon!
26Abanan êmâc lâex nak quijoskßoß li Kâcuaß cuiqßuin ut incßaß quirabi li cßaßru quintzßâma chiru. Quixye cue, “Tzßakal li xaye. Mat-âtinac chic chirix aßan.
26Men Herren var vred på mig for eders skyld, og han hørte ikke på mig, men han sa til mig: La det nu være nok, tal ikke mere til mig om dette!
27Ayu saß xbên li tzûl Pisga ut tat-ilok saß li câhib pacßal. Tat-ilok saß li oeste, saß li norte, saß li sur ut saß li este. Tâcuil chi us li naßajej aßan xban nak lâat incßaß naru tatnumekß jun pacßal li nimaß Jordán.
27Gå op på Pisgas topp og løft dine øine mot vest og mot nord og mot syd og mot øst, og se vidt omkring dig! For over Jordan her skal du ikke komme.
28Tâxakab laj Josué chi cßanjelac. Tâqßue xcacuilal xchßôl ut tâqßue xnaßleb xban nak aßan li tâcßamok be chiruheb li tenamit nak teßxic jun pacßal li nimaß chirêchaninquil li naßajej li yôcat chirilbal anakcuan”, chan cue.Joßcan nak cocana saß li ru takßa chiru li tenamit Bet-peor.
28Og gi Josva befaling og gjør ham frimodig og sterk! For han skal føre dette folk over, og han skal gi dem til arv det land du skal skue.
29Joßcan nak cocana saß li ru takßa chiru li tenamit Bet-peor.
29Så blev vi da i dalen midt imot Bet-Peor.