1Chirix aßan cosukßi ut côo saß li chaki chßochß saß li Caki Palau joß quixye cue li Kâcuaß. Najt kabeni kib saß li naßajej Seir, li tzûl ru.
1Så vendte vi om og drog til ørkenen på veien til det Røde Hav, således som Herren hadde sagt til mig; og vi drog i lang tid omkring Se'ir-fjellene.
2Chirix aßan li Kâcuaß quixye cue,
2Da sa Herren til mig:
3Anakcuan texxic saß li norte xban nak ac junxil nequex-oc chixbeninquil êrib saß li naßajej aßin.
3Lenge nok har I draget omkring disse fjell; vend eder nu mot nord!
4Tâye reheb laj Israel chi joßcaßin: Oc êre chi numecß saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Esaú, lê rechßalal li cuanqueb saß li naßajej Seir. Eb aßan teßxucuak chêrilbal, abanan lâex têbânu cuênt.
4Og byd folket og si: I drar nu frem gjennem det land som tilhører eders brødre Esaus barn, som bor i Se'ir; og de blir redde for eder, men I skal ta eder vel i akt,
5Mex-oc chi pletic riqßuineb xban nak lâin incßaß tinqßue êre li naßajej li quinqßue reheb aßan. Chi moco caßchßin ajcuiß li bar têxakab cuiß lê rok tinqßue êre xban nak lâin ac xinqßue re laj Esaú li naßajej Seir li tzûl ru.
5så I ikke gir eder i strid med dem; jeg vil ikke gi eder så meget som en fotbredd av deres land, for jeg har gitt Esau Se'ir-fjellene til eiendom.
6Lâex têtoj lê cua êrucßa li tâqßuehekß êre aran,” chan êre.
6Mat skal I kjøpe av dem for penger, så I kan ete, og vann skal I også kjøpe av dem for penger, så I kan drikke;
7Li Kâcuaß lê Dios quexrosobtesi riqßuin chixjunil li cßaßru quebânu. Aßan qui-iloc êre chiru li caßcßâl chihab nak yôquex chi numecß saß li chaki chßochß. Ut quicuan êriqßuin ut mâcßaß quipaltoß chêru.
7for Herren din Gud har velsignet dig i alt det du har tatt dig fore, han har båret omsorg for dig på din vandring gjennem denne store ørken; i firti år har Herren din Gud nu vært med dig, du har ikke manglet noget.
8Joßcan nak co-el Seir, li naßajej li tzûl ru li cuanqueb cuiß li ralal xcßajol laj Esaú li kechßalal. Kacanab li be re Arabá li naxic Elat ut Ezión-geber. Ut conumeß cuißchic saß li be saß li chaki chßochß re Moab.
8Så drog vi videre, bort fra våre brødre Esaus barn, som bor i Se'ir; vi tok av fra veien som går fra Elat og Esjon-Geber gjennem ødemarken, og vendte oss til en annen kant og drog frem på veien til Moabs ørken.
9Ut li Kâcuaß quixye cue, “Mêchßißchßißiheb laj Moab li ralal xcßajol laj Lot. Mêchikß xjoskßileb re teßpletik xban nak lâin incßaß tinqßue lix naßajeb chokß êre lâex. Lâin ac quinqßue li naßajej Ar reheb”.
9Da sa Herren til mig: Du må ikke angripe moabittene og ikke gi dig i strid med dem; jeg vil ikke gi dig noget av deres land til eiendom, for jeg har gitt Lots barn Ar til eiendom.
10(Junxil queßcuan eb laj Emita saß li naßajej aßan. Kßaxal nabaleb ut cauheb rib. Najt rokeb joß eb li ralal xcßajol laj Anac.
10Før i tiden bodde emittene der, et stort og tallrikt folk og høit av vekst likesom anakittene.
11Naßnôqueb ru nak nînki cuînkeb joß xnînkaleb li ralal xcßajol laj Anac. Eb laj Moab nequeßxye “Emitas” reheb.
11Også de regnes for kjemper likesom anakittene, og moabittene kaller dem emitter.
12Najter eb laj horeo queßcuan saß li naßajej Seir, abanan eb li ralal xcßajol laj Esaú queßrisiheb ut queßxsach ruheb ut queßcana chi cuânc saß lix naßajeb. Queßxbânu joß queßxbânu laj Israel nak queßoc saß li naßajej li quixqßue li Dios reheb.)
12Og i Se'ir bodde før i tiden horittene; men Esaus barn drev dem bort og utryddet dem og bosatte sig der i deres sted, likesom Israel nu har gjort med sitt land, det som Herren har gitt dem til eiendom.
13Ut li Kâcuaß quixye, “Ut anakcuan ayukex jun pacßal li nimaß Zered” chan. Ut joßcan kabânu.
13Gjør eder nu rede og gå over Sered-bekken! Så gikk vi over Sered-bekken.
14Cuakxaklaju xcaßcßâl chihab kelic Cades-barnea toj chalen nak conumeß jun pacßal li nimaß Zered. Ac camenakeb chic chixjunileb li cuînk li nequeßxic chi pletic joß quixye li Dios riqßuin juramento.
14Den tid vi var på vandring fra Kades-Barnea, til vi gikk over Sered-bekken, var åtte og tretti år, og da var hele den slekt - alle våbenføre menn - utdød av leiren, som Herren hadde svoret at det skulde gå dem.
15Li Kâcuaß quixsach ruheb chixjunileb riqßuin lix cuanquil ut mâ jun chic queßcana.
15Og Herrens hånd var også mot dem, så han rev dem bort av leiren, til det var ute med dem.
16Nak ac camenakeb chic chixjunileb li cuînk li nequeßxic chi pletic,
16Da nu alle våbenføre menn var utdød av folket,
17li Kâcuaß quixye cue,
17da talte Herren til mig og sa:
18Anakcuan texnumekß saß li naßajej Ar, li cuanqueb cuiß eb laj Moab.
18Du drar nu over Moabs landemerker, gjennem Ar,
19Nak texcuulak cuanqueb cuiß eb li ralal xcßajol laj Amón, mêchßißchßißiheb ut mêchikß xjoskßileb re teßpletik xban nak lâin incßaß tinqßue êre lix naßajeb. Lâin quinqßue li naßajej aßan chokß reheb li ralal xcßajol laj Lot,” chan.
19og du kommer nær Ammons barns land; men du må ikke angripe dem eller gi dig i strid med dem; jeg vil ikke gi dig noget av Ammons barns land til eiendom, for jeg har gitt Lots barn det til eiendom.
20(Junxil li naßajej aßin reheb li nînki cuînk ut eb li ralal xcßajol laj Amón queßxye zomzomeo reheb.
20Også dette land regnes for et land med kjemper; før i tiden bodde kjemper der, og ammonittene kaller dem samsummitter.
21Kßaxal nabaleb ut cauheb rib ut najt rokeb joß eb li ralal xcßajol laj Anac. Li Kâcuaß quixcanabeb laj Amón chixsachbal ruheb laj zomzomeo. Ut eb li ralal xcßajol laj Amón queßcana chi cuânc saß lix naßajeb.
21De var et stort og tallrikt folk og høie av vekst likesom anakittene; men Herren utryddet dem for Ammons barn, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres sted.
22Joßcan ajcuiß quixbânu li Kâcuaß reheb li ralal xcßajol laj Esaú li cuanqueb saß li naßajej Seir. Queßxsach ruheb laj horeo ut chalen toj anakcuan cuanqueb saß lix naßajeb.
22Det samme gjorde han for Esaus barn, som bor i Se'ir; for dem utryddet han horittene, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres sted, og siden har de bodd der til denne dag.
23Ut eb laj Caftor queßxsach ruheb laj aveo li queßcuan saß li naßajej nacuulac toj Gaza. Ut eb laj caftoreo queßcana chi cuânc saß lix naßajeb.)
23Likedan gikk det med avittene, som bodde i landsbyene like til Gasa; de blev ødelagt av kaftorerne, som kom fra Kaftor og bosatte sig der i deres sted.
24Li Kâcuaß quixye, “Ayukex anakcuan ut numenkex jun pacßal li nimaß Arnón. Lâin tinkßaxtesi saß êrukß laj Sehón laj amorreo, lix reyeb laj Hesbón. Ut tinqßue êre li naßajej li cuan cuiß laj Sehón. Texxic chi pletic riqßuineb re nak têrêchani li naßajej.
24Gjør eder rede, bryt op og gå over Arnon-åen! Se, jeg har gitt amoritten Sihon, kongen i Hesbon, og hans land i din hånd; gå nu i gang med å innta det, og gi dig i strid med ham!
25Saß li cutan aßin lâin tinqßue xxiuheb chixjunileb li tenamit li cuanqueb rubel choxa. Teßrabi resil li cßaßru yôkex ut sicsotkeb xban xxiuheb chêru,” chan li Dios.
25Fra denne dag vil jeg la redsel for dig og frykt for dig komme over alle folk under himmelen; alle som får høre om dig, skal skjelve og beve for dig.
26Nak cuanco saß li chaki chßochß re Cademot lâin quintaklaheb lin takl riqßuin laj Sehón lix reyeb laj Hesbón chi âtinac riqßuin saß usilal.
26Da sendte jeg bud fra ørkenen Kedemot til Sihon, kongen i Hesbon, med fredelige ord og lot si:
27Quinye re: Choâcanab chi numecß saß lâ naßaj. Yal numecß takabânu saß li nim be. Tîc toxic. Mâcßaß takachßeß êre. Tîc ban tonumekß.
27La mig få dra gjennem ditt land! Jeg vil holde mig på veien, jeg vil ikke vike av, hverken til høire eller til venstre.
28Takatoj li kacua kucßa. Lâo tonumekß chi kok saß lê naßaj.
28Mat kan du selge mig for penger, så jeg kan ete, og vann kan du også gi mig for penger, så jeg kan drikke. La mig bare få dra igjennem på min fot,
29Choâcanab chi numecß saß lê naßaj toj retal tonumekß jun pacßal li nimaß Jordán saß li naßajej li xqßue ke li Kâcuaß li kaDios joß nak xoeßxcanab chi numecß saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Esaú li cuanqueb Seir ut eb li ralal xcßajol laj Moab li cuanqueb Ar, chanquin re li rey.
29likesom Esaus barn, som bor i Se'ir, og moabittene, som bor i Ar, gav mig lov til å gjøre - så jeg kan gå over Jordan til det land som Herren vår Gud gir oss.
30Abanan laj Sehón lix reyeb laj Hesbón incßaß coxcanab chi numecß xban nak li Kâcuaß lê Dios quixcacuubresi xchßôl re nak tixkßaxtesi saß kukß li naßajej toj chalen anakcuan.
30Men Sihon, kongen i Hesbon, vilde ikke la oss dra gjennem sitt land; for Herren din Gud hadde forherdet hans sinn og gjort hans hjerte hårdt for å gi ham i din hånd, som det kan sees på denne dag.
31Ut li Kâcuaß quixye cue: “Qßue retal. Lâin yôquin chixkßaxtesinquil saß êrukß laj Sehón ut lix naßaj. Anakcuan ayukex chirêchaninquil lix naßajeb,” chan.
31Og Herren sa til mig: Se, nu gir jeg Sihon og hans land i din vold; gå nu du i gang med å innta det, så du får hans land i eie.
32Ut laj Sehón rochbeneb chixjunileb lix soldado queßchal chikacßulbal ut queßpletic kiqßuin saß li tenamit Jahaza.
32Og Sihon og hele hans folk drog ut mot oss til strid, til Jahas.
33Ut li Kâcuaß li kaDios quixkßaxtesiheb saß kukß. Ut kasach ruheb laj Sehón rochbeneb li ralal ut chixjunileb lix soldado.
33Og Herren vår Gud gav ham i vår vold, og vi slo ham og hans sønner og alt hans folk ihjel.
34Ut conumta saß xbêneb chixjunileb lix tenamit ut kasach ruheb chixjunileb joß cuînk, joß ixk, joß cocßal. Mâ jun chic queßcana.
34Og vi inntok dengang alle hans byer og slo hver by med bann, menn og kvinner og barn; vi lot ikke nogen bli tilbake eller slippe unda.
35Caßaj cuiß lix quetômk kaxoc chokß ke ut li cßaßru terto xtzßak li cuan saß eb lix tenamit.
35Bare feet tok vi til bytte foruten hærfanget fra byene som vi inntok.
36Mâ jun li tenamit incßaß ta conumta saß xbên naticla Aroer ut nacuulac toj Galaad. Mâ jun li tenamit kßaxal cau rib chiku lâo. Li Kâcuaß Dios quixkßaxtesiheb chixjunileb saß kukß.Abanan incßaß kachap chokß ke lix naßajeb li ralal xcßajol laj Amón, chi moco li chßochß li cuan chire li nimaß Jaboc, chi moco li tenamit li cuanqueb saß li naßajej li tzûl ru. Incßaß copletic riqßuineb li tenamit li quixye ke li Kâcuaß li kaDios nak incßaß takachßeß.
36Fra Aroer, som ligger ved bredden av Arnon-åen, og fra byen i dalen og like til Gilead var der ikke en by hvis murer var oss for høie; Herren vår Gud gav dem alle i vår vold.
37Abanan incßaß kachap chokß ke lix naßajeb li ralal xcßajol laj Amón, chi moco li chßochß li cuan chire li nimaß Jaboc, chi moco li tenamit li cuanqueb saß li naßajej li tzûl ru. Incßaß copletic riqßuineb li tenamit li quixye ke li Kâcuaß li kaDios nak incßaß takachßeß.
37Men Ammons barns land kom du ikke nær, hverken landet langsmed Jabbok-åen eller byene i fjellene eller noget annet som Herren vår Gud hadde forbudt oss å ta.