¹Cuan li hônal nak nacßulman chixjunil li cßaßak re ru saß li ruchichßochß aßin.

¹Alt har sin tid, og en tid er der satt for hvert foretagende under himmelen.

²Cuan li hônal re li yoßlâc ut cuan li hônal re li câmc. Cuan xkßehil li âuc, ut cuan ajcuiß xcutanquil lix michßbal li âubil.

²Å fødes har sin tid og å dø har sin tid, å plante har sin tid og å rykke op det som er plantet, har sin tid;

³Cuan li hônal re camsînc ut cuan li hônal re banoc. Cuan xcutanquil li sachoc, ut cuan ajcuiß xcutanquil xcuaclesinquil cuißchic li ac tßanenak.

³å drepe har sin tid og å læge har sin tid; å rive ned har sin tid og å bygge op har sin tid;

⁴Cuan li hônal re yâbac, ut cuan li hônal re seßec. Cuan li hônal re rahil chßôlej, ut cuan xcutanquil li ninkßeîc.

⁴å gråte har sin tid og å le har sin tid; å klage har sin tid og å danse har sin tid;

⁵Cuan xcutanquil li pajînc pec, ut cuan xcutanquil re xchßutubanquil li pec. Cuan li hônal nak naru tixkßalu rib li junjûnk, ut cuan ajcuiß li hônal nak incßaß naru naxkßalu rib li junjûnk.

⁵å kaste bort stener har sin tid og å samle stener har sin tid; å ta i favn har sin tid og å holde sig fra favntak har sin tid;

⁶Cuan xcutanquil li sicßoc, ut cuan li hônal re sachoc. Cuan li hônal re xococ, ut cuan li hônal re tzßekoc.

⁶å søke har sin tid og å tape har sin tid; å gjemme har sin tid og å kaste bort har sin tid;

⁷Cuan li hônal re pejoc tßicr, ut cuan li hônal re xitînc. Cuan li hônal re âtinac, ut cuan li hônal nak incßaß naru âtinac.

⁷å sønderrive har sin tid og å sy sammen har sin tid; å tie har sin tid og å tale har sin tid;

⁸Cuan li hônal re rahoc, ut cuan li hônal re tzßektânânc. Cuan xcutanquil li pletic riqßuin junak tenamit, ut cuan xcutanquil li cuânc saß usilal riqßuin junak tenamit.

⁸å elske har sin tid og å hate har sin tid; krig har sin tid og fred har sin tid.

⁹¿Ma cuan ta biß cßaßru naxra li cuînk nak naxcamsi rib chi cßanjelac?

⁹Hvad vinning har den som gjør noget, av det strev han har med det?

¹⁰Lâin xinqßue retal nak kßaxal cau li cßanjel li quixqßue li Dios saß xbêneb li cuînk re teßxbânu.

¹⁰Jeg så den plage som Gud har gitt menneskenes barn å plage sig med.

¹¹Li Dios naxyîb chixjunil chi châbil saß xkßehil joß naraj aßan. Xqßue saß li kachßôl xrâbal ru xnaubal li cßaßru tâcßulmânk. Abanan incßaß nakatau ru chixjunil li cßaßru quixbânu chak li Dios saß xticlajic toj chalen saß rosoßjic.

¹¹Alt har han gjort skjønt i sin tid; også evigheten har han lagt i deres hjerte, men således at mennesket ikke til fulle kan forstå det verk Gud har gjort, fra begynnelsen til enden.

¹²Lâin ninnau nak li cßaßru us tixbânu li cuînk, aßan nak tâsahokß saß xchßôl ut tixbânu li us nak toj cuânk saß ruchichßochß.

¹²Jeg skjønte at de intet annet gode har enn å glede sig og å gjøre sig til gode i livet;

¹³Ut ninnau ajcuiß nak yal kamâtan xban li Dios nak nococuaßac ut noco-ucßac ut nakayal xsahil li cßaßru nakacßanjela.

¹³men når et menneske, hvem det så er, får ete og drikke og unne sig gode dager til gjengjeld for alt sitt strev, så er også det en Guds gave.

¹⁴Ut ninqßue ajcuiß retal nak chixjunil li naxbânu li Dios tâcuânk chi junelic. Chixjunil li cßaßru quixbânu incßaß naru xqßuebal xtzßakob chi moco naru xjepbal. Li Dios quixbânu chi joßcaßin re nak chixjunileb teßxxucua ru.

¹⁴Jeg skjønte at alt hvad Gud gjør, det varer evig; intet kan legges til og intet kan tas fra. Så har Gud gjort det, forat vi skal frykte ham.

¹⁵Mâcßaß tâcßulmânk chi incßaß ta ac xcßulman junxil. Mâcßaß cßaßru cuan chi incßaß ta ac cuan ajcuiß chak junxil. Li Dios nabânun re, nak nacßulman chi joßcaßin.

¹⁵Hvad der er, det var allerede før, og hvad der skal bli, det har også vært før; Gud søker frem igjen det forgangne.

¹⁶Lâin ninqßue retal nak saß ruchichßochß junes raylal ut mâusilal nequeßxbânu saß eb li naßajej li nequeßrakoc cuiß âtin. Aran raj nequeßrakoc âtin saß tîquilal.

¹⁶Fremdeles så jeg under solen at på dommersetet, der satt gudløsheten, og hvor rettferdighet skulde råde, der rådet gudløshet.

¹⁷Joßcan nak quinye saß inchßôl: —Li ani tîc xchßôl târakekß âtin saß xbên xban li Dios, ut târakekß ajcuiß âtin saß xbên li naxbânu mâusilal xban nak ac xakabanbil li hônal aßan xban li Dios nak târakekß âtin saß kabên riqßuin li cßaßru nakabânu ut riqßuin li cßaßru nakacßul.—

¹⁷Da sa jeg i mitt hjerte: Gud skal dømme den rettferdige så vel som den gudløse; for hos ham er det fastsatt en tid for hvert foretagende og for alt hvad som gjøres.

¹⁸Quinye ajcuiß saß inchßôl: —Li Dios yô chixbânunquil reheb chi joßcan yal re xyalbal rixeb ut re ajcuiß xcßutbal chiruheb nak chanchaneb li xul.—

¹⁸Jeg sa i mitt hjerte: Dette skjer for menneskenes barns skyld, forat Gud kan prøve dem, og forat de kan se at de i sig selv ikke er annet enn dyr;

¹⁹Relic chi yâl nak eb li cuînk ut eb li xul juntakßêt nequeßxcßul. Li xul nacam. Joßcaneb ajcuiß eb li cristian nequeßcam. Junaj ajcuiß li ikß naxmusikßa li xul riqßuineb li cristian. Moco kßaxal ta us li cuînk chiru li xul xban nak chixjunil li cuan saß ruchichßochß mâcßaß na-oc cuiß.

¹⁹for det går menneskenes barn som det går dyrene; den samme skjebne rammer dem; som den ene dør, så dør den andre, og en livsånde har de alle; mennesket har ikke noget fortrin fremfor dyret; for alt er tomhet.

²⁰Nak nequeßcam li xul nequeßsukßi chßochß. Joßcan ajcuiß li cristian. Nak nequeßcam nequeßsukßi chßochß. Chßochß oquenakeb ut nak teßcâmk, nequeßsukßi cuißchic chßochß.

²⁰De farer alle til ett sted; de er alle blitt til av støvet, og de vender alle tilbake til støvet.

²¹¿Ma cuan ta biß junak nanaßoc re chi tzßakal nak lix musikßeb li cristian nequeßxic saß choxa ut lix musikß li xul nequeßosoß rubel chßochß?Riqßuin aßin ninqßue retal nak li us tixbânu li cuînk, aßan nak tâsahokß saß xchßôl riqßuin lix cßanjel xban nak aßan li tento tixbânu. Ut mâ ani târûk tâcßamok chak re chi rilbal li cßaßru tâcßulmânk mokon xban nak ac camenak chic.

²¹Hvem vet om menneskenes ånd stiger op, og om dyrets ånd farer ned til jorden?

²²Riqßuin aßin ninqßue retal nak li us tixbânu li cuînk, aßan nak tâsahokß saß xchßôl riqßuin lix cßanjel xban nak aßan li tento tixbânu. Ut mâ ani târûk tâcßamok chak re chi rilbal li cßaßru tâcßulmânk mokon xban nak ac camenak chic.

²²Og jeg så at intet er bedre for mennesket enn at han gleder sig ved sitt arbeid; for det er det gode som blir ham til del; for hvem lar ham få se det som skal komme efter ham?