¹Ut quinqßue ajcuiß retal chixjunil li ra xîcß li nequeßxbânu saß ruchichßochß. Eb li rahobtesinbileb yôqueb chi yâbac xban li raylal nequeßxcßul. Ut mâ ani nacßojoban xchßôleb. Eb li nequeßrahobtesin reheb cuanqueb xcuanquil saß xbêneb. Ut mâ ani natenkßan reheb li yôqueb chi cßuluc raylal.

¹Fremdeles så jeg alle de voldsgjerninger som skjer under solen; jeg så de undertryktes gråt - det var ingen som trøstet dem; jeg så voldsmennene bruke makt mot dem, og det var ingen som trøstet dem.

²Joßcan nak quinye: —Us xak reheb li ac camenakeb. Eb aßan saheb saß xchßôleb chiruheb li toj yoßyôqueb saß ruchichßochß.—

²Da priste jeg de døde, de som allerede hadde fått dø, lykkelige fremfor de levende, de som ennu var i live,

³Abanan kßaxal cuißchic us chokß reheb li toj mâjiß nequeßyoßla, xban nak toj mâjiß nequeßril li mâusilal li na-uxman saß ruchichßochß.

³men fremfor dem begge priste jeg lykkelig den som ennu ikke er til, som ikke har sett de onde gjerninger som skjer under solen.

⁴Ut quinqßue ajcuiß retal nak li ani nacßanjelac chi châbil ut chi cau, aßan nacakalîc. Ut chixjunil aßin mâcßaß na-oc cuiß. Junes raylal naxqßue.

⁴Og jeg så at alt strev og all dyktighet i arbeid har sin grunn i at den enes ærgjerrighet er større enn den andres, også det er tomhet og jag efter vind.

⁵Li cuînk li mâcßaß xnaßleb naxkßalu li rukß saß rochoch. Mâcßaß cuan re xban nak incßaß nacßanjelac.

⁵Dåren legger hendene i fanget og tærer på sitt eget kjøtt.

⁶Us nak naxbânu chi joßcan. Us nak kßalkßo rukß saß rochoch chiru nak tixcamsi rib chi cßanjelac chi mâcßaß rajbal xban nak aßan junes raylal naxqßue.

⁶Bedre er en håndfull ro enn begge never fulle av strev og jag efter vind.

⁷Ut quinqßue ajcuiß retal nak cuan cuißchic cßaßak re ru na-uxman saß ruchichßochß li mâcßaß na-oc cuiß.

⁷Og ennu mere tomhet blev jeg var under solen:

⁸Junak cuînk mâ ani cuan re, mâcßaß ramîg, chi moco ralal xcßajol, chi moco cuan ras ut rîtzßin. Li cuînk aßan incßaß nahilan chi cßanjelac chi moco nahilan chixcßoxlanquil lix biomal. Incßaß naxcßoxla cßaßut nak naxcamsi rib chi cßanjelac chi moco naxcßoxla cßaßut nak incßaß naxyal xsahil li cßaßru naxcßanjela. Joßcan nak mâcßaß rajbal nak tixcamsi rib junak chi cßanjelac.

⁸Stundom står en mann alene og har ingen annen med sig, hverken sønn eller bror, og allikevel er det ingen ende på alt hans strev, og hans øine blir ikke mette av rikdom. Men hvem strever jeg for og nekter mig selv det som godt er? Også det er tomhet, og en ond plage er det.

⁹Kßaxal us nak teßcßanjelak cuib, chiru nak tâcßanjelak junak xjunes xban nak cui teßcßanjelak saß cuibal us tâêlk lix cßanjeleb chiruheb.

⁹Bedre å være to enn én, for de har god lønn for sitt strev;

¹⁰Cui li jun tâtßanekß, li jun chic tixtenkßa chi cuaclîc. Ra chokß re li nacuan xjunes xban nak cui tâtßanekß, mâ ani tâtenkßânk re chi cuaclîc.

¹⁰om de faller, kan den ene reise sin stallbror op; men stakkars den som er alene, for faller han, har han ingen til å reise sig op!

¹¹Joßcan ajcuiß cui cuanqueb cuib teßoc chi cuârc chi lakßlo, teßxkßixna rib saß cuibal. Aban cui jun ajcuiß tâoc chi cuârc xjunes, ¿chan ta cuiß ru nak tixkßixna rib xjunes?

¹¹Likeledes når to ligger sammen, så blir de varme; men hvorledes kan den som ligger alene, bli varm?

¹²Cui jun ajcuiß tâpletik, naru teßnumtâk saß xbên. Abanan cui cuibeb, naru teßxcuy xsumenquil. Joßcan ajcuiß li cßam li oxib ru naxcuy. Incßaß natßupeß saß junpât.

¹²Og om nogen kan vinne over den som er alene, så kan to holde stand mot ham, og en tredobbelt tråd sønderrives ikke så snart.

¹³Kßaxal us junak al toj sâj cuan xnaßleb, usta nebaß, chiru junak rey ac chêc, mâcßaß xnaßleb ut incßaß naraj naqßueheß xnaßleb.

¹³Bedre å være en fattig og vis ungdom enn en gammel dåre av en konge, som ikke mere har forstand nok til å la sig advare;

¹⁴Junak sâj al naru tâoc chokß rey, usta saß tzßalam tâêlk chak malaj ut saß nebaßil.

¹⁴for fra fengslet kommer den ene ut og blir konge*; den andre blir fattig, enda han er født i sitt kongedømme. / {* som Josef; 1MO 41, 41 fg.}

¹⁵Chixjunileb li tenamit teßoquênk chirix li sâj al li tâoc chokß rêkaj li rey.Kßaxal cuißchic nabaleb li tenamit li queßoquen chirix nak qui-oc chokß rey. Abanan li tenamit li teßcuânk mokon incßaß chic sahakeb xchßôl riqßuin. Joßcan ajcuiß aßin mâcßaß na-oc cuiß. Junes raylal naxqßue.

¹⁵Jeg så alle de levende som ferdes under solen, følge med den unge mann, han den nye, som skulde trede i den gamles* sted. / {* kongens.}

¹⁶Kßaxal cuißchic nabaleb li tenamit li queßoquen chirix nak qui-oc chokß rey. Abanan li tenamit li teßcuânk mokon incßaß chic sahakeb xchßôl riqßuin. Joßcan ajcuiß aßin mâcßaß na-oc cuiß. Junes raylal naxqßue.

¹⁶Det var ingen ende på alt det folk han var fører for. Allikevel har efterkommerne ingen glede av ham, for også dette er tomhet og jag efter vind.

¹⁷Vokt din fot når du går til Guds hus! Å komme dit for å høre er bedre enn når dårene bærer frem offer; for de vet ikke at de gjør ondt.