¹Aßaneb aßin lix cßabaßeb li ralal xcßajol laj Israel, li nayeman ajcuiß Jacob re. Li junjûnk chi ralal coxeßocak Egipto rochbeneb li ralal xcßajol. Aßaneb aßin lix cßabaßeb:

¹Dette er navnene på Israels sønner som kom til Egypten; med Jakob kom de, hver med sitt hus:

²laj Rubén, laj Simeón, laj Leví, laj Judá,

²Ruben, Simeon, Levi og Juda,

³laj Isacar, laj Zabulón, laj Benjamín,

³Issakar, Sebulon og Benjamin,

⁴laj Dan, laj Neftalí, laj Gad, laj Aser.

⁴Dan og Naftali, Gad og Aser.

⁵Ut laj José ac cuan aran Egipto. Chixjunil li ralal xcßajol laj Jacob rochbeneb li ri cuanqueb lajêb xcâcßâl.

⁵De som nedstammet fra Jakob, var i alt sytti sjeler; men Josef var allerede i Egypten.

⁶Quicam laj José ut queßcam ajcuiß chixjunileb li ras ut eb li rîtzßin.

⁶Og Josef døde og alle hans brødre og hele den slekt.

⁷Aßut eb li imambej queßnabaloß ut queßqßuian li ralal xcßajol laj Israel. Queßnumtajenakoß lix cacuilaleb ut quilâtzßoß lix naßajeb.

⁷Men Israels barn var fruktbare og tok sterkt til og blev mange og overmåte tallrike, og landet blev fullt av dem.

⁸Saß li tenamit Egipto quijala li acuabej. Li acuabej aßan incßaß quixnau chanru nak quicuan laj José.

⁸Da kom det en ny konge over Egypten, som ikke visste noget om Josef.

⁹Li acuabej quixye reheb lix tenamit: —Cßoxlahomak. Li ralal xcßajol laj Israel kßaxal nabaleb ut mâre kßaxal cauheb rib chiku lâo.

⁹Og han sa til sitt folk: Se, israelittenes folk er større og tallrikere enn vi.

¹⁰Anakcuan chicuânk taxak kanaßleb. Tocßoxlak chirix li cßaßru takabânu re nak incßaß chic teßqßuiânk. Cui tâcuânk li plêt mâre teßxjunaji rib riqßuin li xicß nequeßiloc ke ut teßêlelik chiku, chan.

¹⁰Nu vel, la oss gå klokt til verks mot dem, forat de ikke skal ta mere til, og forat de ikke, om det kommer krig, skal slå sig i lag med våre fiender og føre krig mot oss og dra ut av landet.

¹¹Tojoßnak laj faraón li acuabej quixxakabeb laj taklanel saß xyânkeb re nak eb aßan teßtaklânk reheb laj Israel chi trabajic chi cau. Eb laj Israel yôqueb chixyîbanquil li nînki ochoch re laj faraón saß li cuib chi tenamit Pitón ut Ramesés. Ut aran tâcßulamânk lix biomal laj faraón.

¹¹Så satte de arbeidsfogder over dem til å plage dem med tvangsarbeid; og de måtte bygge for Farao to byer til oplagssteder, Pitom og Ra'amses.

¹²Nak ra queßux reheb, kßaxal cuißchic queßqßui. Cßajoß nak queßxucuac eb laj Egipto chirilbaleb laj Israel.

¹²Men jo mere de plaget dem, dess mere tok de til, og dess mere bredte de sig ut, så egypterne begynte å grue for Israels barn.

¹³Ut eb laj Israel queßqßueheß joß rahobtesinbil môs.

¹³Og egypterne tvang Israels barn til å træle for sig,

¹⁴Cßajoß li raylal nequeßxcßul xban li cacuil trabaj nequeßxbânu nak nequeßxpacß li chßochß chokß xan. Ut joßcan ajcuiß nak yôqueb chi trabajic saß cßalebâl. Kßaxal cuißchic ra li yôqueb chixcßulbal xban nak saß joskßil nequeßtaklâc ut yalak cßaßru cßanjelil nequeßqßueheß reheb re teßxbânu.

¹⁴og de forbitret livet for dem med hårdt trælarbeid i ler og tegl og med alle slags trælarbeid på marken, alt det trælarbeid som de tvang dem til å gjøre.

¹⁵Li acuabej aran Egipto quiâtinac riqßuin cuib li ixk aj hebreo. (Aj hebreo nayeman ajcuiß reheb laj Israel.) Lix cßabaßeb li ixk aßan xSifra ut xFúa. Aßaneb li nequeßxococ reheb li cßulaßal nak nequeßyoßla.

¹⁵Og kongen i Egypten sa til de hebraiske jordmødre - den ene av dem hette Sifra og den andre Pua - :

¹⁶Quixye reheb: —Nak têrileb li ixk aj hebreo, cui têlom lix cßulaßaleb teßyoßlâk têcamsiheb. Ut cui ixk lix cßulaßaleb têcanabeb chi qßuîc, chan.

¹⁶Når I hjelper de hebraiske kvinner til å føde, så skal I se efter i jordmorstolen; er det da en sønn, sa drep ham, men er det en datter, da kan hun leve.

¹⁷Li cuib chi ixk aßin nequeßxpâb li Dios. Joßcan nak incßaß queßxbânu joß quiyeheß reheb xban li acuabej re Egipto. Incßaß queßxcamsiheb li cocß têlom aj hebreo.

¹⁷Men jordmødrene fryktet Gud og gjorde ikke som kongen i Egypten bød dem, men lot guttebarna leve.

¹⁸Ut li acuabej re Egipto quixtakla xbokbal li cuib chi ixk ut quixye reheb: —¿Cßaßut nak incßaß xebânu li xinye êre? ¿Cßaßut nak incßaß xecamsi li cocß têlom aj hebreo nak xeßyoßla? chan reheb.

¹⁸Da kalte kongen i Egypten jordmødrene til sig og sa til dem: Hvorfor gjør I dette og lar guttebarna leve?

¹⁹Ut li cuib chi ixk queßchakßoc ut queßxye re laj faraón: —Xban nak eb li ixk aj hebreo mâcuaß joß eb li ixk aj Egipto. Aßan cauheb rib. Mâjiß nococuulac riqßuineb nak ac xeßyoßla lix cßulaßaleb, chanqueb.

¹⁹Jordmødrene svarte Farao: De hebraiske kvinner er ikke som de egyptiske, de er sterkere; før jordmoren kommer til dem, har de født.

²⁰Li Kâcuaß Dios quixbânu usilal reheb laj xoconeleb. Ut eb laj hebreo queßnabaloß ut queßqßuian ut cauheb rib.

²⁰Og Gud gjorde vel imot jordmødrene; og folket tok til og blev overmåte tallrikt.

²¹Li cuib chi ixk, li nequeßxococ cßulaßal, queßxxucua ru li Dios. Joßcan nak li Dios quirosobtesiheb ut quixqßueheb nabal li ralal xcßajoleb.Tojoßnak laj faraón quixtakla resil saß chixjunil lix tenamit nak tâcutekß saß nimaß li jarubeb li cocß têlom li teßyoßlâk saß xyânkeb li ixk aj hebreo. Chixjunileb li cocß xkaßal teßcanabâk chi qßuîc.

²¹Og fordi jordmødrene fryktet Gud, gav han dem avkom.

²²Tojoßnak laj faraón quixtakla resil saß chixjunil lix tenamit nak tâcutekß saß nimaß li jarubeb li cocß têlom li teßyoßlâk saß xyânkeb li ixk aj hebreo. Chixjunileb li cocß xkaßal teßcanabâk chi qßuîc.

²²Da bød Farao alt sitt folk og sa: Hver sønn som fødes*, skal kastes i elven, men hver datter skal I la leve. / {* for Israels barn.}