¹Jun li cuînk xcomoneb li ri xmam laj Leví quixsicß rixakil. Xcomoneb ajcuiß li ralal xcßajol laj Leví li ixk li quixsicß.

¹Så var det en mann av Levis hus som gikk bort og tok en Levis datter til ekte.

²Li rixakil quicana chi yaj aj ixk. Quicuan jun xcßulaßal têlom. Quiril nak cßajoß xchakßal ru li cßulaßal ut quixmuk oxib po.

²Og kvinnen blev fruktsommelig og fødte en sønn; og da hun så at det var et vakkert barn, skjulte hun ham i tre måneder.

³Nak incßaß chic quiru xmukbal li cßulaßal, li naßbej quixyîb jun li chacach riqßuin li bayal. Quixtzßap ru li chacach riqßuin jun li ban asfalto xcßabaß joß ajcuiß lix kßol li cheß brea re nak incßaß tâoc li haß chi saß. Quixqßue li cßulaßal saß li chacach. Tojoßnak coxcanab chak saß nimaß bar cuiß cuan li caxlan aj.

³Men da hun ikke lenger kunne skjule ham, tok hun en kiste til ham av rør og smurte den over med jordbek og tjære, og hun la gutten i den og satte den i sivet ved elvebredden.

⁴Li ranab li cßulaßal najt caßchßin quixqßue rib riqßuin li cßulaßal ut yô chixcßacßalenquil re nak mâcßaß tixcßul.

⁴Men hans søster stod et stykke fra for å få vite hvorledes det gikk ham.

⁵Lix rabin laj faraón quicuulac chi atînc saß nimaß rochbeneb lix môs ixk. Nak yôqueb chi bêc chire li nimaß, lix rabin laj faraón quiril li chacach saß xyânk li caxlan aj ut quixtakla jun lix môs ixk chixxocbal.

⁵Da kom Faraos datter ned til elven for å bade sig, mens hennes jomfruer gikk frem og tilbake på elvebredden; hun fikk se kisten midt i sivet og sendte sin pike avsted og lot den hente.

⁶Lix rabin laj faraón quixte li chacach ut quiril li cßulaßal. Quiril xtokßobâl ru nak yô chi yâbac ut quixye: —Li chßina têlom aßin xcomoneb tana laj hebreo, chan.

⁶Da hun åpnet den, så hun barnet, og se, det var en gutt som lå der og gråt; da ynkedes hun over ham og sa: Det er en av hebreernes guttebarn.

⁷Li ranab li cßulaßal quijiloc chi xcßatk lix rabin laj faraón ut quixye re: —¿Ma tâcuaj tinsicß chak junak ixk aj hebreo re tixqßuiresi li cßulaßal aßin chokß âcue? chan.

⁷Da sa hans søster til Faraos datter: Skal jeg gå og hente en amme til dig blandt de hebraiske kvinner, så hun kan fostre op barnet for dig?

⁸Lix rabin laj faraón quixye re: —Ayu. Sicß chak.— Ut li xkaßal cô xbokbal lix naß.

⁸Faraos datter svarte henne: Ja, gå! Og piken gikk og hentet guttens mor.

⁹Nak quicuulac li ixk, lix rabin laj faraón quixye re: —Cßam ut tâqßuiresi li cßulaßal aßin chokß cue. Lâin tatintoj, chan. Ut li naßbej quixcßam li cßulaßal ut quixqßuiresi.

⁹Da sa Faraos datter til henne: Ta denne gutt og fostre ham op for mig; jeg vil gi dig lønn for det. Og konen tok gutten og fostret ham op.

¹⁰Nak ac nim chic, quixcßam li chßina al riqßuin lix rabin laj faraón ut aran quicana joß tzßakal re. Lix rabin laj faraón quixye: —Li chßina al aßin aj Moisés xcßabaß xban nak lâin xcuisi saß li haß, chan. (Saß râtinobâleb laj hebreo li cßabaßej Moisés naraj naxye “isinbil saß li haß”.)

¹⁰Da gutten blev voksen, gikk hun med ham til Faraos datter, og han blev som en sønn for henne; hun kalte ham Moses*, for - sa hun - av vannet har jeg dradd ham op. / {* den som er dradd op av vannet.}

¹¹Laj Moisés quicuînkiloß. Saß jun li cutan cô chirilbaleb li ras rîtzßin ut quiril nak ra yôqueb chixcßulbal. Quiril jun li cuînk aj Egipto yô chixsacßbal jun aj hebreo rech tenamitil laj Moisés.

¹¹Og det hendte på den tid da Moses var blitt voksen, at han gikk ut til sine brødre og så på deres slit og slep, og han fikk se en egyptisk mann som slo en hebraisk mann, en av hans brødre.

¹²Laj Moisés qui-iloc chirix ut chi caß pacßalil. Quiril nak mâ jun chic cuan aran ut quixcamsi laj Egipto. Aran quixmuk saß li samaib.

¹²Da vendte han sig hit og dit og så at det ikke var nogen der, og så slo han egypteren ihjel og skjulte ham i sanden.

¹³Joß cuulajak chic laj Moisés qui-el cuißchic chi bêc ut quiril cuib aj hebreo yôqueb chi pletic. Quixye re li jun li quipaltoß: —¿Cßaßut nak yôcat chixsacßbal lâ cuech cristianil?—

¹³Den andre dag gikk han atter ut og så to hebraiske menn som holdt på å slåss; da sa han til ham som hadde urett: Hvorfor slår du din landsmann?

¹⁴Ut aßan quichakßoc ut quixye re: —Ut lâat, ¿ani xqßuehoc âcue chi taklânc saß kabên? ¿Ma tinâcamsi lâin joß nak xacamsi laj Egipto? chan. Tojoßnak laj Moisés quixucuac ut quixye saß xchßôl: —Xnauman peß li cßaßru xinbânu.—

¹⁴Han svarte: Hvem har satt dig til høvding og dommer over oss? Tenker du å slå mig ihjel, likesom du slo egypteren ihjel? Da blev Moses redd og sa: Sannelig, saken er blitt kjent.

¹⁵Quicuulac resil aßin riqßuin laj faraón ut quixcamsi raj laj Moisés. Ut laj Moisés quiêlelic saß junpât chiru laj faraón. Cô saß li tenamit Madián xcßabaß.

¹⁵Da Farao fikk høre det, søkte han å slå Moses ihjel; men Moses flyktet for Farao, og han tok bolig i landet Midian og bodde ved en brønn.

¹⁶Ut aran coxtau jun li becbil haß ut coxchunlâk aran. Laj tij saß li tenamit Madián cuukub lix rabin cuan. Eb aßan queßcuulac chirisinquil li haß re nak teßxbutß xnaßajeb rucßa lix quetômk lix yucuaß.

¹⁶Presten i Midian hadde syv døtre; de kom og øste op vann og fylte vannrennene for å vanne sin fars småfe.

¹⁷Nak queßcuulac jalan chic laj ilol xul, queßrâlinaheb li xkaßal chire li haß. Laj Moisés quicuacli chixtenkßanquileb li xkaßal chixqßuebal rucßaheb li quetômk.

¹⁷Så kom det nogen gjætere og drev dem bort; men Moses stod op og hjalp dem og vannet deres småfe.

¹⁸Eb li xkaßal queßsukßi saß rochocheb. Lix yucuaß aj Reuel xcßabaß. Aßan quixpatzß reheb: —¿Cßaßut nak saß junpât xexsukßi chak anakcuan?— chan.

¹⁸Da de så kom hjem til Re'uel, sin far, sa han: Hvorfor kommer I så snart idag?

¹⁹Eb aßan queßchakßoc ut queßxye re: —Jun li cuînk aj Egipto xoxcol chiruheb laj ilol xul. Aßan ajcuiß x-isin re li haß ut xqßue rucßaheb li kaquetômk, chanqueb.

¹⁹De svarte: En egyptisk mann hjalp oss mot gjæterne, og han øste også vann for oss og vannet småfeet.

²⁰Laj Reuel quixye reheb lix rabin: —¿Bar cuan li cuînk aßan? ¿Cßaßut nak xecanab chak aran? Ayukex, bokomak chak re nak tâcuaßak kiqßuin, chan.

²⁰Da sa han til sine døtre: Hvor er han da? Hvorfor lot I mannen bli igjen der? Be ham inn, så han kan ete med oss!

²¹Laj Moisés quicuulac ut aran quicana saß rochoch laj Reuel. Laj Reuel quixsumub lix Séfora lix rabin riqßuin laj Moisés.

²¹Og Moses samtykket i å bli hos mannen; og han lot Moses få sin datter Sippora til hustru.

²²Laj Moisés quicuan jun li ralal riqßuin lix Séfora. Quixye: —Lâin jalan intenamit. Mâcuaßin aj arin. Joßcan nak tinqßue aj Gersón chokß xcßabaß.—

²²Hun fikk en sønn, og han kalte ham Gersom*; for han sa: Jeg er blitt en gjest i et fremmed land. / {* utlending der.}

²³Ac xnumeß chic nabal cutan nak quicam lix reyeb laj Egipto. Eb laj Israel japjôqueb re xban li raylal yôqueb chixcßulbal joß rahobtesinbil môs. Li Dios quirabi nak yôqueb chi kßokônc.

²³Da lang tid var gått, døde kongen i Egypten, og Israels barn sukket over sin trældom og klaget; og deres rop over trældommen steg op til Gud.

²⁴Nak li Dios quirabi nak yôqueb chi kßokônc, quijulticoß re li usilal li quixyechißi chak reheb laj Abraham, laj Isaac ut laj Jacob junxil.Li Dios quixqßue retal li raylal li yôqueb chixcßulbal eb laj Israel ut quiril xtokßobâl ruheb.

²⁴Og Gud hørte deres sukk, og Gud kom i hu sin pakt med Abraham, Isak og Jakob.

²⁵Li Dios quixqßue retal li raylal li yôqueb chixcßulbal eb laj Israel ut quiril xtokßobâl ruheb.

²⁵Og Gud så til Israels barn, og Gud kjentes ved dem.