¹Laj Moisés yô chixcßacßalenquil lix quetômk laj Jetro lix yucuaß li rixakil. (Aj Jetro nayeman ajcuiß re laj Reuel.) Aßan xbên aj tij reheb laj Madián. Laj Moisés najt quixcßameb li quetômk saß li chaki chßochß, toj retal queßcuulac cuan cuiß li tzûl Horeb bar quiâtinac cuiß li Dios riqßuin laj Moisés.

¹Og Moses gjætte småfeet hos Jetro, sin svigerfar, presten i Midian, og han drev engang småfeet bortom ørkenen og kom til Guds berg, til Horeb*. / {* Horeb var en del av Sinai-fjellene.}

²Aran quixcßutbesi rib lix ángel li Kâcuaß Dios chiru laj Moisés saß rakß li xam saß li jun tôn chi qßuix. Laj Moisés quiril nak yô xxamlel ut incßaß na-osoß li qßuix.

²Der åpenbarte Herrens engel sig for ham i en luende ild, midt ut av en tornebusk; og han så op, og se, tornebusken stod i lys lue, men tornebusken brente ikke op.

³Quixye: —Tinxic. Tinjilok ut tincuil cßaßru chi xxamil aßan. ¿Cßaßut nak yô xxamlel ut incßaß nacßat li qßuix?—

³Og Moses sa: Jeg vil gå bort og se dette vidunderlige syn, hvorfor tornebusken ikke brenner op.

⁴Quiril li Kâcuaß Dios nak laj Moisés quijiloc chixcßatk. Ut saß li qßuix li yô chi cßatc, quiâtinac li Dios ut quixye: —At Moisés, chan. Laj Moisés quixye: —Cueßquin, chan.

⁴Da Herren så at han gikk bort for å se, ropte Gud til ham midt ut av tornebusken og sa: Moses, Moses! Og han svarte: Ja, her er jeg.

⁵Li Kâcuaß Dios quixye: —Matjiloc chak arin. Tâcuisi lâ xâb châcuok xban nak li naßajej cuancat cuiß aßan santil naßajej.—

⁵Da sa han: Kom ikke nærmere, dra dine sko av dine føtter! For det sted du står på, er hellig jord.

⁶Ut li Dios quixye ajcuiß: —Lâin lix Dios lâ xeßtônil yucuaß. Lâin lix Dios laj Abraham, laj Isaac ut laj Jacob, chan. Laj Moisés quixucuac chirilbal li Dios ut quixmuk li ru.

⁶Så sa han: Jeg er din fars Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. Da skjulte Moses sitt ansikt, for han fryktet for å skue Gud.

⁷Li Kâcuaß Dios quixye re: —Lâin yôquin chirilbal li raylal li yôqueb chixcßulbal lin tenamit li cuanqueb Egipto. Yôquin chirabinquil nak yôqueb chixkßokonquil ribeb saß rukßeb li nequeßtaklan reheb saß joskßil. Ninnau nak kßaxal nayotßeß xchßôleb xban nak rahobtesinbileb.

⁷Og Herren sa: Jeg har sett mitt folks nød i Egypten, og jeg har hørt deres klagerop over arbeidsfogdene; jeg vet hvad de lider.

⁸Joßcan nak lâin tincoleb saß rukßeb laj Egipto ut tincuisiheb ajcuiß saß li tenamit aßan. Tincßameb saß jun nimla naßajej numtajenak xchâbilal bar cuan cuiß li sahil echej. Aßan li chßochß li bar cuanqueb cuiß laj cananeo, eb laj heteo, eb laj amorreo, eb laj ferezeo, eb laj heveo, ut eb laj jebuseo.

⁸Og nu er jeg steget ned for å utfri dem av egypternes hånd og for å føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, til et land som flyter med melk og honning, det land hvor kana'anittene bor og hetittene og amorittene og ferisittene og hevittene og jebusittene.

⁹Nacuabi nak yôqueb chi yâbac ut yôqueb chixkßokonquil ribeb. Ut ninnau ajcuiß chanru nak nequeßrahobtesîc xbaneb laj Egipto.

⁹Nu er Israels barns skrik nådd op til mig, og jeg har også sett hvorledes egypterne mishandler dem.

¹⁰Abi li cßaßru tinye âcue anakcuan. Lâin tatintakla riqßuin laj faraón re nak tâcuisiheb chak lin tenamit Egipto, chan li Dios.

¹⁰Så gå nu du avsted, jeg vil sende dig til Farao, og du skal føre mitt folk, Israels barn, ut av Egypten!

¹¹Ut laj Moisés quichakßoc ut quixye re li Dios: —¿Ma cuan ta biß incuanquil lâin nak tinxic riqßuin laj faraón ut tincuisiheb chak laj Israel? chan.

¹¹Men Moses sa til Gud: Hvem er jeg, at jeg skulde gå til Farao, og at jeg skulde føre Israels barn ut av Egypten?

¹²Li Dios quichakßoc ut quixye re laj Moisés: —Ayu ut lâin cuânkin âcuiqßuin. Ut aßin âcuetalil nak lâin xintaklan âcue. Nak ac xacuisiheb chak laj Israel saß li tenamit Egipto, saß li tzûl aßin tinâlokßoni cuißchic, chan li Dios.

¹²Og han sa: Sannelig, jeg vil være med dig, og dette skal være dig et tegn på at jeg har sendt dig: Når du har ført folket ut av Egypten, da skal I holde gudstjeneste på dette fjell.

¹³Laj Moisés quixye re li Dios: —Nak tincuulak riqßuineb laj Israel, tinye reheb nak lix Dios lix xeßtônil yucuaßeb xtaklan cue. Ut eb aßan teßxpatzß cue, “¿Ani xcßabaß li Dios aßan?” Ut, ¿cßaßru tinye reheb? chan laj Moisés.

¹³Da sa Moses til Gud: Men når jeg nu kommer til Israels barn og sier til dem: Eders fedres Gud har sendt mig til eder, og de så spør mig: Hvad er hans navn? - hvad skal jeg da svare dem?

¹⁴Li Dios quixye cuißchic re laj Moisés: —Lâin cuanquin chalen chak kße cutan ut chalen anakcuan. Lâin li Dios. Tâye reheb laj Israel nak Lâin xintaklan âcue.

¹⁴Og Gud sa til Moses: Jeg er den jeg er ; og han sa: Så skal du si til Israels barn: "Jeg er" har sendt mig til eder.

¹⁵Li Dios quixye cuißchic re laj Moisés: —Joßcaßin tâye reheb laj Israel, “Li nimajcual Dios xtaklan chak cue. Aßan li Dios li queßxlokßoni eb lê xeßtônil yucuaß laj Abraham, laj Isaac ut laj Jacob.” Nimajcual Dios incßabaß ut aßan tincßabaßin chi junelic kße cutan.—

¹⁵Og Gud sa fremdeles til Moses: Så skal du si til Israels barn: Herren*, eders fedres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til eder. Dette er mitt navn til evig tid, og så skal de kalle mig fra slekt til slekt. / {* Jahve d.e. han er, 2MO 3, 14. JES 42, 8. SLM 135, 13.}

¹⁶Li Dios quixye cuißchic re laj Moisés: —Ayu ut tâchßutubeb li cuînk li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel. Ut tâye reheb, “Li nimajcual Dios li queßxlokßoni laj Abraham, laj Isaac ut laj Jacob, aßan xcßutbesi rib chicuu. Joßcaßin quixye cue: Xexcuil ut ninnau chixjunil li cßaßru yôquex chixcßulbal arin Egipto.

¹⁶Gå nu og kall sammen de eldste i Israel og si til dem: Herren, eders fedres Gud, har åpenbaret sig for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og sagt: Jeg har sett til eder og vet hvorledes de farer frem mot eder i Egypten.

¹⁷Lâin tinyechißi êre nak texcuisi saß li raylal li yôquex chixcßulbal arin Egipto. Texincßam saß li chßochß li cuanqueb cuiß laj cananeo, eb laj heteo, eb laj amorreo, eb laj ferezeo, eb laj heveo ut eb laj jebuseo. Aßan jun nimla naßajej numtajenak xchâbilal bar cuan cuiß li sahil echej”, chaßkat reheb.

¹⁷Og jeg sa: Jeg vil føre eder ut av alt det onde I lider i Egypten, til kana'anittenes og hetittenes og amorittenes og ferisittenes og hevittenes og jebusittenes land, til et land som flyter med melk og honning.

¹⁸Eb aßan teßrabi lâ cuâtin. Lâat ut eb li cuînk li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel texxic riqßuin lix reyeb laj Egipto ut têye re, “Li nimajcual Dios li nequeßxlokßoni laj hebreo, aßan quixcßutbesi rib chiku. Choâcanab chi xic saß li chaki chßochß oxib cutan chi be. Aran tomayejak chiru li Kâcuaß Dios”, chaßkex re.

¹⁸Og de skal høre på dine ord, og du skal gå inn til kongen i Egypten, du og de eldste i Israel, og I skal si til ham: Herren, hebreernes Gud, har møtt oss; la oss nu gå tre dagsreiser ut i ørkenen og ofre til Herren vår Gud.

¹⁹Lâin ac ninnau nak lix reyeb laj Egipto incßaß texcanab chi êlc cui incßaß tincßut lin cuanquil chiruheb.

¹⁹Men jeg vet at kongen i Egypten ikke vil gi eder lov til å dra ut, ikke engang om han får kjenne en sterk hånd over sig.

²⁰Lâin tincßut lin cuanquil chiruheb laj Egipto. Tinrahobtesiheb ut riqßuin aßan texcanab chi êlc.

²⁰Derfor vil jeg rekke ut min hånd og slå Egypten med alle mine under, som jeg vil gjøre midt iblandt dem; så skal han la eder fare.

²¹Ut lâin tinbânu nak eb laj Egipto teßxcßam rib saß usilal riqßuineb laj Israel re nak incßaß tex-êlk chak aran Egipto chi mâcßaß têcßam.Chixjunileb li ixk aj Israel teßxtzßâma li cßaßak re ru yîbanbil riqßuin oro ut plata riqßuineb li rechcabal joß ajcuiß riqßuineb li ani teßhilânk riqßuineb. Teßxtzßâma ajcuiß li châbil akßej ut têqßueheb chirixeb lê ralal êcßajol. Chi joßcaßin tâmakßmânk lix biomaleb laj Egipto, chan li Dios.

²¹Og jeg vil la dette folk finne yndest hos egypterne, så I, når I drar ut, ikke skal dra tomhendt bort;

²²Chixjunileb li ixk aj Israel teßxtzßâma li cßaßak re ru yîbanbil riqßuin oro ut plata riqßuineb li rechcabal joß ajcuiß riqßuineb li ani teßhilânk riqßuineb. Teßxtzßâma ajcuiß li châbil akßej ut têqßueheb chirixeb lê ralal êcßajol. Chi joßcaßin tâmakßmânk lix biomaleb laj Egipto, chan li Dios.

²²men enhver kvinne skal be sin grannekvinne og den som bor i hennes hus, om smykker av sølv og gull og om klær, og I skal la eders sønner og eders døtre ta dem på sig; dette er det bytte I skal ta av egypterne.