¹Tojoßnak laj Moisés quichakßoc ut quixye: —Eb laj Israel incßaß tineßxpâb ut incßaß teßraj rabinquil li cßaßru tinye. Eb aßan teßxye cue, “Li Kâcuaß Dios incßaß xcßutbesi rib châcuu,” chaßkeb.—

¹Moses svarte: De vil visst ikke tro mig og ikke høre på mig, de vil si: Herren har ikke åpenbaret sig for dig.

²Li Dios quixye re: —¿Cßaßru li cuan saß âcuukß? chan. —Jun li xukß, chan laj Moisés.

²Da sa Herren til ham: Hvad er det du har i hånden? Han svarte: En stav.

³Li Kâcuaß Dios quixye: —Cut chiru chßochß.— Nak quixcut lix xukß chiru chßochß quisukßi chokß cßantiß. Nak quiril li cßantiß laj Moisés quiêlelic chiru.

³Da sa han: Kast den på jorden! Og han kastet den på jorden, og den blev til en slange; og Moses flyktet for den.

⁴Tojoßnak li Kâcuaß Dios quixye cuißchic re laj Moisés: —Chap chi xye li cßantiß, chan. Ut laj Moisés quixchap li cßantiß. Ut saß li rukß quisukßi cuißchic chokß xukß.

⁴Og Herren sa til Moses: Rekk ut din hånd og grip den i halen! Så rakte han ut hånden og grep fatt i den, og den blev til en stav i hans hånd.

⁵Ut li Dios quixye re: —Bânu chi joßcan chiruheb laj Israel re nak eb aßan teßxpâb nak lâin lix Dios lix xeßtônil yucuaßeb laj Abraham, laj Isaac ut laj Jacob. Lâin xincßutbesi cuib châcuu.—

⁵Så må de vel tro at Herren, deres fedres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har åpenbaret sig for dig.

⁶Li Kâcuaß Dios quixye cuißchic re: —Chßic lâ cuukß rubel lâ tel.— Laj Moisés quixchßic li rukß rubel lix tel ut nak quiril chic saklep chic li rukß. Sak sak chi us li rukß.

⁶Og Herren sa fremdeles til ham: Stikk din hånd i barmen! Og han stakk sin hånd i barmen; og da han drog den ut, se, da var hans hånd spedalsk, som sne.

⁷Li Kâcuaß Dios quixye: —Chßic cuißchic lâ cuukß rubel lâ tel.— Laj Moisés quixchßic cuißchic li rukß rubel lix tel. Nak quirisi li rukß ac xqßuira.

⁷Og han sa: Stikk din hånd i barmen igjen! Og han stakk igjen sin hånd i barmen; og da han drog den ut av sin barm, se, da var den igjen blitt som hans legeme ellers.

⁸Ut li Dios quixye re: —Cui li tenamit incßaß tateßxpâb ut cui incßaß teßraj teßril li tâbânu xbên cua riqßuin lâ xukß, mâre teßxpâb nak tâbânu xcaß sut riqßuin lâ cuukß.

⁸Om de nu ikke tror dig eller akter på det første tegn, så vil de da visst tro på det andre tegn.

⁹Cui incßaß teßxpâb li cuib chi naßleb aßin ut incßaß teßraj teßrabi lâ cuâtin, tâchap caßchßinak li haß li cuan saß li nimaß ut tâhoy saß chßochß. Li haß aßan tâsukßîk chokß quicß chiru chßochß, chan li Kâcuaß Dios.

⁹Men tror de ikke engang på disse to tegn, og vil de ikke høre på dig, da skal du ta vann av elven og helle det ut på jorden, og det vann du tar av elven, det skal bli til blod på jorden.

¹⁰Tojoßnak quichakßoc laj Moisés ut quixye: —At Kâcuaß, lâin chßaßaj li âtinac chicuu. Ac cue nak incßaß ninnau âtinac chalen chak saß incaßchßinal. Ut chalen ajcuiß anakcuan nak yôcat chicuâtinanquil incßaß ninnau âtinac, chan laj Moisés.

¹⁰Men Moses sa til Herren: Hør mig, Herre! Jeg har aldri vært nogen ordets mann, hverken før, eller siden du begynte å tale til din tjener; jeg er tung i mæle og tung i tale.

¹¹Ut li Kâcuaß Dios quixye re: —¿Ma mâcuaß ta biß lâin xinqßuehoc xtzßûmal re li cuînk? ¿Ani xbânun re li mem ut li tzßap xic ut li mutzß? ¿Ma mâcuaß lâin li nimajcual Dios?

¹¹Men Herren sa til ham: Hvem har gitt mennesket munn, og hvem gjør stum eller døv eller seende eller blind? Er det ikke jeg, Herren?

¹²Anakcuan tatxic ut lâin tintenkßânk âcue riqßuin lâ cuâtin. Lâin tincßut châcuu li cßaßru tâye, chan li Kâcuaß Dios.

¹²Gå nu du, og jeg vil være med din munn og lære dig hvad du skal tale.

¹³Ut laj Moisés quixye: —At Kâcuaß, bânu usilal, takla jalan chic.—

¹³Men han sa: Hør mig, Herre! Send bud med hvem du ellers vil!

¹⁴Quichal xjoskßil li Kâcuaß Dios saß xbên laj Moisés. Tojoßnak quixye re laj Moisés: —¿Ma incßaß ta biß ninnau ru lâ cuas laj Aarón laj levita? Aßan sa naâtinac. Nak tatxic aran Egipto aßan tâêlk chak châcßulbal. Tâsahokß saß xchßôl nak târil âcuu.

¹⁴Da optendtes Herrens vrede mot Moses, og han sa: Har du ikke din bror Aron, levitten? Han, vet jeg, kan tale; og nu kommer han dig også i møte, og når han ser dig, blir han glad.

¹⁵Lâat tâcuâtina aßan ut tâchßolob chiru li cßaßru tixye. Lâin tintenkßânk âcue riqßuin lâ cuâtin joß ajcuiß aßan. Lâin tincßut chêru li cßaßru têbânu.

¹⁵Og du skal tale til ham og legge ordene i hans munn, og jeg skal være med din munn og med hans munn og lære eder hvad I skal gjøre.

¹⁶Aßan tâcßanjelak chokß âcuûchil. Lâat tâyehok li cuâtin re aßan ut aßan chic tâyehok reheb li tenamit.

¹⁶Og han skal tale til folket for dig; han skal være din munn, og du skal være Gud for ham.

¹⁷Ut li xukß aßin tâcßam saß âcuukß ut riqßuin aßan tâbânu li naßleb li xincßut châcuu, chan li Dios re.

¹⁷Og du skal ta denne stav i din hånd; med den skal du gjøre tegnene.

¹⁸Joßcan nak cô laj Moisés ut cox-êlk riqßuin laj Jetro lix yucuaß li rixakil ut quixye re: —Bânu usilal tinâcanab chi xic chi rilbaleb lin comon li cuanqueb aran Egipto. Tincuileb chak ma saheb saß xchßôl, ma yoßyôqueb na chixjunileb, chan. Laj Jetro quixye re laj Moisés: —Ayu biß. Chatsukßîk taxak joß nak xic âcue, chan.

¹⁸Så gikk Moses, og da han kom tilbake til Jetro, sin svigerfar, sa han til ham: Kjære, la mig få dra tilbake til mine brødre i Egypten og se om de ennu er i live. Og Jetro sa til Moses: Dra bort i fred!

¹⁹Laj Moisés cuan chak Madián nak quiâtinâc xban li Kâcuaß Dios. Quiyeheß re: —Ayu, tatxic cuißchic Egipto xban nak xeßcam li queßajoc raj re âcamsinquil.—

¹⁹Og Herren sa til Moses i Midian: Dra avsted og vend tilbake til Egypten! Nu er de døde alle de som stod dig efter livet.

²⁰Tojoßnak laj Moisés quixqßue li rixakil joß eb ajcuiß li ralal chirixeb lix bûreb. Ut queßcôeb Egipto. Quixcßam ajcuiß saß rukß lix xukß li quiqßueheß re xban li Dios.

²⁰Så tok Moses sin hustru og sine sønner og satte dem på asenet og vendte tilbake til Egyptens land; og Moses tok Guds stav i sin hånd.

²¹Li Kâcuaß Dios quixye ajcuiß re laj Moisés: —Nak cuânkat aran Egipto, tâbânu chiru laj faraón chixjunil li cßaßru xinye âcue ut xinqßue âcuanquilal chixbânunquil. Lâin tinqßue xcacuil xchßôl laj faraón re nak incßaß tixcanabeb chi êlc eb laj Israel.

²¹Og Herren sa til Moses: Når du nu vender tilbake til Egypten, så se til at du gjør alle de under som jeg har gitt dig makt til å gjøre, for Faraos øine; men jeg vil forherde hans hjerte, så han ikke lar folket fare.

²²Tâye re laj faraón, “Li Kâcuaß Dios xye chi joßcaßin: Eb laj Israel aßaneb li xbêneb cualal incßajol.

²²Da skal du si til Farao: Så sier Herren: Min sønn, min førstefødte, er Israel,

²³Xinye âcue nak tâcanabeb chi xic eb laj Israel re nak teßcßanjelak chicuu. Cui incßaß nacacanabeb chi xic, lâin tincamsi li xbên âcualal, chaßkat re laj faraón,” chan li Dios re laj Moisés.

²³og jeg sa til dig: La min sønn fare, så han kan tjene mig, men du vilde ikke la ham fare; derfor vil jeg nu slå ihjel din sønn, din førstefødte.

²⁴Saß li be naxic Egipto yôqueb chixnumsinquil li kßojyîn saß jun cab nak coxtauhekß laj Moisés xban li Kâcuaß Dios. Quicamsîc raj aran xban li Kâcuaß Dios.

²⁴Underveis, på et hvilested, hendte det at Herren kom imot ham og søkte å ta hans liv.

²⁵Tojoßnak lix Séfora quixchap jun li kßesnal pec ut quixbânu circuncidar li ralal laj Moisés chiru li pec aßan. Quixcut lix tzßûmal li quixset saß rok lix bêlom ut quixye re: —Xban nak xhoyeß xquiqßuel lâ cualal nak xcßul li circuncisión, lâat incßaß tatcâmk, chan.

²⁵Da tok Sippora en skarp sten og skar bort sin sønns forhud og kastet den for hans føtter og sa: Sannelig, du er mig en blodbrudgom.

²⁶Xban li circuncisión lix Séfora quixye re: —Xban nak xhoyeß xquiqßuel lâ cualal nak xcßul li circuncisión, lâat incßaß tatcâmk, chan. Joßcan nak li Dios incßaß quixcamsi laj Moisés.

²⁶Så lot han ham være; da sa hun: En blodbrudgom for omskjærelsens skyld.

²⁷Li Kâcuaß Dios quixye re laj Aarón: —Tatxic saß li chaki chßochß. Tâcßul chak laj Moisés.— Ut laj Aarón cô chixcßulbal laj Moisés saß li tzûl bar quiâtinâc cuiß xban li Dios. Laj Aarón quirutzß ru xban nak sa saß xchßôl chi rilbal.

²⁷Og Herren sa til Aron: Gå Moses i møte i ørkenen! Og han gikk og traff ham ved Guds berg og kysset ham.

²⁸Ut laj Moisés quixserakßi re laj Aarón chixjunil li cßaßru quiyeheß re xban li Kâcuaß Dios. Quixserakßi ajcuiß re chirix chixjunil li cßaßru quitaklâc xbânunquil.

²⁸Og Moses forkynte Aron alt hvad Herren, som sendte ham, hadde talt, og alle de tegn han hadde pålagt ham å gjøre.

²⁹Queßcôeb Egipto laj Moisés rochben laj Aarón. Ut aran queßxchßutubeb chixjunileb li cuînk li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel.

²⁹Så gikk Moses og Aron; og de samlet alle de eldste av Israels barn.

³⁰Ut laj Aarón quiâtinac riqßuineb laj Israel ut quixye reheb li cßaßru quiyeheß re laj Moisés xban li Kâcuaß Dios. Ut laj Moisés quixcßut ajcuiß chiruheb li milagros joß quiyeheß re xban li Kâcuaß Dios.Ut li cristian queßxpâb li cßaßru queßyeheß re. Queßrabi nak li Kâcuaß Dios quixnau li raylal li yôqueb chixcßulbal ut quixtokßoba ruheb, queßxxulub lix jolomeb ut queßxlokßoni li Kâcuaß Dios.

³⁰Og Aron bar frem alle de ord Herren hadde talt til Moses, og han gjorde tegnene for folkets øine.

³¹Ut li cristian queßxpâb li cßaßru queßyeheß re. Queßrabi nak li Kâcuaß Dios quixnau li raylal li yôqueb chixcßulbal ut quixtokßoba ruheb, queßxxulub lix jolomeb ut queßxlokßoni li Kâcuaß Dios.

³¹Og folket trodde; og da de hørte hvorledes Herren hadde sett til Israels barn og gitt akt på deres nød, bøide de sig og tilbad.