¹Chirix nak queßâtinac riqßuineb laj Israel, laj Moisés ut laj Aarón queßcôeb riqßuin laj faraón ut queßxye re: —Li nimajcual Dios, li nequeßxlokßoni laj Israel, xye chi joßcaßin, “Canabeb chi xic lin tenamit saß li chaki chßochß re nak aran teßninkßeîk re xqßuebal inlokßal,” chan li Kâcuaß Dios.—

¹Derefter gikk Moses og Aron inn til Farao og sa: Så sier Herren, Israels Gud: La mitt folk fare, så de kan holde høitid for mig i ørkenen!

²Ut laj faraón quichakßoc ut quixye: —¿Ani li nimajcual Dios re nak tinpâb lix chakßrab nak tincanabeb laj Israel chi xic? Lâin incßaß ninnau ru li nimajcual Dios aßan. Incßaß tincanabeb chi xic laj Israel.—

²Men Farao sa: Hvem er Herren som jeg skal lyde og la Israel fare? Jeg kjenner ikke Herren, og heller ikke vil jeg la Israel fare.

³Eb aßan queßxye re: —Li nimajcual Dios, li nakalokßoni lâo aj hebreo, xcßutbesi rib chiku. Bânu usilal, toâcanab chi xic saß li chaki chßochß oxib cutan chi be. Ut aran tomayejak chiru li nimajcual Dios li nakalokßoni lâo re nak incßaß tâchâlk li rax câmc saß kabên ut re ajcuiß nak incßaß tocamsîk riqßuin chßîchß, chanqueb.

³Da sa de: Hebreernes Gud har møtt oss; la oss dra tre dagsreiser ut i ørkenen og ofre til Herren vår Gud, så han ikke skal slå oss med pest eller sverd!

⁴Tojoßnak lix reyeb laj Egipto quichakßoc ut quixye reheb: —At Moisés, ut at Aarón, ¿Cßaßut nak yôquex xbaybaleb li cristian saß lix trabaj? Lâex bânuhomak lê trabaj.—

⁴Men kongen i Egypten sa til dem: Hvorfor vil I, Moses og Aron, dra folket fra dets arbeid? Gå og gjør det I skal!

⁵Ut quixye ajcuiß laj faraón: —Anakcuan li cristian saß li tenamit nabaleb chic ut lâex yôquex chi xbaybaleb saß lix trabaj, chan.

⁵Så sa Farao: Se, folket er nu blitt altfor tallrikt i landet, og så vil I dra dem bort fra det de har å gjøre!

⁶Saß ajcuiß li cutan aßan laj faraón quixtakla resil riqßuineb li nequeßtaklan ut riqßuineb ajcuiß li nequeßiloc re li trabaj li nequeßxbânu laj Israel ut quixye reheb:

⁶Og samme dag bød Farao arbeidsfogdene og opsynsmennene over folket og sa:

⁷—Anakcuan incßaß chic tâqßuemânk li qßuim reheb laj pacßol xan. Chalen anakcuan aßaneb chic teßxic xxocbaleb xqßuim.

⁷I skal ikke mere gi folket halm til teglarbeidet, som før; de skal selv gå og sanke sig halm.

⁸Tâqßuemânk ajcuiß lix trabajeb joß junxil. Incßaß naru têcßos lix qßuial li xan li nequeßxbânu. Xban nak moco sacßaheb ta chic chi trabajic ut mas âleb, joßcan nak nequeßayaynac ut teßraj xic chi mayejac chiru lix Dioseb.

⁸Men den samme mengde teglsten som de før har gjort, skal I pålegge dem; I skal ikke avkorte noget i deres arbeid. For de er dovne; derfor skriker de og sier: La oss gå og ofre til vår Gud!

⁹Re nak incßaß teßxpâb li ticßtiß li naxye laj Moisés, qßuehomak ban xtrabajeb chi nabal, chan laj faraón.

⁹Legg tungt arbeid på disse mennesker, så de har nok med det og ikke hører efter løgnaktige ord!

¹⁰Queßel laj ilol trabaj rochbeneb li nequeßtaklan ut queßxye reheb laj Israel: —Laj faraón quixye nak incßaß chic tâqßuemânk li qßuim.

¹⁰Da gikk arbeidsfogdene og opsynsmennene ut og sa til folket: Så sier Farao: Jeg gir eder ikke lenger halm.

¹¹Anakcuan lâex chic texxic chixxocbal lê qßuim yalak bar têtau chak. Li trabaj saß xnaßajquilak ajcuiß. Incßaß tâcßosk xqßuial li xan nequeyîb, chanqueb.

¹¹Gå selv og finn eder halm, hvor I kan; Men i eders arbeid skal det ikke avkortes noget.

¹²Tojoßnak chixjunileb laj Israel queßxjeqßui rib saß li tenamit Egipto chixsicßbaleb lix qßuim.

¹²Da spredte folket sig over hele Egyptens land for å sanke stubber til å bruke istedenfor halm.

¹³Kßaxal cuißchic xjoskßileb li nequeßtaklan saß xbêneb ut queßxye reheb: —Têchoy lê trabaj li nakßaxtesiman êre rajlal cutan joß nequebânu nak kßaxtesinbil lê qßuim junxil, chanqueb re.

¹³Men arbeidsfogdene drev på og sa: Gjør eders arbeid ferdig, fullt dagsverk for hver dag, likesom dengang I hadde halm.

¹⁴Eb laj Israel li cuanqueb chokß aj ilol trabaj queßsaqßueß xbaneb laj Egipto li nequeßtaklan saß xbêneb saß xcßabaß laj faraón. Eb li nequeßtaklan queßxpatzß reheb laj ilol re li trabaj: —¿Cßaßut nak mâjiß nequekßaxtesi xqßuial li xan re ecuêr ut re anakcuan joß xebânu junxil? chanqueb.

¹⁴Og opsynsmennene som Faraos arbeidsfogder hadde satt over Israels barn, fikk hugg, og arbeidsfogdene sa til dem: Hvorfor har I ikke gjort ferdig den fastsatte mengde teglsten, likesom før, hverken igår eller idag?

¹⁵Eb laj Israel li xakabanbileb chi iloc trabaj queßcuulac riqßuin laj faraón chi jitoc ut queßxpatzß re: —¿Cßaßut nak yôcat chixbânunquil aßin reheb lâ môs?

¹⁵Da gikk opsynsmennene over Israels barn til Farao og klaget høilydt for ham og sa: Hvorfor gjør du således med dine tjenere?

¹⁶Incßaß chic naqßueman li qßuim reheb li môs ut chixjunil li nequeßtaklan nequeßxye ke, “Yîbomak li xan.” Ut sacßbilo chikajunilo xbaneb. Abanan mâcuaß lâo aj Israel cuan ke. Aß ban lâ tenamit cuanqueb re, chanqueb re laj faraón.

¹⁶Dine tjenere får ikke halm, og allikevel sier de til oss: Gjør tegl! Og så får dine tjenere hugg, enda det er ditt eget folk som har skylden.

¹⁷Laj faraón quixye reheb: —Lâex moco sacßahex ta. Joßcan nak incßaß nequeraj trabajic. Xban aßan nak yôquex xyebal nak têraj xic chi mayejac chiru lê Dios.

¹⁷Men han sa: Dovne er I, dovne! Derfor sier I: Vi vil gå og ofre til Herren.

¹⁸Ayukex. Bânuhomak lê trabaj. Moco tâqßuehekß ta chic lê qßuim. Ut li xan têkßaxtesi joß xqßuial nequekßaxtesi rajlal, chan laj faraón.

¹⁸Så gå nu og arbeid! Halm får I ikke, men den fastsatte mengde tegl skal I komme med.

¹⁹Tojoßnak laj ilol trabaj xcomoneb laj Israel queßxnau nak cßajoß cuißchic li raylal saß xbêneb ut queßrahoß xchßôl nak queßrabi nak mâ jokße tâcßosmânk li cßanjel chokß reheb.

¹⁹Israels barns opsynsmenn så at de var ille farne, da det blev sagt til dem: I skal ikke avkorte noget i den teglsten I skal ha ferdig - fullt dagsverk for hver dag!

²⁰Nak eb laj ilol trabaj queßel saß rochoch laj faraón, coxeßxtau laj Moisés rochben laj Aarón nak yôqueb chi oybenînc.

²⁰Og da de kom ut fra Farao, møtte de Moses og Aron, som stod og ventet på dem.

²¹Ut queßxye reheb, —Li Kâcuaß Dios taxak chiqßuehok rêkaj li cßaßru yôquex lâex. Êmâc lâex nak laj faraón joß ajcuiß li nequeßtaklan kßaxal cuißchic yôqueb xjoskßil saß kabên. Teßraj ajcuiß kacamsinquil, chanqueb re laj Moisés.

²¹Og de sa til dem: Herren hjemsøke eder og dømme eder fordi I har ført oss i vanrykte hos Farao og hans tjenere, så I har gitt dem sverd i hånden til å slå oss ihjel.

²²Tojoßnak laj Moisés quiâtinac cuißchic riqßuin li Kâcuaß Dios ut quixye re: —Kâcuaß, ¿cßaßut nak yôcat chixqßuebal saß raylal li tenamit aßin? ¿Cßaßru aj e nak xinâtakla chak arin?Chalen nak xinâtinac riqßuin laj faraón joß xaye cue, mas cuißchic li raylal yô chixqßuebal saß xbêneb laj Israel. Lâat mâcßaß nacabânu re xcolbaleb lâ tenamit, chan laj Moisés.

²²Da vendte Moses sig igjen til Herren og sa: Herre, hvorfor har du gjort så ille med dette folk? Hvorfor har du sendt mig?

²³Chalen nak xinâtinac riqßuin laj faraón joß xaye cue, mas cuißchic li raylal yô chixqßuebal saß xbêneb laj Israel. Lâat mâcßaß nacabânu re xcolbaleb lâ tenamit, chan laj Moisés.

²³For fra den stund jeg gikk inn til Farao for å tale i ditt navn, har han gjort ille mot dette folk, og du har aldeles ikke hjulpet ditt folk.