¹Tojoßnak li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés:

¹Og Herren talte til Moses og sa:

²—Ye reheb laj Israel nak jalan li be teßxcßam toj jun pacßal li naßajej Pi-hahirot. Saß xyi li naßajej Migdol ut li palau saß xjayal li naßajej Baal-zefón têyîb lê muhebâl chire li palau.

²Si til Israels barn at de skal vende om og slå leir foran Pi-Hakirot, mellem Migdol og havet; midt imot Ba'al-Sefon, der skal I slå leir ved havet.

³Laj faraón tixye nak xsach li be chiruheb saß li chaki chßochß. Aran incßaß naru teßnumekß, chaßak.

³Farao vil da si om Israels barn: De farer vill i landet, ørkenen har lukket dem inne.

⁴Ut lâin tincacuubresi xchßôl laj faraón ut laj faraón textâke lâex aj Israel re nak texsukßisi chak. Ut kßaxal cuißchic tânimobresîk lin cßabaß xban laj faraón ut eb lix soldado. Ut eb laj Egipto teßxnau nak lâin li Kâcuaß Dios, chan li Dios re laj Moisés. Ut eb laj Israel queßxbânu joß quixye li Kâcuaß Dios.

⁴Og jeg vil forherde Faraos hjerte, så han forfølger dem, og jeg vil åpenbare min herlighet på Farao og hele hans hær, og egypterne skal kjenne at jeg er Herren. Og de gjorde så.

⁵Nak quirabi nak ac xeßel laj Israel, laj faraón joß eb ajcuiß laj cßanjel chiru queßyotßeß xchßôl nak queßxcanabeb chi xic. Eb aßan queßxye: —¿Ma us ta biß nak xkacanabeb chi xic ut xocana chi mâcßaß chic kamôs? chanqueb.

⁵Da det nu blev meldt kongen i Egypten at folket var flyktet, skiftet Farao og hans tjenere sinn mot folket, og de sa: Hvorledes kunde vi gjøre dette og la Israel dra bort fra vår tjeneste?

⁶Tojoßnak laj faraón quixtakla xbokbaleb lix soldado. Ut quixtakla ajcuiß xcßambaleb lix carruaje.

⁶Så lot han spenne for sin vogn og tok sitt hærfolk med sig.

⁷Xbên cua quixtakla li cuakib ciento lix carruaje li mas châbil. Chirix aßan quixtakla chixjunileb li incßaß mas châbil. Queßcôeb ajcuiß li nequeßtaklan reheb.

⁷Han tok seks hundre utvalgte vogner og alle de andre vogner i Egypten, og krigsmenn var det på dem alle.

⁸Li Kâcuaß Dios quixcacuubresi xchßôl laj faraón lix reyeb laj Egipto re nak tixtâkeheb laj Israel. Ut eb laj Israel nequeßtzololnac chi xic. Ut li Kâcuaß Dios yô chi cßamoc be chiruheb riqßuin lix nimal xcuanquilal.

⁸For Herren forherdet Faraos, egypterkongens, hjerte, så han forfulgte Israels barn; men Israels barn drog ut med løftet hånd.

⁹Eb laj Egipto queßxtâkeheb laj Israel. Queßcôeb lix cacuây laj faraón joß ajcuiß eb lix carruaje. Queßcôeb chixjunileb lix soldado. Ut coxeßxtauheb xmuhebâl laj Israel jun pacßal li naßajej Pi-hahirot chire li palau saß xjayal li naßajej Baal-zefón.

⁹Så forfulgte egypterne dem og nådde dem igjen da de lå i leir ved havet, alle Faraos vogner og hestfolk og hele hans hær, ved Pi-Hakirot, foran Ba'al-Sefon.

¹⁰Nak queßril laj Israel nak yôqueb chi nachßoc laj faraón rochbeneb chak lix soldado quilajeßsach xchßôl ut cßajoß nak queßxucuac. Japjôqueb re chiru li Kâcuaß Dios.

¹⁰Og Farao kom nærmere og nærmere, og da Israels barn så sig om, fikk de se egypterne komme settende efter dem; da kom det stor redsel over Israels barn, og de ropte til Herren.

¹¹Ut queßxye re laj Moisés: —¿Ma mâcßaß muklebâl aran Egipto? ¿Cßaßut nak xoâcßam chak arin chi câmc saß li chaki chßochß? ¿Cßaßut nak xabânu ke chi joßcaßin? ¿Cßaßru rajbal nak xoâcuisi saß li tenamit Egipto?

¹¹Og de sa til Moses: Var det da ingen graver i Egypten siden du har ført oss hit for å dø i ørkenen? Hvorfor har du gjort dette mot oss og ført oss ut av Egypten?

¹²Nak toj cuanco aran xkaye âcue nak toâcanab chi trabajic riqßuineb laj Egipto. Us raj chokß ke li trabajic riqßuineb chiru nak toeßxcamsi arin saß li chaki chßochß, chanqueb.

¹²Var det ikke det vi sa til dig i Egypten: La oss være i fred, vi vil tjene egypterne; det er bedre for oss å tjene egypterne enn å dø i ørkenen?

¹³Laj Moisés quixye reheb: —Mexxucuac. Cacuubresihomak ban êchßôl. Hôn nequeril chanru nak tocolekß xban li Kâcuaß Dios. Eb laj Egipto li yôquex chi rilbal anakcuan mâ jun cua chic têril ruheb.

¹³Da sa Moses til folket: Frykt ikke, stå nu her og se Herrens frelse, som han vil sende eder idag! For som I ser egypterne idag, skal I aldri i evighet se dem mere.

¹⁴Lâex mexcßoxlac. Mâcuaß lâex texpletik. Li Kâcuaß Dios ban tâpletik riqßuineb chokß êrûchil, chan laj Moisés.

¹⁴Herren skal stride for eder, og I skal være stille.

¹⁵Ut li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —¿Cßaßru nequeroybeni? Ye reheb li cristian nak xicakeb.

¹⁵Og Herren sa til Moses: Hvorfor roper du til mig? Si til Israels barn at de skal bryte op!

¹⁶Lâat tâtaksi lâ xukß ut tâteleb lâ cuukß saß xbên li palau re nak tixjach rib li haß. Tincanab chi chaki lê be re nak texnumekß saß li palau.

¹⁶Løft nu du op din stav og rekk ut din hånd over havet og skill det at, og Israels barn skal gå midt igjennem havet på det tørre.

¹⁷Lâin tincacuubresi xchßôleb laj Egipto re nak teßxic chêrix. Ut riqßuin li tinbânu riqßuineb laj faraón joß eb ajcuiß chixjunileb lix soldado, joß ajcuiß eb lix carruaje, kßaxal cuißchic teßxqßue inlokßal eb laj Israel.

¹⁷Men jeg vil forherde egypternes hjerte, så de setter efter eder; og jeg vil åpenbare min herlighet på Farao og hele hans hær, på hans vogner og hestfolk.

¹⁸Ut chixjunileb laj Egipto teßxqßue retal nak lâin li tzßakal Dios. Teßxqßue incuanquil nak teßril nak kßaxal nim incuanquilal saß xbên laj faraón ut chixjunileb lix soldado joß ajcuiß eb lix carruaje, chan li Dios.

¹⁸Og egypterne skal kjenne at jeg er Herren, når jeg åpenbarer min herlighet på Farao, på hans vogner og hestfolk.

¹⁹Ut lix ángel li Dios li yô chi cßamoc be chiruheb laj Israel quixjal xnaßaj. Quicana chi ixbej. Joßcan ajcuiß li chok cô chi ixbej.

¹⁹Og Guds engel, som gikk foran Israels leir, flyttet sig og gikk bakefter dem; skystøtten, som var foran dem, flyttet sig og stilte sig bak dem,

²⁰Li chok quicana saß xyiheb laj Israel ut laj Egipto. Chi joßcan quikßojyînoß lix beheb laj Egipto ut eb laj Israel cutan yôqueb cuiß chi xic. Quinumeß li kßojyîn ut incßaß queßcuulac cuanqueb cuiß laj Israel.

²⁰så den kom imellem egypternes leir og Israels leir; på den ene side var den sky og mørke, og på den annen side lyste den op natten; og den ene leir kom ikke inn på den andre hele natten.

²¹Tojoßnak laj Moisés quixqßue li rukß saß xbên li palau. Li Kâcuaß Dios quixtakla jun cacuil ikß li nachal chak saß releb li sakße. Yô li ikß chixjunil li kßojyîn ut xban li ikß li palau quixjach rib ut quixchakihobresi lix beheb laj Israel li teßnumekß cuiß saß li palau.

²¹Da rakte Moses ut sin hånd over havet, og Herren drev havet bort med en sterk østenvind, som blåste hele natten, og han gjorde havet til tørt land, og vannet skiltes at.

²²Ut eb laj Israel saß chaki chßochß queßnumeß nak quixjach rib li haß. Chanchan li tzßac quicana li haß saß xcaß pacßalil li be.

²²Og Israels barn gikk midt igjennem havet på det tørre, og vannet stod som en mur på deres høire og på deres venstre side.

²³Ut chixjunileb lix soldado laj faraón joß eb ajcuiß lix carruaje yôqueb chixtâkenquileb laj Israel. Queßoc ajcuiß saß xyi li palau saß li chaki be.

²³Og egypterne satte efter og fulgte dem til midt ut i havet, alle Faraos hester, hans vogner og hestfolk.

²⁴Nak yô chi sakêuc cuan li Kâcuaß Dios saß li chok ut saß li xam. Quirileb laj Egipto ut quixtakla li raylal saß xbêneb.

²⁴Men ved morgenvaktens tid skuet Herren fra ild- og skystøtten ned på egypternes leir, og han forvirret egypternes leir,

²⁵Ut eb li carruaje queßxtiquib tßilc. Chßaßaj chic nak yôqueb chi xic. Eb laj Egipto queßxucuac ut queßxye chi rilbileb rib: —Us tosukßîk. Us toêlelik chiruheb laj Israel. Li Kâcuaß Dios yô xtenkßanquileb aßan ut lâo aj Egipto xicß yô chikilbal, chanqueb.

²⁵og han slo hjulene av deres vogner, så det blev tungt for dem å komme frem. Da sa egypterne: La oss flykte for Israel; for Herren strider for dem imot egypterne.

²⁶Tojoßnak li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —Teleb lâ cuukß saß xbên li palau re nak tixjunaji rib li haß ut tâxic saß xbêneb laj Egipto rochbeneb lix carruaje, chan.

²⁶Da sa Herren til Moses: Rekk ut din hånd over havet, så skal vannet vende tilbake over egypterne, over deres vogner og deres hestfolk.

²⁷Ut saß li cutan aßan toj ekßela laj Moisés quixqßue li rukß saß xbên li palau. Ut li haß quixjunaji rib. Riqßuin li quixbânu li Dios, eb laj Egipto queßxsach xnaßleb saß xyi li palau ut queßêlelic raj saß li haß.

²⁷Så rakte Moses ut sin hånd over havet, og da det led mot morgenen, vendte havet tilbake til sitt vanlige leie, og egypterne flyktet like mot det; og Herren styrtet egypterne midt ut i havet.

²⁸Aban quixcßul cuißchic rib li haß ut queßmukun rubel chixjunileb laj Egipto joß eb ajcuiß li carruaje li yôqueb cuiß chi tâkênc reheb laj Israel. Queßosoß chixjunileb. Mâ jun chic queßcoleß.

²⁸Vannet vendte tilbake og skjulte vognene og hestfolket i hele Faraos hær, som var kommet efter dem ut i havet; det blev ikke en eneste tilbake av dem.

²⁹Ut eb laj Israel ac xeßnumeß jun pacßal li palau saß li chaki chßochß. Chanchan li tzßac quicana li haß saß xcaß pacßalil li be nak queßnumeß.

²⁹Men Israels barn gikk på det tørre midt igjennem havet, og vannet stod som en mur på deres høire og på deres venstre side.

³⁰Joßcaßin nak li Kâcuaß Dios quixcoleb laj Israel saß rukßeb laj Egipto saß li cutan aßan. Ut xban xcuanquil li Kâcuaß Dios, eb laj Egipto queßcam saß li palau. Eb laj Israel queßril nak camenakeb chic laj Egipto chire li palau.Ut eb laj Israel queßxxucua ru ut queßxlokßoni li Kâcuaß Dios nak queßril li quixbânu reheb laj Egipto. Queßxpâb li Dios ut queßabin chiru laj Moisés xban nak aßan aj cßanjel chiru li Dios.

³⁰Således frelste Herren den dag Israel av egypternes hånd, og Israel så egypterne ligge døde på havstranden.

³¹Ut eb laj Israel queßxxucua ru ut queßxlokßoni li Kâcuaß Dios nak queßril li quixbânu reheb laj Egipto. Queßxpâb li Dios ut queßabin chiru laj Moisés xban nak aßan aj cßanjel chiru li Dios.

³¹Og da Israel så den veldige gjerning Herren hadde gjort med egypterne, da fryktet folket Herren; og de trodde på Herren og på hans tjener Moses.