¹Ut li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés:

¹Og Herren talte til Moses og sa:

²Têkßaxtesi saß cuukß chixjunileb li xbên ralaleb laj Israel ut têkßaxtesi ajcuiß chixjunileb li xbên raleb li xul. Eb aßan cue lâin, chan.

²Du skal hellige mig alt førstefødt, alt det som åpner morsliv blandt Israels barn, enten det er folk eller fe! Mig hører det til.

³Laj Moisés quixye reheb: —Saß li cutan aßin re li po Abib xcßabaß, li Kâcuaß Dios xexrisi chak saß li tenamit Egipto bar quexcßanjelac cuiß chak chokß rahobtesinbil môs. Rajlal chihab texninkßeîk re xjulticanquil li cutan aßin, ut mêcuaß li caxlan cua li cuan xchßamal.

³Og Moses sa til folket: Kom i hu denne dag da I gikk ut av Egypten, av trælehuset, for med sterk hånd førte Herren eder ut derfra! Da skal I ikke ete syret brød.

⁴Chijulticokß êre nak riqßuin xnimal xcuanquil li Dios quexrisi chak saß li tenamit aßan.

⁴Idag drar I ut, i måneden abib.

⁵Texninkßeîk rajlal chihab saß li po aßin nak cuânkex saß li naßajej li yô cuiß chêcßambal li Kâcuaß Dios. Aßan li châbil naßajej li quiyechißîc reheb lê xeßtônil yucuaß junxil ut têrêchani ajcuiß lâex. Aßan li naßajej cuanqueb cuiß laj cananeo, laj heteo, laj amorreo, laj heveo ut laj jebuseo.

⁵Når da Herren fører dig inn i kana'anittenes og hetittenes og amorittenes og hevittenes og jebusittenes land, som han tilsvor dine fedre å gi dig, et land som flyter med melk og honning, da skal du holde denne tjeneste i denne måned.

⁶Cuukub cutan têcuaß li caxlan cua li mâcßaß xchßamal. Saß xcuuk li cutan tâcuânk li ninkße saß xcßabaß li Kâcuaß Dios re xnimanquil ru.

⁶I syv dager skal du ete usyret brød, og på den syvende dag skal det være høitid for Herren.

⁷Cuukub cutan têcuaß li caxlan cua li mâcßaß xchßamal. Incßaß tâcuânk saß êyânk li caxlan cua li nasipoß. Ut incßaß ajcuiß tâcuânk saß lê rochoch li na-oc chokß xchßamal li caxlan cua.

⁷Usyret brød skal du ete alle de syv dager, det skal ikke finnes syret brød hos dig, og ikke surdeig i hele ditt land.

⁸Ut saß li cutan aßan têye reheb lê ralal êcßajol nak li ninkße li nequebânu, aßan re xjulticanquil nak li Kâcuaß Dios qui-isin chak êre saß li tenamit Egipto.

⁸Og samme dag skal du fortelle din sønn det og si: Dette er til minne om det som Herren gjorde for mig da jeg drog ut av Egypten.

⁹Li ninkße aßin tâcßanjelak chokß êre re xjulticanquil nak junelic cuânk saß êchßôl li râtin li Dios. Têserakßi ajcuiß li râtin li Dios xban nak riqßuin lix nimal xcuanquilal, li Dios quexrisi chak saß li tenamit Egipto.

⁹Og det skal være dig til et tegn på din hånd og til en minneskrift på din panne, forat Herrens lov skal være i din munn; for med sterk hånd førte Herren dig ut av Egypten.

¹⁰Rajlal chihab texninkßeîk. Ac chßolchßo cßaßru li cutan texninkßeîk cuiß.

¹⁰Og du skal gjøre efter denne lov til fastsatt tid, år efter år.

¹¹Li Kâcuaß Dios texcßam saß li tenamit bar cuanqueb cuiß laj cananeo. Ut lâex têrêchani li naßajej li quixyechißi li Dios reheb lê xeßtônil yucuaß junxilaj ut quixyechißi ajcuiß êre lâex.

¹¹Og når Herren har ført dig til kana'anittenes land, således som han tilsvor dig og dine fedre, og gir dig det,

¹²Nak cuânkex aran lâex têkßaxtesi saß rukß li Dios li xbên êralal. Ut têkßaxtesi ajcuiß re chixjunil li xbên raleb lê quetômk li têlom.

¹²da skal du overgi til Herren alt det som åpner morsliv; alt som åpner morsliv, som faller av det fe du har, hvis det er av hankjønn, hører det Herren til.

¹³Li xbên raleb li bûr, carner têqßue chokß rûchil. Cui incßaß têqßue rûchil, tento nak têtok xcux li chßina bûr. Ut tento ajcuiß nak têmayeja junak xul chokß rûchil li xbên êralal.

¹³Og alt som åpner morsliv blandt asen, skal du løse med et stykke småfe; men hvis du ikke løser det, skal du bryte nakken på det; og alt førstefødt av mennesker, blandt dine sønner, skal du løse.

¹⁴Mokon chic lê ralal êcßajol teßxpatzß êre cßaßru xyâlal li nequebânu. Lâex têye reheb, “Nakabânu aßin re xjulticanquil nak riqßuin xnimal xcuanquilal li Dios corisi chak saß li tenamit Egipto bar cocuan cuiß chak chokß rahobtesinbil môs.

¹⁴Og når din sønn siden spør dig og sier: Hvad betyr dette? da skal du svare ham: Med sterk hånd førte Herren oss ut av Egypten, av trælehuset.

¹⁵Laj faraón quixcacuubresi xchßôl ut incßaß coxcanab chi êlc saß li tenamit Egipto. Ut li Kâcuaß Dios quixqßueheb chi câmc chixjunileb li xbên ralaleb laj Egipto. Quixqßueheb ajcuiß chi câmc li xbên ral li quetômk. Re xjulticanquil li xbânu li Dios, lâin ninmayeja chiru li Dios li xbên raleb lin xul. Ut tinqßue chokß rûchil li xbên cualal”, chaßkex reheb lê ralal êcßajol.

¹⁵For dengang da Farao satte sig hårdt imot å la oss fare, da slo Herren ihjel alt førstefødt i Egyptens land, både folk og fe; derfor ofrer jeg Herren alt det som åpner morsliv, det som er av hankjønn, og alle førstefødte blandt mine sønner løser jeg.

¹⁶Li ninkße aßan tâcßanjelak êre re xjulticanquil nak junelic cuânk saß êchßôl li râtin li Dios xban nak riqßuin lix nimal xcuanquil li Dios quexrisi chak Egipto, chan laj Moisés.

¹⁶Og det skal være til et tegn på din hånd og til en minneseddel på din panne; for med sterk hånd førte Herren oss ut av Egypten.

¹⁷Nak laj faraón quixcanabeb chi xic laj Israel, nachß raj li be li nanumeß saß xtenamiteb laj filisteo, aban li Dios incßaß quixcßameb aran. Quixye li Dios: —Mâre teßpletik eb laj filisteo riqßuineb laj Israel ut mâre tâchßinâk xchßôleb ut teßxic cuißchic xcaß sut Egipto, chan.

¹⁷Da nu Farao lot folket fare, da førte Gud dem ikke på veien til filistrenes land, skjønt den var den nærmeste; for Gud sa: Folket kunde angre det når de ser krig for sig, og så vende tilbake til Egypten.

¹⁸Li Dios quixcßameb aßan saß li chaki chßochß saß xjayal li palau Mar Rojo xcßabaß. Nequeßtzololnac nak queßel chi junjûnk chßûtal saß li tenamit Egipto.

¹⁸Men Gud lot folket ta omveien gjennem ørkenen mot det Røde Hav. Og Israels barn drog fullt rustet ut av Egyptens land.

¹⁹Laj Moisés quixcßam xbakel li camenak José chirixeb nak queßcôeb. Quicßameß xbakel xban nak junxilaj laj José quixye reheb li ralal xcßajol: —Chi yâl li Kâcuaß Dios texrisi saß li tenamit aßin. Têcßam lin bakel chêrix nak tex-êlk arin, chan.

¹⁹Og Moses tok Josefs ben med sig; for Josef hadde tatt en ed av Israels barn og sagt: Gud skal visselig se til eder, og da skal I føre mine ben med eder op herfra.

²⁰Ut nak queßel saß li naßajej Sucot xcßabaß, queßcôeb toj saß li naßajej Etam li cuan chire li chaki chßochß.

²⁰Så brøt de op fra Sukkot og slo leir i Etam ved grensen av ørkenen.

²¹Cuan nak queßbêc chi kßek chi cutan. Chiru li cutan li Kâcuaß Dios quicßamoc be chiruheb riqßuin jun chok ut chiru li kßojyîn quicßamoc be riqßuin jun xam saß choxa re xcutanobresinquil ruheb lix beheb.Li chok ut li xam cuan chi junelic. Incßaß napaltoß chi cßamoc be chiruheb.

²¹Og Herren gikk foran dem, om dagen i en skystøtte for å lede dem på veien og om natten i en ildstøtte for å lyse for dem, så de kunde dra frem både dag og natt.

²²Li chok ut li xam cuan chi junelic. Incßaß napaltoß chi cßamoc be chiruheb.

²²Skystøtten vek ikke fra folket om dagen, ikke heller ildstøtten om natten.