¹Nak toj cuanqueb saß li tenamit Egipto laj Moisés ut laj Aarón, li Kâcuaß Dios quixye reheb:

¹Og Herren sa til Moses og Aron i Egyptens land:

²—Chalen anakcuan li po aßin, aßan chic xticlajic li chihab chokß êre lâex.

²Denne måned* skal være eders nytt årsmåned, den skal være den første av årets måneder hos eder. / {* måneden abib eller nisan, 2MO 13, 4. NEH 2, 11. omtrent vår april.}

³Tâye reheb chixjunileb laj Israel nak saß li lajêb xbe li po aßin li cuînk teßxsicß junjûnk li carner re li jûnk cabal.

³Tal til hele Israels menighet og si: På den tiende dag i denne måned skal hver husfar ta sig ut et lam, et lam for hvert hus.

⁴Li incßaß qßuiheb saß rochocheb naru nequeßxxic chi cuaßac rochbeneb li rech cabal re nak teßxchoy xtiubal chixjunil lix tibel li carner. Teßxbir rix joß qßuial li teßxtzaca li junjûnk.

⁴Men dersom huset er for lite til et lam, skal han og hans nærmeste nabo ta et lam sammen efter tallet på deres husfolk; efter hvad enhver eter, skal I regne folk på hvert lam.

⁵Usta chibât, usta carner li têsicß, jun chihab cuânk re. Ut tento nak têlom li xul ut châbilak. Mâcßaßak xyajel.

⁵Det skal være et lam uten lyte, av hankjønn, årsgammelt; et lam eller et kje kan I ta.

⁶Nak ac xesicß aßan, têxoc. Saß li câlaju xbe li po nak ac namoynac, chêjunilex lâex aj Israel têcamsi li chßina carner li sicßbil ru êban.

⁶Og I skal gjemme det til den fjortende dag i denne måned; da skal hele Israels samlede menighet slakte det mellem de to aftenstunder*. / {* mellem solens nedgang og nattens frembrudd.}

⁷Têrach xquiqßuel li carner saß xbên li puerta joß ajcuiß saß xcaß pacßalil xcheßel li puerta saß lê rochoch li bar yôkex cuiß chi cuaßac.

⁷Og de skal ta av blodet og stryke på begge dørstolpene og på det øverste dørtre på de hus hvor de eter det.

⁸Saß li kßojyîn aßan têtiu li tib chi pombil. Têcuaß li caxlan cua xcomon li mâcßaß xchßamal ut têtiu ajcuiß li ichaj li cßa.

⁸Og de skal ete kjøttet samme natt; stekt ved ild og med usyret brød og bitre urter skal de ete det.

⁹Mêtiu li tib chi rax chi moco chi caltinbil. Chi pombil ban têtiu. Têpom chi tzßakal jun, rochben lix jolom joß ajcuiß li rok, li rukß ut li cuan chi saß. Caßaj cuiß lix tzßaj têrisi.

⁹I må ikke ete noget av det rått eller kokt i vann, men stekt ved ild, med hode, føtter og innvoller.

¹⁰Li joß qßuial li tâelaßânk mêxoc chokß re cuulaj. Cßatbil têbânu.

¹⁰Og I skal ikke levne noget av det til om morgenen; er det noget igjen om morgenen, skal I brenne det op i ilden.

¹¹Joßcaßin nak texcuaßak. Nak ac oc êre chi cuaßac, têqßue lix cßâmal êsaß, têqßue lê xâb ut cuânk lê xukß saß lê rukß. Têsêba êrib chi cuaßac. Aßan li kßojyîn nak lâin li Kâcuaß Dios tinnumekß saß li tenamit chi rakoc âtin.

¹¹Og således skal I ete det: med ombundne lender, med sko på føttene og med stav i hånd, og I skal ete det i hast; det er påske* for Herren. / {* ordet påske betyr forbigang.}

¹²Saß li kßojyîn aßan lâin tincuulak saß li tenamit Egipto ut tincamsiheb chixjunileb li xbên alalbej saß xyânkeb laj Egipto, joßcan ajcuiß li xbên ral li quetômk. Ut lâin tinrakok âtin saß xbêneb lix dioseb li nequeßxlokßoni laj Egipto. Lâin li Kâcuaß Dios.

¹²For samme natt vil jeg gå igjennem Egyptens land og slå ihjel alt førstefødt i Egyptens land, både folk og fe, og over alle Egyptens guder vil jeg holde dom; jeg er Herren.

¹³Abanan li quicß li têqßue chire xpuertil lê rochoch, aßan êretalil chicuu. Nak tincuil li quicß, tîc tinnumekß saß lê rochoch. Mâ jun tâcâmk saß lê rochoch lâex nak yôkin chixcamsinquil li xbên ralaleb aj Egipto.

¹³Og blodet på de hus som I er i, skal være til et tegn for eder; når jeg ser blodet, vil jeg gå eder forbi; og ikke skal noget slag ramme eder til ødeleggelse når jeg slår Egyptens land.

¹⁴Chalen anakcuan rajlal chihab texninkßeîk saß incßabaß saß li câlaju xbe li xbên po. Li ninkße aßin, aßan re xjulticanquil chanru nak xexincol.

¹⁴Og denne dag skal være en minnedag for eder, og I skal holde den som en høitid for Herren; det skal være en evig forskrift for eder å holde den, slekt efter slekt.

¹⁵Chiru cuukub cutan yôkex chi ninkßeîk. Saß li xbên cutan têrisi saß lê rochoch chixjunil li naxqßue chi sîpocß li caxlan cua. Re li cuukub cutan li caxlan cua li têcuaß, aßan xcomon li mâcßaß xchßamal. Ut cui junak cristian tixcuaß li caxlan cua xcomon li cuan xchßamal, li cristian aßan tâisîk saß êyânk.

¹⁵I syv dager skal I ete usyret brød. Straks på den første dag skal I ha all surdeig bort av eders hus; enhver som eter syret brød fra den første til den syvende dag, han skal utryddes av Israel.

¹⁶Saß li xbên cutan têchßutub êrib re xlokßoninquil li Dios ut saß xcuuk li cutan têchßutub cuißchic êrib. Saß li cuib chi cutan aßan incßaß textrabajik. Caßaj cuiß lê tzacaêmk têyîb.

¹⁶Og på den første dag skal I holde en hellig sammenkomst, og likeså på den syvende dag en hellig sammenkomst. Intet arbeid skal gjøres nogen av de dager; bare den mat som enhver av eder trenger, må I lage til.

¹⁷Saß li ninkße aßin têcuaß li caxlan cua li mâcßaß xchßamal xban nak saß li cutan aßin xexcuisi saß li tenamit Egipto. Re xjulticanquil li xinbânu êre, chalen anakcuan, texninkßeîk chi joßcaßin joß eb ajcuiß lê ralal êcßajol. Li cutan aßan têoxlokßi xban nak saß li cutan aßan quexcuisi saß li tenamit Egipto.

¹⁷I skal holde de usyrede brøds høitid, for på denne samme dag førte jeg eders hærer ut av Egyptens land; derfor skal det være en evig forskrift for eder å holde denne dag, slekt efter slekt.

¹⁸Saß li câlaju xbe li xbên po nak ac namoynac, têcuaß li caxlan cua li mâcßaß xchßamal. Joßcaßin têbânu toj saß li jun xcaßcßâl xbe li po.

¹⁸I den første måned, på den fjortende dag i måneden om aftenen skal I ete usyret brød, og det skal I gjøre helt til den enogtyvende dag om aftenen i samme måned.

¹⁹Cuukub cutan tzßakal mâcßaßak li caxlan cua li cuan xchßamal saß lê rochoch. Li ani tâcuaßok li caxlan cua li cuan xchßamal usta yal numecß yô saß êyânk, aßan tâisîk saß êyânk lâex aj Israel.

¹⁹I syv dager skal det ikke finnes surdeig i eders hus; enhver som eter syret brød, han skal utryddes av Israels menighet, enten han er en fremmed eller innfødt i landet.

²⁰Mêcuaß li caxlan cua xcomon li cuan xchßamal. Saß li junjûnk chi cab, têcuaß li caxlan cua li mâcßaß xchßamal, chan li Dios.

²⁰Intet syret skal I ete, i alle hus skal I ete usyret brød.

²¹Tojoßnak laj Moisés quixbok chixjunileb li cuînk li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel. Quixye reheb: —Têsicß lê carner ut têcamsi chokß reheb li cuanqueb saß lê rochoch.

²¹Da kalte Moses alle Israels eldste til sig og sa til dem: Gå og hent småfe for eders familier og slakt påskelammet!

²²Lix quiqßuel têcßul saß junak ucßal. Têtzßa saß li quicß jun chßina jôb li pim hisopo xcßabaß. Têqßue li quicß saß xbên li puerta joß ajcuiß chiru li cheß li cuan xcaß pacßalil li puerta. Ut chetzßapak êrib saß lê rochoch ut mâ jun êre tâêlk toj saß li cutan jun chic.

²²Og I skal ta et knippe isop og dyppe i blodet som er i skålen, og stryke på det øverste dørtre og på begge dørstolpene noget av blodet i skålen, og ingen av eder skal gå ut av sin husdør før om morgenen.

²³Li Dios tânumekß saß li junjûnk chi cab chi rakoc âtin saß xbêneb laj Egipto. Nak târil li quicß saß xbên li puerta ut chiru li cuib chi cheß li cuan saß xcaß pacßalil li puerta, li Kâcuaß Dios tânumekß saß li puerta aßan ut tixram lix be laj camsinel re nak incßaß tâoc saß lê rochoch chi camsînc.

²³For Herren skal gå igjennem landet for å slå egypterne, og når han ser blodet på det øverste dørtre og på begge dørstolpene, skal han gå døren forbi og ikke la ødeleggeren få komme inn i eders hus og slå eder.

²⁴Ut chalen anakcuan lâex, joß eb ajcuiß lê ralal êcßajol, texninkßeîk rajlal chihab re xjulticanquil chanru nak quex-el chak saß li tenamit Egipto.

²⁴Dette skal I holde; det skal være en forskrift for dig og dine barn til evig tid.

²⁵Ut chi joßcaßin chexninkßeîk ut chexlokßonînk ajcuiß nak texcuulak saß li naßajej yechißinbil êre xban li Kâcuaß Dios.

²⁵Og når I kommer inn i det land Herren skal gi eder, således som han har lovt, da skal I holde denne tjeneste.

²⁶Nak eb lê ralal êcßajol teßxpatzß êre cßaßru xyâlal li ninkße li nequebânu,

²⁶Og når eders barn sier til eder: Hvad er dette for en tjeneste som I holder? -

²⁷lâex têchßolob xyâlal chiruheb ut têye reheb: —Aßin li kamayej re li ninkße pascua re xjulticanquil chanru nak coxcol li Kâcuaß Dios nak quinumeß saß li tenamit Egipto chixcamsinquil li xbên ralaleb, chan laj Moisés. Ut eb laj Israel quilajeßxxulub xjolomeb ut queßxlokßoni li Kâcuaß Dios.

²⁷da skal I si: Det er påskeoffer for Herren, som gikk forbi Israels barns hus i Egypten da han slo egypterne og fridde våre hus. Og folket bøide sig og tilbad.

²⁸Chixjunil li queßyeheß re laj Moisés ut laj Aarón xban li Kâcuaß Dios, queßxbânu chixjunileb laj Israel.

²⁸Og Israels barn gikk bort og gjorde dette; som Herren hadde sagt til Moses og Aron, således gjorde de.

²⁹Tuktu kßojyîn nak quinumeß li Dios ut quilajxcamsi li xbên ralaleb chixjunileb laj Egipto. Quixcamsi li xbên ralal laj faraón li kßaxal nim xcuanquil. Joßcan ajcuiß li cuanqueb saß tzßalam queßcamsîc ajcuiß li xbên ralaleb. Quilajeßcamsîc ajcuiß li xbên raleb lix quetômk chixjunileb, li cuanqueb xcuanquil ut li mâcßaßeb xcuanquil, chixjunileb li xbên alalbej aran Egipto quilajeßcamsîc.

²⁹Så skjedde det ved midnatts tid at Herren slo ihjel alle førstefødte i Egyptens land, fra den førstefødte sønn av Farao, som satt på sin trone, til den førstefødte sønn av fangen, som var i fengslet, og alt førstefødt blandt buskapen.

³⁰Chiru li kßojyîn aßan laj faraón quicuacli. Queßcuacli ajcuiß laj cßanjel chiru joß eb ajcuiß chixjunileb laj Egipto. Japjôqueb re chi yâbac chixjunileb laj Egipto xban nak camenakeb chic li xbên alalbej saß li junjûnk chi cab.

³⁰Da stod Farao op om natten, han og alle hans tjenere og alle egypterne, og det blev et stort skrik i Egypten; for det var ikke et hus hvor det ikke var en død.

³¹Ut laj faraón chiru li kßojyîn aßan quixtakla resil riqßuin laj Moisés ut laj Aarón. Quixye reheb: —Cuaclinkex. Elenkex saß junpât. Cßamomak chêrix chixjunileb laj Israel. Ayukex ut lokßonihomak ru lê Dios joß xeye cue.

³¹Og han kalte Moses og Aron til sig om natten og sa: Gjør eder rede, dra ut fra mitt folk, både I og Israels barn, far bort og tjen Herren, som I har sagt!

³²Cßamomak ajcuiß chêrix lê quetômk joß xeye. Sêbahomak êrib ut elenkex. Ut textijok chicuix, chan laj faraón.

³²Ta med eder både eders småfe og eders storfe, som I har sagt, gå og bed godt også over mig!

³³Ut eb laj Egipto queßxtzßâma ajcuiß chiruheb laj Israel nak teßxsêba rib chi xic. Queßxye reheb: —Ayukex. Sêbahomak êrib chi xic. Mâre tocâmk ajcuiß lâo cui lâex incßaß texxic, chanqueb.

³³Og egypterne trengte hårdt på folket for å få dem hastig ut av landet; for de sa: Vi er dødsens alle sammen!

³⁴Tojoßnak eb laj Israel queßxcßam xkßemal lix caxlan cua li mâcßaß xchßamal. Queßxlan lix yokßlebeb saß lix tßicr ut queßrîka.

³⁴Så tok folket sin deig, før den var syret; de svøpte sine deigtrau i sine klær og bar dem på sine skuldrer.

³⁵Ac quilajeßxbânu laj Israel joß queßyeheß reheb xban laj Moisés. Quilajeßxtzßâma riqßuineb laj Egipto li cßaßak re ru yîbanbil riqßuin oro ut plata joß ajcuiß li rakßeb.

³⁵Og Israels barn gjorde som Moses hadde sagt, og bad egypterne om smykker av sølv og gull og om klær.

³⁶Ut xban nak li Dios quixbânu nak eb laj Egipto queßxcßam rib saß usilal riqßuineb laj Israel, aß yal cßaßru li queßxtzßâma, queßqßueheß reheb. Chi joßcaßin eb laj Israel quiru queßrisi chiruheb laj Egipto nabal lix biomaleb.

³⁶Og Herren gav folket yndest hos egypterne, så de gjerne gav dem det de bad om. Det var det bytte de tok av egypterne.

³⁷Ut chixjunileb laj Israel queßel saß li tenamit Ramesés ut queßcôeb saß li tenamit Sucot. Cuakib ciento mil chi cuînk queßcôeb chi rok. Eb li ixk joß ajcuiß eb li cocßal mâcßaßeb saß ajl.

³⁷Så brøt da Israels barn op fra Ra'amses og tok veien til Sukkot, omkring seks hundre tusen mann til fots foruten barna.

³⁸Ut cuanqueb ajcuiß laj Egipto li queßcôeb saß xyânkeb laj Israel. Ut mâ caßchßin xqßuial li quetômk queßxcßam nak queßcôeb.

³⁸Og det drog også en stor hop av alle slags folk med dem, og småfeet og storfeet, en overmåte stor mengde fe.

³⁹Xban nak queßisîc saß junpât saß li tenamit Egipto, mâcßaß xcuaheb yîbanbil nak queßcôeb. Riqßuin lix kßemal li caxlan cua queßxyîb lix cuaheb xcomon li mâcßaß xchßamal.

³⁹Av den deig de hadde med sig fra Egypten, bakte de usyrede kaker; for den var ikke syret, fordi de var drevet ut av Egypten og ikke torde dryge der lenger; heller ikke hadde de laget i stand reisekost.

⁴⁰Eb laj Israel câhib ciento riqßuin lajêb xcaßcßâl chihab queßcuan saß li tenamit Egipto.

⁴⁰Men den tid Israels barn hadde bodd i Egypten, var fire hundre og tretti år.

⁴¹Tzßakal câhib ciento riqßuin lajêb xcaßcßâl chihab nak queßel chixjunileb li ralal xcßajol li Dios saß li tenamit Egipto.

⁴¹På den dag de fire hundre og tretti år var til ende, da var det alle Herrens hærer drog ut av Egyptens land.

⁴²Saß li kßojyîn aßan li Kâcuaß Dios quixcßacßaleheb chi us re nak târisiheb saß li tenamit Egipto. Ut riqßuin aßan chalen anakcuan eb laj Israel nequeßxyoßle li kßojyîn aßan re xjulticanquil chanru nak li Dios quirisiheb chak saß li tenamit Egipto.

⁴²Denne natt tok Herren i akt for å føre dem ut av Egyptens land; den samme natt skal alle Israels barn ta i akt for Herren, slekt efter slekt.

⁴³Li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés ut laj Aarón: —Joßcaßin nak texninkßeîk re xjulticanquil chanru nak quexcoleß nak quilajeßcamsîc li xbên ralaleb laj Egipto. Mâ jun jalan xtenamit tâtzacânk re li tzacaêmk aßin.

⁴³Og Herren sa til Moses og Aron: Dette er forskriften om påskelammet: Ingen fremmed skal ete av det.

⁴⁴Eb li lokßbil môs cui xeßxcßul li circuncisión târûk teßxtzaca li tzacaêmk aßan.

⁴⁴Men enhver træl som er kjøpt for sølv, ham skal du omskjære; da kan han ete av det.

⁴⁵Abanan eb li tojbil môs ut eb li jalan xtenamiteb incßaß naru teßxtzaca.

⁴⁵Ingen innerst eller dagarbeider skal ete av det.

⁴⁶Têbânu saß junak cab. Incßaß têjor li bak ut incßaß têrisi li tib chirix cab.

⁴⁶I ett hus skal det etes; du skal ikke la noget av kjøttet komme utenfor huset, og I skal ikke bryte noget ben på det.

⁴⁷Chixjunileb laj Israel teßxbânu aßin.

⁴⁷Således skal hele Israels menighet gjøre.

⁴⁸Cui cuanqueb jalan xtenamit saß êyânk teßraj teßoquênk saß li ninkße aßin, tento nak chixjunileb li cuînk teßxcßul li circuncisión. Nak ac xeßxcßul li circuncisión, êcomonakeb chic ut naru chic teßxtzaca li tzacaêmk aßin. Aban mâ jun naru tâtzacânk re cui mâjiß xcßul li circuncisión.

⁴⁸Og når en fremmed opholder sig hos dig og vil holde påske for Herren, skal alt mannkjønn hos ham omskjæres, og da kan han få være med og holde den; han skal være som en innfødt i landet; men ingen uomskåret skal ete av det.

⁴⁹Juntakßêtakeb chic li chakßrab chokß êre joß ajcuiß reheb li jalan xtenamiteb.

⁴⁹Det skal være en og samme lov for den innfødte og for den fremmede som opholder sig hos eder.

⁵⁰Ut joß quixye li Kâcuaß Dios reheb laj Moisés ut laj Aarón, joßcan quilajeßxbânu chixjunileb laj Israel.Ut saß li cutan aßan li Kâcuaß Dios quilajrisiheb chak laj Israel saß li tenamit Egipto. Nequeßtzololnac nak queßel laj Israel chi junjûnk chßûtal aran Egipto.

⁵⁰Og alle Israels barn gjorde således; som Herren hadde befalt Moses og Aron, således gjorde de.

⁵¹Ut saß li cutan aßan li Kâcuaß Dios quilajrisiheb chak laj Israel saß li tenamit Egipto. Nequeßtzololnac nak queßel laj Israel chi junjûnk chßûtal aran Egipto.

⁵¹På denne samme dag var det Herren førte Israels barn ut av Egyptens land, hær efter hær.