¹Jun po riqßuin oßlaju cutan reliqueb chak Egipto nak queßel chixjunileb laj Israel saß li naßajej Elim. Coxeßxtau li chaki chßochß Sin xcßabaß li nacana saß xyiheb li naßajej Elim ut Sinaí.

¹Så brøt de op fra Elim, og den femtende dag i den annen måned efterat de hadde draget ut av Egyptens land, kom hele Israels barns menighet til ørkenen Sin, som ligger mellem Elim og Sinai.

²Ut aran saß li chaki chßochß aßan chixjunileb queßoc chixchßißchßißinquil laj Moisés ut laj Aarón.

²Og hele Israels barns menighet knurret mot Moses og Aron i ørkenen.

³Queßxye reheb: —Incßaß ta peß cuan co-el chak Egipto. Kßaxal us raj nak coxcamsi ta li Kâcuaß Dios nak toj cuanco chak saß li tenamit Egipto. Aran sa cuanco cuiß. Cuan katib ut cuan kacaxlan cua ut nujenako chi junelic. Ut lâex xoêcßam chak arin saß li chaki chßochß ut yôco chi xcuybal li kasaß ut câmc ke xban cueßej, chanqueb.

³Og Israels barn sa til dem: Å, om vi var død for Herrens hånd i Egyptens land da vi satt ved kjøttgrytene, og da vi åt brød til vi blev mette! For I har ført oss hit ut i ørkenen for å la hele denne store folkeskare dø av hunger.

⁴Li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —Anakcuan tâcuil cßaßru tinbânu. Lâin tintakla chak lê cua saß choxa. Rajlal cutan eb li cristian teßxxoc li joß qßuial teßxcuaß chiru li jun cutan. Tincuil ma yôqueb chixpâbanquil lin chakßrab.

⁴Da sa Herren til Moses: Se, jeg vil la regne ned brød fra himmelen til eder, og folket skal gå ut og sanke for hver dag det de trenger; således vil jeg prøve dem, om de vil følge min lov eller ikke.

⁵Ut saß xcuak li cutan teßxxoc tzßakal re cuib cutan, chan li Dios.

⁵Og på den sjette dag skal de lage til det som de har hatt med hjem, og det skal være dobbelt så meget som det de ellers sanker for hver dag.

⁶Queßchakßoc laj Moisés ut laj Aarón, ut queßxye reheb chixjunileb laj Israel: —Anakcuan saß li ecuu aßin, lâex tênau nak li Kâcuaß Dios, aßan li qui-isin chak êre saß li tenamit Egipto.

⁶Og Moses og Aron sa til alle Israels barn: Iaften skal I kjenne at det er Herren som har ført eder ut av Egyptens land,

⁷Cuulaj ekßela têril xnimal xlokßal li Kâcuaß Dios. Aßan xrabi nak yôquex chixchßißchßißinquil. ¿Aniho lâo nak yôquex chikacuechßinquil?—

⁷og imorgen skal I få se Herrens herlighet, fordi han har hørt hvorledes I knurrer mot ham; for hvad er vi, at I knurrer mot oss?

⁸Laj Moisés quixye ajcuiß reheb: —Rajlal ecuu li Kâcuaß Dios tixqßue chak lê tib re têtzaca ut rajlal ekßela tixqßue chak lê cua li joß qßuial têraj. Li Kâcuaß Dios xrabi nak yôquex chi cuechßînc. ¿Aniho lâo nak yôquex chikacuechßinquil? Moco lâo ta yôquex chikacuechßinquil. Li Kâcuaß Dios ban li yôquex chixcuechßinquil.—

⁸Så sa Moses: I skal få se det når Herren iaften gir eder kjøtt å ete og imorgen brød, så I blir mette; for Herren har hørt hvorledes I knurrer og murrer mot ham; for hvad er vel vi? Det er ikke mot oss I knurrer, men mot Herren.

⁹Laj Moisés quixye re laj Aarón: —Joßcaßin tâye reheb chixjunileb laj Israel, “Quimkex. Chßutubomak êrib chiru li Kâcuaß Dios. Aßan xrabi nak yôquex chi cuechßînc,” chaßkat reheb.—

⁹Og Moses sa til Aron: Si til hele Israels barns menighet: Kom frem for Herrens åsyn; for han har hørt hvorledes I knurrer.

¹⁰Ut nak laj Aarón yô chi âtinac riqßuineb laj Israel, queßiloc saß li chaki chßochß ut aran queßril nak li Kâcuaß Dios quixcßutbesi lix lokßal chiruheb saß li chok.

¹⁰Da så Aron talte til hele Israels barns menighet, vendte de sig mot ørkenen, og se, Herrens herlighet åpenbarte sig i skyen.

¹¹Li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés:

¹¹Og Herren talte til Moses og sa:

¹²—Lâin xcuabi nak yôqueb chi cuechßînc laj Israel. Tâye reheb nak joßcaßin xinye lâin. “Rajlal ecuu textißok tib ut ekßela texcuaßak cua. Chi joßcan tênau nak lâin li Kâcuaß lê Dios”, chan li Dios.

¹²Jeg har hørt hvorledes Israels barn knurrer; tal til dem og si: Imellem de to aftenstunder* skal I få kjøtt å ete, og imorgen skal I mettes med brød, og I skal kjenne at jeg er Herren eders Gud. / {* se 2MO 12, 6.}

¹³Ut joßcan qui-uxman. Nak ac ecuu chic quilajeßchal nabaleb laj tônkß saß li naßajej li cuanqueb cuiß. Ut nak quisakêu, cßajoß lix chußque cuan aran.

¹³Da det nu blev aften, kom det vaktler og dekket leiren, og om morgenen var det et lag av dugg rundt omkring leiren.

¹⁴Nak nachakic li xchußque, natßoroxin chic saß xbên chßochß li teßxyîb chokß xcuaheb.

¹⁴Og da duggen gikk bort, se, da lå det utover ørkenen noget fint, kornet, fint som rim på jorden.

¹⁵Nak eb laj Israel queßril aßan, queßxye chi ribileb rib: —¿Cßaß put ru aßan? chanqueb xban nak mâ jun sut rilomeb. Ut laj Moisés quixye reheb: —Aßin lê tzacaêmk li xqßue chak êre li Kâcuaß Dios.

¹⁵Da Israels barn så det, sa de til hverandre: Hvad er det? for de visste ikke hvad det var. Da sa Moses til dem: Det er det brød Herren har gitt eder å ete.

¹⁶Li Dios quixye nak chêjunilex têxoc li joß qßuial naru têcuaß. Têxoc junjûnk cocß chacach chêjûnkal, chan.

¹⁶Således har Herren befalt: Sank av det efter som enhver trenger, en omer til manns efter tallet på eders husfolk; enhver skal ta for dem som er i hans telt.

¹⁷Ut eb laj Israel queßxbânu chi joßcan. Cuan queßxxoc nabal ut cuan queßxxoc caßchßin ajcuiß.

¹⁷Og Israels barn gjorde således, og de sanket, den ene meget, den andre lite.

¹⁸Tzßakal tzßakal li queßxxoc. Li queßxxoc nabal, mâcßaß li qui-elaßan. Ut li queßxxoc caßchßin, tzßakal ajcuiß reheb xban nak joß xqßuialeb saß rochocheb, joßcan ajcuiß xqßuial li queßxxoc.

¹⁸Og da de målte det med omeren, hadde den som hadde sanket meget, intet tilovers, og den som hadde sanket lite, fattedes intet; enhver hadde sanket efter som han trengte.

¹⁹Laj Moisés quixye reheb: —Mâcßaß relaß têcßûla re cuulaj, chan.

¹⁹Og Moses sa til dem: Ingen skal levne noget av det til om morgenen.

²⁰Cuan li incßaß queßabin chiru laj Moisés. Cuan li queßxcßûla re cuulaj. Ut quichuhoß ut quimotzoßin. Ut laj Moisés quipoß riqßuineb.

²⁰Men de lød ikke Moses, for nogen levnet noget av det til om morgenen; da vokste det makk i det, og det luktet ille. Og Moses blev vred på dem.

²¹Cuulaj cuulaj queßxxoc li joß qßuial naru teßxcuaß. Ut nak quitikcuoß li sakße quihaßoß li joß qßuial incßaß queßxxoc.

²¹Siden sanket de det hver morgen efter som enhver trengte; men når solen brente hett, smeltet det.

²²Saß xcuak li cutan queßxxoc re cuib cutan. Caßcab cocß chacach queßxxoc chixjûnkaleb. Ut eb li cuînk li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel queßcôeb xpatzßbal re laj Moisés cßaßut nak queßxbânu chi joßcan.

²²På den sjette dag sanket de dobbelt så meget brød, to omer for hver; og alle menighetens høvdinger kom og meldte det til Moses.

²³Laj Moisés quixye reheb: —Joßcan xye li Kâcuaß Dios. Cuulaj li hilobâl cutan. Aßan jun lokßlaj cutan chiru li Kâcuaß Dios. Têjora li joß qßuial têraj ut têchik li joß qßuial têraj ut li tâelaßânk naru têxoc re cuulaj, chan.

²³Da sa han til dem: Det er det Herren har sagt. Imorgen er det sabbat, hellig sabbat for Herren; bak nu det I vil bake, og kok det I vil koke, men alt det som blir tilovers, skal I legge til side og gjemme til imorgen!

²⁴Joß quixye laj Moisés reheb, joßcan queßxbânu. Ut incßaß quichuhoß chi moco quimotzoßin.

²⁴Så lot de det ligge til om morgenen, således som Moses hadde befalt; og det luktet ikke, heller ikke var det makk i det.

²⁵Joß cuulajak chic laj Moisés quixye reheb: —Anakcuan incßaß tixqßue li tzacaêmk li Kâcuaß Dios xban nak anakcuan hilobâl cutan. Têcuaß li qui-elaßan ecuêr.

²⁵Da sa Moses: Et det idag. For idag er det sabbat for Herren; idag finner I ikke noget på marken.

²⁶Saß xcuuk li cutan mâcßaß tâcuânk xban nak hilobâl cutan aßan. Cuakib cutan ajcuiß têxoc lê tzacaêmk, chan laj Moisés.

²⁶I seks dager skal I sanke det; men på den syvende dag er det sabbat, da skal det ikke være å finne.

²⁷Saß xcuuk li cutan cuan queßcôeb chi xxocbal ut mâcßaß queßxtau.

²⁷Allikevel gikk nogen av folket ut den syvende dag for å sanke; men de fant intet.

²⁸Li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —¿Cßaßut nak incßaß nequeßabin chicuu?

²⁸Da sa Herren til Moses: Hvor lenge vil I være gjenstridige og ikke holde mine bud og mine lover?

²⁹Lâin xinqßue êre li hilobâl cutan re nak texhilânk. Xban aßan xinye êre nak saß xcuak li cutan têxoc re cuib cutan, chan li Dios.

²⁹Kom i hu at Herren har gitt eder sabbaten; derfor gir han eder på den sjette dag brød for to dager; bli hjemme enhver hos sig, ingen gå hjemmefra på den syvende dag!

³⁰Tojoßnak eb li cristian queßhilan saß xcuuk li cutan.

³⁰Så hvilte folket på den syvende dag.

³¹Eb laj Israel maná queßxqßue chokß xcßabaß li tzacaêmk aßan. Li maná sak ut chanchan riyajil li culantro. Lix sahil chanchan yîbanbil caxlan cua riqßuin xyaßal cab.

³¹Og israelittene kalte det manna*; det lignet korianderfrø, det var hvitt, og det smakte som honningkake. / {* hebr. man, d.e. hvad er det?.}

³²Laj Moisés quixye reheb. —Aßin li quixye li Kâcuaß Dios. Têxoc jun chßina chacachak li maná re xcßutbal chiruheb lê ralal êcßajol chanru li tzacaêmk li quixqßue chak êre nak cuanquex chak saß li chaki chßochß re nak lê ralal êcßajol teßril chanru li tzacaêmk quetzaca chak nak quexcuisi chak saß li tenamit Egipto, chan li Dios êre.

³²Og Moses sa: Således har Herren befalt: Fyll en omer av det og gjem det for eders efterkommere, så de kan se det brød jeg gav eder å ete i ørkenen da jeg førte eder ut av Egyptens land.

³³Laj Moisés quixye re laj Aarón: —Tâxoc li maná aßin saß jun cßûlebâl ut tâqßue aßan saß li naßajej bar takalokßoni cuiß li Dios. Ut mokon têcßut chiruheb lê ralal êcßajol, chan.

³³Så sa Moses til Aron: Ta en krukke og legg i den en full omer manna, og sett den ned for Herrens åsyn til å gjemmes for eders efterkommere!

³⁴Laj Aarón quixbânu joß quiyeheß re laj Moisés xban li Kâcuaß Dios. Quixcßûla li maná re nak mokon tixqßue saß li naßajej tâcßulâk cuiß li pec li tzßîbanbil cuiß li lajêb chi chakßrab.

³⁴Som Herren hadde befalt Moses, således satte Aron den ned foran vidnesbyrdet* til å gjemmes. / {* lovens tavler.}

³⁵Caßcßâl chihab queßxcuaß li maná toj retal queßcuulac saß li nubâl re li châbil naßajej. Canaán xcßabaß li naßajej aßan.Lajêb cocß chacach li maná na-oc saß jun li bisleb efa xcßabaß.

³⁵Og Israels barn åt manna i firti år, inntil de kom til bygget land; de åt manna helt til de kom til grensen av Kana'ans land.

³⁶Lajêb cocß chacach li maná na-oc saß jun li bisleb efa xcßabaß.

³⁶En omer er tiendedelen av en efa.