1Eb laj Israel queßel saß li chaki chßochß Sin xcßabaß. Moco yal jun ta nak queßcôeb nak yôqueb chi xic. Cocß aj saß nequeßhilan, joß quiyeheß reheb xban li Kâcuaß Dios. Coxeßxtau li naßajej Refidim xcßabaß ut aran queßxyîb xmuhebâleb. Aran mâcßaß haß re teßrucß.
1Så drog hele Israels barns menighet fra ørkenen Sin i dagsreiser efter Herrens befaling; de slo leir i Refidim, og folket hadde ikke vann å drikke.
2Ut eb laj Israel queßoc cuißchic chixcuechßinquil laj Moisés. —Qßue kucßa, chanqueb re. Laj Moisés quixye reheb: —¿Cßaßut nak yôquex chincuechßinquil? ¿Cßaßut nak nequecuechßi rix li Dios? chan.
2Da kivedes folket med Moses og sa: Gi oss vann, så vi får drikke! Moses svarte dem: Hvorfor kives I med mig? Hvorfor frister I Herren?
3Cßajoß nak teßchakik reheb li cristian. Queßxcuechßi laj Moisés ut queßxye re: —¿Cßaßut nak xoâcuisi chak Egipto? ¿Cßaßut nak xoâcßam chak arin? Yô chikacamsinquil li chaki el. Eb li kacocßal ut eb li kaquetômk teßcâmk xban chaki el, chanqueb.
3Men folket tørstet efter vann og knurret mot Moses og sa: Hvorfor har du ført oss op fra Egypten for å la oss og våre barn og vår buskap dø av tørst?
4Laj Moisés quitijoc chiru li Kâcuaß Dios ut quixye: —¿Cßaßru tinbânu riqßuineb li tenamit? Oqueb re chincamsinquil chi pec, chan.
4Da ropte Moses til Herren og sa: Hvad skal jeg gjøre med dette folk? Det er ikke langt fra at de stener mig!
5Ut li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —Ayu. Numen chiruheb li tenamit. Cßameb châcuix li cuînk li nequeßcßamoc be saß xyânkeb. Ut tâcßam lâ xukß saß âcuukß li xataksi saß xbên li nimaß Nilo xcßabaß.
5Og Herren sa til Moses: Gå frem foran folket og ta med dig nogen av Israels eldste, og din stav som du slo i elven med, ta den i hånden og gå!
6Aran toxinâtau saß li nimla pec li cuan saß li naßajej Horeb. Tâsacß li pec ut tâêlk chak li haß saß li pec re nak naru teßucßak, chan li Dios. Ut eb li cuînk yôqueb chi rilbal nak laj Moisés quixbânu joß quitaklâc cuiß xban li Dios.
6Se, jeg vil stå der foran dig på klippen ved Horeb, og du skal slå på klippen, og det skal flyte vann ut av den, så folket får drikke. Og Moses gjorde således så Israels eldste så på det.
7Laj Moisés quixqßue chokß xcßabaß li naßajej aßan Masah ut Meriba, xban nak eb laj Israel queßxcuechßi rix li Kâcuaß Dios ut queßxye: —¿Ma cuan li Dios kiqßuin malaj incßaß? chanqueb.
7Og han kalte stedet Massa* og Meriba**, fordi Israels barn kivedes med ham, og fordi de fristet Herren og sa: Er Herren iblandt oss eller ikke? / {* fristelse.} {** kiv.}
8Nak cuanqueb laj Israel saß li naßajej Refidim queßchal eb laj Amalec chi pletic riqßuineb.
8Så kom Amalek og stred med Israel i Refidim.
9Laj Moisés quixye re laj Josué: —Tâsiqßueb ru li cuînk li teßxic chi pletic riqßuineb laj Amalec. Ut cuulaj tinxaklîk saß xbên li tzûl ut cuânk lin xukß saß cuukß li nacßutuc xcuanquil li Dios.
9Da sa Moses til Josva: Velg oss ut mannskap, dra så avsted og strid mot Amalek! Imorgen vil jeg stå øverst på haugen med Guds stav i min hånd.
10Ut queßcôeb laj Josué chi pletic riqßuineb laj Amalec joß quiyeheß re laj Josué xban laj Moisés. Queßcôeb laj Moisés saß xbên tzûl rochbeneb laj Aarón ut laj Hur.
10Og Josva gjorde som Moses hadde sagt ham, og stred mot Amalek; og Moses, Aron og Hur steg op øverst på haugen.
11Nak quixtaksi li rukß laj Moisés, kßaxal cauheb rib laj Israel. Ut nak quixcubsi li rukß laj Moisés, eb laj Amalec chic cauheb rib.
11Da gikk det så at så lenge Moses holdt sin hånd opløftet, hadde Israel overtaket; men når han lot sin hånd synke, da fikk Amalek overtaket.
12Quilub chixtaksinquil li rukß laj Moisés. Tojoßnak laj Aarón rochben laj Hur queßxcßam chak jun li pec ut queßxqßue chokß xcßojaribâl. Laj Aarón ut laj Hur queßoc chixtenkßanquil lix tel re nak incßaß tâlûbk chixtaksinquil. Jun quixqßue rib saß xnim ukß ut li jun chic quixqßue rib saß xtzße. Chi joßcan queßxtaksi li rukß laj Moisés toj nak qui-oc li sakße.
12Men da Moses' hender blev tunge, tok de en sten og la under ham, og han satte sig på den; og Aron og Hur støttet hans hender, den ene på den ene side og den andre på den andre side; så holdt hans hender sig støe helt til solen gikk ned.
13Ut riqßuin aßan queßnumta laj Josué saß xbêneb laj Amalec.
13Og Josva hugg Amalek og hans folk ned med sverdets egg.
14Ut li Dios quixye re laj Moisés: —Tâtzßîba retalil aßin saß junak hu re nak junelic cuânk saß xchßôleb. Tâye re laj Josué nak lâin tinrakok âtin saß xbêneb laj Amalec ut teßosokß chixjunileb, chan.
14Og Herren sa til Moses: Skriv dette op i en bok, så I kommer det i hu, og prent det i Josvas ører! For jeg vil aldeles utslette minnet om Amalek over hele jorden.
15Laj Moisés quixyîb jun li artal ut quixqßue chokß xcßabaß Jehová-nisi. Li cßabaßej aßan naraj naxye: “li Kâcuaß Dios naxqßue kacuanquil”.Ut laj Moisés quixye: —Xban nak eb laj Amalec queßxtiquib li plêt riqßuineb laj Israel, li Dios tâpletik riqßuin laj Amalec ut joß ajcuiß riqßuineb li ralal xcßajol ut riqßuineb li ri xmam, chan.
15Så bygget Moses et alter og kalte det: Herren er mitt banner.
16Ut laj Moisés quixye: —Xban nak eb laj Amalec queßxtiquib li plêt riqßuineb laj Israel, li Dios tâpletik riqßuin laj Amalec ut joß ajcuiß riqßuineb li ralal xcßajol ut riqßuineb li ri xmam, chan.
16Og han sa: En hånd er utrakt fra Herrens trone! Herren skal stride mot Amalek fra slekt til slekt.