¹Laj Jetro, lix yucuaß li rixakil laj Moisés, aßan laj tij aran saß li tenamit Madián. Laj Jetro quirabi chanru nak li Dios quixtenkßa laj Moisés nak quirisiheb chak laj Israel saß li tenamit Egipto.

¹Jetro, presten i Midian, Moses' svigerfar, fikk høre alt det Gud hadde gjort for Moses og for sitt folk Israel, hvorledes Herren hadde ført Israel ut av Egypten.

²Laj Moisés quixtakla xbên cua lix Séfora li rixakil saß rochoch lix yucuaß.

²Da tok Jetro, Moses' svigerfar, Sippora, Moses' hustru, som Moses før hadde sendt hjem,

³Quixtakla ajcuiß chi xcaßbichaleb li ralal. Laj Moisés quixqßue aj Gersón chokß xcßabaß jun li ralal xban nak jalan xtenamit laj Moisés. (Li cßabaßej Gersón naraj naxye “aj numel.”)

³og hennes to sønner - den ene hette Gersom, for Moses hadde sagt: Jeg er blitt gjest i et fremmed land,

⁴Ut li ralal jun chic aj Eliezer xcßabaß xban nak laj Moisés quixye: —Li Dios li quixlokßoni lin yucuaß xinixtenkßa ut xinixcol nak xinixcamsi raj laj faraón.— (Li cßabaßej Eliezer naraj naxye “li Dios niquinixtenkßa.”)

⁴og den andre hette Elieser*, for han hadde sagt: Min fars Gud var min hjelp og fridde mig fra Faraos sverd. / {* Gud er hjelp.}

⁵Nak laj Moisés yô chi hilânc saß li naßajej chiru li tzûl li quiâtinâc cuiß laj Moisés xban li Dios, lix Séfora quicßameß chak riqßuin laj Moisés xban lix yucuaß. Quixcßam ajcuiß chak chixcabichaleb li ralal laj Moisés.

⁵Da nu Jetro, Moses' svigerfar, kom med hans sønner og hans hustru til ham i ørkenen, der hvor Moses hadde slått leir, ved Guds berg,

⁶Laj Jetro quixtakla resil riqßuin laj Moisés ut quixye re: —Caßchßin chic mâ nococuulac âcuiqßuin cuochben lâ cuixakil ut eb lâ cualal cuib, chan.

⁶sendte han bud til Moses og sa: Jeg, din svigerfar Jetro, kommer til dig med din hustru og hennes to sønner.

⁷Laj Moisés cô chixcßulbaleb. Quixcuikßib rib chiru lix yucuaß li rixakil. Quixkßalu. Quirutzß ru. Queßxpatzß chi ribileb rib chanru cuanqueb ut queßoc saß lix muhebâl.

⁷Da gikk Moses sin svigerfar møte, bøide sig for ham og kysset ham, og de spurte hverandre hvorledes det stod til; så gikk de inn i teltet.

⁸Laj Moisés quixserakßi re li quilajxbânu li Kâcuaß Dios riqßuin laj faraón joß eb ajcuiß laj Egipto saß xcßabaßeb laj Israel. Quixserakßi reheb chirix chixjunil li raylal li quilajeßxcßul nak yôqueb chi xic saß li chaki chßochß ut quixye reheb chanru nak li Kâcuaß Dios quixcoleb laj Israel.

⁸Og Moses fortalte sin svigerfar alt det Herren hadde gjort med Farao og egypterne for Israels skyld, og all den møie de hadde hatt på veien, og hvorledes Herren hadde hjulpet dem.

⁹Laj Jetro quisahoß xchßôl chirabinquil li usilal li quixbânu li Kâcuaß Dios reheb laj Israel nak quirisiheb chak saß rukßeb laj Egipto.

⁹Da blev Jetro glad over alt det gode Herren hadde gjort mot Israel, at han hadde fridd dem av egypternes hånd.

¹⁰Laj Jetro quixye: —Lokßoninbil taxak li Kâcuaß Dios li qui-isin chak êre saß li raylal li quexcuan cuiß aran Egipto. Ut quexrisi ajcuiß chak saß rukß laj faraón.

¹⁰Og Jetro sa: Lovet være Herren, som fridde eder av egypternes hånd Og av Faraos hånd - han som fridde folket av egypternes hånd!

¹¹Anakcuan ninnau nak mas nim xcuanquil li Kâcuaß Dios chiruheb chixjunileb li jalanil dios. Aßan quixcoleb laj Israel saß rukßeb laj Egipto li queßxnimobresi xcuanquil xjuneseb saß xbêneb laj Israel, chan.

¹¹Nu vet jeg at Herren er større enn alle guder; for således viste han sig ved det* hvormed egypterne viste sitt overmot mot dette folk. / {* d.e. ved vannet.}

¹²Ut laj Jetro quixqßue lix cßatbil mayej chiru li Kâcuaß Dios. Laj Aarón rochbeneb li cuînk li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel, queßchal ut queßcuaßac rochben re xlokßoninquil li Kâcuaß Dios.

¹²Og Jetro, Moses' svigerfar, tok og ofret brennoffer og slaktoffer til Gud; og Aron og alle Israels eldste kom og holdt måltid med Moses' svigerfar for Guds åsyn.

¹³Joß cuulajak chic laj Moisés quitzßiloc âtin chirixeb li cristian. Xakxôqueb li cristian chiru laj Moisés chixjunil li cutan ekßela toj ecuu chiroybeninquil jokße teßâtinak.

¹³Dagen efter satt Moses og skiftet rett mellem folket, og folket stod omkring Moses fra morgen til kveld.

¹⁴Laj Jetro quiril li cßaßru yô chixbânunquil laj Moisés. Quixye re: —¿Cßaßut nak âjunes yôcat chixbânunquil li cßanjel aßin? Xakxôqueb li cristian chixjunil li cutan châcuoybeninquil, ekßela ut ecuu.—

¹⁴Da Moses' svigerfar så hvor meget han hadde å gjøre for folket, sa han: Hvad er dette for et arbeid du legger på dig for folket? Hvorfor sitter du alene og dømmer mens hele folket står omkring dig fra morgen til kveld?

¹⁵Laj Moisés quichakßoc ut quixye re: —Eb li cristian nequeßchal chi patzßoc cuiqßuin chirix li cßaßru naxye li Dios.

¹⁵Moses svarte sin svigerfar: Folket kommer til mig for å få vite Guds vilje;

¹⁶Nak nacuan chßaßajquilal, nequeßchal cuiqßuin. Lâin nintzßiloc âtin chirixeb ut ninchßolob xyâlal lix chakßrab li Dios chiruheb, chan.

¹⁶når de har en sak, da kommer de til mig, og jeg skifter rett mellem dem og lærer dem Guds bud og lover.

¹⁷Laj Jetro quixye re: —Incßaß us li yôcat chixbânunquil.

¹⁷Da sa Moses' svigerfar til ham: Det er ikke klokt det du her gjør.

¹⁸Lâat yôcat chixtacuasinquil âcuib ut joßcan ajcuiß yôcat chixbânunquil reheb li cristian. Yôcat ajcuiß chixtacuasinquileb. Nabal li cßanjel chokß âcue. Incßaß naru tâbânu âjunes.

¹⁸Du må jo bli altfor trett, både du og dette folk som er med dig; for dette arbeid er for svært for dig, du makter ikke å gjøre det alene.

¹⁹Abi li cßaßru tinye âcue. Ut li Dios taxak chitenkßânk âcue chixbânunquil. Lâat aj jalol âtin chiru li Dios chirixeb li cristian. Tâye re li Dios cßaßru li chßaßajquilal cuanqueb cuiß li cristian.

¹⁹Men hør nu på mig! Jeg vil gi dig et råd, og Gud skal være med dig. Tred du frem for Gud på folkets vegne og legg deres saker frem for ham,

²⁰Tâchßolob xyâlal lix chakßrab li Dios chiruheb. Lâat tatyehok reheb cßaßru teßxbânu.

²⁰forklar dem budene og lovene, og lær dem den vei de skal vandre, og den gjerning de skal gjøre.

²¹Tâsicß ruheb li cuînk li teßtenkßânk âcue. Tâsiqßueb li cuînk li nequeßxlokßoni li Dios, li tîqueb xchßôl ut li incßaß teßxqßue rib re tâtuminâk ruheb. Tâxakabeb li cuînk aßan chi rakoc âtin saß xbêneb li cristian chi jûnk chßûtal. Cuan teßrakok âtin saß xbên jun mil chi cristian. Cuan teßrakok âtin saß xbên jun ciento chi cristian ut cuan teßrakok âtin saß xbên mero ciento chi cristian ut cuan teßrakok âtin saß xbên lajêb chi cristian.

²¹Velg dig så ut duelige menn av hele folket, menn som frykter Gud, troverdige menn, som hater urettferdig vinning, og sett dem til domsmenn over dem, nogen over tusen, nogen over hundre, nogen over femti og nogen over ti!

²²Eb li cuînk aßin teßrakok âtin rajlal cutan. Cui cuan junak nimla chßaßajquilal, teßxcßam âcuiqßuin. Cui incßaß nim li chßaßajquilal, eb li cuînk aßan teßrakok âtin saß xbêneb. Chi joßcan eb aßan tateßxtenkßa ut incßaß tâtacuasi âcuib.

²²Og de skal skifte rett mellem folket til enhver tid; enhver stor sak skal de komme til dig med, men enhver liten sak skal de selv dømme i. Således letter du byrden for dig selv, og de bærer den med dig.

²³Cui joßcaßin tâbânu, li Dios tâcßamok be chêru chixbânunquil li cßanjel aßin. Joßcan naru tâcuy xbânunquil li cßanjel ut eb li cristian teßxcßam rib saß usilal, chan laj Jetro.

²³Dersom du gjør dette, og Gud byder dig det, da vil du kunne holde ut, og da vil også alt folket her kunne gå hjem i fred.

²⁴Laj Moisés quixpâb li râtin laj Jetro ut quixbânu joß quiyeheß re.

²⁴Moses lød sin svigerfars råd og gjorde alt det han sa.

²⁵Laj Moisés quixsiqßueb ru li cuînk li tzßakal re ru xnaßlebeb joß quiyeheß re. Quixxakabeb chi rakoc âtin saß xbêneb li cristian. Cuan li queßrakoc âtin saß xbên jun mil chi cristian, cuan queßrakoc âtin saß xbêneb jun ciento chi cristian, cuan queßrakoc âtin saß xbên mero ciento chi cristian, ut cuan ajcuiß queßrakoc âtin saß xbên lajêb chi cristian.

²⁵Han valgte ut duelige menn av hele Israel og satte dem til høvdinger over folket, til domsmenn, nogen over tusen, nogen over hundre, nogen over femti og nogen over ti.

²⁶Ut queßrakoc âtin rajlal cutan. Cui incßaß nim li chßaßajquilal, eb li cuînk aßan queßrakoc âtin. Ut li nimla chßaßajquilal queßxcßam riqßuin laj Moisés.Ut laj Moisés quixcanab chi sukßîc laj Jetro saß lix tenamit.

²⁶Og de skiftet rett mellem folket til enhver tid; enhver vanskelig sak kom de til Moses med, men i enhver liten sak dømte de selv.

²⁷Ut laj Moisés quixcanab chi sukßîc laj Jetro saß lix tenamit.

²⁷Så bad Moses farvel med sin svigerfar, og han drog hjem til sitt eget land.