¹Saß li xbên cutan re li rox po reliqueb saß li tenamit Egipto nak queßcuulac laj Israel saß li chaki chßochß Sinaí xcßabaß.

¹På tremåneders-dagen efterat Israels barn var gått ut av Egyptens land, kom de til Sinai ørken.

²Queßel saß li naßajej Refidim xcßabaß ut coxeßxtau li chaki chßochß Sinaí. Aran queßxyîb xmuhebâleb chiru li tzûl.

²De brøt op fra Refidim og kom til Sinai ørken og slo leir i ørkenen, og Israel leiret sig der midt imot fjellet. -

³Ut laj Moisés quitakeß chiru li tzûl ut aran quiâtinac li Kâcuaß Dios riqßuin. Quixye re: —Tat-âtinak riqßuineb li ralal xcßajol laj Jacob.

³Men Moses steg op til Gud, og Herren ropte til ham fra fjellet og sa: Så skal du si til Jakobs hus og kunngjøre for Israels barn:

⁴Lâex xeril chanru xinbânu reheb laj Egipto. Lâex xexcuisi saß xyânkeb ut xexincßam cuiqßuin joß naxbânu li cßuch riqßuin li cocß ral.

⁴I har sett hvad jeg har gjort med egypterne, og hvorledes jeg har båret eder på ørnevinger og ført eder til mig.

⁵Cui lâex têrabi li cuâtin ut têbânu li contrato li xkacßûb chi kibil kib, lâexak lin tenamit rarôquex inban. Chixjunil li ruchichßochß cue lâin. Abanan lâex li tenamit li sicßbil ru inban.

⁵Dersom I nu lyder min røst og holder min pakt, da skal I være min eiendom fremfor alle folk; for hele jorden hører mig til.

⁶Lâex taxak jun santil tenamit chicuu. Texcßanjelak chicuu joß xbênil aj tij. Aßin li cuâtin tâyeheb re laj Israel, chan li Dios re laj Moisés.

⁶Og I skal være mig et kongerike av prester og et hellig folk. Dette er de ord du skal tale til Israels barn.

⁷Ut laj Moisés quixbokeb chixjunil li cuînk li nequeßcßamoc be chiruheb laj Israel. Quixye reheb li cßaßru quixye li Dios.

⁷Da Moses kom tilbake, kalte han folkets eldste til sig og bar frem for dem alle disse ord som Herren hadde pålagt ham.

⁸Junajeb lix chßôl eb laj Israel nak queßxye: —Takabânu chixjunil li quixye li Dios, chanqueb. Laj Moisés quixye re li Kâcuaß Dios li cßaßru queßxye.

⁸Da svarte folket alle som én og sa: Alt det Herren har sagt, vil vi gjøre. Og Moses bar folkets ord tilbake til Herren.

⁹Li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —Re nak tateßxpâb chi junelic laj Israel, lâin tinâtinak âcuiqßuin saß jun chok moymo ru ut eb aßan teßrabi nak yôkin chi âtinac âcuiqßuin.— Ut laj Moisés quixye reheb laj Israel li cßaßru quixye li Dios.

⁹Da sa Herren til Moses: Se, jeg vil komme til dig i en tykk sky, så folket kan høre når jeg taler med dig, og alltid tro på dig. Og Moses bar folkets ord frem for Herren.

¹⁰Li Dios quixye re laj Moisés: —Tatxic riqßuineb li cristian. Chiru li cutan aßin ut cuulaj tâkßaxtesiheb saß cuukß. Eb aßan teßxpuchß li rakßeb, ut teßxtîcobresi lix yußameb chi tzßakal. Teßatînk ut teßxpuchß li rakßeb joß retalil nak xeßxyîb xyußameb.

¹⁰Og Herren sa til Moses: Gå til folket og la dem hellige sig idag og imorgen og tvette sine klær,

¹¹Ut cheßxcauresi rib xban nak saß rox li cutan chiruheb chixjunileb li cristian tincuulak saß li tzûl Sinaí.

¹¹og la dem holde sig rede den tredje dag; for på den tredje dag skal Herren stige ned på Sinai berg for hele folkets øine.

¹²Tâqßue retalil chire li tzûl re nak li tenamit incßaß teßnumekß ut tâye reheb nak cheßxbânu cuênt nak incßaß teßtakekß chiru li tzûl ut incßaß naru teßxqßue li rok aran chire. Li ani tixqßue li rok aran tâcâmk.

¹²Og du skal avmerke en grense for folket rundt omkring og si: Vokt eder for å stige op på fjellet eller røre ved dets fot! Enhver som rører ved fjellet, skal visselig late livet;

¹³Usta cristian usta xul li tânachßok aran, tâcâmk. Moco riqßuin ukß ta tâcamsîk. Riqßuin ban tzimaj malaj riqßuin pec tâcamsîk. Toj teßrabi xyâb li trompeta chi cau, tojoßnak naru teßtakekß chiru li tzûl, chan li Dios.

¹³ingen hånd skal røre ved ham, han skal stenes eller skytes; enten det er dyr eller mennesker, skal de ikke leve. Når basunen lyder med lange toner, da skal de* stige op på fjellet. / {* se 2MO 24, 1.}

¹⁴Laj Moisés quicube chak chiru li tzûl. Cô saß xyânkeb li cristian ut quixkßaxtesiheb saß rukß li Dios. Ut eb li cristian quilajeßxpuchß li rakßeb.

¹⁴Så gikk Moses ned fra fjellet til folket, og han lot folket hellige sig og tvette sine klær.

¹⁵Laj Moisés quixye reheb: —Checauresi êrib re li rox cutan. Eb li cuînk incßaß teßcuânk riqßuin rixakileb, chan.

¹⁵Og han sa til folket: Hold eder rede den tredje dag, kom ikke nær nogen kvinne!

¹⁶Saß rox li cutan toj ekßela, natenloc li câk ut nareploc li rakß câk. Quicuan jun chok kßaxal moymo ru saß xbên li tzûl. Chixjunileb li tenamit queßrabi xyâb li trompeta chi cau ut nequeßsicsot xbaneb xxiu.

¹⁶Så skjedde det den tredje dag da morgenen brøt frem, da tok det til å tordne og lyne, og det la sig en tung sky over fjellet, og det hørtes en sterk basunlyd; da skalv alt folket som var i leiren.

¹⁷Tojoßnak laj Moisés quicßamoc be chiruheb nak queßel cuan cuiß lix muhebâleb. Queßcôeb chixcßulbal li Dios. Queßxakli chi xtôn li tzûl.

¹⁷Men Moses førte folket ut av leiren til møte med Gud, og de stilte sig nedenfor fjellet.

¹⁸Ut quikßojyînoß saß li tzûl Sinaí xban li sib xban nak li Kâcuaß Dios quicuulac aran riqßuin xam. Li sib nakßujujnac joß xsibel junak nimla horno. Ut li tzûl yô chi ecßânc saß xnaßaj.

¹⁸Og hele Sinai berg stod i røk, fordi Herren var steget ned på det i ild, og røken av det steg op som røken av en ovn, og hele fjellet skalv.

¹⁹Li trompeta yô chi cacuuc xyâb, ut laj Moisés quiâtinac. Li Dios quichakßoc chi cau xyâb cux.

¹⁹Og basunens lyd tok til og blev sterkere og sterkere; Moses talte, og Gud svarte ham med lydelig røst.

²⁰Li Kâcuaß Dios quicuulac saß xbên li tzûl Sinaí ut quixbok laj Moisés aran. Ut laj Moisés quitakeß chiru li tzûl.

²⁰Og Herren steg ned på Sinai berg, på fjellets topp; og Herren kalte Moses op på fjellets topp, og Moses steg op.

²¹Li Kâcuaß quixye re laj Moisés: —Cuben. Ayu. Tâye reheb li cristian nak meßjiloc chak arin chicuilbal. Cui nequeßjiloc chak arin teßcâmk.

²¹Og Herren sa til Moses: Stig ned og advar folket, så de ikke trenger sig frem til Herren for å se ham, for da kommer mange av dem til å falle.

²²Ut tâye reheb li xbên aj tij li teßnachßok chak cuiqßuin nak teßxkßaxtesi rib saß cuukß chi tzßakal, re nak incßaß tinrakok âtin saß xbêneb, chan li Dios.

²²Også prestene, de som treder Herren nær, skal hellige sig, forat Herren ikke skal bryte inn blandt dem.

²³Laj Moisés quixye re li Kâcuaß Dios: —Lâat xaye ke nak takaqßue retalil chire li tzûl Sinaí xban nak sicßbil ru âban. Eb li cristian incßaß naru teßtakekß chiru li tzûl aßin.—

²³Da sa Moses til Herren: Folket kan ikke stige op på Sinai berg; for du har selv advart oss og sagt at vi skulde avmerke en grense om fjellet og hellige det.

²⁴Li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —Ayu. Ut cßam chak arin laj Aarón âcuochben. Aban mâqßueheb chi jiloc eb laj tij chi moco eb li tenamit. Cui teßjilok chak arin tinrakok âtin saß xbêneb, chan.Ut laj Moisés quicube chak ut quixye reheb chixjunil li cßaßru quiyeheß re xban li Dios.

²⁴Og Herren sa til ham: Stig nu ned og kom så her op igjen, både du og Aron; men prestene og folket må ikke trenge sig frem og stige op til Herren, forat han ikke skal bryte inn blandt dem.

²⁵Ut laj Moisés quicube chak ut quixye reheb chixjunil li cßaßru quiyeheß re xban li Dios.

²⁵Da steg Moses ned til folket og sa det til dem.