¹Aßan aßin li chakßrab li tento teßxbânu li tenamit:

¹Dette er de lover som du skal legge frem for dem:

²Cui teßxlokß junak xmôseb, cuakib chihab ajcuiß tâcßanjelak chiruheb. Saß li xcuuk chihab libre chic tâcanâk ut incßaß tento tixtoj li relic.

²Når du kjøper en hebraisk træl, skal han tjene i seks år; men i det syvende skal han gis fri uten vederlag.

³Cui xjunes tâoc riqßuineb, xjunes ajcuiß tâêlk. Ut cui cuan rixakil nak tâoc, tixcßam chirix li rixakil joßqueb ajcuiß li ralal xcßajol.

³Dersom han kommer enslig, da skal han gå enslig bort; dersom han er gift mann, da skal hans hustru gå bort med ham.

⁴Abanan cui lix patrón tâqßuehok rixakil ut cui cuan xcocßal riqßuin li ixk aßan, tento teßcanâk riqßuin lix patrón lix cocßal rochben li rixakil. Ut li cuînk tâxic xjunes.

⁴Dersom hans herre gir ham en hustru, og hun føder ham sønner eller døtre, da skal hustruen og barna høre hennes herre til, og han skal gå enslig bort.

⁵Cui ut li lokßbil môs naxye: “Lâin ninra lin patrón ut ninra li cuixakil joß eb ajcuiß lin cocßal. Incßaß nacuaj xic”,

⁵Men dersom trælen sier: Jeg holder av min herre, min hustru og mine barn, jeg vil ikke være fri og gå bort,

⁶li patrón tixcßam lix môs riqßuin laj rakol âtin. Aran teßxxakab li môs chiru li puerta malaj chiru li cheß li cuan chire li puerta. Ut tixhop lix xic riqßuin jun li chßîchß kßes rußuj. Aßan retalil nak tâcanâk chokß xmôs chi junaj cua.

⁶da skal hans herre føre ham frem for Gud* og stille ham ved døren eller ved dørstolpen, og hans herre skal stikke en syl gjennem hans øre, og han skal tjene ham all sin tid. / {* d.e. de av Gud innsatte dommere.}

⁷Ut cui ani tixcßayi lix rabin chokß lokßbil môs, li xkaßal aßan incßaß chic tâêlk libre joß nak nequeßel li môs cuînk.

⁷Når nogen selger sin datter til trælkvinne, da skal hun ikke gis fri som trælene.

⁸Cui lix patrón incßaß naraj tixcßam chokß rixakil xban nak incßaß nacuulac chiru, tento tixqßue xlesêns re nak jalan tâlokßok re. Abanan incßaß naru tixcßayi reheb li jalaneb xtenamit.

⁸Dersom hun mishager sin herre, som hadde utsett henne for sig selv, da skal han la henne få kjøpe sig fri; til et fremmed folk skal han ikke ha rett til å selge henne, siden han har vært troløs mot henne.

⁹Cui ut lix patrón tixsumub li xkaßal riqßuin li ralal, tento nak tixra li xkaßal joß nak naxra lix rabin.

⁹Men dersom han utser henne for sin sønn, da skal han unne henne døtres rett.

¹⁰Ut cui li cuînk aßan tixcßam jalan chic ixk chokß rixakil, tento nak tixqßue rakß ut tixqßue xcua li rixakil li quixcßam xbên cua, ut tento ajcuiß nak tâcuânk riqßuin.

¹⁰Dersom han lar ham få en annen foruten henne, da skal han ikke avkorte noget i hennes kost, klær eller ekteskapsrett.

¹¹Cui li cuînk aßan incßaß tixbânu li oxib li naxye saß li chakßrab aßin, li ixk tâcanâk libre ut mâ jun centavo tixtoj.

¹¹Men dersom han ikke lar henne få disse tre ting, da skal hun gis fri for intet, uten vederlag.

¹²Li ani tixsacß ras rîtzßin, toj retal tixcamsi, tento nak tâcamsîk ajcuiß aßan.

¹²Den som slår et menneske så det dør, han skal visselig late livet.

¹³Li ani naxcamsi junak chi incßaß yal naraj xchßôl, nacam ban xban nak joßcan naraj li Dios, li jun aßan naru tâcolekß. Abanan lâin tinyehok re bar cuan li tenamit tâxic cuiß xcolbal rib.

¹³Men hvis han ikke har stått ham efter livet, men det er Gud som har latt ham komme ut for hans hånd, da vil jeg sette dig et fristed som han kan ty til.

¹⁴Cui cuan junak yô xjoskßil saß xbên li ras rîtzßin ut cui tixcamsi chi yal târaj xchßôl, li jun aßan tâsiqßuekß toj retal teßxtau. Usta cuan chak saß lin artal, teßrisi chak ut teßxcamsi.

¹⁴Men om nogen bærer sig så formastelig at, at han dreper sin næste med svik, da skal du ta ham om det så var fra mitt alter: han skal dø.

¹⁵Li ani tixsacß xnaß xyucuaß, aßan tento tâcamsîk.

¹⁵Den som slår sin far eller sin mor, skal visselig late livet.

¹⁶Joßcan ajcuiß li ani târelkßa junak ras rîtzßin, usta ac xcßayi jalan aj e, malaj ut toj cuânk riqßuin, aßan tento ajcuiß tâcamsîk.

¹⁶Den som stjeler et menneske og selger ham eller holder ham fanget, skal visselig late livet.

¹⁷Ut li ani tixmajecua xnaß xyucuaß, aßan tento tâcamsîk.

¹⁷Den som banner sin far eller sin mor, skal visselig late livet.

¹⁸Cui cuanqueb cuib li cuînk yôkeb chi pletic ut mâre li jun tixqßue chi pec li jun chic, malaj ut chi rukß, abanan incßaß tâcâmk li tâsaqßuekß, tâyajêrk ban xban li saqßuecß.

¹⁸Når menn kommer i trette, og den ene slår den andre med en sten eller med neven, og han ikke dør, men blir sengeliggende -

¹⁹Cui tâcuaclîk ut tâbêk cuißchic, usta riqßuin xukß, tâcanâk libre li quisacßoc re. Abanan tento tixtoj lix banbal li quixsacß ut tixtoj ajcuiß jarub cutan incßaß xcßanjelac.

¹⁹dersom han da kommer op igjen og går ute med stav, da skal den som slo, være fri for straff; men han skal gi ham vederlag for den tid han har tapt, og koste full lægedom på ham.

²⁰Cui junak patrón tixsacß riqßuin cheß lix lokßbil môs cuînk malaj lix lokßbil môs ixk, ut tâcâmk saß rukß, tento nak li patrón tixtoj xmâc.

²⁰Når nogen slår sin træl eller trælkvinne med en stokk så de dør under hans hånd, da skal han straffes for det.

²¹Abanan cui toj yoßyôk jun malaj cuib cutan chic li môs, li patrón incßaß tâqßuehekß chixtojbal lix mâc xban nak xmôs ajcuiß li quixsacß.

²¹Men dersom de blir i live én eller to dager, skal han ikke straffes; de er jo hans eiendom.

²²Cui cuanqueb cuib li cuînk yôkeb chi pletic ut teßxtochß junak yaj aj ixk, ut li ixk aßan tânumekß lix yajel xban nak quitochßeß, abanan incßaß tâcâmk li ixk, tento nak teßxtoj li joß nimal li tixpatzß li bêlomej rochben laj rakol âtin.

²²Når menn kommer i slagsmål med hverandre og støter til en fruktsommelig kvinne, så hun føder i utide, men ellers ingen ulykke skjer, så skal den som gjorde det, gi den bot som kvinnens mann pålegger ham; han skal gi efter dommeres skjønn.

²³Abanan cui li ixk tâcâmk, tento nak teßcamsîk ajcuiß li queßtochßoc re.

²³Men dersom det skjer en ulykke, da skal du gi liv for liv,

²⁴Li ani târisi xnakß ru li ras rîtzßin, tâisîk ajcuiß li xnakß ru aßan. Ut li ani târisi ruch re li ras rîtzßin, tâisîk ajcuiß li ruch re aßan. Ut li ani târisi li rukß li ras rîtzßin, tâisîk ajcuiß li rukß aßan. Ut li ani târisi li rok li ras rîtzßin, tâisîk ajcuiß li rok aßan.

²⁴øie for øie, tann for tann, hånd for hånd, fot for fot,

²⁵Li ani tixcßat ras rîtzßin, tâcßatekß ajcuiß aßan. Ut li ani tixyocß ras rîtzßin, tâyoqßuekß ajcuiß aßan. Ut li ani tixsacß ras rîtzßin, tâsaqßuekß ajcuiß aßan.

²⁵brent for brent, sår for sår, skramme for skramme.

²⁶Cui junak patrón tixsacß xnakß ru lix lokßbil môs cuînk malaj ut lix lokßbil môs ixk ut cui tixsach junak lix nakß ru li môs xban, tento nak li patrón târisi libre li môs aßan yal xban nak quixsach jun li xnakß ru.

²⁶Når nogen slår sin træl eller trælkvinne i øiet og forderver det, da skal han gi dem fri til vederlag for øiet.

²⁷Cui junak patrón tixsacß saß re lix lokßbil môs cuînk malaj ut lix lokßbil môs ixk, ut cui târisi junak li ruch re xban, tento nak li patrón târisi libre li môs aßan yal xban nak quirisi jun li ruch re.

²⁷Og dersom han slår ut en tann på sin træl eller trælkvinne, da skal han gi dem fri til vederlag for tannen.

²⁸Cui junak bôyx tixxekß junak cuînk malaj ut junak ixk ut xban aßan tâcâmk, li bôyx aßan tento tâcamsîk chi pec ut lix tibel incßaß tâtißekß. Laj êchal re libre tâcanâk.

²⁸Om en okse stanger mann eller kvinne så de dør, da skal oksen stenes, og dens kjøtt skal ikke etes; men oksens eier skal være fri for straff.

²⁹Abanan cui ac cßaynak chi xekßoc li bôyx ut ac quiyeheß resil re laj êchal re abanan incßaß naxbacß, cui li bôyx aßan naxcamsi junak cuînk malaj junak ixk, li bôyx tâcamsîk chi pec ut tâcamsîk ajcuiß laj êchal re.

²⁹Men dersom det er en okse som før har pleid å stange, og dens eier er advart, men ikke passer på den, og den dreper mann eller kvinne, da skal oksen stenes, og dens eier skal også lide døden.

³⁰Cui laj rakol âtin tixye nak naru tixtoj re nak incßaß tâcamsîk, tento nak tixtoj li joß nimal tâpatzßekß re, re xcolbal rix lix yußam.

³⁰Men dersom bøter pålegges ham, da skal han gi så meget i løsepenger for sitt liv som det blir ham pålagt.

³¹Ut joßcan ajcuiß tâuxmânk cui li bôyx naxxekß junak ralal malaj ut junak xrabin laj êchal re.

³¹Er det en gutt eller pike den stanger, skal det gjøres med ham efter denne lov.

³²Ut cui li bôyx tixxekß junak lokßbil môs cuînk malaj ut jun lokßbil môs ixk, tento nak laj êchal re li bôyx tixtoj lajêb xcaßcßâl chi tumin plata re lix patrón li môs li tâxekßekß. Ut li bôyx tâcamsîk chi pec.

³²Dersom oksen stanger en træl eller en trælkvinne, da skal eieren bøte tretti sekel sølv til deres herre; og oksen skal stenes.

³³Li ani naxbec junak li jul ut incßaß naxtzßap, malaj ut naxcanab chi teto li ac becbil, ut cui junak li bûr malaj junak li bôyx tâtßanekß chi saß,

³³Når nogen lar en brønn stå åpen eller graver en brønn og ikke dekker den til, og det faller en okse eller et asen i den,

³⁴tento nak laj êchal re li jul tâtojok re li xul li xtßaneß saß jul. Ut li xul camenak tâcanâk chokß re.

³⁴da skal brønnens eier godtgjøre det; han skal gi dyrets eier penger i vederlag, men det døde dyr skal være hans.

³⁵Cui junak bôyx tixxekß xbôyx jalan chic ut tixcamsi, tento nak tâcßayîk li bôyx li xxekßoc ut teßxjach saß xyi lix tzßak. Ut teßxjach ajcuiß saß xyi li bôyx li quicamsîc.Abanan cui nanauman nak ac cßaynak chi xekßoc li bôyx ut laj êchal re incßaß naxbacß, tento nak laj êchal re tixqßue junak rêkaj yoßyo ut li bôyx camenak tâcanâk chokß re.

³⁵Når en manns okse stanger en annen manns okse ihjel, da skal de selge den levende okse og dele pengene for den, og det døde dyr skal de også dele.

³⁶Abanan cui nanauman nak ac cßaynak chi xekßoc li bôyx ut laj êchal re incßaß naxbacß, tento nak laj êchal re tixqßue junak rêkaj yoßyo ut li bôyx camenak tâcanâk chokß re.

³⁶Men er det vitterlig at det er en okse som før har pleid å stange, og dens eier ikke passer på den, da skal han gi en annen okse isteden, men det døde dyr skal være hans.