¹Cui ani târelkßa junak bôyx malaj ut junak carner, ut tixcamsi malaj ut tixcßayi, aßan tento nak tixqßue ôb chi bôyx chokß rêkaj li jun li xrelkßa malaj ut tixqßue câhib chi carner chokß rêkaj li jun li xrelkßa.

¹Når nogen stjeler en okse eller et får og slakter eller selger dem, så skal han gi fem okser istedenfor oksen og fire får for fåret.

²Cui laj êlkß tâtaßekß chiru kßojyîn nak yôk chi elkßac, ut cui saß li hônal aßan tâcamsîk, li ani tâcamsînk re, tâcanâk chi mâcßaß xmâc.

²Dersom tyven blir grepet mens han bryter inn, og blir slått så han dør, da kommer det ingen blodskyld derav.

³Abanan cui ac xcutanoß nak tâtaßekß laj êlkß ut tâcamsîk, li ani tâcamsînk re tento nak tixtoj xmâc. Cui laj êlkß incßaß nacamsîc, tento nak tixqßue rêkaj li joß qßuial ac xrelkßa. Abanan cui laj êlkß mâcßaß xtumin, tento nak tâcßayîk aßan re xtojbal li joß qßuial ac xrelkßa.

³Men skjer det efterat solen er gått op, da blir det blodskyld derav. Tyven skal gi full bot; har han intet, skal han selges til vederlag for det han har stjålet.

⁴Ut cui teßxtau li xul chi yoßyo riqßuin, li ac xrelkßa usta bôyx, malaj ut bûr, malaj ut carner, tento tixqßue rêkaj cuib sut xqßuial chiru li ac xrelkßa.

⁴Dersom det han har stjålet, finnes levende hos ham, enten det er en okse eller et asen eller et får, da skal han gi dobbelt igjen.

⁵Cui ani tixcanab lix quetômk chi xic chi cuaßac yalak bar, ut cui lix quetômk tixsach chak li acuîmk jalan aj e, tento nak laj êchal re li quetômk tixqßue rêkaj riqßuin li racuîmk aßan, li kßaxal châbil.

⁵Når nogen lar sitt fe beite på sin aker eller i sin vingård, og han slipper det løs så det kommer til å beite på en annens aker, da skal han gi i vederlag det beste på sin aker og det beste i sin vingård.

⁶Cui junak yô chi cßatoc ut saß xcßatbal li qßuix naxhel rib li xam ut naxtau li acuîmk jalan aj e li ac sicßbil malaj chixjunil li aubil aran, li ani tâqßuehok re li xam tento tixtoj re laj êchal re li acuîmk li joß qßuial xcßat.

⁶Når ild bryter løs og fatter i tornehekker, og kornbånd eller det stående korn eller hele akeren brenner op, da skal den som voldte branden, gi fullt vederlag.

⁷Cui ani tixqßue tumin malaj li cßaßak chic re ru terto xtzßak chi xoquecß riqßuin junak li ras rîtzßin ut li ani tâxocok re tâelkßâk chiru saß li rochoch, cui teßxtau laj êlkß, tento tixtoj cuib sut xqßuial chiru li ac xrelkßa.

⁷Når nogen gir sin næste penger eller gods å gjemme, og det blir stjålet bort fra mannens hus, da skal tyven, om han finnes, gi dobbelt igjen.

⁸Abanan cui incßaß teßxtau laj êlkß tento nak tâcßamekß riqßuin laj rakol âtin laj êchal cab re nak aran tâtzßilekß âtin chirix re rilbal ma aßan li qui-elkßan re malaj incßaß.

⁸Men finnes ikke tyven, da skal husets eier føres frem for Gud*, forat det kan avgjøres om han ikke har forgrepet sig på sin næstes eiendom. / {* se 2MO 21, 6.}

⁹Riqßuin chixjunil li chßaßajquilal joßcaßin, usta chirix bôyx, malaj bûr, malaj carner, malaj tßicr, malaj chirix cßaßak chic re ru qui-elkßâc, cui junak tixye: “aßin cue lâin”, tento nak teßxic xcaßbichaleb riqßuin laj rakol âtin re nak tâtzßilekß âtin chirixeb. Ut laj rakol âtin tixye ani cuan xmâc. Li ani cuan xmâc, aßan tâtojok re li jun chic cuib sut xqßuial li quisach.

⁹Hver gang det gjelder svikefull adferd med gods, enten det er en okse eller et asen eller et får eller klær eller i det hele noget som er kommet bort, og så en sier: her er det, da skal saken mellem de to komme frem for Gud*; den som Gud dømmer skyldig, han skal gi sin næste dobbelt igjen. / {* se 2MO 22, 8.}

¹⁰Cui ani tixqßue junak xbûr malaj xbôyx, malaj xcarner, malaj cßaßak chic re ru chi xulil, chi xoquecß riqßuin junak li ras rîtzßin, ut cui tâcâmk malaj ut tâyoqßuekß malaj ut tâelkßâk chiru chi mâ ani tâilok re,

¹⁰Når nogen gir sin næste et asen eller en okse eller et får eller i det hele noget husdyr å ta vare på, og det dør eller kommer til skade eller røves uten at nogen ser det,

¹¹tento nak li jun li quicanabâc cuiß li xul tixye li juramento saß incßabaß lâin li Kâcuaß Dios chiru laj êchal re nak aßan incßaß xcheß. Ut tento nak tâcßojlâk xchßôl laj êchal re lix xul riqßuin li âtin aßan. Ut li jun chic incßaß tâtojok.

¹¹da skal ed ved Herren skille mellem dem og avgjøre om han ikke har forgrepet sig på sin næstes eiendom, og eieren skal ta eden for god, og den andre skal ikke gi noget vederlag.

¹²Abanan cui tâelkßâk li xul chiru xban nak incßaß yôk chirilbal chi us, tento nak tixtoj re laj êchal re.

¹²Men blir det stjålet fra ham, da skal han gi dets eier vederlag.

¹³Ut cui li xul tâtißekß xban junak joskß aj xul, tento nak tixcßam lix bakel re nak laj êchal re tixpâb nak xul quitißoc re. Ut incßaß tento nak tixtoj re laj êchal re.

¹³Blir det revet ihjel, da skal han føre det frem til bevis; han skal ikke gi vederlag for det som er revet ihjel.

¹⁴Cui ani tixtoßoni junak li xul ut mâre tâcâmk malaj ut tâtochßekß chiru chi mâ anihak laj êchal re, tento nak tixtoj chiru laj êchal re li xul li xtoßoni.

¹⁴Når nogen låner et dyr av sin næste, og det kommer til skade eller dør, og dets eier ikke er til stede, da skal han gi full bot.

¹⁵Abanan cui cuânk laj êchal re nak tâcâmk li xul, li xtoßonin re incßaß tento tixtoj. Ut cui ac tojbil li xtoßoninquil, caßaj cuiß aßan tixcßul laj êchal re.

¹⁵Men dersom eieren er til stede, da skal han ikke gi vederlag; dersom det er leiet, går det inn i leien.

¹⁶Cui junak cuînk tixbatzßune junak xkaßal mâjiß cuanjenak riqßuin cuînk, li cuînk aßan tento tixqßue re lix naß xyucuaß li xkaßal li joß qßuial tento tixqßue ut tâsumlâk riqßuin li xkaßal aßan.

¹⁶Når nogen forfører en jomfru som ikke er trolovet, og ligger hos henne, da skal han gi festegave for henne og ta henne til hustru.

¹⁷Ut cui li yucuaßbej incßaß târaj xqßuebal li xkaßal re, tento ajcuiß nak li cuînk tixtoj li joß qßuial natojman chirixeb li xkaßal li toj mâjiß cuanjenakeb riqßuin cuînk.

¹⁷Dersom faren ikke vil la ham få henne, da skal han gi så meget i pengebøter som en pleier å gi i festegave for en jomfru.

¹⁸Incßaß tâcanabâk chi yoßyo li ani natûlac.

¹⁸En trollkvinne skal du ikke la leve

¹⁹Li ani tixchßic rib riqßuin xul, tento tâcamsîk.

¹⁹Enhver som blander sig med fe, skal visselig late livet.

²⁰Li ani tâmayejak chiruheb li jalanil dios, ut cui incßaß tixqßue lix mayej re li tzßakal Dios, aßan tento tâcamsîk.

²⁰Den som ofrer til avgudene og ikke til Herren alene, skal være forbannet.

²¹Mêbalakßiheb li jalaneb xtenamit chi moco têbânu raylal reheb, xban nak jalan ajcuiß êtenamit lâex nak quexcuan chak saß li tenamit Egipto.

²¹En fremmed skal du ikke plage og ikke undertrykke; for I har selv vært fremmede i Egyptens land.

²²Mêrahobtesiheb li xmâlcaßan chi moco li mâcßaß xnaß xyucuaßeb.

²²I skal ikke plage nogen enke eller farløs;

²³Cui lâex têrahobtesiheb, lâin tincuabi nak teßxtzßâma xtenkßanquileb cue.

²³dersom du plager dem, og de roper til mig, skal jeg visselig høre deres rop,

²⁴Ut lâin tinjoskßokß saß êbên ut texinqßue chi camsîc riqßuin chßîchß. Lê cocßal teßcanâk chi mâcßaß chic xyucuaßeb ut lê rixakil xmâlcaßan chic teßcanâk.

²⁴og min vrede skal optendes, og jeg skal slå eder ihjel med sverdet, og eders hustruer skal bli enker og eders barn farløse.

²⁵Cui têqßue tumin chi toß re junak li nebaß li cuanqueb saß êyânk, incßaß têbânu joß nequeßxbânu li nequeßtoßonin tumin. Incßaß têpatzß ral li tumin li têtoßoni.

²⁵Dersom du låner penger til nogen av mitt folk, til den fattige som bor hos dig, da skal du ikke være imot ham som en ågerkar; I skal ikke kreve renter av ham.

²⁶Cui têcßul chi prenda li tßicr li naxtzßap cuiß rib lê ras êrîtzßin, tento têkßaxtesi cuißchic re lix tßicr nak tâecuûk,

²⁶Dersom du tar din næstes kappe i pant, skal du gi ham den igjen før solen går ned;

²⁷xban nak caßaj cuiß aßan li tßicr li naxtzßap cuiß rib. ¿Chanru nak tixtzßap rib nak tâoc chi cuârc chi mâcßaß lix tßicr? Nak tixtzßâma xtenkßanquil cue, lâin tincuabi xban nak lâin nin-uxtânan u.

²⁷for den er det eneste dekke han har, det er den han skal klæ sitt legeme med; hvad skal han ellers ligge i? Og når han roper til mig, vil jeg høre; for jeg er barmhjertig.

²⁸Mêhob li nequeßrakoc âtin saß êbên chi moco chetzßektâna li nataklan saß lê tenamit.

²⁸Gud* skal du ikke spotte, og en høvding blandt ditt folk skal du ikke banne. / {* se 2MO 21, 6.}

²⁹Rajlal têmayeja cue li xbên u lê racuîmk joß ajcuiß li xyaßal li ru lê uvas. Ut têkßaxtesi ajcuiß cue li xbên lê ralal.

²⁹Av alt det som fyller din lade, og som flyter av din vinperse, skal du ikke dryge med å gi mig. Den førstefødte av dine sønner skal du gi mig.

³⁰Joßcan ajcuiß têbânu riqßuin li xbên ral lê cuacax ut riqßuin li xbên ral lê carner. Cuukub cutan teßcuânk riqßuin lix naß ut saß lix cuakxak cutan têkßaxtesi cue lâin.Lâex lin tenamit. Joßcan nak chexcuânk saß santilal ut mêtiu xtibel li xul li nacamsîc xbaneb li joskß aj xul li cuanqueb saß qßuicheß. Qßuehomak ban chixtiuheb li tzßiß.

³⁰Det samme skal du gjøre med ditt storfe og ditt småfe; syv dager skal det være hos moren; den åttende dag skal du gi mig det.

³¹Lâex lin tenamit. Joßcan nak chexcuânk saß santilal ut mêtiu xtibel li xul li nacamsîc xbaneb li joskß aj xul li cuanqueb saß qßuicheß. Qßuehomak ban chixtiuheb li tzßiß.

³¹I skal være hellige mennesker for mig; I skal ikke ete kjøtt av ihjelrevne dyr som I finner på marken; I skal kaste det for hundene.