¹Mêye ticßtiß chirix lê ras êrîtzßin chi moco chex-oquênc chixtenkßanquil li incßaß useb xnaßleb riqßuin xyebal ticßtiß.

¹Du skal ikke utbrede falskt rykte; du skal ikke gjøre felles sak med en ugudelig, så du blir et urettferdig vidne;

²Usta chixjunileb li tenamit yôkeb xbânunquil li mâusilal, abanan mêbânu êre lâex. Nak texbokekß chiru laj rakol âtin, mêye ticßtiß usta lix qßuial li cuanqueb aran teßticßtißik. Chebânu ban saß tîquilal.

²du skal ikke følge mengden i det som ondt er, og du skal ikke vidne således i en rettssak at du bøier dig efter mengden og forvender retten;

³Chi moco junak nebaß checol rix cui incßaß us li yô chixbânunquil.

³heller ikke om det gjelder en ringe mann, skal du pynte på hans sak.

⁴Cui têtau li bôyx li quisach chiru li xicß na-iloc êre, têcßam ut toxêkßaxtesi chak re.

⁴Når du treffer din fiendes okse eller hans asen som har gått sig vill, da skal du føre dem tilbake til ham.

⁵Cui têtau lix bûr li xicß na-iloc êre xtßaneß saß be rubel li rîk, mêcanab chi joßcan. Chetenkßa ban chixcuaclesinquil.

⁵Når du ser din fiendes asen ligge under sin byrde, da vokt dig for å gå fra ham; du skal hjelpe ham med å løse byrden av.

⁶Chetenkßaheb li nebaß re nak us teßêlk nak târakekß âtin saß xbêneb, ut mêcanab xjuneseb.

⁶Du skal ikke i nogen sak bøie retten for den fattige som bor hos dig.

⁷Cherisihak ban êrib saß xyânkeb li nequeßticßtißic ut incßaß têqßue chi camsîc li tîc xchßôl li mâcßaß xmâc xban nak lâin tinye nak li incßaß useb xnaßleb, aßan cuanqueb xmâc.

⁷Du skal holde dig langt borte fra en falsk sak og ikke hjelpe til at den uskyldige og rettferdige mister livet; for jeg dømmer ikke en skyldig å være uskyldig.

⁸Nak texrakok âtin, incßaß texcßuluk tumin. Li ani natuminâc ru incßaß narakoc âtin saß tîquilal xban nak incßaß chic narabi li cßaßru nequeßxye li mâcßaßeb xmâc.

⁸Du skal ikke ta imot gave; for gaven gjør seende blinde og forvender de rettferdiges sak.

⁹Mêrahobtesiheb li jalaneb xtenamit. Lâex ac nequenau chanru li cuânc saß jalan tenamit xban nak jalan ajcuiß lê tenamit lâex nak quexcuan chak Egipto.

⁹En fremmed skal du ikke undertrykke; I vet jo hvorledes den fremmede er til mote; I var selv fremmede i Egyptens land.

¹⁰Cuakib chihab ajcuiß tex-âuk saß lê chßochß ut têxoc li ru lê racuîmk.

¹⁰Seks år skal du så ditt land til og høste dets grøde;

¹¹Abanan saß xcuuk li chihab têcanab chi hilânc li chßochß ut mêxoc li na-el yal xjunes re nak târûk teßtzacânk li nebaß li cuanqueb saß lê tenamit, ut re ajcuiß nak teßcuaßak eb li xul li cuanqueb saß cßalebâl. Joßcan ajcuiß têbânu riqßuin li acuîmk uvas ut olivos.

¹¹men i det syvende år skal du la det hvile og ligge, så de fattige blandt ditt folk kan ete derav, og hvad de levner, kan markens dyr ete. Det samme skal du gjøre med din vingård og dine oljetrær.

¹²Chiru cuakib cutan têbânu li joß qßuial lê cßanjel li têraj xbânunquil. Ut saß xcuuk li cutan texhilânk, lâex joß ajcuiß lê bôyx, ut lê bûr. Ut teßhilânk ajcuiß lê môs joßqueb ajcuiß li jalan xtenamit li cuan êriqßuin.

¹²Seks dager skal du gjøre din gjerning; men på den syvende dag skal du hvile, så din okse og ditt asen kan ha ro, og din trælkvinnes sønn og den fremmede får hvile sig ut.

¹³Chebânu chixjunil li xinye êre. Incßaß têlokßoni li jalanil dios chi moco têpatzß xcßabaßeb.

¹³I alt det jeg har sagt til eder, skal I ta eder i vare. Andre guders navn skal I ikke nevne; slikt skal ikke høres av din munn.

¹⁴Oxib sut saß li chihab texninkßeîk re xqßuebal inlokßal.

¹⁴Tre ganger om året skal du holde høitid for mig.

¹⁵Chebânu li ninkße nak têcuaß li caxlan cua chi mâcßaß xchßamal. Cuukub cutan têcuaß li caxlan cua li mâcßaß xchßamal. Têbânu joß quinye êre. Têbânu saß li po Abib xcßabaß xban nak aßan li po nak quex-el chak saß li tenamit Egipto. Mâ jun tâoquênk saß li ninkße aßan chi incßaß tixcßam xmayej saß lin templo.

¹⁵De usyrede brøds høitid skal du holde: Syv dager skal du ete usyret brød, således som jeg har befalt dig, på den fastsatte tid i abib måned, for i den drog du ut av Egypten; og ingen skal vise sig for mitt åsyn tomhendt.

¹⁶Li xcab li ninkße li têbânu, aßan nak têsicß li xbên ru lê racuîmk li nequerau saß lê chßochß. Ut li rox li ninkße li têbânu, aßan saß rosoßjic li chihab nak têxoc chixjunil li ru lê racuîmk li na-el saß lê chßochß.

¹⁶Likeså kornhøstens høitid, når førstegrøden faller av ditt arbeid, av det som du sår på marken, og frukthøstens høitid ved årets utgang, når du samler inn frukten av ditt arbeid på marken.

¹⁷Saß li oxib chi ninkße aßin li têbânu chiru li jun chihab, tento nak chixjunileb li cuînk teßxic saß li templo chinlokßoninquil lâin li Kâcuaß Dios.

¹⁷Tre ganger om året skal alle menn blandt eder møte frem for Herrens, Israels Guds åsyn.

¹⁸Nak têmayeja li xul, incßaß têqßue li quicß riqßuin li caxlan cua cuan xchßamal. Chi moco li xêb târûk têcanab chokß re cuulaj.

¹⁸Du skal ikke ofre blodet av mitt slaktoffer sammen med syret brød, og det fete av mitt høitidsoffer skal ikke bli liggende natten over til om morgenen.

¹⁹Têsicß li xbên ru lê racuîmk li kßaxal châbil. Aßan li têcßam saß lin templo lâin li Kâcuaß lê Dios. Ut incßaß têchik xtibel li chßina chibât saß xyaßal lix tuß lix naß.

¹⁹Det første av din jords førstegrøde skal du bære til Herrens, din Guds hus. Du skal ikke koke et kje i dets mors melk.

²⁰Li Dios quixye: —Lâin tintakla lin ángel chi cßamoc be chêru. Aßan tâilok êre toj retal texcuulak saß li naßajej li ac xincßûb chokß êre.

²⁰Se, jeg sender en engel foran dig for å vokte dig på veien og for å føre dig til det sted jeg har utsett for dig.

²¹Chex-abînk chiru ut chebânu li cßaßru naxye. Mêkßetkßeti êrib chiru xban nak aßan incßaß tixcuy êmâc. Li cßaßru tixbânu aßan, tixbânu saß incßabaß lâin.

²¹Ta dig i vare for ham og hør på hans røst, vær ikke gjenstridig mot ham! Han skal ikke bære over med eders overtredelser, for mitt navn er i ham.

²²Cui lâex têrabi li cßaßru naxye êre ut têbânu chi tzßakal li cßaßru xinye lâin, lâin xicß teßcuil li xicß nequeßiloc êre. Ut tinbânu raylal reheb li nequeßxbânu raylal êre lâex.

²²Men dersom du lyder hans røst og gjør alt det jeg sier, da vil jeg være en fiende av dine fiender og en motstander av dine motstandere.

²³Lin ángel tâcßamok be chêru toj retal texcuulak saß li naßajej li cuanqueb cuiß eb laj amorreo, eb laj heteo, eb laj ferezeo, eb laj cananeo, eb laj heveo, joß eb ajcuiß laj jebuseo. Lâin tinsach ruheb aßan.

²³For min engel skal gå foran dig og føre dig frem til det land hvor amorittene og hetittene og ferisittene og kana'anittene, hevittene og jebusittene bor, og jeg vil tilintetgjøre dem.

²⁴Ut mêcuikßib êrib chiru lix yîbanbil dios eb aßan, chi moco chexcßanjelak chiruheb. Mêbânu joß nequeßxbânu eb aßan. Têjucß ban lix yîbanbil dios ut têsach ruheb chi junaj cua.

²⁴Du skal ikke tilbede deres guder eller tjene dem; du skal ikke gjøre som de gjør; men du skal rive deres avgudsbilleder ned og slå deres stenstøtter i stykker.

²⁵Chexcßanjelak ban chicuu, lâin li Kâcuaß lê Dios. Ut lâin texcuosobtesi ut tinqßue lê cua êrucßa. Ut incßaß texinqßue chi yajêrc.

²⁵I skal tjene Herren eders Gud, og han skal velsigne ditt brød og ditt vann. Og jeg vil holde sykdom borte fra dig;

²⁶Lâin tincuosobtesiheb li ixk saß lê tenamit. Chixjunileb teßqßuiresînk ut mâ jun li yaj aj ixk tânumekß lix yajeleb. Ut tinqßue chi najtocß ru lê yußam.

²⁶det skal ikke være nogen kvinne i ditt land som føder i utide eller er ufruktbar; dine dagers tall vil jeg gjøre fullt.

²⁷Lâin tinqßueheb chixjapbal reheb xbaneb xxiu li tenamit li texnumekß cuiß. Ut teßêlelik li xicß nequeßiloc êre chêru lâex.

²⁷Redsel for mig vil jeg sende foran dig og forvirre alle de folk du kommer til, og jeg vil la alle dine fiender flykte for dig.

²⁸Lâin tinqßueheb chi sachc xnaßlebeb xban xxiuheb laj heveo, eb laj cananeo joß eb ajcuiß laj heteo ut teßêlelik chêru.

²⁸Og jeg vil sende hvepser foran dig, og de skal jage hevittene, kana'anittene og hetittene bort fra dig.

²⁹Lâin incßaß teßcuisi chixjunileb saß junpât. Incßaß tincuisiheb chiru jun chihab re nak incßaß tâcanâk chi mâcßaß cristian ut re ajcuiß nak incßaß teßtâmk saß êyânk li joskß aj xul re li qßuicheß.

²⁹Jeg vil ikke jage dem bort fra dig på ett år, forat ikke landet skal bli øde og de ville dyr bli for mange for dig;

³⁰Timil timil tincuisiheb saß li tenamit toj teßtâmk lê ralal êcßajol ut toj têrêchani chi tzßakal li naßajej.

³⁰litt efter litt vil jeg jage dem bort fra dig, inntil du blir så stort et folk at du kan ta landet i eie.

³¹Lâin tinqßue retalil bar tânumekß li nubâl re li naßajej li tinqßue êre. Li nubâl tânumekß cuan cuiß li Caki Palau ut tâcuulak cuan cuiß li palau Mediterráneo li cuan saß xcuênt lix tenamiteb laj filisteo ut tâcuulak cuan cuiß li chaki chßochß ut toj cuan cuiß li nimaß Eufrates. Lâin tinkßaxtesiheb saß êrukß li cuanqueb saß li naßajej aßan, ut lâex tex-isînk reheb aran.

³¹Jeg vil la ditt lands grenser gå fra det Røde Hav til filistrenes hav* og fra ørkenen til elven**; for jeg vil gi landets innbyggere i eders hånd, og du skal jage dem bort fra dig. / {* Middelhavet.} {** Eufrat.}

³²Joßcan nak mêbânu junak contrato riqßuineb li tenamit, chi moco têqßue xcuanquil lix dioseb.Incßaß têcanabeb chi cuânc saß lê naßaj re nak incßaß texqßue chi mâcobc chicuu. Naru nequex-oc chixlokßoninquil lix dioseb, ut riqßuin aßan têtzßek êrib.

³²Du skal ikke gjøre nogen pakt med dem eller med deres guder.

³³Incßaß têcanabeb chi cuânc saß lê naßaj re nak incßaß texqßue chi mâcobc chicuu. Naru nequex-oc chixlokßoninquil lix dioseb, ut riqßuin aßan têtzßek êrib.

³³De skal ikke bo i ditt land, forat de ikke skal forføre dig til å synde mot mig; for du vilde da tjene deres guder, og det vilde bli en snare for dig.