¹Eb li cristian queßxqßue retal nak laj Moisés quibay chak chi sukßîc saß li tzûl. Queßxchßutub rib chiru laj Aarón ut queßxye re: —Tâyîb kadios re teßcßamok be chiku. Incßaß nakanau cßaßru xcßul chak laj Moisés, li qui-isin chak ke saß li tenamit Egipto, chanqueb.

¹Men da folket så at Moses drygde med å komme ned fra fjellet, samlet folket sig om Aron og sa til ham: Kom, gjør oss en gud som kan dra foran oss! For denne Moses, han som førte oss op fra Egyptens land - vi vet ikke hvad det er blitt av ham.

²Ut laj Aarón quixye reheb: —Isihomakeb lix caßxic oro lê rixakil, lê ralal joß eb ajcuiß lê rabin ut cßamomak chak cue arin, chan.

²Da sa Aron til dem: Ta gullringene som eders hustruer, eders sønner og eders døtre har i sine ører, og kom til mig med dem!

³Ut chixjunileb li cristian queßrisiheb lix caßxic oro ut queßxcßam riqßuin laj Aarón.

³Da tok alt folket gullringene ut av sine ører og kom til Aron med dem;

⁴Laj Aarón quilajxcßul li oro li joß qßuial queßxcßam riqßuin. Quixhaßobresi li oro ut quixyîb jun chßina cuacax chiru. Riqßuin chßîchß quixtîcobresi ru. Eb li cristian queßxye: —Aßin li kadios, lâo aj Israel. Aßan li qui-isin chak ke saß li tenamit Egipto, chanqueb.

⁴og han tok imot gullet og støpte det om og laget det med meiselen til en kalv. Da sa de: Dette er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egyptens land.

⁵Nak quirabi aßin, laj Aarón quixyîb jun li artal chiru li cuacax oro ut quixye: —Cuulaj toninkßeîk saß xcßabaß li Kâcuaß Dios, chan.

⁵Da Aron så dette, bygget han et alter for den og lot utrope: Imorgen er det høitid for Herren!

⁶Joß cuulajak chic queßcuulac ekßela ut queßmayejac ut queßxqßue ajcuiß lix cßatbil mayej. Ut eb li tenamit queßcuaßac ut queßucßac ut quilajeßxbânu li moco uxc ta naraj.

⁶Dagen efter stod de tidlig op og ofret brennoffer og bar frem takkoffer; og folket satte sig ned for å ete og drikke og stod op for å leke.

⁷Ut li Dios quixye re laj Moisés: —Ayu, cuben. Tatxic riqßuineb li cristian. Cßajoß xyibal ru yôqueb lâ tenamit li xacuisiheb chak saß li tenamit Egipto.

⁷Da sa Herren til Moses: Skynd dig og stig ned! Ditt folk, som du har ført op fra Egyptens land, har fordervet sin vei.

⁸Saß junpât queßxkßet li cuâtin. Ut queßxyîb jun cuacax oro chokß xdioseb. Yôqueb chi mayejac chiru ut yôqueb chixlokßoninquil. Yôqueb chixyebal, “Li cuacax aßin, aßan li kadios, lâo aj Israel. Li dios aßin, aßan li qui-isin chak ke saß li tenamit Egipto”, chanqueb.

⁸De er hastig veket av fra den vei jeg bød dem å vandre; de har gjort sig en støpt kalv; den har de tilbedt og ofret til og sagt: Dette er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egyptens land.

⁹Ut li Kâcuaß Dios quixye ajcuiß re laj Moisés: —Lâin xinqßue retal nak li cristian aßin kßaxal cauheb xchßôl. Incßaß nequeßabin chicuu.

⁹Og Herren sa til Moses: Jeg har lagt merke til dette folk og sett at det er et hårdnakket folk.

¹⁰Canabin chixbânunquil li tincuaj. Xchal injoskßil xbaneb. Tinsach ruheb chi jun aj cua. Ut lâat, at Moisés, eb chic lâ cualal âcßajol teßqßuiânk ut teßtâmk. Ut eb aßan chic li sicßbilakeb ru inban, chan li Dios.

¹⁰La nu mig få råde, så min vrede kan optendes mot dem, og jeg kan ødelegge dem; så vil jeg gjøre dig til et stort folk.

¹¹Laj Moisés quixtzßâma chiru li Kâcuaß Dios ut quixye re: —At Kâcuaß Dios, ¿cßaßut nak mas xchal lâ joskßil saß xbêneb lâ tenamit? Riqßuin lix nimal âcuanquilal xacuisiheb chak saß li tenamit Egipto.

¹¹Men Moses bønnfalt Herren sin Gud og sa: Herre! Hvorfor skal din vrede optendes mot ditt folk, som du har ført ut av Egyptens land med stor kraft og med veldig hånd?

¹²¿Cßaßut nak tâqßue âcuib chi hobecß xbaneb laj Egipto? Eb aßan teßxye, “¿Cßaßut nak li Dios xrisiheb arin ut xcßameb saß li chaki chßochß yal re tixcamsiheb saß li tzûl? Quixsacheb chi junaj cua”, chaßkeb. Mâqßue âjoskßil. Jal lâ cßaßux. Mâsach ruheb lâ tenamit.

¹²Hvorfor skal egypterne si: Til ulykke har han ført dem ut; han vilde slå dem ihjel i fjellene og utrydde dem av jorden? Vend om fra din brennende vrede og angre det onde du har tenkt å gjøre mot ditt folk!

¹³Julticak âcue laj Abraham ut laj Isaac ut laj Jacob. Eb aßan aj cßanjeleb châcuu ut lâat xayechißi chi anchal âchßôl reheb. Xaye reheb nak tâqßue chi qßuiânc ut chi nabalocß li ralal xcßajoleb joß xqßuialeb li chahim saß choxa. Ut xayechißi jun châbil naßajej reheb aßan chi junelic ut reheb ajcuiß li ralal xcßajol, chan laj Moisés.

¹³Kom i hu dine tjenere Abraham, Isak og Israel, til hvem du har sagt og svoret ved dig selv: Jeg vil gjøre eders ætt tallrik som stjernene på himmelen, og hele dette land som jeg har talt om, vil jeg gi eders ætt, og de skal eie det til evig tid.

¹⁴Ut li Kâcuaß Dios quixjal xcßaßux ut incßaß quixsacheb lix tenamit.

¹⁴Så angret Herren det onde han hadde talt om å gjøre mot sitt folk.

¹⁵Laj Moisés quicube chak saß li tzûl. Quixcßam saß rukß li cuib chi perpôquil pec li tzßîbanbil cuiß li lajêb chi chakßrab. Tzßîbanbil li chakßrab chiru li perpôquil pec saß xcaß pacßalil.

¹⁵Og Moses vendte sig og gikk ned fra fjellet med vidnesbyrdets to tavler i sin hånd, og på begge sider av tavlene var der skrevet; både på forsiden og baksiden var der skrevet.

¹⁶Eb li perpôquil pec aßin xbânuhom li Dios. Li âtin tzßîbanbil chiru li perpôquil pec, aß li Dios quitzßîban re.

¹⁶Og tavlene var Guds arbeid, og skriften var Guds skrift, som var inngravd på tavlene.

¹⁷Laj Josué quirabi li chokînc nak eb li tenamit yôqueb chixjapbaleb re. Quixye re laj Moisés: —¿Cßaßru yôqueb li tenamit? Cßajoß nak yôqueb chi chokînc. Chanchan pletic yôqueb, chan.

¹⁷Da Josva hørte hvorledes folket støiet og skrek, sa han til Moses: Det lyder krigsrop i leiren.

¹⁸Laj Moisés quixye re: —Incßaß. Li chokînc nacuabi lâin mâcuaß xyâb pletic. Lâin nacuabi nak bichânc yôqueb, chan.

¹⁸Men han svarte: Det lyder ikke som seiersrop og ikke som skrik over mannefall; det er lyd av sang jeg hører.

¹⁹Laj Moisés quijiloc chi xcßatk lix muhebâleb. Quiril li cuacax oro ut quiril nak yôqueb chi xajoc chiru. Cßajoß nak quichal xjoskßil. Ut xban xjoskßil quixcut chi chßochß li cuib chi perpôquil pec li cuan saß rukß ut aran queßjoreß saß xtôn li tzûl.

¹⁹Og da Moses kom nær til leiren, så han kalven og dansen; da optendtes hans vrede; han kastet tavlene fra sig og slo dem i stykker ved foten av fjellet.

²⁰Laj Moisés quixchap li cuacax oro li queßxyîb ut quixcßat saß xam. Chirix aßan quixqueß ut quixqßue lix poksil saß li haß ut saß puêrs quixqßue chi ruqßueb.

²⁰Og han tok kalven som de hadde gjort, og kastet den på ilden og knuste den til den blev til støv, og støvet strødde han ovenpå vannet og gav Israels barn det å drikke.

²¹Ut laj Moisés quixye re laj Aarón: —¿Cßaßru xeßxbânu âcue nak xaqßueheb chi mâcobc li tenamit aßin?—

²¹Så sa Moses til Aron: Hvad har dette folk gjort dig, siden du har ført så stor en synd over det?

²²Laj Aarón quixye: —Kâcuaß Moisés, matjoskßoß cuiqßuin. Lâat ac nacanau chanruheb li tenamit aßin. Nacanau nak teßraj xbânunquil li incßaß us.

²²Aron svarte: La ikke din vrede optendes, herre! Du vet selv at dette folk ligger i det onde;

²³Eb aßan queßxye cue, “Yîb kadios re tâcßamok be chiku. Incßaß nakanau cßaßru xcßul chak laj Moisés, li qui-isin chak ke saß li tenamit Egipto”, chanqueb.

²³de sa til mig: Gjør oss en gud som kan dra foran oss! For denne Moses, han som førte oss op fra Egyptens land - vi vet ikke hvad det er blitt av ham.

²⁴Lâin xinye reheb nak ani cuan oro riqßuin xcßamak chak, chanquin reheb. Ut eb aßan xeßxcßam chak ut lâin caßaj cuiß xincut li oro saß xam ut aran xyâloß li cuacax oro aßin, chan.

²⁴Da sa jeg til dem: Den som har gullsmykker på sig, ta dem av sig! Så gav de mig dem, og jeg kastet dem på ilden, og således blev denne kalv til.

²⁵Laj Moisés quiril nak eb li cristian incßaß chic nequeßxcßoxla li Dios. Quiril nak cßajoß xyibal ru yôqueb chixbânunquil xban nak laj Aarón incßaß xqßue xnaßlebeb ut queßxcßut xxutâneb chiruheb li xicß queßiloc reheb.

²⁵Da Moses så at folket var ustyrlig - for Aron hadde sloppet det løs til spott for deres motstandere -

²⁶Tojoßnak laj Moisés quixakli saß li oquebâl bar cuan cuiß lix muhebâleb. Quixye reheb: —Li ani naxpâb li Kâcuaß Dios, châlkeb cuiqßuin, chan. Ut chixjunileb li ralal xcßajol laj Leví queßxchßutub rib chiru laj Moisés.

²⁶så stilte han sig i porten til leiren og sa: Hver den som hører Herren til, han komme hit til mig! Da samlet alle Levis barn sig om ham.

²⁷Ut laj Moisés quixye reheb: —Joßcaßin xye li Kâcuaß Dios reheb laj Israel. “Chapomak lê chßîchß ut têsuti lix muhebâleb. Chixjunileb li incßaß niquineßxpâb têcamsi. Usta êras, usta êrîtzßin, usta êrechßalal, usta êrech cabal, tâcamsîk,” chan.

²⁷Og han sa til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Hver binde sitt sverd ved sin lend! Gå så frem og tilbake fra port til port i leiren og slå ihjel hver sin bror og hver sin venn og hver sin frende!

²⁸Eb laj Leví queßxbânu li cßaßru quixye laj Moisés. Ut oxib mil chi cristian queßxcamsi saß li cutan aßan.

²⁸Og Levis barn gjorde som Moses sa; og den dag falt det av folket omkring tre tusen mann.

²⁹Laj Moisés quixye reheb laj Leví: —Saß li cutan aßin xakabanbilex chi cßanjelac chiru li Kâcuaß Dios chokß aj tij. Li Dios texrosobtesi saß li cutan aßin xban nak xebânu li cßaßru quixye. Xecamsi li queßkßetoc re li râtin li Dios usta êras, usta êrîtzßin, usta lê ralal êcßajol, chan.

²⁹For Moses sa: Innvi eder idag til prester for Herren, om det så er med blodet av sønn eller bror; så skal han idag gi eder sin velsignelse.

³⁰Joß cuulajak chic laj Moisés quixye reheb li tenamit: —Lâex xexmâcob. Anakcuan tintakekß saß li tzûl bar cuan cuiß li Kâcuaß Dios. Tintzßâma chak êcuybal chiru li Dios ut mâre tâcuyekß êmâc, chan.

³⁰Dagen efter sa Moses til folket: I har gjort en stor synd. Nu vil jeg stige op til Herren; kanskje jeg kunde gjøre soning for eders synd.

³¹Tojoßnak laj Moisés quisukßi cuißchic riqßuin li Dios ut quixye re: —Eb li tenamit aßin nimla mâc queßxbânu. Queßxyîb lix dioseb oro.

³¹Så vendte Moses tilbake til Herren og sa: Akk, dette folk har gjort en stor synd; de har gjort sig en gud av gull.

³²Ut anakcuan tintzßâma châcuu, bânu usilal, chacuy lix mâqueb. Cui incßaß naru tâcuy lix mâqueb, bânu usilal tâcuisi lin cßabaß saß lâ hu li tzßîbanbil cuiß xcßabaßeb li tîqueb xchßôl, chan.

³²Å, om du vilde forlate dem deres synd! Men hvis ikke, da slett mig ut av din bok som du har skrevet!

³³Ut li Dios quixye re laj Moisés: —Incßaß. Li ani xeßmâcob chicuu, aßan li tincuisi xcßabaß saß lin hu.

³³Da sa Herren til Moses: Hver den som har syndet mot mig, ham vil jeg slette ut av min bok.

³⁴Ayu. Cuben ut tatcßamok be chiruheb li tenamit. Texxic saß li naßajej xinye âcue. Ut lin ángel tâcßamok be châcuu. Aban nak tâcuulak xkßehil tinrakok âtin saß xbêneb, aran teßxtoj lix mâqueb, chan li Dios.Ut li Kâcuaß Dios quixtakla jun raylal saß xbêneb li tenamit xban nak queßxqßue chi yîbâc li cuacax oro xban laj Aarón.

³⁴Så gå nu og før folket dit jeg har sagt dig! Se, min engel skal gå foran dig, men på min hjemsøkelses dag vil jeg hjemsøke dem for deres synd.

³⁵Ut li Kâcuaß Dios quixtakla jun raylal saß xbêneb li tenamit xban nak queßxqßue chi yîbâc li cuacax oro xban laj Aarón.

³⁵Således slo Herren folket fordi de hadde gjort kalven - den som Aron hadde laget.