¹Li Dios quixye re laj Moisés: —Ayukex, cßameb li tenamit li xacuisiheb chak aran Egipto. Texxic saß li naßajej li xinyechißi reheb laj Abraham, laj Isaac, joß ajcuiß laj Jacob nak xinye reheb, “Tinsi li naßajej aßin reheb lê ralal êcßajol.”

¹Og Herren talte til Moses: Dra nu bort herfra, både du og det folk som du har ført op fra Egyptens land, til det land jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, da jeg sa: Din ætt vil jeg gi det;

²Ut lâin tintakla li ángel châcuu. Ut saß li naßajej aßan tincuisiheb laj cananeo, laj amorreo, laj heteo, laj ferezeo, laj heveo joß eb ajcuiß laj jebuseo.

²og jeg vil sende en engel foran dig og drive ut kana'anittene, amorittene og hetittene og ferisittene og hevittene og jebusittene.

³Texxic saß li châbil naßajej li cuan cuiß li sahil echej. Lâin incßaß texcuochbeni saß li be. Naru texinsach chi junaj cua xban nak kßaxal cau êchßôl, chan li Dios.

³Dra op til et land som flyter med melk og honning; jeg vil ikke selv dra op med dig, fordi du er et hårdnakket folk; jeg vilde ellers komme til å ødelegge dig på veien.

⁴Nak queßrabi nak li Dios quiâtinac riqßuin cacuil âtin, queßrahoß xchßôleb li tenamit. Ut incßaß chic queßrocsi lix sahob ru li rakßeb.

⁴Da folket hørte denne hårde tale, sørget de, og ingen tok sine smykker på sig.

⁵Ac xyehom li Dios re laj Moisés nak tixye li âtin aßin reheb li tenamit. —Ye reheb laj Israel, chan, nak kßaxal cauheb xchßôl. Cui tincuochbeniheb junpâtak naru tinsacheb chi junaj cua. Incßaß chic teßrocsi lix sahob ru li rakßeb re nak tinnau ma yôqueb chinpâbanquil, chan li Dios.

⁵For Herren sa til Moses: Si til Israels barn: I er et hårdnakket folk; drog jeg endog bare et øieblikk op med dig, så måtte jeg ødelegge dig; men legg nu dine smykker av dig, så jeg kan vite hvad jeg skal gjøre med dig.

⁶Xban aßan nak eb laj Israel queßrisi lix sahob ru li rakßeb nak cuanqueb saß li tzûl Horeb xcßabaß ut incßaß chic queßrocsi.

⁶Da tok Israels barn sine smykker av og bar dem ikke mere, efterat de hadde draget fra fjellet Horeb.

⁷Tabernáculo xcßabaß li muhebâl li nequeßxchßutub cuiß ribeb chixlokßoninquil li Dios. Li bar nocoxeßhilânk cuiß laj Israel, laj Moisés naxqßue li tabernáculo chire li naßajej cuanqueb cuiß lix muhebâleb li cristian. Nak junak naraj xlokßoninquil li Dios, naxic saß li tabernáculo.

⁷Men Moses tok et telt og slo det op utenfor leiren et godt stykke fra; han kalte det sammenkomstens telt, og enhver som søkte Herren, gikk ut til sammenkomstens telt utenfor leiren.

⁸Yalak jokße naxic laj Moisés saß li tabernáculo, chixjunileb li cristian nequeßxakli saß li oquebâl re lix muhebâleb ut aran nequeßoybenin toj nequeßril nak laj Moisés na-oc saß li tabernáculo.

⁸Og hver gang Moses gikk ut til teltet, reiste hele folket sig, og de stod hver i døren til sitt telt og så efter Moses, til han var kommet inn i teltet.

⁹Nak laj Moisés na-oc saß li tabernáculo, li chok nacube ut nacana saß li oquebâl. Ut li Dios naâtinac riqßuin laj Moisés.

⁹Og når Moses var kommet inn i teltet, da senket skystøtten sig og stod i døren til teltet, og han* talte med Moses. / {* Herren.}

¹⁰Nak eb li cristian nequeßril li chok saß li oquebâl re li tabernáculo, nequeßxlokßoni li Dios chire li oquebâl re lix muhebâleb.

¹⁰Og alt folket så skystøtten stå i døren til teltet, og alt folket reiste sig og bøide sig hver i døren til sitt telt.

¹¹Ut naâtinac li Dios riqßuin laj Moisés joß nak nequeßâtinac cuib li ramîgueb rib. Nak nasukßi laj Moisés saß xmuhebâl, laj Josué laj cßanjel chiru, nacana saß li tabernáculo. Li sâj cuînk aßin, aßan li ralal laj Nun.

¹¹Og Herren talte til Moses åsyn til åsyn, likesom en mann taler med sin næste. Så vendte han tilbake til leiren, men hans tjener Josva, Nuns sønn, en ung mann, vek ikke fra teltet.

¹²Laj Moisés quixye re li Dios: —Lâat xaye cue nak tincßamok be chiruheb li cristian, aban incßaß xaye cue ani tâochbenînk cue. Ut xaye cue nak sicßbil cuu âban. Xaye ajcuiß cue nak xincßam cuib saß usilal châcuu.

¹²Og Moses sa til Herren: Se, du sier til mig: Før dette folk op! Men du har ikke latt mig vite hvem du vil sende med mig, enda du selv har sagt: Jeg kjenner dig ved navn, og du har funnet nåde for mine øine.

¹³Cui lâin xincßam cuib saß usilal châcuu, bânu usilal ye cue chi tzßakal li cßaßru tâcuaj lâat re nak tinnau chi tzßakal cßaßru tâcuaj ut tincßam cuib saß usilal châcuu. Bânu usilal julticak ajcuiß âcue nak âcue li tenamit aßin, chan.

¹³Dersom jeg nu har funnet nåde for dine øine, så la mig se din vei, så jeg kan kjenne dig og finne nåde for dine øine, og kom i hu at dette folk er ditt folk!

¹⁴Ut li Dios quixye re laj Moisés: —Lâin cuânkin âcuiqßuin ut riqßuin aßan chacßojob âchßôl, chan.

¹⁴Da sa han: Mitt åsyn* skal gå med, og jeg vil føre dig til hvile. / {* d.e. jeg selv.}

¹⁵Ut laj Moisés quixye re: —Cui incßaß tatcuânk kiqßuin, moâcuisi saß li naßajej aßin.

¹⁵Men han sa til ham: Dersom ditt åsyn ikke går med, da la oss ikke dra op herfra!

¹⁶Cui incßaß tatcuânk kiqßuin, ¿chanru nak tâcßutûnk chiruheb li jalan xtenamiteb nak lâo xkacßam kib saß usilal âcuiqßuin? Cui lâat tatcuânk kiqßuin, chixjunileb li tenamit saß ruchichßochß teßxnau nak lâo sicßbil ku âban, chan laj Moisés.

¹⁶Hvorav kan jeg da vite at jeg har funnet nåde for dine øine, jeg og ditt folk, medmindre du går med oss, så jeg og ditt folk blir æret fremfor alle folkeslag på jorden?

¹⁷Ut li Kâcuaß Dios quixye re laj Moisés: —Lâin tinbânu li cßaßru xatzßâma chicuu xban nak lâat xacßam âcuib saß usilal cuiqßuin ut lâat sicßbil âcuu inban, chan.

¹⁷Da sa Herren til Moses: Også det du nu ber om, vil jeg gjøre; for du har funnet nåde for mine øine, og jeg kjenner dig ved navn.

¹⁸Laj Moisés quixye cuißchic re: —Tintzßâma châcuu nak tâcßut chicuu lix nimal âlokßal, chan.

¹⁸Men han sa: La mig da få se din herlighet!

¹⁹Li Dios quixye: —Lâin tincßut châcuu chixjunil li cuusilal ut tinye lin cßabaß âcue. Lâin li nimajcual Dios. Tincuil xtokßobâleb ru li ani li tincuaj ut tincuuxtânaheb ajcuiß ru li ani tincuaj.

¹⁹Og han sa: Jeg vil la all min godhet gå forbi ditt åsyn, og jeg vil rope ut Herrens navn for ditt åsyn; for jeg vil være nådig mot den som jeg er nådig imot, og miskunne mig over den som jeg miskunner mig over.

²⁰Incßaß naru tâcuil cuu. Li ani tâilok cuu tâcâmk, chan li Dios.

²⁰Og han sa: Du kan ikke se mitt åsyn; for intet menneske kan se mig og leve.

²¹Li Dios quixye ajcuiß re laj Moisés: —Tatxaklîk saß xbên li pec nachß cuanquin cuiß.

²¹Derefter sa Herren: Se, her tett ved mig er et sted; still dig der på berget,

²²Ut lâin tatinqßue saß jun li chßina ochoch pec aran. Tatintzßap riqßuin cuukß ut aran tatincol nak yô chi numecß inlokßal.Nak ac xinnumeß, tincuisi li cuukß ut li cuix tâcuil. Aban li cuu incßaß tâcuil, chan li Dios.

²²og når min herlighet går forbi, da vil jeg la dig stå i fjellkløften, og jeg vil dekke med min hånd over dig til jeg er gått forbi;

²³Nak ac xinnumeß, tincuisi li cuukß ut li cuix tâcuil. Aban li cuu incßaß tâcuil, chan li Dios.

²³så vil jeg ta min hånd bort; da kan du se mig bakfra, men mitt åsyn kan ingen se.