¹Li Kâcuaß quiâtinac cuißchic cuiqßuin ut quixye cue:

¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²—At ralal cuînk, tâye reheb li cuanqueb Jerusalén nak kßaxal yibru li nequeßxbânu.

²Menneskesønn! Forehold Jerusalem dets vederstyggeligheter

³Tâye reheb nak li nimajcual Dios naxye chi joßcaßin chirixeb laj Jerusalén. Lâat catyoßla aran Canaán. Lâ yucuaß, aßan aj amorreo ut lâ naß, aßan aj hetea.

³og si: Så sier Herren, Israels Gud, til Jerusalem: Ditt ophav og din avstamning er fra kana'anittenes land; en amoritt var din far, og en hetittkvinne din mor.

⁴Saß li cutan nak catyoßla, incßaß queßxset lâ chßup, chi moco cateßratesi, chi moco cateßxchßaj riqßuin atzßam, chi moco cateßxlan saß tßicr.

⁴Og med din fødsel gikk det således til: Den dag du blev født, blev din navlestreng ikke avskåret, og du blev ikke tvettet ren med vann og ikke inngnidd med salt og ikke svøpt i svøp.

⁵Mâ ani qui-iloc xtokßobâl âcuu. Mâ jun quibânun usilal âcue. Mâ ani quitenkßan âcue. Cateßxtzßek ban saß li cßalebâl xban nak chalen nak catyoßla, xicß cat-ileß.

⁵Intet øie ynkedes over dig, så de gjorde noget sådant med dig og forbarmet sig over dig; men du blev kastet ut på marken den dag du blev født, fordi de ikke ønsket at du skulde leve.

⁶Lâin quinnumeß aran ut quicuil nak yôcat chi ecßânc saß lâ quiqßuel. Ut lâin quinye nak incßaß tatcâmk.

⁶Da gikk jeg forbi dig og så dig sprelle i ditt blod, og jeg sa til dig: Du som ligger der i ditt blod, lev! Ja, jeg sa til dig: Du som ligger der i ditt blod, lev!

⁷Lâin catinqßue chi qßuîc joß nak naqßui li acuîmk. Catqßui toj retal cat-ixkiloß. Ut cßajoß xchakßal âcuu. Queßnînkan lâ tuß ut quichamoß lâ cuismal. Abanan tßustßûcat.

⁷Jeg gjorde dig til mange tusen som vekstene på marken, og du vokste og blev stor og nådde den høieste skjønnhet; brystene blev faste, og ditt hår vokste. Men du var naken og bar.

⁸Mokon chic lâin quinnumeß cuancat cuiß ut quinqßue retal nak xat-ixkiloß ut ac xcuulac xkßehil nak tâcuânk âbêlom. Joßcan nak catintzßap riqßuin lin tßicr xban nak tßustßûcat. Quinbânu li contrato nak quinsumla âcuiqßuin ut lâat chic cue.

⁸Da gikk jeg forbi dig og så dig, og se, din tid var kommet, elskovens tid, og jeg bredte min kappe over dig og skjulte din blusel, og jeg tilsvor dig troskap og gjorde pakt med dig, sier Herren, Israels Gud, og du blev min.

⁹Lâin quinchßaj lâ quiqßuel ut quinyul li aceite châcuix.

⁹Og jeg tvettet dig med vann og skylte blodet av dig og salvet dig med olje.

¹⁰Lâin quinqßue lâ cuakß li qßuebil xsahob ru ut quinqßue lâ xâb châbil. Ut quinqßue jun xcßâmal âsaß yîbanbil riqßuin li tßicr lino. Catintikib riqßuin li châbil akßej terto xtzßak.

¹⁰Jeg klædde dig med utsydde klær og hadde på dig sko av takas-skinn, og jeg bandt fint lin om dig og hyllet dig i silke.

¹¹Quinqßue chokß xsahob âcuu li châbil pec terto xtzßak. Quinqßue li matkßab saß xcux lâ cuukß ut quinqßue li châbil kßol saß lâ cux.

¹¹Jeg prydet dig med smykker, og jeg la armbånd om dine hender og en kjede om din hals.

¹²Ut quinqßue li châbil matkßab saß lâ cuußuj ut quinqßue ajcuiß lâ caßxic. Cßajoß xchßinaßusal li corona li quinqßue saß âjolom.

¹²Jeg satte en ring i din nese og ørenringer i dine ører og en prektig krone på ditt hode.

¹³Joßcaßin nak quinqßue xsahob âcuu riqßuin oro ut plata. Ut lâ cuakß yîbanbil riqßuin li châbil tßicr lino xcomon li tßicr terto xtzßak li cuan xsahob ru. Catzaca li caxlan cua yîbanbil riqßuin châbil cßaj, li xyaßal cab ut li aceite olivo. Cßajoß xchakßal âcuu. Quiniman âcuanquil toj retal cat-oc chokß reina.

¹³Så smykket du dig med gull og sølv, og din klædning var av fint lin og silke og utsydd tøi; fint mel og honning og olje åt du, og du blev overmåte fager og vel skikket til kongedømme.

¹⁴Naßno âcuu xbaneb li xnînkal ru tenamit xban lâ chßinaßusal. Xban nak lâin quinqßuehoc lâ chßinaßusal, tzßakal âcue âcuu, chan li Kâcuaß li nimajcual Dios.

¹⁴Og ditt navn kom ut blandt folkene for din skjønnhets skyld; for den var fullkommen på grunn av de herlige prydelser som jeg hadde klædd dig i, sier Herren, Israels Gud.

¹⁵Abanan cacßojob âchßôl saß xbên lâ chßinaßusal ut catsukßi joß jun ixk naxcßayi rib xban nak naßno âcuu. Cakßaxtesi âcuib reheb li joß qßuial queßnumeß cuancat cuiß.

¹⁵Men du stolte på din skjønnhet og drev hor i tillit til ditt navn, og du utøste ditt hor over hver den som gikk forbi; han fikk nyte din skjønnhet.

¹⁶Caqßue lâ châbil akß saß li naßajej li najt xteram ut aran camux ru lâ sumlajic. Mâ jun sut qui-uxman li cßaßru cabânu chi moco tâuxmânk mokon.

¹⁶Du tok dine klær og gjorde dig brokete telt på offerhaugene og drev hor der; sådant må ikke hende og ikke skje.

¹⁷Cachap ajcuiß li châbil oro ut plata li quinqßue chokß xsahob âcuu. Ut cayîbeb lâ dios cuînk ut calokßoniheb. Riqßuineb aßan camux ru lâ sumlajic.

¹⁷Du tok dine prektige smykker, mitt gull og mitt sølv, som jeg hadde gitt dig, og gjorde dig mannfolkebilleder og drev hor med dem.

¹⁸Ut riqßuin lâ châbil akß li quinqßue âcue catikibeb lâ yîbanbil dios. Ut camayeja ajcuiß lin aceite ut lin incienso chiruheb.

¹⁸Du tok dine utsydde klær og dekket dem med, og min olje og min røkelse satte du frem for dem.

¹⁹Ut li châbil tzacaêmk li quinqßue âcue joß li châbil cßaj, li aceite olivo ut li xyaßal cab camayeja chiruheb joß jun sununquil ban. Chixjunil li mâusilal aßin cabânu, chan li Kâcuaß.

¹⁹Mitt brød, som jeg hadde gitt dig, det fine mel og oljen og honningen som jeg gav dig å ete, det satte du frem for dem til en velbehagelig duft; så vidt gikk det, sier Herren, Israels Gud.

²⁰Ut camayejaheb chiruheb li yîbanbil dios lâ cualal âcßajol li quinqßue âcue. ¿Ma caßchßin ta biß li mâusilal li cabânu nak quinâtzßektâna?

²⁰Du tok dine sønner og dine døtre, som du hadde født mig, og ofret dem til mat for dem. Var det ikke nok at du drev hor,

²¹¿Ma incßaß ta biß cacamsiheb li cualal incßajol nak caqßueheb chokß âcßatbil mayej chiruheb li yîbanbil dios?

²¹siden du slaktet mine barn og gav dem bort - lot dem gå igjennem ilden for dem?

²²Nak yôcat chixlokßoninquil li yîbanbil dios ut chixbânunquil li mâusilal, incßaß quinak saß âchßôl chanru nak catcuan chak saß âcaßchßinal. Incßaß quinak saß âchßôl nak tßustßûcat ut yôcat chi ecßânc saß lâ quiqßuel.

²²Og ved alle dine vederstyggeligheter og ditt hor kom du ikke din ungdoms dager i hu, da du var naken og bar og lå og sprelte i ditt blod.

²³Li nimajcual Dios quixye: —Nabal li raylal tâchâlk saß âbên xban nak xabânu chixjunil li mâusilal aßin.

²³Og efter all denne din ondskap - ve, ve dig! sier Herren, Israels Gud

²⁴Yalak bar saß chixjunil li tenamit cayîbeb li naßajej li najt xteram re lokßonînc ut cayîbeb lâ artal.

²⁴bygget du dig en hvelving* og gjorde dig en offerhaug i hver gate**. / {* til utukt.} / {** 2KR 28, 24.}

²⁵Cayîbeb li naßajej li najt xteram saß eb li xâla be. Xban xbânunquil li kßaxal yibru lâat catzßek lâ chßinaßusal. Cayechißi âcuib reheb li joß qßuial li queßnumeß cuancat cuiß.

²⁵Ved hvert veiskjell bygget du din offerhaug og vanæret din skjønnhet og bredte dine føtter ut for hver den som gikk forbi, og du drev stadig hor.

²⁶Cabânu li mâusilal riqßuineb laj Egipto li junes cuânc riqßuin ixk nequeßxcßoxla. Kßaxal xnumta li mâusilal li xabânu riqßuineb ut riqßuin aßan cachikß injoskßil.

²⁶Du drev hor med Egyptens sønner, dine kjøttfulle naboer, og du drev stadig hor, så du vakte min harme.

²⁷Anakcuan xintaksi li cuukß re nak tatinqßue chixtojbal lâ mâc. Xcuisi châcuu li cßaßru âcue. Xatinkßaxtesi saß rukßeb laj filisteo li xicß nequeßiloc âcue. Eb aßan nequeßsach xchßôleb xban li mâusilal li yôcat chixbânunquil.

²⁷Og se, jeg rakte ut min hånd mot dig og avknappet det som var tiltenkt dig, og jeg lot dem som hatet dig, få gjøre med dig som de lystet - filistrenes døtre, som bluedes ved din skammelige ferd.

²⁸Incßaß quicßojla âchßôl riqßuin li mâusilal li ac xabânu toj retal côat Asiria chixmuxbal lâ sumlajic riqßuineb. Chi moco riqßuin aßan quicßojla âchßôl.

²⁸Og du drev hor med Assurs sønner, fordi du ikke var mett; du drev hor med dem og blev enda ikke mett.

²⁹Kßaxal cuißchic xnumta li mâusilal xabânu Canaán ut riqßuineb laj Babilonia. Abanan incßaß ajcuiß quicßojla âchßôl.

²⁹Og du drev stadig hor, helt bort til kremmerlandet Kaldea; men heller ikke da blev du mett.

³⁰Lâin li nimajcual Dios ninye: —Lâat moco tuktu ta âchßôl. Xabânu chixjunil li mâusilal aßin joß jun li ixk naxcßayi rib, ut incßaß nacanau xutânac.

³⁰Hvor ditt hjerte var vissent, sier Herren, Israels Gud, da du gjorde alt dette, slikt som bare en skamløs skjøge gjør,

³¹Saß chixjunileb li be cayîb li naßajej li najt xteram re tâlokßoni cuiß li jalanil dios. Cayîbeb li artal saß eb li naßajej li cuanqueb cuiß nabal li cristian re tâbânu li mâusilal. Abanan incßaß cacßul lâ tojbal joß nequeßxbânu li ixk li nequeßxcßayi ribeb.

³¹da du bygget din hvelving ved hvert veiskjell og din offerhaug i hver gate. Men du var ikke som andre skjøger, for du foraktet skjøgelønn.

³²Lâat jun ixk incßaß nacara lâ bêlom. Nacamux ban ru lâ sumlajic riqßuin jalan cuînk.

³²Du horkvinne, som i stedet for din mann tar imot fremmede!

³³Junak li ixk li naxcßayi rib naxcßul xtojbal. Abanan lâat incßaß cabânu chi joßcan. Lâat ban chic nacatqßuehoc xmâtaneb li cuînk li nequeßchal yalak bar chi mâcobc âcuiqßuin.

³³Alle skjøger gir de lønn, men du gav alle dine elskere dine gaver og kjøpte dem til å komme til dig fra alle kanter og drive hor med dig.

³⁴Lix jalanil li nacabânu lâat, aßan nak mâcuaßeb li cuînk nequeßsicßoc âcue. Lâat ban nacatsicßoc reheb ut nacatojeb. Ut lâat mâcßaß nacacßul.

³⁴Og med dig skjedde det omvendte av det som skjer med andre kvinner: Du drev hor uten at nogen løp efter dig, og du gav horelønn uten selv å få det; således blev du det omvendte av andre.

³⁵Joßcan ut lâat ixakilbej li nacamux ru lâ sumlajic, chacuabi li cßaßru naxye âcue li Kâcuaß.

³⁵Hør derfor Herrens ord, du horkvinne!

³⁶Aßan aßin li naxye li Kâcuaß: —Kßaxal yibru lâ naßleb. Catßusub âcuib chiruheb li cuînk li queßcuan âcuiqßuin. Ut calokßoniheb li jalanil dios ut cacamsiheb lâ cocßal ut camayejaheb chiruheb li jalanil dios.

³⁶Så sier Herren, Israels Gud: Fordi du har ødslet med ditt kobber* og avdekket din blusel, når du drev hor med dine elskere, og for alle dine vederstyggelige avguders skyld og for dine barns blods skyld, som du gav dem**, / {* kanskje din uedle, urene kjærlighet; sml. ESK 22, 18; 24, 11. JER 6, 28.} / {** ESK 16, 20.}

³⁷Joßcan nak lâin tinchßutubeb chixjunileb li cuînk li queßcuan âcuiqßuin, li nacacßojob cuiß âchßôl, joß eb ajcuiß li xicß nacacuileb. Tinchßutubeb châjun sutam ut chiruheb aßan tincuisi lâ cuakß re nak tßustßu tatcanâk chiruheb.

³⁷se, derfor samler jeg alle dine elskere, som likte dig så godt, og alle dem du elsket, og likeså alle dem du hatet - jeg vil samle dem mot dig fra alle kanter og avdekke din blusel for dem, så de får se hele din blusel.

³⁸Tatinqßue chixtojbal âmâc joß nequeßxcßul li nequeßxmux ru lix sumlajiqueb ut joß li nequeßcamsin. Ut xban nak xicß nacuil li cßaßru cabânu yô injoskßil saß âbên. Tatincanab chi camsîc re xtojbal rix lâ mâc.

³⁸Jeg vil dømme dig likesom de kvinner dømmes som driver hor og utøser blod, og jeg vil gjøre dig til bare blod ved min harme og nidkjærhet.

³⁹Tatincanab saß rukßeb li cuînk li queßcuan âcuiqßuin ut eb aßan teßxjuqßuiheb li naßajej li najt xteram li nacalokßoni cuiß li jalanil dios. Ut teßxjuqßuiheb ajcuiß li artal. Eb aßan teßxmakß châcuu lâ châbil akß ut eb li pec li terto xtzßak. Ut lâat tatcanâk chi tßustßu chi mâcßaß chic cuan âcue.

³⁹Jeg vil gi dig i deres hånd, og de skal rive din hvelving og bryte ned dine offerhauger og dra dine klær av dig og ta dine prektige smykker og la dig ligge der naken og bar.

⁴⁰Eb aßan teßxcßameb chak nabal li tenamit ut tateßxcuti chi pec ut tateßxcuj chi chßîchß.

⁴⁰Og de skal føre en folkeskare frem mot dig og stene dig og hugge dig i stykker med sine sverd.

⁴¹Teßxcßateb lâ cuochoch ut nabaleb li ixk yôkeb chi iloc âcue nak tâcßul xtojbal âmâc. Riqßuin aßin tâcanab mâcobc riqßuineb li cuînk ut incßaß chic tâqßue xmâtaneb.

⁴¹De skal brenne op dine hus med ild og holde dom over dig for mange kvinners øine; og jeg vil gjøre ende på ditt horeliv, og du skal ikke mere kunne gi horelønn.

⁴²Ut chirix aßan mâcßaßak chic injoskßil saß âbên. Ut moco xicß ta chic tatcuil.

⁴²Således vil jeg stille min harme på dig, og så skal min nidkjærhet vike fra dig, og jeg vil holde mig rolig og ikke vredes mere.

⁴³Lâat xsach saß âchßôl cßaßru quinbânu âcue saß âcaßchßinal. Ut cachikß injoskßil riqßuin chixjunil li cabânu. Xban aßan nak tatinqßue chixtojbal rix lâ mâusilal. Ut incßaß xcßojla âchßôl riqßuin li cabânu toj retal camux ru lâ sumlajic ut cabânu li moco uxc ta naraj.

⁴³Fordi du ikke kom din ungdoms dager i hu, men krenket mig ved alt dette, se, derfor vil også jeg la dine gjerninger komme over ditt eget hode, sier Herren, Israels Gud; for har du ikke lagt skjensel til alle dine vederstyggeligheter?

⁴⁴Cuan jun li âtin li nequeßxye li tenamit ut aßan li teßxye châcuix lâat. Aßan aßin: chanru xnaßleb li naßbej, joßcan ajcuiß xnaßleb li coßbej.

⁴⁴Se, alle som lager ordsprog, skal bruke dette ordsprog om dig: Som moren, så datteren.

⁴⁵Lâat juntakßêt lâ naßleb riqßuin lâ naß. Lâ naß quixtzßektâna lix bêlom ut quixtzßektânaheb ajcuiß lix cocßal. Ut juntakßêt ajcuiß lâ naßleb riqßuin xnaßlebeb lâ cuas. Eb aßan queßxtzßektâna lix bêlomeb ut queßxtzßektâna ajcuiß li ralal xcßajoleb. Lâ naß, aßan aj hetea ut lâ yucuaß, aßan aj amorreo.

⁴⁵Du er din mors datter, hun som foraktet sin mann og sine barn, og du er dine søstres søster, de som foraktet sine menn og sine barn; en hetittkvinne er eders mor, og en amoritt eders far.

⁴⁶Lâ cuas ut eb lix coß, aßaneb li tenamit Samaria li cuan saß li norte. Ut lâ cuîtzßin ut eb lix coß, aßaneb li tenamit Sodoma li cuan sa li sur.

⁴⁶Din større søster er Samaria med sine døtre, hun som bor ved din venstre side, og din mindre søster, som bor ved din høire side, er Sodoma og hennes døtre.

⁴⁷Lâat catzol âcuib riqßuineb ut cabânu li incßaß us li queßxbânu eb aßan. Abanan lâ mâusilal lâat quinumta chiru li mâusilal li queßxbânu eb aßan.

⁴⁷Du gikk ikke på deres veier og gjorde ikke efter deres vederstyggeligheter; men bare en liten stund - så gjorde du det verre enn de, på alle dine veier.

⁴⁸Lâin li yoßyôquil Dios ninye âcue nak relic chi yâl lâ mâusilal lâat ut eb lâ coß kßaxal cuißchic numtajenak chiru lix mâusilaleb laj Sodoma rochbeneb lix coß.

⁴⁸Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, Sodoma, din søster, med sine døtre har ikke gjort som du og dine døtre har gjort.

⁴⁹Aßan aßin lix mâqueb laj Sodoma ut eb lix coß. Kßetkßeteb ut cuan nabal cßaßruheb re ut incßaß nequeßraj cßanjelac. Ut incßaß nequeßraj xtenkßanquileb li nebaß ut eb li rahobtesinbileb.

⁴⁹Se, dette var Sodomas, din søsters misgjerning: overmot; overflod av brød og trygg ro hadde hun og hennes døtre; men den elendige og fattige hjalp hun ikke;

⁵⁰Nequeßxnimobresi ribeb ut lâin xinqßue retal li mâusilal li nequeßxbânu chicuu. Joßcan nak quebinsach ruheb.

⁵⁰de ophøiet sig og gjorde det som var vederstyggelig for mitt åsyn, og jeg ryddet dem bort da jeg så det.

⁵¹Moco qßui ta li mâc queßxbânu eb laj Samaria chiru li mâc li cabânu lâat. Kßaxal nabal lâ mâusilal chiru lix mâusilaleb aßan. Riqßuin aßan chanchan nak tîqueb xchßôleb châcuu lâat xban nak kßaxal yibru li cabânu lâat.

⁵¹Heller ikke Samaria har syndet halvt så meget som du; du gjorde mange flere vederstyggeligheter enn de, og du rettferdiggjorde dine søstre ved alle de vederstyggeligheter som du gjorde.

⁵²Anakcuan tento nak xutânal tâcßul. Kßaxal yibru li mâusilal xabânu lâat chiru li mâusilal li queßxbânu eb aßan. Eb aßan chanchan mâcßaß xmâqueb châcuu lâat xban nak numtajenak lâ mâusilal. Joßcan nak xutânal tat-êlk.

⁵²Bær da også du din skam, du som har dømt til beste for dine søstre! For dine synders skyld, hvormed du har båret dig mere vederstyggelig at enn de, er de rettferdigere enn du; så skam dig da, også du, og bær din skjensel, idet du rettferdiggjør dine søstre!

⁵³Li Kâcuaß quixye ajcuiß reheb laj Jerusalén: Lâin tinqßue cuißchic lix biomaleb laj Sodoma ut eb laj Samaria joß eb ajcuiß lix coß. Ut chirix aßan tinqßue cuißchic lâ biomal lâat.

⁵³Men jeg vil gjøre ende på deres fangenskap, Sodomas og hennes døtres fangenskap og Samarias og hennes døtres fangenskap og dine fangnes fangenskap midt iblandt dem,

⁵⁴Tento nak xutânal tâcßul. Ut eb aßan teßcßojlâk xchßôleb nak teßxqßue retal nak lâat yôcat chixtojbal lâ mâc.

⁵⁴forat du skal bære din skam og bli skamfull over alt det du har gjort, idet du trøster dem.

⁵⁵Eb laj Sodoma ut eb laj Samaria rochbeneb lix coß teßcuânk cuißchic joß nak queßcuan junxil. Joßcan ajcuiß lâat ut eb lâ coß texcuânk joß nak quexcuan junxil.

⁵⁵Og dine søstre, Sodoma og hennes døtre, skal komme tilbake til sin tidligere tilstand, og Samaria og hennes døtre skal komme tilbake til sin tidligere tilstand, og du og dine døtre, I skal komme tilbake til eders tidligere tilstand.

⁵⁶¿Ma mâcuaß ta biß âcuîtzßin li tenamit Sodoma nak cakßetkßeti âcuib chiru junxil nak sa cuancat?

⁵⁶Og var ikke Sodoma, din søster, et omkvede i din munn på ditt overmots dag,

⁵⁷Nak toj mâji quicßutun li mâusilal xabânu lâat, cahobeb. Anakcuan juntakßêtex. Ut eb laj filisteo, eb laj Siria ut chixjunileb li xicß nequeßiloc âcue li cuanqueb châjun sutam yôqueb châhobbal.

⁵⁷før din ondskap kom for dagen, likesom på den tid du blev hånet av Syrias døtre og alle dem som bodde rundt omkring det, og av filistrenes døtre, som foraktet dig rundt omkring?

⁵⁸Anakcuan tento nak tâcßul lix tojbal âmâc xban li mâusilal li kßaxal yibru li xabânu, ut xban nak xakßetkßeti âcuib xban li cßaßru cuan âcue. Lâin li Kâcuaß ninyehoc re aßin.

⁵⁸Din utukt og dine vederstyggeligheter skal du bære straffen for, sier Herren.

⁵⁹Li nimajcual Dios quixye: Lâin tatinqßue chixtojbal âmâc joß âcßulub xcßulbal xban nak cacuisi xcuanquil li contrato ut incßaß cabânu li cßaßru caye.

⁵⁹For så sier Herren, Israels Gud: Jeg vil gjøre mot dig efter det du har gjort, du som foraktet eden og brøt pakten.

⁶⁰Abanan toj cuan saß inchßôl cßaßru quinye saß li contrato li quinbânu âcuiqßuin saß âsâjilal. Lâin tinxakab xcuanquil li contrato chi junelic.

⁶⁰Og så vil jeg komme i hu min pakt med dig i din ungdoms dager, og jeg vil oprette en evig pakt med dig.

⁶¹Tâjulticokß âcue li mâusilal xabânu ut tatxutânâk nak lâin tinkßaxtesi chokß âcoß li tenamit Samaria lâ cuas ut nak tinkßaxtesi chokß âcoß li tenamit Sodoma lâ cuîtzßin. Tinbânu chi joßcan usta incßaß tento tinbânu xban nak incßaß quinye âcue saß li contrato nak tinkßaxtesiheb âcue.

⁶¹Og du skal komme din ferd i hu og skamme dig, når du tar imot dine søstre, både dem som er større enn du, og dem som er mindre enn du, og jeg gir dig dem til døtre, enda de ikke hører med til din pakt.

⁶²Lâin tinxakab xcuanquil lin contrato ut lâat tânau nak lâin li Kâcuaß.Lâin tincuy âmâc. Abanan cuânk saß âchßôl li mâusilal xabânu ut tatxutânâk xban. Incßaß chic tênimobresi êrib xban nak texxutânâk. Lâin li nimajcual Dios quinyehoc re aßin.—

⁶²Jeg vil oprette min pakt med dig, og du skal kjenne at jeg er Herren,

⁶³Lâin tincuy âmâc. Abanan cuânk saß âchßôl li mâusilal xabânu ut tatxutânâk xban. Incßaß chic tênimobresi êrib xban nak texxutânâk. Lâin li nimajcual Dios quinyehoc re aßin.—

⁶³forat du skal komme din ferd i hu og blues og ikke mere oplate din munn for din skams skyld, når jeg forlater dig alt det du har gjort, sier Herren, Israels Gud.