¹Li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²—At ralal cuînk, tâserakßi jun li jaljôquil ru âtin reheb li ralal xcßajol laj Israel.

²Menneskesønn! Fremsett en gåte for Israels hus og tal til dem i en lignelse

³Tâye reheb chi joßcaßin: aßan aßin li naxye li nimajcual Dios. Quicuulac Líbano jun li nimla xul tßiu xcßabaß. Najt rok lix xicß ut nabal pây ru lix color. Kßaxal cau narupupic. Quixchap lix kßunal saß li rußuj jun li nimla chacalteß.

³og si: Så sier Herren, Israels Gud: Den store ørn med de store vinger og de lange svingfjær, med full fjærham og brokete farver, kom til Libanon og tok bort toppen av sederen.

⁴Quixtok li rußuj li cheß ut quixcßam toj saß lix chßochßeb laj yaconel ut aran quirau saß lix tenamiteb laj Babilonia.

⁴Den brøt av den øverste kvist og førte den til kjøbmannslandet og satte den i kremmerstaden*. / {* d.e. Babel; ESK 17, 12; 16, 27.}

⁵Cô cuißchic Israel ut quixcßam ajcuiß li riyajil li cßam li cuan saß li tenamit Israel ut quirau saß li châbil chßochß chire li nimaß re nak tâqßuîk.

⁵Så tok den et skudd av landets vekster og satte det i en dyrket mark; den plantet det på et sted hvor det var meget vann; den satte det likesom et piletre.

⁶Quimok li iyaj. Incßaß najt xteram quicuulac, abanan nabal li rukß qui-el. Eb li rukß queßxhel rib saß xjayal li tenamit li cuan cuiß li tßiu. Ut lix xeß cô saß li chßochß. Nabal li rukß ut nabal ajcuiß lix xak.

⁶Og det vokste op og blev til et vintre som bredte sig vidt ut, men var lavt av vekst, forat dets ranker skulde vende sig til den*, og dets røtter være under den. Og det blev til et vintre som satte grener og skjøt løvrike kvister. / {* d.e. til ørnen; ESK 17, 3.}

⁷Ut cuan jun chic li xul tßiu li xchal saß jun chic tenamit li cuan saß li sur. Cô Israel. Nabal lix xicß ut cau narupupic. Lix xeß li acuîmk joß ajcuiß li rukß queßxhel rib saß xjayal li cuan cuiß li tßiu jun chic re nak li tßiu aßan tixtßakresi.

⁷Men det var en annen stor ørn med store vinger og mange fjær, og se, vintreet bøide sine røtter bort imot den, og fra den seng hvori det var plantet, strakte det sine ranker bort til den, forat den skulde vanne det.

⁸Li jun tôn chi acuîmk aßan ac aubil saß châbil chßochß chire li nimaß re nak chßinaßus tâqßuîk ut tixhel rib li rukß ut tixqßue li ru.

⁸På en god mark, på et sted hvor det var meget vann, var det plantet, så det kunde skyte grener og bære frukt og bli et herlig vintre.

⁹Li Kâcuaß quixye cue: —Tâye reheb nak joßcaßin xye li Kâcuaß: ¿Ma tixchap ta biß chic xxeß? ¿Ma incßaß ta biß tâmichßekß lix xeß xban li tßiu li xchal saß li este ut tâsachekß li ru ut tâchakik? Chixjunil lix xak li toj rax ru teßchakik. Ut eb li teßmichßok re moco nabalakeb ta, chi moco cauhakeb ta xmetzßêuheb.

⁹Si: Så sier Herren, Israels Gud: Skal det trives? Skal ikke dets røtter rykkes op og dets frukt rives av, så det tørker bort? Alle dets spirende blad skal tørke bort, og ikke med stor styrke og meget folk vil nogen kunne få det til å skyte op av sine røtter.

¹⁰¿Ma us ta biß tâêlk li acuîmk aßin? ¿Ma incßaß ta biß tâchakik chi junaj cua xban li tikcual ikß li tâchâlk saß li este? Usta rax raxak ru tâchakik saß xnaßaj.

¹⁰Se, det er plantet; skal det trives? Skal det ikke tørke bort, tørke aldeles bort, så snart østenvinden rører ved det? I den seng hvor det vokser, skal det tørke bort.

¹¹Ut li Kâcuaß quiâtinac cuißchic cuiqßuin ut quixye cue:

¹¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹²—Patzß reheb laj Israel li kßaxal kßetkßeteb ma xeßxtau ru li jaljôquil ru âtin li xaye reheb. Ye reheb nak aßan aßin lix yâlal. Lix reyeb laj Babilonia quicuulac Jerusalén ut quixcßam toj Babilonia li rey rochbeneb li nequeßtenkßan re.

¹²Si til den gjenstridige ætt: Vet I ikke hvad dette er? Si: Se, Babels konge kom til Jerusalem og tok dets konge* og dets høvdinger og førte dem til sig i Babel. / {* Jojakin; 2KG 24, 10. 15. 2KR 36, 9. 10.}

¹³Ut quixcßam ajcuiß jun reheb li ralal li rey li cuan xcuanquil ut quixbânu li contrato riqßuin. Quixpuersi ru chixbânunquil li juramento nak tixbânu li cßaßru quixye saß li contrato. Ut quixcßameb ajcuiß chirix li cuînk li cauheb rib li cuanqueb Jerusalén.

¹³Og han tok en av kongeætten* og gjorde en pakt med ham og tok ham i ed, og de mektige i landet tok han med sig, / {* Sedekias; 2KG 24, 17. 2KR 36, 10 fg.}

¹⁴Queßxbânu chi joßcan re xcubsinquil xcuanquileb li ralal xcßajol laj Judá re nak incßaß chic teßcuânk joß jun tenamit. Caßaj cuiß riqßuin xbânunquil li cßaßru queßxyechißi saß li contrato naru nequeßcuan.

¹⁴forat det skulde være et ringe kongerike og ikke ophøie sig, men holde pakten med ham og bli stående.

¹⁵Abanan lix reyeb laj Judá quixkßetkßeti rib chiru lix reyeb laj Babilonia. Ut quixtaklaheb lix takl Egipto chixsicßbaleb li cacuây ut nabaleb li soldados. ¿Ma târûk ta biß tixbânu li cßaßru naxcßoxla xbânunquil lix reyeb laj Judá? ¿Ma târûk ta biß tixcol rib nak ac xkßet li cßaßru quixye saß li contrato?

¹⁵Men han falt fra ham og sendte sine bud til Egypten, forat de skulde gi ham hester og meget folk. Skal han ha fremgang? Skal den som gjør slikt, slippe unda? Skal han kunne bryte en pakt og slippe unda?

¹⁶Lâin li yoßyôquil Dios ninye nak relic chi yâl lix reyeb laj Judá tâcâmk aran Babilonia xban nak incßaß quixbânu li quixye saß li contrato. Quixtzßektâna li juramento li quixbânu riqßuin lix reyeb laj Babilonia li quiqßuehoc re saß lix cuanquil.

¹⁶Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, på det sted hvor han bor den konge som gjorde ham til konge, men hvis ed han foraktet, og hvis pakt han brøt, hos ham, midt i Babel skal han visselig dø.

¹⁷Lix reyeb laj Egipto mâcßaß tixbânu re xtenkßanquileb usta tixtakla nabal li soldado chi pletic. Incßaß teßxcuy nak eb laj Babilonia teßxyîb lix taklebâl chixjun sutam li tenamit re teßoc Jerusalén chixcamsinquileb nabaleb laj Judá.

¹⁷Og ikke skal Farao med en stor hær og meget folk komme ham til hjelp i krigen, når det kastes op en voll og bygges skanser for å utrydde mange liv.

¹⁸Lix reyeb laj Judá quixtzßektâna li juramento li quixbânu ut quixkßet li contrato nak quixbânu chixjunil li cßaßak re ru aßin. Joßcan nak moco naru ta tixcol rib.

¹⁸Han foraktet eden og brøt pakten, enda han hadde gitt hånden på det. Alt dette har han gjort; han skal ikke slippe unda.

¹⁹Lâin li yoßyôquil Dios ninye nak relic chi yâl lâin tinqßue chixtojbal lix mâc xban nak quixtzßektâna li contrato li quixbânu cuiqßuin riqßuin juramento.

¹⁹Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Så sant jeg lever, eden som han svor ved mig, men allikevel foraktet, og pakten som han gjorde med mig, men allikevel brøt, den vil jeg visselig la komme over hans hode.

²⁰Lâin tinqßue chixtojbal lix mâc xban nak quinixtzßektâna. Chanchan nak tinchap aßan saß lin raßal nak tincanab chi cßamecß Babilonia.

²⁰Jeg vil utspenne mitt garn over ham, og han skal fanges i mitt nett, og jeg vil føre ham til Babel og gå i rette med ham der, for den troløshet som han har vist mot mig.

²¹Chixjunileb li yôkeb chi êlelic rochbeneb lix soldado teßcamsîk. Eb li incßaß teßcamsîk teßjeqßuîk ruheb yalak bar. Ut riqßuin aßan têqßue retal nak lâin li Kâcuaß quinyehoc re aßin.

²¹Og alle flyktninger fra alle hans krigsskarer skal falle for sverdet, og de som blir igjen, skal spredes for alle vinder, og I skal kjenne at jeg, Herren, har talt.

²²Aßan aßin li naxye li nimajcual Dios: —Lâin tinchap li rußuj jun li chacalteß najt xteram. Tinchßot lix kßunal saß rußuj ut tincuau saß xbên jun li tzûl najt xteram.

²²Så sier Herren, Israels Gud: Da vil jeg ta en kvist av den høie seders topp og sette; av dens øverste kvister vil jeg bryte av et spett skudd, og jeg vil sette det på et høit, høit fjell.

²³Tincuau aran Israel saß li tzûl li kßaxal najt xteram. Châbilak li chacalteß aßan ut nabalak li rukß ut tâûchînk ajcuiß. Qßuila pây ru li xul li nequeßrupupic teßxyîb lix soqueb saß li rukß li cheß ut teßxcol ribeb saß lix mu.Chixjunileb li cheß li cuanqueb saß li qßuicheß teßxnau nak lâin nintßaneb li cheß li najt xteram ut ninqßue chi qßuîc li cocß rokeb. Lâin ninchakihobresiheb li cheß li rax ru ut ninqßueheb chi raxocß li chaki. Lâin li Kâcuaß quinyehoc re aßin ut lâin ninbânu li cßaßru ninye.—

²³På Israels høie fjell vil jeg plante det, og det skal skyte grener og bære frukt og bli til en herlig seder, og alle slags fugler, alt som har vinger, skal bo under det; i skyggen av dets grener skal de bo.

²⁴Chixjunileb li cheß li cuanqueb saß li qßuicheß teßxnau nak lâin nintßaneb li cheß li najt xteram ut ninqßue chi qßuîc li cocß rokeb. Lâin ninchakihobresiheb li cheß li rax ru ut ninqßueheb chi raxocß li chaki. Lâin li Kâcuaß quinyehoc re aßin ut lâin ninbânu li cßaßru ninye.—

²⁴Og alle markens trær skal kjenne at jeg, Herren, har gjort et høit tre lavt og et lavt tre høit, et friskt tre tørt og et tørt tre grønt; jeg, Herren, har sagt det, og jeg skal gjøre det.