¹Li Kâcuaß quiâtinac cuißchic cuiqßuin ut quixye cue:

¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²—¿Cßaßru nequecßoxla chirix li jaljôquil ru âtin aßin li yôqueb chixyebal chirixeb laj Israel? Li naßbej yucuaßbej nequeßxlou li uvas rare ut aß chic lix cocßaleb nequeßecßan lix rahil re.

²Hvorledes kan I bruke dette ordsprog i Israels land: Fedrene eter sure druer, og barnas tenner blir såre?

³Lâin li yoßyôquil Dios ninye êre nak chi yâl mâ jun cua chic tâyemânk li jaljôquil ru âtin aßin saß li naßajej Israel.

³Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, I skal ikke mere bruke dette ordsprog i Israel.

⁴Chixjunileb li cristian cueheb lâin joß li naßbej yucuaßbej joß eb ajcuiß li alal cßajolbej. Ut li ani namâcob, aßan tâcâmk.

⁴Se, alle sjeler hører mig til, både farens sjel og sønnens sjel; mig hører de til; den som synder, han skal dø.

⁵Cui junak li cuînk tîc xchßôl, aßan nacuan saß tîquilal ut naxbânu li us.

⁵Og når en mann er rettferdig og gjør rett og rettferdighet,

⁶Incßaß naxlokßoniheb li yîbanbil dios li cuanqueb Israel, chi moco naxcuaß li tzacaêmk mayejanbil saß li tzûl. Incßaß naxchßic rib riqßuin rixakil li ras rîtzßin, chi moco nacuan riqßuin li rixakil nak yô xyajel re li po.

⁶ikke eter [avgudsoffer] på fjellene og ikke løfter sine øine til Israels folks motbydelige avguder og ikke krenker sin næstes hustru og ikke nærmer sig en kvinne når hun er uren,

⁷Mâ ani naxrahobtesi chi moco na-elkßac. Naxkßaxtesi li nequeßxcanab riqßuin chokß xprenda li ani natoßonin. Naxqßue xtzacaêmk li tâtzßocâk ut naxqßue rakß li mâcßaß rakß.

⁷og ikke undertrykker nogen, men lar skyldneren få sitt pant igjen, ikke raner og røver, men gir den hungrige sitt brød og dekker den nakne med klær,

⁸Incßaß naxpatzß ral lix tumin li naxqßue chi toß. Incßaß naxsicß xbiomal riqßuin xtoßoninquil tumin. Incßaß naxcßûluban xchßôl xbânunquil li mâusilal ut narakoc âtin saß xyâlal nak cuan junak chßaßajquilal.

⁸ikke låner ut mot rente og ikke tar overmål, holder sin hånd tilbake fra urett, dømmer rett dom mann og mann imellem,

⁹Li jun aßan naxpâb lin chakßrab ut naxqßue xchßôl chixbânunquil li ninye. Aßan tîc xchßôl ut tâcuânk xyußam, chan li Kâcuaß Dios.

⁹følger mine bud og holder mine lover, så han gjør det som rett og godt er - han er rettferdig, han skal visselig leve, sier Herren, Israels Gud.

¹⁰Mâre li cuînk li tîc xchßôl cuan junak li ralal aj êlkß nacamsin ut naxbânu li incßaß us li mâ jun sut quixbânu li yucuaßbej.

¹⁰Men får han en sønn som blir en voldsmann, som utøser blod og gjør noget som helst av dette*, / {* det som faren ikke har gjort.}

¹¹Ut mâre naxtzaca li tzacaêmk mayejanbil saß eb li tzûl chiruheb li jalanil dios, ut naxchßic rib riqßuin li rixakil li ras rîtzßin.

¹¹som ikke i noget av dette bærer sig at [som faren har gjort], men endog eter [avgudsoffer] på fjellene og krenker sin næstes hustru,

¹²Mâre naxrahobtesiheb li nebaß ut li tenkßâc teßraj ut na-elkßâc. Incßaß naxkßaxtesi li cßaßru quiqßueheß re chokß prenda. Naxlokßoniheb li jalanil dios ut naxbânu li mâusilal.

¹²undertrykker den elendige og fattige, raner og røver, ikke gir pantet tilbake, løfter sine øine til de motbydelige avguder, gjør det som vederstyggelig er,

¹³Naxpatzß nabal li ral li tumin li naxqßue chi toß. ¿Ma tâcanâk ta biß chi yoßyo li alalbej aßan? Incßaß. Aßan tâcamsîk xban li mâusilal li quixbânu ut xcßulub nak tâcamsîk.

¹³låner ut mot rente og tar overmål, skulde så han få leve? Nei, han skal ikke få leve! Alle disse vederstyggeligheter har han gjort; han skal visselig late livet, hans blod skal komme over ham.

¹⁴Mâre li cuînk li incßaß us xnaßleb cuan junak li ralal naxqßue retal nak incßaß us naxbânu lix yucuaß. Ut li alalbej incßaß tixbânu joß naxbânu lix yucuaß.

¹⁴Men får så han igjen en sønn som ser alle de synder som hans far gjør - ser dem og ikke gjør efter dem,

¹⁵Incßaß naxcuaß li tzacaêmk mayejanbil saß eb li tzûl chiruheb li jalanil dios, chi moco tixlokßoniheb li jalanil dios li cuanqueb Israel. Ut incßaß tixchßic rib riqßuin rixakil li ras rîtzßin.

¹⁵som ikke eter [avgudsoffer] på fjellene og ikke løfter sine øine til Israels folks avguder, ikke krenker sin næstes hustru,

¹⁶Incßaß naxrahobtesiheb li ras rîtzßin ut naxkßaxtesi li cßaßru naqßueheß re chokß prenda. Incßaß na-elkßac. Naxqßue xcuaheb li nequeßtzßoca ut naxqßueheb rakß li mâcßaß rakßeb.

¹⁶ikke undertrykker nogen, ikke tar pant, ikke raner og røver, men gir den hungrige sitt brød og dekker den nakne med klær,

¹⁷Incßaß naxcßûluban xchßôl xbânunquil li mâusilal ut incßaß naxpatzß ral li tumin li naxqßue chi toß. Naxbânu li cßaßru naxye saß lin chakßrab ut naxbânu li cßaßru ninye. Li alalbej aßan incßaß tâcâmk xban li mâc quixbânu lix yucuaß. Tâcuânk ban xyußam.

¹⁷ikke forgriper sig på den elendige, ikke tar rente eller overmål, men gjør efter mine lover og følger mine bud, så skal han ikke dø for sin fars misgjernings skyld, han skal visselig få leve.

¹⁸Li yucuaßbej tâcâmk xban li mâc li quixbânu nak quixmakß chiru li ras rîtzßin li cßaßru cuan reheb ut qui-elkßâc. Quixbânu li mâusilal reheb li ras rîtzßin.

¹⁸Men hans far, som har gjort voldsgjerninger, ranet og røvet fra sin bror og gjort det som ikke er godt, iblandt sitt folk, se, han skal dø for sin misgjernings skyld.

¹⁹Mâre lâex têye, “¿Cßaßut nak li alalbej incßaß tâtzßakônk riqßuin li raylal li tixcßul li yucuaßbej?” Li alalbej incßaß tâcâmk xban nak quixbânu li us ut quicuan saß tîquilal ut quixbânu li cßaßru naxye saß lin chakßrab. Joßcan nak tâcuânk lix yußam.

¹⁹Men I sier: Hvorfor skal ikke sønnen bære farens misgjerning? - Sønnen har jo gjort rett og rettferdighet, alle mine bud har han holdt og gjort efter dem; han skal visselig leve.

²⁰Li ani tâmâcobk, aßan tâcâmk. Li alalbej incßaß tixcßul li raylal saß xcßabaß li mâc li quixbânu lix yucuaß. Chi moco li yucuaßbej tixcßul li raylal saß xcßabaß li mâc li quixbânu li ralal. Li ani nacuan saß tîquilal tixcßul lix kßajcâmunquil ut li ani naxbânu li mâc tixcßul lix tojbal mâc.

²⁰Den som synder, han skal dø; en sønn skal ikke bære sin fars misgjerning, og en far skal ikke bære sin sønns misgjerning; den rettferdiges rettferdighet skal hvile over ham, og den ugudeliges ugudelighet skal hvile over ham.

²¹Cui li cuînk li incßaß us xnaßleb tixcanab li mâcobc ut tixpâb lin chakßrab ut tixbânu li tîquilal ut li us, aßan incßaß tâcâmk. Tâcuânk ban xyußam.

²¹Men når den ugudelige vender om fra alle de synder han har gjort, og holder alle mine bud og gjør rett og rettferdighet, da skal han visselig leve - han skal ikke dø.

²²Chixjunil li mâc li quixbânu chak junxil incßaß tâjulticokß re li Dios ut incßaß tâcamsîk xban nak quixjal xnaßleb ut quixbânu li us.

²²Ingen av de overtredelser han har gjort, skal tilregnes ham; for den rettferdighets skyld som han har gjort, skal han leve.

²³Li nimajcual Dios quixye: —¿Ma nasahoß ta biß inchßôl nak junak tâcâmk xban li mâusilal li quixbânu? Incßaß. Nasahoß ban saß inchßôl nak naxjal xcßaßux ut naxcanab xbânunquil li mâusilal ut tâcuânk xyußam.

²³Skulde jeg ha behag i den ugudeliges død? sier Herren, Israels Gud - mon ikke heller i at han vender om fra sin vei og lever?

²⁴Abanan cui junak tîc xchßôl tixjal xnaßleb ut tixbânu li mâusilal li nequeßxbânu li incßaß useb xnaßleb, li jun aßan tâcâmk. Ut incßaß tixcßul xkßajcâmunquil li us li quixbânu junxil. Tâcâmk xban li mâc li quixbânu ut xban nak quixkßetkßeti rib.

²⁴Men når en rettferdig vender om fra sin rettferdighet og gjør urett, gjør efter alle de vederstyggeligheter som den ugudelige gjør, skulde han da få leve? Ingen av de rettferdige gjerninger som han har gjort, skal tilregnes ham; for den troløshet han har vist, og for den synd han har gjort, skal han dø.

²⁵Ut cui lâex têye nak moco tîc ta li cßaßru yôquin chixbânunquil, lâin li Kâcuaß tinye êre: Abihomak lâex aj Israel. ¿Ma yâl nak moco tîc ta li cßaßru yôquin chixbânunquil? ¿Ma mâcuaß ta biß lâex li incßaß nequexcuan saß tîquilal?

²⁵Og I sier: Herrens vei er ikke rett. Hør, du Israels hus! Er ikke min vei rett? Er det ikke eders veier som ikke er rette?

²⁶Cui li tîc xchßôl tixcanab cuânc saß tîquilal ut tixbânu li mâusilal, aßan tâcâmk saß xcßabaß li mâusilal li quixbânu. Xmâc li mâusilal li yôk chixbânunquil tâcâmk.

²⁶Når en rettferdig vender om fra sin rettferdighet og gjør urett, så skal han dø til straff for det; for den urett som han gjør, skal han dø.

²⁷Cui junak yô chixbânunquil li mâusilal tixjal xcßaßux ut tixbânu li us ut tâcuânk saß tîquilal, li jun aßan tixcol rix lix yußam.

²⁷Og når en ugudelig vender om fra sin ugudelige ferd og gjør rett og rettferdighet, da skal han berge sitt liv.

²⁸Xban nak quixqßue retal nak moco us ta nak yô chi kßetoc âtin, joßcan nak quixcanab xbânunquil li mâusilal. Relic chi yâl li jun aßan tâcuânk xyußam. Incßaß tâcâmk.

²⁸Han så og vendte om fra alle de overtredelser han hadde gjort; han skal visselig leve - han skal ikke dø.

²⁹Ut cui lâex aj Israel têye nak moco tîc ta li cßaßru yôquin chixbânunquil, lâin li Kâcuaß tinye: ¿Ma yâl nak moco tîc ta li cßaßru yôquin chixbânunquil? ¿Ma mâcuaß ta biß lâex li incßaß nequexcuan saß tîquilal?

²⁹Men Israels hus sier: Herrens vei er ikke rett. Er ikke mine veier rette, Israels hus? Er det ikke eders veier som ikke er rette?

³⁰Ex aj Israel, lâin tinrakok âtin saß êbên chêjunjûnkalex, aß yal chanru lê yehom êbânuhom. Jalomak êcßaßux ut canabomak xbânunquil li mâusilal li yôquex chixbânunquil. Mêqßue êrib chi sachc xban lê mâc.

³⁰Derfor vil jeg dømme eder, Israels hus, hver efter hans veier, sier Herren, Israels Gud. Vend om og vend eder bort fra alle eders overtredelser, forat ikke nogen misgjerning skal bli eder til fall!

³¹Canabomak chixjunil lê kßetba âtin li xexmâcob cuiß. Jalomak êcßaßux ut acßak chic lê yußam. ¿Cßaßut nak têqßue êrib chi câmc xban lê mâc, ex aj Israel?Lâin mâ jun êre nacuaj tâcâmk. Jalomak ban lê cßaßux ut tâcuânk lê yußam, chan li nimajcual Dios.

³¹Kast fra eder alle eders overtredelser, som I har forsyndet eder med, og få eder et nytt hjerte og en ny ånd! Hvorfor vil I dø, Israels hus?

³²Lâin mâ jun êre nacuaj tâcâmk. Jalomak ban lê cßaßux ut tâcuânk lê yußam, chan li nimajcual Dios.

³²For jeg har ikke behag i nogens død, sier Herren, Israels Gud; så omvend eder da, og I skal leve!