¹Li Dios quixye cue nak tinbicha li bich aßin re rahil chßôlejil chirixeb li nequeßtaklan aran Israel:

¹Og du, stem i en klagesang over Israels fyrster

²Lâ naß chanchan jun li cakcoj li cuan saß xyânkeb li cakcoj. Quixqßuiresi li cocß ral saß xyânkeb aßan.

²og si: Hvad er din mor? En løvinne. Mellem løver hvilte hun; blandt unge løver opfødde hun sine unger.

³Quixqßuiresi jun li ral ut kßaxal cau rib nak quiniman. Quixtzol xchapbal lix tib ut quixcamsiheb li cuînk.

³Og hun opfostret en av sine unger*; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker. / {* Joakas.}

⁴Eb li xnînkal ru tenamit queßrabi resil ut queßxchap saß jun li raßal. Riqßuin cadena queßxcßam toj Egipto.

⁴Men hedningefolk fikk høre om ham; i deres grav blev han fanget, og de førte ham med neseringer til Egyptens land.

⁵Li naßbej quiril nak incßaß us qui-el riqßuin li xbên ral. Joßcan nak quixqßuiresi jun chic li ral toj quiniman chi us.

⁵Da hun så at hun hadde ventet forgjeves, at hennes håp var gått til grunne, tok hun en annen av sine unger* og gjorde ham til en ung løve. / {* Jojakin.}

⁶Nak ac nim chic, li ral quicuan saß xyânkeb li jun chßol chic li cakcoj. Quixtzol xchapbal lix tib ut quixcamsiheb li cuînk.

⁶Han gikk omkring blandt løver; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker.

⁷Quirelkßa li cßaßru cuan saß li palacio ut quixpoßi li tenamit ut li naßajej quicana chi mâcßaß chic cuan. Cßajoß nak queßxucuac li cuanqueb saß li tenamit nak queßrabi nak quixjap re.

⁷Han voldtok deres enker og ødela deres byer, og landet og alt det der var, blev forferdet ved lyden av hans brøl.

⁸Ut eb li xnînkal ru tenamit queßchal chixchapbal. Queßchal li cuanqueb chixjun sutam. Queßxyîbeb lix raßal re teßxchap toj retal nak li cakcoj quitßaneß chi saß li raßal.

⁸Da satte folkene fra landskapene rundt omkring sitt garn op imot ham og spente det ut over ham; han blev fanget i den grav de hadde gravd.

⁹Queßxbacß riqßuin cadena ut queßxtzßap saß jun nimla caxon re teßxcßam riqßuin lix reyeb laj Babilonia. Ut aran queßxqßue saß tzßalam. Joßcan nak incßaß chic queßrabi nak quixjap re saß eb li tzûl li cuanqueb Israel.

⁹Så satte de ham med krok i nesen i et bur og førte ham til kongen i Babel; der satte de ham i en fast borg, forat hans røst ikke mere skulde høres på Israels fjell.

¹⁰Ut quixye reheb li nequeßtaklan aran Israel: Lê naß chanchan jun xtônal li uvas li queßrau chire li nimaß. Xban nak nachß cuan li haß riqßuin, chßinaßus nak quiqßui. Cßajoß li rukß ut nabal li ru naxqßue.

¹⁰Mens du levde i ro, var din mor som et vintre plantet ved vann; fruktbart og fullt av grener var det, fordi det hadde meget vann.

¹¹Cau li rukß ut us chokß xxukßeb li rey. Quiniman chi us li xtônal li uvas ut kßaxal najt rok quicuulac. Chixjunileb li tenamit queßxqßue retal lix najtil rok ut lix châbil ukß.

¹¹Og det fikk sterke grener, tjenlige til herskerspir, og hevet sig høit op mellem skyene, og det falt i øinene ved sin høide og sine mange ranker.

¹²Abanan cuan li queßjoskßoß riqßuin ut queßxmichß lix xeß ut queßxcut saß chßochß. Ut li ru quichakic xban li tikcual ikß li xchal saß li este. Quitokeß li rukß ut queßchakic ut queßcßateß.

¹²Da blev det rykket op i harme og kastet til jorden, og østenvinden tørket bort dets frukt; dets sterke grener blev revet av og tørket bort; ild fortærte dem.

¹³Ut queßrau li xtônal li uva saß li chaki chßochß bar mâcßaß cuiß haß.Quiloch xxamlel li xtônal ut quixcßat li rukß joß ajcuiß li ru. Incßaß chic tâcuânk li rukß châbil chokß xxukßeb li rey. Aßan aßin jun li bich re rahil chßôlej ut qßuila sut tâbichamânk re rahil chßôlej.

¹³Og nu er det plantet i ørkenen, i et tørt og tørstende land.

¹⁴Quiloch xxamlel li xtônal ut quixcßat li rukß joß ajcuiß li ru. Incßaß chic tâcuânk li rukß châbil chokß xxukßeb li rey. Aßan aßin jun li bich re rahil chßôlej ut qßuila sut tâbichamânk re rahil chßôlej.

¹⁴Og det gikk ut ild fra dets kvistede gren*; den fortærte dets frukt, og det er ikke mere nogen sterk gren på det til herskerspir. Dette er en klagesang, og til en klagesang skal det bli. / {* d.e. fra Sedekias; ESK 17, 13 fg.}