¹Cuanqueb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel queßcuulac cuiqßuin nak yô li lajêb xbe li roß po re li xcuuk li chihab kacßambal Babilonia. Queßcuulac chixpatzßbal cßaßru naraj li Dios nak teßxbânu ut queßcßojla chicuu.

¹I det syvende år, i den femte måned, på den tiende dag i måneden, kom nogen av Israels eldste for å spørre Herren, og de satte sig foran mig.

²Ut li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

²Da kom Herrens ord til mig, og det lød så:

³—At ralal cuînk, tat-âtinak riqßuineb li cuînk aßin li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel ut tâye reheb: Aßan aßin li naxye li nimajcual Dios. ¿Ma xexchal chixpatzßbal ênaßleb cuiqßuin? Lâin li yoßyôquil Dios ninye êre nak lâin incßaß tinsume li cßaßru xexchal chixpatzßbal cue.

³Menneskesønn! Tal med Israels eldste og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Er I kommet for å spørre mig? Så sant jeg lever, lar jeg mig ikke spørre av eder, sier Herren, Israels Gud.

⁴At ralal cuînk, ¿ma tatrakok âtin saß xbêneb? Cui tatrakok âtin saß xbêneb tâye reheb li mâusilal li queßxbânu lix xeßtônil yucuaßeb.

⁴Vil du dømme dem, vil du dømme, menneskesønn? Tal til dem om deres fedres vederstyggeligheter

⁵Tâye reheb nak lâin li Kâcuaß quintaksi li cuukß ut quinbânu li juramento saß li cutan nak quinsicß ruheb chokß intenamit laj Israel li ralal xcßajol laj Jacob. Ut quincßutbesi cuib chiruheb nak cuanqueb Egipto. Quintaksi li cuukß ut quinye reheb: Lâinak li Kâcuaß lê Dios.

⁵og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: På den dag da jeg utvalgte Israel og løftet min hånd [til ed] for ætlingene av Jakobs hus og gav mig til kjenne for dem i Egyptens land, da jeg løftet min hånd [til ed] for dem og sa: Jeg er Herren eders Gud -

⁶Saß li cutan aßan lâin quinye reheb riqßuin juramento nak lâin teßcuisi saß li naßajej Egipto ut tincßameb saß jun châbil naßajej li quinsicß ru chokß reheb li na-el cuiß chi us li sahil echej. Aßan li kßaxal chßinaßus chiru chixjunil li naßajej.

⁶på den dag løftet jeg min hånd og tilsvor dem at jeg vilde føre dem ut av Egyptens land til et land som jeg hadde utsøkt for dem, et land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land.

⁷Lâin li Kâcuaß quinye reheb: —Chêjûnkalex têsach ruheb li yîbanbil dios li nequelokßoni. Kßaxal yibeb ru. Mêmux êrib riqßuineb lix jalanil dioseb laj Egipto. Lâin li Kâcuaß lê Dios, chanquin reheb.

⁷Og jeg sa til dem: Enhver av eder kaste bort de vederstyggeligheter hans øine henger ved, og gjør eder ikke urene med Egyptens motbydelige avguder! Jeg er Herren eders Gud.

⁸Abanan queßxkßetkßeti ribeb ut incßaß queßabin chicuu. Incßaß queßrisi saß xyânkeb li jalanil dios li queßcuulac chiruheb xlokßoninquil, chi moco queßxtzßektâna lix jalanil dioseb laj Egipto. Joßcan nak quinye nak tinqßueheb chixtojbal lix mâqueb aran Egipto toj retal nak tincuisi lin joskßil saß xbêneb.

⁸Men de var gjenstridige mot mig og vilde ikke høre på mig; de kastet ikke bort de vederstyggeligheter som deres øine hang ved, og forlot ikke Egyptens motbydelige avguder. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem midt i Egyptens land.

⁹Abanan incßaß quinbânu xban nak chiruheb laj Egipto lâin quinye reheb laj Israel nak tincuisiheb Egipto. Incßaß quicuaj nak tâisîk lin lokßal.

⁹Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for det folks øine som de bodde blandt, og for hvis øine jeg gav mig til kjenne for dem for å føre dem ut av Egyptens land.

¹⁰Joßcan nak lâin quincuisiheb chak Egipto ut quincßameb saß li chaki chßochß.

¹⁰Og jeg førte dem ut av Egyptens land og lot dem dra inn i ørkenen.

¹¹Lâin quinqßue lin chakßrab reheb ut quincßut chiruheb chanru teßxbânu xban nak li ani naxbânu li cßaßru ninye, cuânk xyußam.

¹¹Og jeg gav dem mine bud og kunngjorde dem mine lover; for det menneske som holder dem, skal leve ved dem.

¹²Lâin quinye reheb nak teßx-oxlokßi li hilobâl cutan chokß retalil li contrato li xkabânu chi kibil kib nak lâin li Kâcuaß ninsantobresin reheb.

¹²Også mine sabbater gav jeg dem, så de skulde være til et tegn mellem mig og dem, forat de skulde vite at jeg er Herren, som helliger dem.

¹³Abanan eb laj Israel queßxkßetkßeti ribeb chicuu saß li chaki chßochß. Incßaß queßxbânu li cßaßru quinye reheb. Queßxtzßektâna lin chakßrab usta queßxnau nak riqßuin xbânunquil li cßaßru ninye cuânk xyußameb. Ut queßxmux ru li hilobâl cutan. Joßcan nak lâin quinye nak tincuisi lin joskßil saß xbêneb ut tinsach ruheb saß li chaki chßochß.

¹³Men Israels hus var gjenstridig mot mig i ørkenen; de fulgte ikke mine bud og forkastet mine lover, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem, og mine sabbater vanhelliget de grovelig. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem i ørkenen og gjøre ende på dem.

¹⁴Abanan incßaß quinsach ruheb xban nak incßaß quicuaj nak tâisîk lin lokßal xbaneb li xnînkal ru tenamit li queßiloc re nak quicuisiheb laj Israel aran Egipto.

¹⁴Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.

¹⁵Joßcan nak lâin quinbânu li juramento saß li chaki chßochß ut quinye nak incßaß tebincanab chi oc saß li naßajej li quinyechißi reheb, li naßajej li kßaxal châbil li na-el cuiß chi us li sahil echej. Aßan li kßaxal chßinaßus chiru chixjunil li naßajej.

¹⁵Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg ikke vilde la dem komme inn i det land som jeg hadde gitt dem, det land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land,

¹⁶Quinbânu li juramento aßan xban nak queßxtzßektâna lin chakßrab. Incßaß queßxbânu li cßaßru quinye. Queßxmux ban ru li hilobâl cutan. Ut queßxqßue xchßôleb chixlokßoninquil li jalanil dios.

¹⁶fordi de forkastet mine lover og ikke fulgte mine bud og vanhelliget mine sabbater; for deres hjerte fulgte deres motbydelige avguder.

¹⁷Usta ac xeßxbânu chixjunil aßan, abanan lâin quincuyeb xmâc. Quicuil xtokßobâl ruheb ut incßaß quinsach ruheb saß li chaki chßochß.

¹⁷Men jeg viste dem skånsel og ødela dem ikke; jeg gjorde ikke aldeles ende på dem i ørkenen.

¹⁸Nak cuanqueb saß li chaki chßochß lâin quinye reheb li ralal xcßajoleb: —Mêbânu li cßaßru nequeßxye lê naß êyucuaß. Mêbânu joß nequextakla cuiß. Ut mêmux êrib riqßuin xlokßoninquileb lix jalanil dios.

¹⁸Og jeg sa til deres barn i ørkenen: Følg ikke eders fedres bud og hold ikke deres lover og gjør eder ikke urene med deres motbydelige avguder!

¹⁹Lâin li Kâcuaß lê Dios. Cheqßuehak saß êchßôl li naxye saß lin chakßrab. Chebânuhak chi tzßakal li cßaßru ninye êre.

¹⁹Jeg er Herren eders Gud; følg mine bud og hold mine lover og gjør efter dem!

²⁰Cheqßuehak xlokßal lin hilobâl cutan li quinsantobresi chokß retalil chokß cue ut chokß êre ajcuiß lâex nak lâin lê Dios.

²⁰Og hellighold mine sabbater! De skal være til et tegn mellem mig og eder, forat I skal vite at jeg, Herren, er eders Gud.

²¹Abanan eb li ralal xcßajoleb queßxkßetkßeti ajcuiß ribeb chicuu. Queßxkßet lin chakßrab ut incßaß queßxbânu li cßaßru quinye, usta cuânk xyußam li ani naxbânu lin chakßrab. Queßxmux ru li hilobâl cutan. Joßcan nak lâin quinye nak tincuisi lin joskßil saß xbêneb nak cuanqueb saß li chaki chßochß.

²¹Men barna var gjenstridige mot mig; de fulgte ikke mine bud og holdt ikke mine lover, så de gjorde efter dem, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem; mine sabbater vanhelliget de. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem i ørkenen.

²²Abanan incßaß quinsach ruheb nak incßaß quicuaj nak tâisîk xlokßal lin cßabaß chiruheb li xnînkal ru tenamit li queßiloc re nak quicuisiheb chak laj Israel Egipto.

²²Men jeg drog min hånd tilbake og gjorde det jeg gjorde, for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.

²³Joßcan nak lâin quinbânu li juramento nak cuanqueb saß li chaki chßochß ut quinye nak tinjeqßuiheb yalak bar saß eb li xnînkal ru tenamit.

²³Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg vilde sprede dem blandt hedningefolkene og strø dem ut i landene,

²⁴Quinye chi joßcan xban nak incßaß queßxbânu li cßaßru quinye reheb. Queßxkßet lin chakßrab ut queßxmux ru li hilobâl cutan. Ut queßxlokßoniheb li jalanil dios li queßxlokßoni lix yucuaßeb.

²⁴fordi de ikke holdt mine lover, men forkastet mine bud og vanhelliget mine sabbater, og deres øine fulgte deres fedres motbydelige avguder.

²⁵Joßcan nak lâin quincanabeb chixbânunquil li chakßrab li moco us ta, li incßaß naqßuehoc yußam.

²⁵Derfor gav jeg dem også bud som ikke var gode, og lover som de ikke kunde leve ved.

²⁶Quincanabeb chixmuxbal ribeb riqßuin li mayej queßxqßue reheb li jalanil dios. Queßxqßue li xbên ralaleb chokß xcßatbil mayej. Quincanabeb chixbânunquil chi joßcan re nak teßxucuak ut teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß.

²⁶Jeg lot dem bli urene ved sine offergaver, idet de lot alt som åpner mors liv, gå igjennem ilden, så jeg kunde ødelegge dem, forat de skulde kjenne at jeg er Herren.

²⁷At ralal cuînk, tâye reheb laj Israel nak lâin li Kâcuaß Dios ninye chi joßcaßin: Joßcan ajcuiß lê xeßtônil yucuaß quineßxtzßektâna nak queßxkßetkßeti ribeb chicuu.

²⁷Tal derfor til Israels hus, menneskesønn, og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Også dermed hånte eders fedre mig at de viste troløshet mot mig;

²⁸Lâin quincßameb saß li châbil naßajej li quinyechißi reheb. Nak queßril li tzûl li najt xteram ut eb li cheß li nînk xmu, queßxqßue xmayejeb aran. Queßxchikß injoskßil nak queßxqßue lix cßatbil mayej ut queßxqßue li vino chokß xmayej ut queßxqßue ajcuiß li sununquil pom.

²⁸jeg førte dem inn i det land som jeg med løftet hånd hadde svoret å ville gi dem; men så snart de så en høi bakke eller et løvrikt tre, ofret de der sine slaktoffer og bar der frem sine harmelige offergaver; dit kom de med sin søte offerduft, og der utøste de sine drikkoffer.

²⁹Ut lâin quinye reheb: —¿Cßaß na-oc cuiß li naßajej li najt xteram li nequexxic cuiß?— Ut chalen anakcuan Bama nequeßxye re li naßajej aßan.

²⁹Da sa jeg til dem: Hvad er disse offerhauger, siden I søker til dem? - Og allikevel kalles de offerhauger den dag idag.

³⁰Joßcan nak tâye reheb laj Israel nak lâin li Kâcuaß Dios ninye: ¿Ma toj têmux êrib joß queßxbânu lê naß êyucuaß? ¿Ma têlokßoniheb li jalanil dios joß queßxbânu eb aßan?

³⁰Si derfor til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Hvad? I gjør eder urene på samme vis som eders fedre og driver hor med deres vederstyggeligheter;

³¹Chalen anakcuan nequemux êrib riqßuin xlokßoninquileb li jalanil dios ut nequeqßue lê cocßal chokß cßatbil mayej. Ut chirix aßan nequexchal chixsicßbal ênaßleb cuiqßuin. Lâin li yoßyôquil Dios ninye êre nak lâin incßaß tinsume li cßaßru nequepatzß.

³¹når I bærer frem eders gaver og lar eders barn gå gjennem ilden, gjør I eder ennu den dag idag urene ved alle eders motbydelige avguder - og jeg skulde la mig spørre av eder, Israels hus? Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg lar mig ikke spørre av eder.

³²Lâex nequeye nak têraj cuânc joß eb li xnînkal ru tenamit li nequeßxlokßoni li cheß ut li pec. Abanan incßaß tâcßulmânk joß nequecßoxla lâex.

³²Og aldri skal det skje det som kommer eder i sinne, når I sier: Vi vil være som hedningene, som folkene rundt om i landene; vi vil dyrke tre og sten.

³³Lâin li yoßyôquil Dios ninye êre nak relic chi yâl lâin tintaklânk chi cau saß êbên lâex ut saß joskßil.

³³Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg vil regjere over eder med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.

³⁴Riqßuin xnimal incuanquil ut riqßuin lin joskßil lâin texcuisi saß eb li tenamit li quexinjeqßui cuiß ut tinchßutub cuißchic êru.

³⁴Og jeg vil føre eder ut fra de folk og samle eder fra de land som I nu er spredt i, med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.

³⁵Lâin texincßam saß li chaki chßochß li cuan nachß riqßuineb li jalan tenamit. Ut aran tinrakok âtin saß êbên.

³⁵Og jeg vil føre eder til folkenes ørken, og der vil jeg gå i rette med eder, åsyn til åsyn;

³⁶Lâin tinrakok âtin saß êbên joß nak quinrakoc âtin saß xbêneb lê xeßtônil yucuaß saß li chaki chßochß li cuan saß xcuênt Egipto. Lâin li nimajcual Dios ninyehoc re aßin.

³⁶likesom jeg gikk i rette med eders fedre i ørkenen ved Egyptens land, således vil jeg gå i rette med eder, sier Herren, Israels Gud.

³⁷Lâin texinqßue chi cuânc rubel incuanquil ut texinpuersi chixbânunquil li cßaßru xkaye nak xkabânu li contrato.

³⁷Og jeg vil la eder gå forbi under hyrdestaven, og jeg vil føre eder inn i paktens bånd,

³⁸Lâin tincuisiheb saß êyânk li incßaß nequeßraj abînc chicuu, li nequeßxkßetkßeti ribeb ut nequeßxbânu li mâusilal. Tincuisiheb saß eb li naßajej li cuanqueb cuiß anakcuan. Abanan incßaß tincanabeb chi oc saß lê naßaj lâex aj Israel. Riqßuin aßan têqßue retal nak lâin li Kâcuaß.

³⁸og jeg vil skille ut fra eder de gjenstridige og dem som er falt fra mig; fra deres utlendighets land vil jeg føre dem ut, men til Israels land skal ingen av dem komme, og I skal kjenne at jeg er Herren.

³⁹Li Kâcuaß li nimajcual Dios naxye chi joßcaßin êre lâex aj Israel: Ayukex chêjunilex ut cßanjelankex chiruheb lê jalanil dios. Abanan tâcuulak xkßehil nak lâex têbânu li cßaßru tinye êre ut incßaß chic têmux ru lin santil cßabaß riqßuin lê mayej li nequeqßue chiruheb li jalanil dios.

³⁹Og I, Israels hus! Så sier Herren, Israels Gud: Gå avsted, dyrk hver sine motbydelige avguder! Men siden skal I sannelig høre på mig og ikke mere vanhellige mitt hellige navn ved eders gaver og ved eders motbydelige avguder.

⁴⁰Abanan mokon chêjunilex lâex aj Israel tinêlokßoni saß lin santil naßajej saß li tzûl Sión li cuan aran Israel. Tâsahokß inchßôl êriqßuin xban nak chêjunilex texcßanjelak chicuu. Lâin tinye êre nak têcßam lê mayej chicuu ut lâin tincßul. Têcßam chak cue li xbên ru lê racuîmk ut li cßaßru lokß chêru.

⁴⁰For på mitt hellige berg, på Israels høie berg, sier Herren, Israels Gud, der skal hele Israels hus, alle som er i landet, tjene mig; der vil jeg ha behag i dem, og der vil jeg spørre efter eders offergaver og efter den førstegrøde som I bærer frem av alt det I helliger.

⁴¹Texincßul joß li sununquil ban nak texcuisi saß eb li jalan tenamit li quexinjeqßui cuiß. Ut lâin tincßutbesi lin santilal saß êyânk chiruheb li xnînkal ru tenamit.

⁴¹For den søte dufts skyld vil jeg ha velbehag i eder, når jeg fører eder ut fra de folk og samler eder fra de land som I nu er spredt i, og åpenbarer min hellighet på eder for hedningefolkenes øine.

⁴²Lâex têqßue retal nak lâin li Kâcuaß nak texincßam saß lê naßaj lâex aj Israel. Aßan li naßajej li quinyechißi reheb lê xeßtônil yucuaß nak quintaksi li cuukß ut quinbânu li juramento.

⁴²Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg fører eder til Israels land, til det land som jeg med løftet hånd har svoret å ville gi eders fedre.

⁴³Ut tânak saß êchßôl li mâusilal li quilajêbânu nak quemux êrib. Lâex ajcuiß xicß têril êrib riqßuin li mâusilal li nequebânu.

⁴³Og der skal I komme i hu eders ferd og alle de gjerninger som I har gjort eder urene med, og I skal vemmes ved eder selv for alle de onde gjerninger som I har gjort.

⁴⁴Lâex aj Israel têqßue retal nak lâin li Kâcuaß ninbânu usilal êre. Mâcuaß xban nak châbilex nak ninbânu usilal êre. Xebânu ban li mâusilal. Ninbânu usilal êre re nak tâqßuehekß xlokßal lin cßabaß, chan li nimajcual Dios.

⁴⁴Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg gjør således med eder, for mitt navns skyld og ikke efter eders onde ferd og eders skamløse gjerninger, Israels hus, sier Herren, Israels Gud.

⁴⁵Li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

⁴⁵Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

⁴⁶—At ralal cuînk, ilon saß li sur. Ut saß incßabaß lâin tâye resil li raylal li tâchâlk saß xbêneb li qßuicheß li cuan aran.

⁴⁶Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot syd og prek mot Syden og spå mot skoglandet i syd*! / {* d.e. mot Jerusalem og Juda (ESK 21, 2), som for profeten i Kaldea lå mot syd.}

⁴⁷Tâye chi joßcaßin re li qßuicheß li cuan saß li sur: Abihomak li râtin li Dios. Li nimajcual Dios xye: Lâin oc cue chixlochbal li xam li tâcßatok re chixjunileb li cheß, li rax rax ru joß ajcuiß li chaki. Incßaß târûk xchupbal li xam. Tâticlâk saß li sur ut tâcuulak toj saß li norte. Ut chixjunileb teßrecßa lix tikcual.

⁴⁷Og si til Sydens skog: Hør Herrens ord! Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg tender en ild i dig, og den skal fortære hvert friskt tre og hvert tørt tre i dig; den luende ild skal ikke utslukkes, men alle ansikter fra syd til nord skal bli forbrent ved den.

⁴⁸Ut chixjunileb li cristian teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß quinlochßoc re ut mâ ani târûk tâchupuk re, chan.Ut lâin ra quicuecßa ut quinye re: —At nimajcual Dios, chixjunileb nequeßxye nak li cßaßru ninye, aßan jaljôquil ru âtin ut incßaß nequeßxtau ru, chanquin.

⁴⁸Og alt kjød skal se at jeg, Herren, har tendt den; den skal ikke utslukkes.

⁴⁹Ut lâin ra quicuecßa ut quinye re: —At nimajcual Dios, chixjunileb nequeßxye nak li cßaßru ninye, aßan jaljôquil ru âtin ut incßaß nequeßxtau ru, chanquin.

⁴⁹Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! De sier om mig: Han taler jo bare i lignelser!