¹Ut li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

¹Da kom Herrens ord til mig, og det lød så:

²—At ralal cuînk, ilon cuan cuiß li tenamit Jerusalén ut tâye resil reheb li raylal li tâchâlk saß xbên lin templo ut saß xbêneb ajcuiß laj Israel.

²Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot Jerusalem og prek mot helligdommene og spå mot Israels land!

³Tâye reheb chi joßcaßin: Aßan aßin li naxye li Kâcuaß: Lâin xicß chic nequexcuil. Lâin tincuisi lin chßîchß saß li rochoch ut tinsach ruheb li tîc xchßôleb joß eb ajcuiß li yibru xnaßlebeb.

³Og si til Israels land: Så sier Herren: Se, jeg kommer over dig og drar mitt sverd av skjeden, og jeg vil utrydde både rettferdige og ugudelige i dig.

⁴Joßcan nak lâin tinsach ruheb chixjunileb li tîqueb xchßôl joß eb ajcuiß li yibru xnaßlebeb. Tâticlâk chak saß li sur ut tâcuulâk toj saß li norte.

⁴Fordi jeg vil utrydde både rettferdige og ugudelige i dig, derfor skal mitt sverd fare ut av skjeden mot alt kjød, fra syd til nord.

⁵Ut chixjunileb teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß xincuisi lin chßîchß saß li rochoch ut incßaß chic tinxoc saß xnaßaj.

⁵Og alt kjød skal kjenne at jeg, Herren, har draget mitt sverd av skjeden; det skal ikke mere vende tilbake.

⁶Joßcan nak tatyâbak, at ralal cuînk, xban xrahil âchßôl chiruheb. Yâban chi kßaxal ra saß âchßôl.

⁶Men du, menneskesønn, skal sukke så det bryter i dine lender; i sår verk skal du sukke for deres øine.

⁷Nak teßxpatzß âcue cßaßut nak yôcat chi yâbac, lâat tâye reheb, “Yôquin chi yâbac xban resil li raylal li châlc re.” Nak têrabi resil lâex, cßajoß nak texxucuak. Mâcßaßak chic xmetzßêu lê rok êrukß. Sicsotkex aj chic xban êxiu ut chixjunilex tâchßinânk êchßôl. Cuulac re xkßehil. Relic chi yâl tâcßulmânk, chan li nimajcual Dios.

⁷Og når de da sier til dig: Hvorfor sukker du? - da skal du svare: Over en tidende; for den kommer, og da skal hvert hjerte smelte og alle hender synke og hver ånd bli sløv og alle knær bli som vann; se, det kommer, og det skal skje, sier Herren, Israels Gud.

⁸Li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

⁸Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

⁹—At ralal cuînk, tâye resil li cßaßru tâcßulmânk. Tâye: Joßcaßin xye li Kâcuaß li nimajcual Dios. Li chßîchß ac kßesnanbil. Ac cauresinbil chi us.

⁹Menneskesønn! Spå og si: Så sier Herren: Si: Et sverd, et sverd er hvesset, og slipt er det og.

¹⁰Li chßîchß aßin ac cauresinbil re camsînc. Kßesnanbil ut nalemtzßun. Eb li cualal incßajol queßxtzßektâna lix kßusbaleb. ¿Ma tâsahokß ta biß xchßôleb riqßuin li xinye?

¹⁰Til å slakte er det hvesset, til å lyne er det slipt. Eller skulde vi glede oss, du min sønns stamme* som forakter alt tre**? / {* d.e. Israels folk.} / {** d.e. all tukt; ESK 21, 13.}

¹¹Li chßîchß kßesnanbil re ut cauresinbil re tâkßaxtesîk saß rukß li ani tâcamsînk reheb.

¹¹Det skulde slipes for å tas i hånd; det er hvesset dette sverd, og det er slipt for å gis i en drapsmanns hånd.

¹²At ralal cuînk, chatyâbak chi cau xban nak eb lin tenamit, aßaneb li teßsachekß ruheb xban li chßîchß aßan. Chixjunileb li tenamit, joß eb ajcuiß li cuanqueb xcuanquil teßsachekß ruheb. Joßcan nak ten re lâ chßôl xban li raylal li châlc re.

¹²Skrik og hyl, menneskesønn! For det kommer over mitt folk, det kommer over alle Israels fyrster; de blir overgitt til sverdet sammen med mitt folk. Derfor slå dig på lenden!

¹³Lâin tinyal rixeb laj Judá. ¿Ma târûk ta biß teßxcuy li raylal? Relic chi yâl tâsachekß ru lix cuanquilaleb, chan li nimajcual Dios.

¹³For en prøvelse er for hånden, og hvad skulde den ramme, om ikke den stamme som forakter tukt? sier Herren, Israels Gud.

¹⁴At ralal cuînk, tâye resil li cßaßru tâcßulmânk. Tâpokßpokßi lâ cuukß re nak laj camsinel tixtiquib camsînc. Chexcßulak cuibak oxibak sut li raylal aßin. Aßan aßin li chßîchß li tâcamsînk reheb chixjunileb yalak bar cuânkeb. Mâ jun reheb teßcolekß.

¹⁴Og du menneskesønn, spå og slå hendene sammen! Dobbelt, ja tredobbelt kommer sverdet, det sverd som slår mange ihjel, dette sverd som slår den store* ihjel, det som truer dem på alle kanter. / {* d.e. kongen; ESK 21, 25.}

¹⁵Cßajoß nak teßxucuak xban li chßîchß. Nabaleb li teßcamsîk xban. Saß chixjunileb li oquebâl teßril li chßîchß. Cßajoß nak nalemtzßun. Cauresinbil re tâcamsînk.

¹⁵Forat hjertene skal smelte og anstøtene bli mange, setter jeg et blinkende sverd mot alle dets* porter; akk, det er gjort til å lyne, skjerpet til å slakte. / {* Jerusalems.}

¹⁶Li chßîchß aßan li tâcamsînk reheb li cuanqueb saß li nim ut aßan ajcuiß tâcamsînk reheb li cuanqueb saß li tzße. Aßan tâcamsînk reheb yalak bar cuanqueb.

¹⁶Ta dig sammen og hugg til høire! Vend dig og hugg til venstre! Dit hvor din egg er bestemt!

¹⁷Lâin tinpokßpokßi li cuukß ut tâcubêk lin joskßil. Lâin li nimajcual Dios ninyehoc re aßin.

¹⁷Også jeg vil slå hendene sammen og stille min harme; jeg, Herren, har talt.

¹⁸Li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

¹⁸Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹⁹—At ralal cuînk, tâqßue retalil cuib li be li teßnumekß cuiß lix reyeb laj Babilonia riqßuin lix chßîchß. Li cuib chi be teßticlâk saß jun chi naßajej. Tâqßue retalil saß li xâla be cßaßru tenamitil naxic cuiß li junjûnk chi be.

¹⁹Og du menneskesønn, gjør dig to veier, som kongen av Babels sverd kan fare frem på! Fra ett land skal de begge gå ut, og du skal risse en hånd* - risse den ved begynnelsen av veien til hver by! / {* som veiviser.}

²⁰Jun li be tâxic saß li tenamit Rabá lix naßajeb li ralal xcßajol laj Amón. Ut li jun chic tâxic saß li tenamit Jerusalén li cauresinbil re pletic. Aßan lix tenamiteb li ralal xcßajol laj Judá.

²⁰En vei skal du gjøre som sverdet kan fare frem på til Rabba i ammonittenes land, og en til Juda, inn i Jerusalem, den faste by.

²¹Lix reyeb laj Babilonia tixxakab rib saß xâla be ut incßaß tixnau bar cuan li be tâxic cuiß. Tixkßehi riqßuin lix tzimaj ut tâpatzßok riqßuineb lix dios. Ut tâkßehînk riqßuin lix sâseb li xul li quixmayeja re tixnau bar cuan li be tâxic cuiß.

²¹For Babels konge står på veiskjellet, ved begynnelsen av de to veier, for å la sig spå; han ryster pilene, han spør husgudene, han ser på leveren.

²²Nak tixkßehi tâcßutekß chiru nak tâxic Jerusalén li cuan saß lix nim ukß. Aran tixyîb lix naßajeb re teßxsut rix li tenamit. Ut teßxyîb ajcuiß lix cßanjelebâl ut lix taklebâl re teßoc cuiß saß li tenamit ut teßxchap. Li rey tixjap re, re nak eb li soldados teßoc chi pletic ut teßxtiquib xcamsinquileb li tenamit.

²²I sin høire hånd får han loddet: Jerusalem; der skal han stille op murbrekkere, åpne munnen til krigsskrik, lufte røsten med hærrop - stille op murbrekkere mot portene, kaste op en voll og bygge skanser.

²³Eb li cuanqueb Jerusalén incßaß teßxpâb nak oqueb re chi pletic eb laj Babilonia xban nak queßxbânu li contrato riqßuineb. Abanan lix yâlal aßin, aßan re nak tâjulticokß reheb li mâc li queßxbânu ut re ajcuiß xcßutbal chiruheb nak teßchapekß.

²³Men dette er i deres* øine bare en tom spådom; de har jo de helligste eder**. Men han*** minner om deres misgjerning, forat de skal gripes. / {* jødenes.} / {** de mener sig på grunn av Herrens eder sikre; MIK 3, 11. JER 7, 4.} / {*** Herren.}

²⁴Joßcan nak lâin li nimajcual Dios ninye: —Chêru nacßutun nak cuan lê mâc. Riqßuin chixjunil li nequebânu nacßutun lê mâc. Xban nak xekßetkßeti êrib, joßcan nak texchapekß.

²⁴Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Fordi I selv minner om eders misgjerning, idet eders overtredelser åpenbares, så eders synder viser sig i alle eders gjerninger - fordi jeg således blir minnet om eder, skal I gripes med hånden.

²⁵Lâat lix reyeb laj Israel, incßaß us lâ naßleb. Xamux âcuib xban li mâusilal xabânu. Xcuulac xkßehil nak tâtoj rix lâ mâc xban nak xnumta lâ mâusilal.

²⁵Og du dødsdømte, du ugudelige, du Israels fyrste, hvis dag er kommet når den misgjerning er skjedd som fører til undergang!

²⁶Lâin li nimajcual Dios ninye âcue: —Isi lâ corona li cuan saß âjolom, joß ajcuiß li tßicr li nacatzßap cuiß âjolom. Anakcuan tâjalâk chixjunil. Li mâcßaß xcuanquil tâqßuehekß xcuanquil, ut li cuan xcuanquil tâisîk xcuanquil.

²⁶Så sier Herren, Israels Gud: Ta huen bort og løft kronen av! Det som nu er, skal ikke være mere; det lave skal ophøies, og det høie skal fornedres.

²⁷Tâosokß chixjunil. Lâin tinpoß ru chixjunil. Ut incßaß chic tâyîbâk toj saß li cutan nak tâchâlk li jun li quinqßue xcuanquil chi rakoc âtin. Saß li cutan aßan lâin tinkßaxtesi saß rukß li cßanjel aßan.

²⁷Jeg vil vende op ned, op ned, op ned på det som er; heller ikke ved dette skal det bli, inntil han kommer hvem retten tilhører*, og jeg gir ham den. / {* d.e. Messias; 1MO 49, 10.}

²⁸Lâat, at ralal cuînk, tâye resil li cßaßru tâuxmânk. Tâye: Joßcaßin xye li nimajcual Dios chêrix lâex li ralal xcßajol laj Amón. Lâex li nequexhoboc reheb laj Israel. Li chßîchß ac isinbil chak saß li rochoch. Kßesnanbil re ut nalemtzßun. Ac cauresinbil re tâcamsînk.

²⁸Og du menneskesønn, spå og si: Så sier Herren, Israels Gud, om Ammons barn og om deres hånsord*: Du skal si: Et sverd, et sverd er draget, slipt til å slakte, til å fortære, til å lyne, / {* ESK 25, 3.}

²⁹Eb li visión li nequeril moco yâl ta ut li cßaßru nequekßehi ticßtiß. Numtajenak lê mâusilal ut incßaß us lê naßleb. Abanan cuulac re xkßehil nak têtoj rix lê mâusilal nak texcamsîk chi chßîchß.

²⁹mens de skuer falske syner for dig og spår dig løgn, for å legge dig ved siden av de ihjelslåtte ugudeliges halser*, hvis dag er kommet når den misgjerning er skjedd som fører til undergang. / {* d.e. for å slå eder ihjel sammen med de ugudelige i Juda.}

³⁰Xocomak lê chßîchß saß li rochoch, lâex aj Amón. Lâin tinrakok âtin saß êbên saß li naßajej li quexyoßla cuiß, saß li naßajej li cuanquex cuiß.

³⁰Stikk sverdet i skjeden igjen! På det sted hvor du blev skapt, i det land hvorfra du er oprunnet, der vil jeg dømme dig.

³¹Lâex têqßue retal nak lâin tincuisi lin joskßil saß êbên. Chanchan jun li xam li yô chêcßatbal. Texinkßaxtesi saß rukßeb li cuînk li kßaxal joskßeb, li nequeßrahobtesin, ut teßxsach êru.Lâex tex-osokß saß li xam ut lê quiqßuel tâhoyekß saß lê naßaj. Ut mâ ani chic tâjulticânk êre xban nak lâin li Kâcuaß Dios ninyehoc re aßin.—

³¹Og jeg vil utøse min harme over dig, min vredes ild vil jeg la lue mot dig, og jeg vil gi dig i ville menneskers hånd, som er mestere i å ødelegge.

³²Lâex tex-osokß saß li xam ut lê quiqßuel tâhoyekß saß lê naßaj. Ut mâ ani chic tâjulticânk êre xban nak lâin li Kâcuaß Dios ninyehoc re aßin.—

³²Du skal bli til føde for ilden, ditt blod skal bli utøst i ditt land, ingen skal mere komme dig i hu; for jeg, Herren, har sagt det.