¹Li Kâcuaß quixye cue:

¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²—At ralal cuînk, bicha li bich re rahil chßôlej chirixeb laj Tiro.

²Og du menneskesønn! Stem i en klagesang over Tyrus!

³Li tenamit Tiro cuan chire li palau. Eb li cuanqueb Tiro nequeßyacoc riqßuin nabal chi tenamit li cuanqueb chire li palau. Tâye reheb laj Tiro nak lâin li nimajcual Dios ninye chi joßcaßin: Lâex aj Tiro nequeye nak cßajoß lê chßinaßusal ut nequeye ajcuiß nak tzßakal êre êru.

³Si til Tyrus, som bor ved havets innløp, som handler med folkene på mange kyster: Så sier Herren, Israels Gud: Tyrus! du sier: Jeg er fullkommen i skjønnhet.

⁴Kßaxal nim êcuanquil saß xbêneb li nequeßcßanjelac saß li palau. Chanchanex jun li nimla jucub yîbanbil chi chßinaßus.

⁴Midt i havet er dine landemerker; dine bygningsmenn gjorde din skjønnhet fullkommen.

⁵Chixjunil li cheß li quicßanjelac nak quiyîbâc li jucub, aßan chaj li quicßameß chak saß li tzûl Senir. Li cheß li nachapoc re lix tßicrul, aßan chacalteß li quicßameß chak Líbano.

⁵Av cypresser fra Senir bygget de begge dine plankesider; sedrer fra Libanon hentet de for å gjøre mast på dig.

⁶Ut eb li cheß re xberesinquil li jucub queßyîbâc riqßuin li ji li quicßameß chak Basán. Ut li cheß li yîbanbil cuiß li tem, aßan chaj li quicßameß chak Quitim. Qßuebil lix sahob ru li tem riqßuin marfil.

⁶Av eker fra Basan gjorde de dine årer; dine rorbenker gjorde de av elfenben innlagt i buksbom fra Kittims øer.

⁷Li nimla tßicr li naberesin re yîbanbil riqßuin li châbil tßicr lino li cuan xsahob ru. Quicßameß chak Egipto. Li bandera yîbanbil riqßuin li châbil tßicr azul ut púrpura li quicßameß chak saß li tenamit Elisa li cuan chire li palau.

⁷Fint utsydd lin fra Egypten var det du foldet ut som ditt flagg; blått og purpurrødt tøi fra Elisa-øene var ditt soltelt.

⁸Eb li nequeßchßeßoc re li cheß li naberesin re li jucub queßchal chak saß eb li tenamit Sidón ut Arvad. Eb li cuînk aj Tiro li cuanqueb xnaßleb, aßaneb li nequeßjaloc re lix be.

⁸Folk fra Sidon og Arvad var dine rorskarer; de kloke menn som fantes hos dig, Tyrus, var dine styrmenn.

⁹Cuanqueb saß li jucub li cuînk li queßchal chak Gebal re nak teßxyîb li jucub nak tâpoßekß. Ut eb li nequeßchal saß jalan jucub queßcuulac êriqßuin chi yacoc.

⁹Gebals eldste og dets kloke menn var hos dig og bøtte dine brøst; alle havets skib og sjøfolk var hos dig og handlet med dig.

¹⁰Eb li cuînk re Persia, Lud ut Fut queßcßanjelac saß xyânkeb lê soldado. Queßxtßuyub chiru li tzßac lix puniteb ut lix chßîchßeb re xcolbal re xchßôleb. Ut xbaneb aßan quiqßueheß êlokßal.

¹⁰Menn fra Persia og Lud og Put gjorde krigstjeneste i din hær; skjold og hjelm hengte de op i dig, de gav dig glans.

¹¹Eb li cuînk re Arvad queßcßacßalen saß xbên li tzßac li sutsu cuiß li tenamit. Ut eb li cuînk re Gamad queßcßacßalen saß eb li cab li najt xteram. Ut queßxtßuyub chiru li tzßac lix chßîchßeb re xcolbal re xchßôleb. Ut xbaneb aßan quicßutun lê chßinaßusal.

¹¹Arvads sønner stod med din egen hær på dine murer rundt omkring og djerve menn på dine tårn; sine skjold hengte de op på dine murer rundt omkring; de gjorde din skjønnhet fullkommen.

¹²Eb laj Tarsis queßyacoc êriqßuin xban nak cuan nabal cßaßru êre. Queßxjal li cßaßru êre riqßuin li plata, ut li cacuil chßîchß hierro joß ajcuiß li kßunil chßîchß ut li plomo.

¹²Tarsis handlet med dig fordi du var rik på alle slags gods; med sølv, jern, tinn og bly betalte de dine varer.

¹³Eb laj Javán, eb laj Tubal ut eb laj Mesec queßyacoc êriqßuin. Queßxjal li cßaßru êre riqßuineb li lokßbil môs ut li secß yîbanbil riqßuin bronce.

¹³Javan, Tubal og Mesek var dine kremmere; med mennesker* og kobberkar betalte de dine varer. / {* d.e. træler.}

¹⁴Joßcaneb ajcuiß laj Togarma queßyacoc êriqßuin. Ut queßxjal li cßaßru êre riqßuineb li cacuây re trabajic ut re pletic joß eb ajcuiß li mûl.

¹⁴Togarma-folket betalte dine varer med vognhester og ridehester og mulesler.

¹⁵Eb laj Dedán ut eb li cuanqueb chire li palau queßyacoc êriqßuin. Queßxjal li cßaßru êre riqßuin li marfil ut li cheß ébano.

¹⁵Dedans sønner var dine kremmere; mange kystland mottok varer av din hånd, elfenben og ibenholt gav de dig til betaling.

¹⁶Eb laj Edom queßyacoc ajcuiß êriqßuin xban nak cuan nabal cßaßru êre. Queßxjal li cßaßru êre riqßuin li tßicr púrpura, li châbil tßicr lino, li akßej cuan xsahob ru, ut li châbil pec perla, ut coral joß ajcuiß li rubíes.

¹⁶Syria handlet med dig fordi du var rik på alle slags kunstarbeider; med karfunkler, purpur og utsydd tøi og fint lin og koraller og rubiner betalte de dine varer.

¹⁷Eb laj Judá ut eb laj Israel queßyacoc êriqßuin. Queßxjal li cßaßru êre riqßuin li trigo li nachal saß eb li tenamit Minit ut Panag. Queßxjal ajcuiß riqßuin li xyaßal cab, li aceite olivo ut li sununquil ban.

¹⁷Juda og Israels land var dine kremmere; med hvete fra Minnit og søte kaker og honning og olje og balsam betalte de dine varer.

¹⁸Eb laj Damasco queßyacoc êriqßuin xban nak cuan nabal cßaßru êre ut biomex. Queßxjal li cßaßru êre riqßuin li vino li nachal chak Helbón ut li saki lana li nachal chak Zahar.

¹⁸Damaskus handlet med dig fordi du var rik på alle slags kunstarbeider, på allslags gods; de kom med vin fra Helbon og hvit ull.

¹⁹Eb laj Dan ut eb laj Javán queßyacoc êriqßuin. Queßxjal li cßaßru êre riqßuin li cßaßru yîbanbil riqßuin hierro, ut riqßuin li sununquil ban, ut li châbil mirra.

¹⁹Vedan og Javan fra Usal betalte dine varer, så skinnende jern, kassia og kalmus kom i din handel.

²⁰Eb laj Dedán queßxjal li cßaßru êre riqßuin li châbil tßicr li nequeßxqßue saß li carruaje.

²⁰Dedan handlet med dig med dekkener til å ride på.

²¹Eb laj Arabia ut eb li cuanqueb xcuanquil aran Cedar queßyacoc êriqßuin. Queßxjal li cßaßru êre riqßuin li cocß carner ut li têlom carner ut li têlom chibât.

²¹Arabia og alle Kedars fyrster mottok varer av din hånd; med lam og værer og bukker handlet de med dig.

²²Eb laj Sabá ut eb laj Raama queßyacoc ajcuiß êriqßuin. Queßxjal li cßaßru êre riqßuin li sununquil ban, li châbil pec terto xtzßak, ut li oro.

²²Sjebas og Ramas kremmere var dine kremmere; med beste slag av allehånde velluktende urter og med allehånde kostbare stener og gull betalte de dine varer.

²³Eb laj Harán, eb laj Cane, eb laj Edén, eb laj Sabá, eb laj Asiria ut eb laj Quilmad queßyacoc ajcuiß êriqßuin.

²³Karan og Kanne og Eden, Sjebas kremmere, Assur og Kilmad handlet med dig;

²⁴Queßxjal li cßaßru êre riqßuin li tßicr azul cßajoß xchßinaßusal, li tßicr li qßuebil xsahob ru, li châbil nokß qßuila pây xbonol li tzulbil ut li caxon xnaßaj li tßicr yîbanbil riqßuin li cheß chacalteß.

²⁴de handlet med dig med prektige klær, med kapper av purpurfarvede og utsydde tøier og med hele skatter av tvunnet, mangefarvet garn, med tvunne og sterke snorer på ditt marked.

²⁵Nequeßchal nequeßxic li nînki jucub re Tarsis chixcßambal li cßaßru êre. Cßajoß nak quexbiomoß. Chanchanex jun li nimla jucub kßaxal nabal li rîk.

²⁵Tarsis-skib var dine karavaner, de drev din handel, og du blev fylt og overmåte rik, der du lå midt ute i havet.

²⁶Tâsachekß êru. Chanchan nak tâcßamekß li jucub saß xyi li palau xbaneb laj chßeßol re. Ut li cacuil ikß li nachal saß li este tixjori li jucub saß xchamal li palau.

²⁶På store vann førte dine rorskarer dig ut - østenvinden knuser dig midt i havet.

²⁷Saß li cutan nak tex-osokß talajeßosokß chixjunil li cßaßru cuan êre. Tâsachekß saß li haß lê biomal ut lê cßay. Teßsachekß ruheb chixjunileb lê jucub ut eb laj chßeßol reheb joß eb ajcuiß li nequeßjaloc xbe li jucub ut eb li nequeßyîban re. Ut teßosokß ajcuiß eb li soldado joß eb ajcuiß laj yaconel.

²⁷Ditt gods og dine varer, din handel, dine sjøfolk og dine styrmenn, de som bøter dine brøst, og de som driver din handel, alle de krigsmenn du har hos dig, og hele det mannskap du har ombord, skal falle midt ute i havet på den dag du faller.

²⁸Eb li tenamit li cuanqueb chire li palau sicsotkeb xbaneb xxiu nak teßrabi lix yâb xcuxeb chixjunileb li nequeßcßanjelac saß li jucub nak yôkeb chi osocß saß li palau.

²⁸Ved lyden av dine styrmenns skrik skal dine marker beve.

²⁹Eb li yôkeb chi cßanjelac saß eb li jalan jucub teßêlk saß li palau ut teßxic chi chßochßel.

²⁹Og de skal stige ut av sine skib, alle de som sitter ved årene, sjøfolkene og alle styrmenn på havet; de skal gå i land.

³⁰Teßxjap reheb chi yâbac chêrix chi kßaxal ra saß xchßôleb. Teßxqßue li poks saß xjolomeb ut teßxtolcßosi ribeb saß cha.

³⁰De skal bryte ut i jammerrop over dig, og de skal kaste støv på sine hoder og velte sig i asken.

³¹Teßxjo li rismal xjolomeb xban xrahil xchßôleb ut teßxqßue li kßes ru tßicr chirixeb. Teßyâbak chi kßaxal ra saß xchßôleb xban nak xsacheß êru.

³¹De skal rake sig skallet for din skyld og binde sekk om sig, og de skal gråte over dig i bitter sorg, med bitter veklage.

³²Nak yôkeb chi yâbac chêrix, teßxbicha li bich aßin re rahil chßôlejil ut teßxye: ¿Ani târûk xjuntakßêtanquil êriqßuin lâex aj Tiro, li xex-osoß saß li palau?

³²I sin jammer skal de stemme i en klagesang over dig og si: Hvem er lik Tyrus, den stad som nu er blitt taus, der den ligger midt ute i havet?

³³Nequeßsahoß xchßôl nabaleb li xnînkal ru tenamit chixcßulbal lê cßay nak nequetakla yalak bar. Xban lê biomal, nequeßbiomoß ajcuiß eb li rey li cuanqueb saß ruchichßochß.

³³Da dine varer kom inn fra havene, mettet du mange folkeslag; med alt ditt gods og alle dine varer gjorde du jordens konger rike.

³⁴Saß xkßehil nak tâsachekß êru saß li palau tâosokß chixjunil lê cßay saß li haß. Ut tâsachekß ruheb chixjunileb li nequeßcßanjelac chêru.

³⁴Nu, da du er knust og er sunket i havets dyp, er dine varer og hele ditt mannskap gått til grunne med dig.

³⁵Chixjunileb li cuanqueb chire li palau teßsachk xnaßlebeb nak teßril li cßaßru têcßul. Eb li rey teßoc xxiu ut sicsotkeb teßcanâk. Chiruheb tâcßutûnk nak yôk xxiuheb.Eb laj yaconel li cuânkeb saß li xnînkal ru tenamit teßsachk xchßôl ut teßxucuak chirilbal li cßaßru xeßxcßul. Tâsachekß êru ut incßaß chic texcuânk.—

³⁵Alle de som bor i kystlandene, skal forferdes over dig, og deres konger skal gyse med redsel i sine ansikter.

³⁶Eb laj yaconel li cuânkeb saß li xnînkal ru tenamit teßsachk xchßôl ut teßxucuak chirilbal li cßaßru xeßxcßul. Tâsachekß êru ut incßaß chic texcuânk.—

³⁶Kjøbmennene rundt om blandt folkene skal spotte over dig: En redsel er du blitt, og du er blitt borte - for evig tid.