¹Li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²—At ralal cuînk, tâye re lix reyeb laj Tiro nak lâin li nimajcual Dios ninye chi joßcaßin: Xban nak kßaxal nacanimobresi âcuib, nacaye saß âchßôl “Lâin diosin”. Nacaye nak lâat cßojcßôcat saß xcßojaribâl li Dios xban nak lâ tenamit sutsu xban li palau. Abanan lâat moco diosat ta. Yal cuînkat usta nacacßoxla nak cuan ânaßleb joß Dios.

²Menneskesønn! Si til Tyrus' fyrste: Så sier Herren, Israels Gud: Fordi ditt hjerte ophøier sig, og du sier: Jeg er en gud, jeg sitter på et gudesete midt ute i havet, enda du er et menneske og ikke nogen gud, men allikevel i ditt hjerte tykkes dig å være en gud -

³¿Ma lâat ta biß kßaxal cuan ânaßleb chiru laj Daniel? ¿Ma mâcßaß cßaßak re ru mukmu châcuu?

³ja, du er visere enn Daniel, intet lønnlig er skjult for dig;

⁴Xban nak cuan ânaßleb ut nacatau ru lix yâlal xaxoc nabal lâ biomal. Cuan nabal lâ oro ut lâ plata saß xnaßaj li cßaßru âcue.

⁴ved din visdom og forstand har du vunnet dig rikdom og samlet gull og sølv i dine skattkammer;

⁵Xban nak cuan ânaßleb nacanau lokßoc ut nacanau cßayînc. Joßcan nak kßaxal nabal lâ biomal. Ut xban lâ biomal xakßetkßeti âcuib.

⁵ved din store klokskap i handel har du øket din rikdom, og ditt hjerte ophøiet sig for din rikdoms skyld -

⁶Joßcan nak lâin li nimajcual Dios ninye aßin: Lâat nacajuntakßêta âcuib cuiqßuin ut nacacßoxla nak cuan ânaßleb âjunes.

⁶derfor sier Herren, Israels Gud, så: Fordi du i ditt hjerte tykkes dig å være en gud,

⁷Joßcan nak lâin tintaklaheb li xnînkal ru tenamit li kßaxal joskßeb chi pletic âcuiqßuin. Teßchâlk riqßuin xchßîchßeb chixsachbal lâ biomal ut lâ chßinaßusal ut teßrisi ajcuiß lâ lokßal.

⁷se, derfor lar jeg fremmede komme over dig, de grusomste blandt folkene, og de skal dra sine sverd mot din strålende visdom og vanhellige din glans.

⁸Lâat tatcâmk saß li palau. Kßaxal ra tâcßul nak tat-osokß saß li palau.

⁸I graven skal de støte dig ned, og du skal dø som de ihjelslåtte dør, midt ute i havet.

⁹Nak teßchâlk châcamsinquil, ¿ma toj tâye ta biß nak lâat dios? Lâat moco diosat ta. Yal cuînkat saß rukßeb li teßcamsînk âcue.

⁹Vil du vel da si til din banemann: Jeg er en gud, enda du er et menneske og ikke nogen gud, du som er i din drapsmanns vold?

¹⁰Lâat tatcâmk saß rukßeb li jalaneb xtenamit joß nak nequeßcam li incßaß nequeßpâban cue lâin li tzßakal Dios. Lâin li nimajcual Dios ninyehoc re aßin.—

¹⁰Som de uomskårne dør, skal du dø ved fremmedes hånd; for jeg har talt, sier Herren, Israels Gud.

¹¹Li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

¹¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹²—At ralal cuînk, bicha li bich aßin re rahil chßôlej chirix lix reyeb laj Tiro ut tâye: Li nimajcual Dios xye chi joßcaßin: Junxil lâat tzßakal âcue âcuu. Cßajoß lâ naßleb ut cßajoß lâ chßinaßusal.

¹²Menneskesønn! Stem i en klagesang over Tyrus' konge og si til ham: Så sier Herren, Israels Gud: Du som var seglet på den velordnede bygning, full av visdom og fullkommen i skjønnhet!

¹³Chanchan cuancat saß li naßajej Edén saß xnaßaj li racuîmk li Dios. Re xqßuebal âchßinaßusal cuan li tertôquil pec joß li cornerina, li topacio, li jaspe, li crisólito, li berilo, li ónice joß ajcuiß li safiro ut li carbunclo, li esmeralda, joß ajcuiß li oro. Ac cauresinbileb li pandero ut li xôlb re li cutan nak cat-oc saß lâ cuanquil.

¹³I Eden, Guds have, bodde du; kostbare stener dekket dig, karneol, topas og diamant, krysolitt, onyks og jaspis, safir, karfunkel og smaragd, og gull; dine trommer og fløiter var i fullt arbeid hos dig; den dag du blev skapt, stod de rede.

¹⁴Lâin catinxakab chirilbaleb li tenamit joß jun li ángel. Chanchan nak cuancat saß lin santil tzûl. Ut catbêc saß xyânkeb li pec li nalemtzßun.

¹⁴Du var en salvet kjerub med dekkende vinger, og jeg satte dig på det hellige gudefjell; der gikk du omkring blandt skinnende stener*. / {* funklende edelstener. 2MO 25, 20.}

¹⁵Tzßakal re ru cabânu nak cat-oc saß lâ cuanquil. Abanan catiquib xbânunquil li mâusilal.

¹⁵Ustraffelig var du i din ferd fra den dag du blev skapt, til det blev funnet urettferdighet hos dig.

¹⁶Kßaxal latzß âcuu chi cßayînc ut chi lokßoc ut riqßuin aßan catiquib xbânunquil li mâusilal ut catmâcob chicuu. Joßcan nak lâin catcuisi saß lin santil tzûl saß xyânkeb li pec li nequeßlemtzßun.

¹⁶Ved din store handel fyltes ditt indre med urett, og du syndet; så vanhelliget jeg dig og drev dig bort fra gudefjellet, og jeg gjorde dig til intet, du salvede kjerub, så du ikke mere fikk være blandt de skinnende stener.

¹⁷Cakßetkßeti âcuib xban lâ chßinaßusal ut capoß lâ naßleb xban lâ lokßal. Joßcan nak lâin catincut saß chßochß re nak chixjunileb li rey teßril li xutânal li xacßul.

¹⁷Ditt hjerte ophøiet sig for din skjønnhets skyld, du ødela din visdom på grunn av din glans; jeg kastet dig til jorden, jeg la dig ned for kongers åsyn, forat de skulde se på dig med lyst.

¹⁸Xban nak kßaxal quinumta li mâusilal cabânu ut xban nak incßaß catyacoc saß xyâlal, camux ruheb li naßajej li nequeßlokßonin cuiß. Joßcan nak lâin quinloch xxamlel lâ tenamit re nak tâsachekß ru chiruheb chixjunileb li tenamit. Junes cha chic quicana.

¹⁸Ved dine mange misgjerninger, ved din urettferdige handel vanhelliget du dine helligdommer. Derfor lar jeg ild gå ut fra dig, og den skal fortære dig; jeg gjør dig til aske på jorden for alle deres øine som ser dig.

¹⁹Queßsach xchßôleb chixjunileb li tenamit li queßxnau chanru nak catcuan junxil. Kßaxal ra cacßul. Quisacheß âcuu. Incßaß chic tatcuânk.

¹⁹Alle som kjente dig blandt folkene, er forferdet over dig; en redsel er du blitt, og du er blitt borte - for evig tid.

²⁰Li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

²⁰Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²¹—At ralal cuînk, ilon cuan cuiß li tenamit Sidón ut tâye resil li raylal li tâchâlk saß xbêneb laj Sidón.

²¹Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot Sidon og spå mot det

²²Tâye reheb: Joßcaßin xye li Kâcuaß li nimajcual Dios. Lâin yô injoskßil saß êbên lâex aj Sidón. Riqßuin li tinbânu tâqßuehekß inlokßal. Lâin tinrakok âtin saß êbên lâex aj Sidón ut riqßuin aßan têqßue retal nak lâin li Kâcuaß li nimajcual Dios ut tâcßutûnk lin santilal.

²²og si: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over dig, Sidon, og jeg vil forherlige mig i dig. Og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg holder dom over det og åpenbarer min hellighet på det.

²³Lâin tintakla caki yajel saß êbên. Yalak bar saß eb li be telajexcamsîk. Teßchâlk chêjun sutam eb li teßcamsînk êre. Ut teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß Dios.

²³Og jeg vil sende pest og blod over det på dets gater, og drepte menn skal falle der for et sverd som kommer over det fra alle kanter, og de skal kjenne at jeg er Herren.

²⁴Incßaß chic teßcßuluk raylal eb laj Israel xbaneb li cuanqueb chixjun sutam. Incßaß chic teßxcßul raylal xbaneb li tenamit aßan, li chanchaneb qßuix. Chi moco teßtzßektânâk chic xbaneb. Ut eb aßan teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß li nimajcual Dios.

²⁴Og ikke skal det for Israels hus mere være nogen stikkende torn eller brennende tistel blandt alle dem som bor rundt omkring dem, og som forakter dem, og de skal kjenne at jeg er Herren, Israels Gud.

²⁵Li Kâcuaß Dios quixye: —Lâin tinchßutub cuißchic ruheb laj Israel li quinjeqßui ruheb. Ut tincßut lin santilal chiruheb chixjunileb li xnînkal ru tenamit. Eb laj Israel teßcuânk cuißchic saß lix naßajeb li quinqßue re laj Jacob laj cßanjel chicuu.Ut aran teßcuânk laj Israel chi mâcßaßak xcßaßuxeb. Teßcablak cuißchic ut teßrau lix uvas. Ut mâ ani chic tâchßißchßißînk reheb xban nak lâin tinqßueheb chixtojbal lix mâqueb chixjunileb li tenamit li cuanqueb chixjun sutam li queßrahobtesin reheb lin tenamit. Ut eb aßan teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß lix Dioseb.—

²⁵Så sier Herren, Israels Gud: Når jeg samler Israels hus fra de folk som de er spredt iblandt, da vil jeg åpenbare min hellighet på dem for folkenes øine, og de skal bo i sitt land, det som jeg gav min tjener Jakob,

²⁶Ut aran teßcuânk laj Israel chi mâcßaßak xcßaßuxeb. Teßcablak cuißchic ut teßrau lix uvas. Ut mâ ani chic tâchßißchßißînk reheb xban nak lâin tinqßueheb chixtojbal lix mâqueb chixjunileb li tenamit li cuanqueb chixjun sutam li queßrahobtesin reheb lin tenamit. Ut eb aßan teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß lix Dioseb.—

²⁶og de skal bo trygt der og bygge hus og plante vingårder - de skal bo trygt, mens jeg holder dom over alle dem som bor rundt omkring dem, og som forakter dem, og de skal kjenne at jeg, Herren, er deres Gud.