¹Nak yô lajêb chihab kacßambal Babilonia, saß li cablaju xbe lix laje po, li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

¹I det tiende år, i den tiende måned, på den tolvte dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

²—At ralal cuînk, ilon cuan cuiß li tenamit Egipto ut tâye reheb resil li raylal li tâchâlk saß xbên lix reyeb laj Egipto ut saß xbêneb chixjunileb li tenamit.

²Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot Farao, Egyptens konge, og spå mot ham og mot hele Egypten!

³Tâye reheb: joßcaßin xye li Kâcuaß li nimajcual Dios. Yô injoskßil saß âbên lâat, at faraón, lix reyeb laj Egipto. Lâat chanchanat jun li nimla xul dragón xcßabaß li nacuan saß nimaß. Nacaye, “Li nimaß Nilo cue lâin. Lâin quinyîban re,” chancat.

³Tal og si: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over dig, Farao, Egyptens konge, du det store sjøuhyre, som ligger midt i dine strømmer, som sier: Mig tilhører min strøm, jeg har selv gjort den.

⁴Abanan lâin tinqßue li chßîchß saß lâ cue. Ut tinqßueheb li car li cuan saß eb li nimaß chi letzecß châcuix. Tatcuisi saß li nimaß nak toj cuânkeb li car chi letzlôqueb châcuix.

⁴Jeg vil legge kroker i dine kjever og la fiskene i dine strømmer henge fast i dine skjell, og jeg vil dra dig op av dine strømmer, både dig og alle fiskene i dine strømmer, som henger fast i dine skjell.

⁵Lâin tatincanab saß li chaki chßochß âcuochbeneb chixjunileb li car li cuanqueb saß eb li nimaß. Tatcanâk chi tßantßo saß chßochß ut incßaß tatmukekß. Ut eb li joskß aj xul ut eb li soßsol teßxtiu lê tibel.

⁵Og jeg vil kaste dig ut i ørkenen, både dig og alle fiskene i dine strømmer; på marken skal du falle; du skal ikke samles og ikke sankes; jeg gir dig til føde for jordens dyr og himmelens fugler.

⁶Ut chixjunileb li cuanqueb Egipto teßxqßue retal nak lâin li nimajcual Dios. At faraón, lâat chanchanat jun xukß caxlan aj chokß reheb laj Israel lin tenamit.

⁶Og alle Egyptens innbyggere skal kjenne at jeg er Herren, fordi de har vært en rørstav for Israels hus;

⁷Nak cateßxchap saß rukßeb, cattokeß ut cahop li xbêneb xtel. Eb aßan queßxcßojob xchßôleb saß âbên, abanan lâat incßaß catru xtenkßanquileb. Cacanabeb chi sachecß.

⁷når de* tar dig** ved ditt håndfang, så knekkes du og kløver skulderen på dem alle, og når de støtter sig på dig, brytes du i stykker og får lendene på dem alle til å vakle. / {* Israels folk.} / {** Egypten.}

⁸Joßcan nak lâin li Kâcuaß ninye nak tintaklaheb li xicß nequeßiloc êre. Texcamsiheb chi chßîchß lâex joß eb ajcuiß lê xul.

⁸Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Se, jeg lar sverd komme over dig, og jeg vil utrydde både folk og fe hos dig.

⁹Lâin tinsukßisi li naßajej Egipto chokß chaki chßochß. Mâcßaß chic cuânk chi saß. Ut eb li tenamit teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß li nimajcual Dios. Lâat caye, “Li nimaß Nilo cue lâin. Lâin quinyîban re,” chancat.

⁹Og Egyptens land skal bli til en ørken, et øde land, og de skal kjenne at jeg er Herren, fordi han sa: Strømmen hører mig til, jeg har gjort den.

¹⁰Joßcan nak lâin yô injoskßil saß êbên ut saß xbêneb li nimaß. Lâin tinsach ru lê tenamit. Tâcanâk chi mâcßaß cuan chi saß tâticlâk chak aran Migdol ut tâcuulak toj Sevene ut toj saß li nubâl re li naßajej Etiopía.

¹⁰Se, derfor kommer jeg over dig og dine strømmer, og jeg vil gjøre Egyptens land til en øde ørken, full av grusdynger, fra Migdol til Syene* og like til Etiopias grense. / {* Migdol var en by i det nordlige Egypten, og Syene en by ved Egyptens sydgrense; 30, 6.}

¹¹Mâ jun li cristian chi moco li xul teßnumekß aran. Chiru caßcßâl chihab mâcßaß tâcuânk aran.

¹¹Ingen menneskefot skal fare frem der, og ingen fefot skal fare frem der, og det skal ikke reise sig igjen på firti år.

¹²Lâin tincanab li tenamit Egipto chi mâcßaßak chic cuânk chi saß. Tinsach ru chixjunil li tenamit. Aßanak li kßaxal poßbilak chiruheb chixjunileb li tenamit li queßjuqßueß. Chiru caßcßâl chihab mâcßaß cuânk saß eb li tenamit aßan. Eb laj Egipto tebinjeqßui ru yalak bar saß eb li jalan tenamit, chan.

¹²Og jeg vil gjøre Egyptens land til en ørken blandt ødelagte land, og dets byer skal ligge øde blandt ødelagte byer i firti år, og jeg vil sprede egypterne blandt folkene og strø dem ut i landene.

¹³Li nimajcual Dios quixye: Nak ac xnumeß li caßcßâl chihab, lâin tinchßutub cuißchic ruheb laj Egipto saß eb li tenamit li quinjeqßuiheb cuiß.

¹³For så sier Herren, Israels Gud: Når firti år er gått, vil jeg samle egypterne fra de folk som de var spredt iblandt.

¹⁴Ut tincßameb cuißchic Egipto saß li naßajej Patros li queßcuan cuiß lix xeßtônil yucuaßeb. Aran teßcanâk chi mâcßaßak chic xcuanquileb.

¹⁴Jeg vil gjøre ende på Egyptens fangenskap og føre dem tilbake til landet Patros, det land som de stammer fra, og der skal de være et ringe kongerike.

¹⁵Aßanak jun tenamit kßaxal cubenak xcuanquil. Incßaß chic tâcuânk xcuanquil saß xbêneb li jun chßol chic tenamit. Lâin tincuisi lix cuanquil re nak incßaß chic tâtaklânk saß xbêneb li xnînkal ru tenamit.

¹⁵Det skal være ringere enn andre kongeriker og ikke mere ophøie sig over folkene, og jeg vil gjøre dem fåtallige, så de ikke skal herske over folkene.

¹⁶Incßaß chic teßxcßojob xchßôleb laj Israel riqßuin li tenamit Egipto. Nak eb laj Israel teßril li tenamit Egipto, tânak saß xchßôleb chanru nak queßmâcob nak queßxcßojob xchßôleb saß xbêneb. Ut riqßuin aßan teßxqßue retal nak lâin li nimajcual Dios.—

¹⁶Og for Israels hus skal det ikke mere være en tilflukt, som minner mig om deres misgjerning, når de vender sig til dem, og de skal kjenne at jeg er Herren, Israels Gud.

¹⁷Nak yô cuukub xcaßcßâl chihab kacßambal Babilonia, saß li xbên cutan re li xbên po li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

¹⁷I det syv og tyvende år, i den første måned, på den første dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

¹⁸—At ralal cuînk, laj Nabucodonosor lix reyeb laj Babilonia quicßamoc be chiruheb lix soldado nak queßpletic riqßuineb laj Tiro. Xban li cacuil trabaj li queßxbânu quitßaneß li rismaleb xjolom ut queßmichßeß li xbêneb xtel. Abanan chi moco li rey, chi moco eb lix soldado queßxcßul xkßajcâmunquil li pletic queßxbânu riqßuineb laj Tiro.

¹⁸Menneskesønn! Nebukadnesar, Babels konge, har latt sin hær utføre et svært arbeid mot Tyrus; hvert hode er skallet og hver skulder slitt. Men lønn har han og hans hær ikke fått av Tyrus for det arbeid han har utført imot det.

¹⁹Joßcan nak lâin li nimajcual Dios ninye nak tinkßaxtesi li tenamit Egipto saß rukß laj Nabucodonosor lix reyeb laj Babilonia. Laj Nabucodonosor tixmakß chiruheb lix biomaleb ut tixcßam chokß re aßan ut reheb ajcuiß lix soldado chokß xtojbaleb.

¹⁹Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Se, jeg gir Egyptens land til Nebukadnesar, Babels konge, og han skal føre bort dets rikdom og rane og røve alt hvad der er å rane og røve, og det skal hans hær ha til lønn.

²⁰Lâin tinkßaxtesi li tenamit Egipto saß rukß laj Nabucodonosor chokß xkßajcâmunquil xban nak aßan quicßanjelac chicuu nak quipletic riqßuineb laj Tiro.Saß eb li cutan aßan lâin tinqßue cuißchic xcuanquileb laj Israel. Ut lâat, at Ezequiel, tatinxakab re nak tâchßolob xyâlal chiruheb. Ut riqßuin aßan teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß Dios.—

²⁰Som lønn for det arbeid han har utført, gir jeg ham Egyptens land; for de har arbeidet for mig, sier Herren, Israels Gud.

²¹Saß eb li cutan aßan lâin tinqßue cuißchic xcuanquileb laj Israel. Ut lâat, at Ezequiel, tatinxakab re nak tâchßolob xyâlal chiruheb. Ut riqßuin aßan teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß Dios.—

²¹Den samme dag vil jeg la et horn vokse op for Israels hus, og dig vil jeg gi en oplatt munn midt iblandt dem, og de skal kjenne at jeg er Herren.