¹Nak yô junlaju chihab kacßambal Babilonia, li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin saß li xbên cutan re li rox po ut quixye cue:

¹I det ellevte år, i den tredje måned, på den første dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

²—At ralal cuînk, joßcaßin tâye reheb laj Egipto ut re laj faraón lix reyeb: ¿Cßaßru aj iqßuin tinjuntakßêta cuiß lê cuanquil?

²Menneskesønn! Si til Farao, Egyptens konge, og til hans larmende hop. Hvem er du lik i din storhet?

³Cßoxla li tenamit Asiria. Chanchan jun li chacalteß aran Líbano, li cßajoß xchßinaßusal li rukß. Nim xmu nak nequeßxhel rib saß xbên li qßuicheß. Kßaxal najt xteram. Chanchan nak li rußuj nacuulac toj takekß saß chok.

³Se, Assur var en seder på Libanon med fagre grener, en skyggende skog og høi av vekst, og hans krone nådde op mellem skyene.

⁴Quitßakresîc xbaneb li yußam haß ut najt rok quicuulac. Eb li nimaß nequeßnumeß cuan cuiß li cheß aßan ut nequeßtßakresîc eb li cheß li cuanqueb saß qßuicheß xban li haß aßan.

⁴Vannet gjorde ham stor, vanndypet gjorde ham høi; med sine strømmer gikk det rundt om det sted hvor han var plantet, og sendte sine vannløp ut til alle markens trær.

⁵Xban nak quitßakresîc chi us, kßaxal najt rok quicuulac chiruheb chixjunileb li cheß li cuanqueb saß li qßuicheß. Nabal li rukß ut najt rokeb.

⁵Derfor blev han høiere av vekst enn alle markens trær, og han fikk mange grener og lange kvister, fordi det var så rikelig med vann der han bredte sig ut;

⁶Qßuila pây ru laj xicßanel xul queßxyîb lix soc saß eb li rukß. Saß li xmu li cheß aßan queßyoßla ral eb li joskß aj xul. Ut nabaleb li xnînkal ru tenamit queßhilan saß lix mu.

⁶på hans kvister bygget alle himmelens fugler rede, og under hans grener fødte alle markens dyr sine unger, og i hans skygge bodde alle de mange folkeslag.

⁷Cßajoß xchßinaßusal li cheß najt xteram xban nak xhel rib li rukß. Cham cuan lix xeß ut nachß riqßuin li nimaß.

⁷Han var fager i sin storhet, med sine lange grener; for ved hans rot var det rikelig med vann.

⁸Mâ jun li cheß li cuan saß xnaßaj li cuacuîmk naru xjuntakßêtanquil riqßuin xban xchßinaßusal, chi moco li chacalteß, chi moco li ciprés, chi moco li jun chßol chic li cheß li cuan aran. Mâ jun li cheß cuan rukß joß li rukß li cheß aßan.

⁸Sedrene i Guds have stilte ham ikke i skyggen, cypresser var ikke å ligne med hans kvister, og lønnetrær var ikke som hans grener; intet tre i Guds have var å ligne med ham i skjønnhet.

⁹Lâin li Kâcuaß quinyîb chi cßajoß xchßinaßusal ut quinqßue chi qßuîc nabal li rukß. Ut chixjunileb li cheß li cuanqueb saß li Edén saß xnaßaj li cuacuîmk queßxcakali, chan li Dios.

⁹Fager hadde jeg gjort ham i hans rikdom på grener, og alle Edens trær i Guds have misunte ham.

¹⁰Joßcaßin xye li nimajcual Dios: —Xban nak kßaxal najt xteram xcuulac li cheß aßin ut xban nak kßaxal nim lix mu, joßcan nak quixkßetkßeti rib.

¹⁰Derfor sa Herren, Israels Gud, så: Siden han er blitt høi av vekst og har strakt sin krone op mellem skyene, og han er blitt overmodig fordi han var blitt så høi,

¹¹Joßcan nak lâin tinkßaxtesi saß rukß li nataklan saß xbêneb li xnînkal ru tenamit. Ut aßan tâqßuehok re chixtojbal xmâc joß xcßulub xcßulbal xban nak incßaß us xbânu. Lâin ac xintzßektâna li cheß aßan.

¹¹så gir jeg ham i hendene på folkenes hersker, så han kan gjøre med ham som han vil. For hans ugudelighets skyld drev jeg ham ut,

¹²Ut li kßaxal joskß saß xyânkeb li jalaneb xtenamit teßxtßan li cheß. Eb li rukß teßtßanekß saß eb li tzûl ut saß eb li ru takßa. Teßtokekß ut teßtßanekß saß eb li rok haß. Ut chixjunileb li tenamit li cuanqueb rubel lix mu teßêlelik ut teßxcanab xjunes.

¹²og fremmede, de grusomste blandt folkene, hugg ham ned og lot ham ligge; på fjellene og i alle daler falt hans kvister, og hans grener blev sønderbrutt ved alle landets bekker, og alle jordens folk steg ned fra hans skygge og lot ham ligge,

¹³Eb li xul li nequeßrupupic teßhilânk saß eb li rukß li cheß li tßantßo saß chßochß. Ut eb li joskß aj xul teßcuânk saß xyânkeb li rukß.

¹³på hans falne stamme slo alle himmelens fugler sig ned, og ved hans grener leiret sig alle markens dyr -

¹⁴Chalen anakcuan mâ jun chic li cheß tâcuulak xteram joß li cheß aßan, usta tßakresinbil chi us. Chixjunileb teßcâmk joß nak nequeßcam li cuînk ut teßxic saß xnaßajeb li camenak.

¹⁴forat ingen trær som vokser ved vann, skal bli overmodige av sin vekst og strekke sin krone op mellem skyene, og de sterkeste av dem, alle de som suger vann til sig, ikke skal stå der i sin høide; for de er alle sammen overgitt til døden og må ned til dødsrikets land, blandt menneskenes barn, til dem som har faret ned i graven.

¹⁵Joßcaßin xye li nimajcual Dios: —Saß li cutan nak tintakla li cheß aßin saß xnaßajeb li camenak, lâin tinqßue li palau chi chakic xban xrahil xchßôl. Tinxakab li nimaß ut eb li rok haß re nak incßaß chic teßbêk rok. Xban nak qui-osoß li cheß aßan, lâin tinqßue xrahil xchßôleb chixjunileb li cuanqueb Líbano ut eb li cheß li cuanqueb saß qßuicheß telajeßsachk xchßôleb.

¹⁵Så sier Herren, Israels Gud: Den dag han fór ned i dødsriket, lot jeg vanndypet sørge; jeg tildekket det for hans skyld, jeg stanset dets strømmer, og mange vann blev holdt tilbake. Jeg klædde Libanon i sort for hans skyld, og alle markens trær vansmektet for hans skyld.

¹⁶Nak tâtßanekß li nimla cheß aßin, eb li xnînkal ru tenamit sicsotkeb xbaneb xxiu. Chixjunileb li cheß li cuanqueb Edén li sicßbileb ru teßsahokß saß xchßôleb nak tâxic li cheß aßin saß xnaßajeb li camenak. Teßcßojlâk xchßôleb li châbil cheß li queßcuan Líbano, li queßtßakresîc chi us, li ac queßcôeb saß xnaßajeb li camenak.

¹⁶Ved braket av hans fall fikk jeg folkeslag til å skjelve, da jeg lot ham fare ned i dødsriket med dem som farer ned i graven; da blev de trøstet i dødsrikets land alle Edens trær, de beste og fagreste på Libanon, alle de som suget vann til sig.

¹⁷Ut teßxic ajcuiß rochbeneb aßan saß xnaßajeb li camenak li xeßcamsîc saß li plêt, eb li xnînkal ru tenamit li queßtenkßan re ut eb li queßhilan rubel lix mu.¿Ani aj iqßuin târûk tâjuntakßêtâk lâ lokßal ut lâ cuanquilal, at faraón? Chanchanat li cheß li cuan saß li naßajej Edén. Abanan tâsachekß âcuu joß nak queßtßaneß eb li cheß li queßcuan Edén ut tatxic rubel chßochß. Tatcuânk âcuochbeneb li incßaß nequeßxpâb li Dios saß xyânkeb li queßcamsîc saß li plêt. Joßcan tâcßul lâat, at faraón lix reyeb laj Egipto, âcuochbeneb chixjunileb li tenamit, chan li Kâcuaß li nimajcual Dios.

¹⁷Også de fór ned med ham i dødsriket til dem som var drept med sverdet; for som hans arm* hadde de sittet i hans skygge midt iblandt folkene. / {* d.e. hans hjelpere.}

¹⁸¿Ani aj iqßuin târûk tâjuntakßêtâk lâ lokßal ut lâ cuanquilal, at faraón? Chanchanat li cheß li cuan saß li naßajej Edén. Abanan tâsachekß âcuu joß nak queßtßaneß eb li cheß li queßcuan Edén ut tatxic rubel chßochß. Tatcuânk âcuochbeneb li incßaß nequeßxpâb li Dios saß xyânkeb li queßcamsîc saß li plêt. Joßcan tâcßul lâat, at faraón lix reyeb laj Egipto, âcuochbeneb chixjunileb li tenamit, chan li Kâcuaß li nimajcual Dios.

¹⁸Hvem er du* således lik i herlighet og storhet blandt Edens trær? - Så skal du da nedstøtes med Edens trær til dødsrikets land; midt iblandt uomskårne skal du ligge, sammen med dem som er drept med sverdet. Således skal det gå Farao og hele hans larmende hop, sier Herren, Israels Gud. / {* Farao; ESK 31, 2.}