¹Nak yô cablaju chihab kacßambal Babilonia, li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin saß li xbên cutan re lix cablaju po ut quixye cue:

¹I det tolvte år, i den tolvte måned, på den første dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

²—At ralal cuînk, tâbicha jun li bich re rahil chßôlej chirix laj faraón lix reyeb laj Egipto. Tâye: Chanchanat jun li cakcoj saß xyânkeb li xnînkal ru tenamit. Chanchanat jun li joskß aj xul dragón xcßabaß nacuan saß li palau. Nak narecßasi rib saß li haß natzßajnoß li haß ut nak nabêc nasululoß ru.

²Menneskesønn! Stem i en klagesang over Farao, Egyptens konge, og si til ham: En ung løve blandt folkene vilde du være lik, og så var du som sjøuhyret i havet, og du fór frem i dine elver og gjorde vannet grumset med dine føtter og gjorde dets strømmer mudret.

³Li nimajcual Dios xye: —Chanchan nak tatinchap riqßuin lin yoy nak tintakla nabaleb li tenamit chi numtâc saß âbên. Chanchan nak eb aßan tateßxquelo saß chßochß.

³Så sier Herren, Israels Gud: Derfor vil jeg utspenne mitt garn over dig ved skarer av mange folk, og de skal dra dig op i min not.

⁴Ut tatincut saß chßochß ut aran tatincanab chi camenak re nak eb li soßsol ut eb li joskß aj xul teßxtiu lâ tibel re nak teßnujak xsaßeb.

⁴Jeg vil kaste dig på land og slenge dig bort på marken, og jeg vil la alle himmelens fugler slå ned på dig og dyrene på hele jorden mette sig med dig.

⁵Lâin tincut lâ tibel saß eb li tzûl ut saß eb li ru takßa.

⁵Jeg vil kaste ditt kjøtt op på fjellene og fylle dalene med din store kropp.

⁶Tintßakresi li chßochß riqßuin lâ quiqßuel. Chixjunil li naßajej tânujak riqßuin lâ tibel, joß saß eb li ûl ut saß eb li tzûl.

⁶Jeg vil vanne landet med strømmer av ditt blod helt op til fjellene, og bekkeleiene skal fylles med dig.

⁷Nak lâin tinsach âcuu, lâin tinbânûnk re nak incßaß chic teßlemtzßûnk li chahim. Incßaß chic tâilok li sakße chi moco li po.

⁷Og når jeg utslukker dig, vil jeg tildekke himmelen og klæ dens stjerner i sort; solen vil jeg tildekke med skyer, og månen skal ikke la sitt lys skinne.

⁸Tâkßojyînokß ru li choxa. Incßaß chic teßlemtzßûnk li chahim. Ut tâkßojyînokß ajcuiß saß chixjunil lâ naßaj. Lâin li nimajcual Dios ninyehoc re aßin.

⁸Alle skinnende lys på himmelen vil jeg klæ i sort for din skyld, og jeg vil legge mørke over ditt land, sier Herren, Israels Gud.

⁹Nabaleb li tenamit teßrahokß saß xchßôleb nak teßrabi resil nak texcßamekß chi prêxil saß eb li xnînkal ru tenamit li incßaß nequenau ruheb.

⁹Jeg vil vekke sorg i mange folkeslags hjerter, når jeg lar tidenden om din undergang komme ut iblandt folkene, i land som du ikke kjenner.

¹⁰Nabal chi tenamit teßsachk xchßôleb nak teßrabi resil li cßaßru tâcßul. Eb li rey sicsotkeb xbaneb xxiu nak lâin tincßut lin chßîchß chiruheb saß li cutan aßan nak tatcamsîk. Xiu xiu cuânkeb ut teßxcßoxla nak mâre teßcamsîk ajcuiß eb aßan.

¹⁰Jeg vil gjøre mange folk forferdet over dig, og deres konger skal gyse av redsel over dig, når jeg svinger mitt sverd for deres åsyn, og de skal beve hvert øieblikk, hver for sitt liv, på den dag du faller.

¹¹Li nimajcual Dios quixye re laj faraón: —Lix reyeb laj Babilonia tâchâlk chi pletic âcuiqßuin.

¹¹For så sier Herren, Israels Gud: Babels konges sverd skal komme over dig.

¹²Li tenamit aßan, aßan li kßaxal joskßeb saß xyânkeb li xnînkal ru tenamit. Eb li soldado teßpletik âcuiqßuin ut teßxcamsiheb chixjunileb lâ tenamit li nacakßetkßeti cuiß âcuib. Teßsachekß ruheb usta kßaxal nabaleb.

¹²For kjempers sverd vil jeg la din larmende hop falle - de* er alle sammen de grusomste blandt folkene; de skal ødelegge Egyptens stolthet, og hele dets larmende hop skal tilintetgjøres. / {* kjempene.}

¹³Lâin tincamsiheb li quetômk li nequeßcuan chire li nimaß li cuan saß lê tenamit. Incßaß chic tâtzßajnokß li haß xban nak incßaß chic teßbêk saß li nimaß li tenamit, chi moco li xul.

¹³Jeg vil utrydde alt dets fe, som har beitet ved de mange vann, og ingen menneskefot skal mere gjøre dem grumset, og ingen klov skal mere gjøre dem grumset.

¹⁴Tâsakokß cuißchic ru li haß ut tuktûk chic ru li nimaß nak teßbêk rok. Lâin li nimajcual Dios ninyehoc re aßin.

¹⁴Da vil jeg la deres vann synke og deres strømmer flyte bort som olje, sier Herren, Israels Gud,

¹⁵Lâin tinsach ru li cßaßru cuan Egipto. Mâcßaß chic cuânk chi saß tâcanâk. Nak tincamsiheb chixjunileb teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß li nimajcual Dios.

¹⁵når jeg gjør Egyptens land til en ørken, så landet ligger øde og tomt, når jeg slår ned alle dem som bor der; og de skal kjenne at jeg er Herren.

¹⁶Aßan aßin li bich re rahil chßôlej li teßxbicha li ixk li cuanqueb saß eb li xnînkal ru tenamit. Teßxbicha li bich aßin xban xrahil xchßôleb chirix li tenamit Egipto ut chirixeb li queßcuan aran, chan li nimajcual Dios.

¹⁶Dette er en klagesang, og den skal bli sunget, folkenes døtre skal synge den; over Egypten og hele dets larmende hop skal de synge den, sier Herren, Israels Gud.

¹⁷Nak yô cablaju chihab kacßambal Egipto li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin saß li oßlaju xbe li po ut quixye cue:

¹⁷I det tolvte år, på den femtende dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

¹⁸—At ralal cuînk, chirahokß âchßôl xban xqßuialeb laj Egipto. Taklaheb saß xnaßajeb li camenak rochbeneb li ixk li cuanqueb saß eb li xnînkal ru tenamit.

¹⁸Menneskesønn! Syng en gravsang over Egyptens larmende hop og la den fare ned, den og herlige folkeslags døtre, til dødsrikets land, sammen med dem som farer ned i graven!

¹⁹Tâye reheb: ¿Ma xban ta biß nak chßinaßusex nak incßaß texxic saß xnaßajeb li camenak? Lâin texintakla saß xnaßajeb li camenak ut texcanâk aran rochbeneb li incßaß queßxpâb li Dios.

¹⁹Overgår du nogen i skjønnhet? Far ned og legg dig hos de uomskårne!

²⁰Eb laj Egipto teßcamsîk saß li plêt. Ac cauresinbileb li chßîchß re xcamsinquileb. Teßxic saß xnaßaj li camenak li qßuila tenamit li teßcamsîk.

²⁰Midt iblandt dem som er drept med sverdet, skal de* falle; sverdet er gitt**. Dra avsted med det*** og med alle dets skarer! / {* egypterne.} / {** nemlig til kaldeerne, ESK 32, 11.} / {*** Egypten.}

²¹Eb li cauheb rib li ac cuanqueb saß xnaßajeb li camenak teßâtinak chirixeb laj Egipto ut eb li queßtenkßan reheb ut teßxye, “Eb aßan xeßchal arin chi canâc rochbeneb li queßcamsîc saß li plêt, li incßaß queßxpâb li Dios.”

²¹Kjempenes høvdinger taler midt ut fra dødsriket om ham* og hans hjelpere: De har faret ned, de ligger der, de uomskårne, drept med sverdet. / {* Farao.}

²²Lix reyeb laj Asiria cuan arin rochbeneb lix qßuila soldado. Sutsu xbaneb lix muklebâleb li queßcamsîc saß li plêt.

²²Der er Assur og hele hans skare, rundt om ham er hans graver; alle sammen er drept, falt for sverdet;

²³Eb li soldados queßmukeß chixjun sutam lix muklebâl eb li rey li quilajeßcamsîc saß li plêt. Chixjunileb li tenamit queßxucuac xbaneb nak toj yoßyôqueb.

²³hans graver er lagt i hulens dypeste bunn, og hans skare er rundt omkring hans grav; alle sammen er drept, falt for sverdet, de som utbredte redsel i de levendes land.

²⁴Lix reyeb laj Elam cuan aran rochbeneb lix qßuila soldados. Li soldado cuanqueb chixjun sutam. Chixjunileb queßcamsîc saß li plêt. Aßaneb li queßqßuehoc xxiuheb chixjunileb nak toj yoßyôqueb, abanan anakcuan xutânal queßxcßul xban nak queßcôeb saß xnaßajeb li camenak cuanqueb cuiß li incßaß queßxpâb li Dios.

²⁴Der er Elam og hele hans larmende hop rundt omkring hans grav; alle sammen er drept, falt for sverdet, de som uomskårne fór ned til dødsrikets land, de som hadde utbredt redsel for sig i de levendes land og bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven.

²⁵Saß xyânkeb li camenak quiqßueheß lix naßaj lix reyeb laj Elam rochbeneb li qßuila soldado. Ut chixjun sutam cuanqueb lix muklebâleb. Chixjunileb aßan incßaß queßxpâb li Dios ut queßcamsîc saß li plêt. Queßxqßue xxiuheb li tenamit nak toj yoßyôqueb. Abanan xutânal queßxcßul nak queßcôeb saß xnaßajeb li camenak.

²⁵Midt iblandt drepte menn er det redet et leie for ham med hele hans larmende hop, rundt omkring ham er hans graver; alle sammen er uomskårne, drept med sverdet, fordi redsel for dem var utbredt i de levendes land, og de bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven; midt iblandt drepte menn blev han lagt.

²⁶Lix reyeb laj Mesec ut lix reyeb laj Tubal cuanqueb arin rochbeneb lix qßuila soldados. Chixjunileb aßan incßaß queßxpâb li Dios ut queßcamsîc saß li plêt xban nak queßxqßue xxiuheb li tenamit nak toj yoßyôqueb.

²⁶Der er Mesek-Tubal og hele hans larmende hop, rundt omkring ham er hans graver; alle sammen er uomskårne, drept med sverdet, fordi de hadde utbredt redsel for sig i de levendes land.

²⁷Incßaß queßmukeß joß nak queßmukeß li cauheb rib li queßcam junxil, li incßaß queßxpâb li Dios. Eb aßan queßcôeb saß xnaßajeb li camenak chi cuanqueb xchßîchß re pletic rubel xjolom ut lix chßîchß re xcolbal re xchßôl quiqßueheb saß xbêneb. Lix mâqueb junelic cuânk saß xbêneb xban nak aßaneb queßqßuehoc xxiuheb li nînkeb xcuanquil nak toj yoßyôqueb.

²⁷Skulde de da ikke ligge hos kjemper, hos dem som er falt blandt de uomskårne, som fór ned til dødsriket med sine krigsvåben, og hvis sverd blev lagt under deres hoder, og hvis misgjerning tynget på deres ben, fordi det hadde vært redsel for kjempene i de levendes land?

²⁸Joßcan ajcuiß lâex aj Egipto. Tâsachekß êru ut texxic saß xnaßajeb li camenak saß xyânkeb li incßaß queßxpâb li Dios. Aran texcanâk saß xyânkeb li queßcamsîc saß li plêt.

²⁸Og du, midt iblandt uomskårne skal du bli knust og ligge hos dem som er drept med sverdet.

²⁹Eb li rey li queßcuan Edom cuanqueb aran rochbeneb li queßtaklan saß xbêneb li tenamit. Usta queßcuan xcuanquil, abanan queßtaklâc saß xyânkeb li queßcamsîc saß li plêt. Aran teßcuânk saß xnaßajeb li camenak li cuanqueb cuiß li incßaß queßxpâb li Dios.

²⁹Dit er Edom kommet, hans konger og alle hans fyrster, som tross sitt velde er lagt hos dem som er drept med sverdet; de skal ligge hos uomskårne og hos dem som farer ned i graven.

³⁰Cuanqueb aran chixjunileb li queßtaklan saß li norte. Ut cuanqueb ajcuiß chixjunileb laj Sidón. Eb aßan queßxqßue xxiuheb li tenamit nak toj yoßyôqueb. Usta cuanqueb xcuanquil xutânal queßxcßul nak queßcôeb saß xnaßajeb li camenak li incßaß queßxpâb li Dios, ut cuanqueb rochbeneb li queßcamsîc saß li plêt.

³⁰Dit er Nordens fyrster kommet alle sammen, og alle sidonierne, som fór ned med de drepte og blev til skamme tross den redsel folk hadde hatt for dem for deres veldes skyld, og uomskårne fikk de sitt leie hos dem som var drept med sverdet, og de bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven.

³¹Nak laj faraón lix reyeb laj Egipto târileb li cuanqueb saß xnaßajeb li camenak, tâcßojlâk xchßôl chirixeb lix soldado li teßcamsîk saß li plêt.Usta lâin quinqßue laj faraón chixqßuebal xxiuheb li tenamit nak toj yoßyo, abanan laj faraón ut eb lix tenamit teßcuânk saß xnaßajeb li camenak li cuanqueb cuiß li incßaß queßxpâb li Dios li queßcamsîc saß li plêt, chan li nimajcual Dios.

³¹Dem skal Farao se, og han skal trøste sig over hele sin larmende hop; drept med sverdet er Farao og hele hans hær, sier Herren, Israels Gud.

³²Usta lâin quinqßue laj faraón chixqßuebal xxiuheb li tenamit nak toj yoßyo, abanan laj faraón ut eb lix tenamit teßcuânk saß xnaßajeb li camenak li cuanqueb cuiß li incßaß queßxpâb li Dios li queßcamsîc saß li plêt, chan li nimajcual Dios.

³²For jeg har utbredt redsel for ham i de levendes land, og han skal legges midt iblandt de uomskårne, hos dem som er drept med sverdet, Farao selv og hele hans larmende hop, sier Herren, Israels Gud.