¹Li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin ut quixye cue:

¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²—At ralal cuînk, ye reheb li nequeßiloc re li tenamit Israel nak tâchâlk raylal saß xbêneb. Ut tâye reheb: Joßcaßin xye li Kâcuaß li nimajcual Dios. Raylal tâchâlk saß êbên lâex li nequex-iloc reheb laj Israel xban nak incßaß nequeril chi tzßakal li tenamit. Junes chokß êre nequeraj li us. ¿Ma incßaß ta biß tento nak laj ilol xul târil chi us lix carner?

²Menneskesønn! Spå mot Israels hyrder, spå og si til dem, til hyrdene: Sa sier Herren, Israels Gud: Ve Israels hyrder, som røkter sig selv! Er det ikke hjorden hyrdene skal røkte?

³Nequerucß li leche ut nequerocsi li akßej yîbanbil riqßuin rix li carner. Nequecamsi ut nequetiu xtibel li châbil carner. Abanan incßaß nequerileb chi us lê carner.

³Fettet eter I, og med ullen klær I eder, det fete slakter I; hjorden røkter I ikke.

⁴Incßaß quetenkßaheb li incßaß cauheb rib, chi moco quebaneb li yaj, chi moco quelan ru lix tochßolaleb. Ut incßaß quesukßisiheb li queßel saß lix naßajeb chi moco quesicß li queßsacheß. Cau quextaklan saß xbêneb ut saß joskßil.

⁴Det svake har I ikke styrket, og det syke har I ikke lægt, og det sønderbrutte har I ikke forbundet, og det bortdrevne har I ikke ført tilbake, og det fortapte har I ikke opsøkt, men med vold og med hårdhet har I hersket over dem.

⁵Joßcan nak queßxchaßchaßi ribeb yalak bar xban nak mâcßaß aj ilol reheb, ut quilajeßtißeß xbaneb li joskß aj xul.

⁵Og således blev de adspredt, fordi de ingen hyrde hadde; de blev til føde for alle markens ville dyr og blev adspredt.

⁶Eb lin carner yôqueb chixbeninquil ribeb yalak bar saß eb li tzûl ut saß eb li xbên bol. Ut saß chixjunil li ruchichßochß queßjeqßuîc ruheb. Ut mâ ani quisicßoc reheb ut mâ ani quipatzßoc reheb.

⁶Min hjord farer vill på alle fjell og på hver høi bakke, og over hele landet er min hjord spredt; det er ingen som spør, og ingen som leter efter den.

⁷Joßcan nak lâex aj ilol xul, cherabihak li cßaßru ninye lâin li Kâcuaß Dios.

⁷Hør derfor Herrens ord, I hyrder!

⁸Lâin li yoßyôquil Dios. Relic chi yâl tinye êre nak mâcßaß eb aj ilol reheb lin carner. Xecanab chi elkßâc lin carner ut xecanab chi camsîc xbaneb li joskß aj xul li cuanqueb saß qßuicheß. Lâex incßaß nequesicß lin quetômk chi moco nequechßolaniheb. Junes lâex nequechßolani êrib.

⁸Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, sannelig, siden min hjord er blitt til rov, og den er blitt til føde for alle markens ville dyr, fordi den var uten hyrde, og mine hyrder ikke spurte efter min hjord, men hyrdene røktet sig selv og ikke røktet min hjord -

⁹Joßcan ut lâex aj ilol xul, cherabihak li cßaßru naxye li Kâcuaß.

⁹derfor, I hyrder, hør Herrens ord!

¹⁰Joßcaßin naxye li nimajcual Dios: —Lâin yô injoskßil saß êbên lâex aj ilol xul ut tinqßue saß êbên li cßaßru nequeßxcßul lin carner. Tincoleb chêru. Mâcuaß chic lâex tex-ilok reheb. Lâin tincuisiheb chêru re nak incßaß chic yôkex chixtiubaleb. Incßaß chic têchßolani êrib êjunes.

¹⁰Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over hyrdene og vil kreve min hjord av deres hånd og la dem ophøre med å røkte hjorden, så hyrdene ikke mere skal røkte sig selv, og jeg vil redde min hjord av deres munn, så den ikke skal være til føde for dem.

¹¹Joßcaßin quixye li nimajcual Dios: —Abihomak li tinye êre. Lâin tebinsicß lin carner toj retal tebintau ut lâin chic tin-ilok reheb xban nak lâin ninnauheb ru.

¹¹For så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer og vil spørre efter min hjord og se til den.

¹²Joß nak laj ilol xul naxnau ru lix carner li jeqßuinbileb ru, joßcan ajcuiß nak tebinnau ru lin carner lâin ut tebincol saß eb li naßajej li cuanqueb cuiß chak li queßjeqßuîc cuiß ruheb saß li cutan li kßojyîn ru xban li raylal.

¹²Likesom en hyrde ser til sin hjord på den dag han er iblandt sine adspredte får, således vil jeg se til mine får og redde dem fra alle de steder hvor de er adspredt på en dag med skyer og skodde.

¹³Lâin tincuisiheb chak lin carner saß eb li xnînkal ru tenamit ut tinchßutubeb ru ut tincßameb saß lix naßajeb. Lâin tinqßueheb chi cuânc saß eb li tzûl ut saß eb li ru takßa ut saß eb li châbil naßajej aran Israel.

¹³Og jeg vil føre dem ut fra folkene og samle dem fra landene og føre dem til deres eget land, og jeg vil røkte dem på Israels fjell, i dalene og på alle de steder i landet hvor de bor.

¹⁴Lâin tebinqßue chi ichajibc saß li châbil pachßayaß ut saß eb li tzûl li cuanqueb Israel tebinqßue chi hilânc. Aran teßcuârk saß li châbil naßajej. Ut tebinqßue chi cuaßac saß li kßunil pim saß eb li tzûl li cuanqueb Israel.

¹⁴På en god beitemark vil jeg la dem beite, på Israels høie fjell skal deres havnegang være; der skal de hvile på en god havnegang, og på en fet beitemark skal de beite på Israels fjell.

¹⁵Ut lâin tincßacßalênk reheb lin carner. Lâin tinsicßok re lix naßajeb re teßhilânk.

¹⁵Jeg vil selv fø min hjord og selv la den hvile, sier Herren, Israels Gud.

¹⁶Lâin tinsiqßueb chak li sachenakeb li queßcôeb saß jalan be ut tinqßueheb chi sukßîc saß xyânkeb li quetômk. Lâin tinban lix yocßolal ut tinlan. Tinqßue xcacuilaleb li yajeb. Ut lâin tinsach ruheb li nînkeb xtibel ut li cauheb rib. Lâin tin-ilok reheb lin carner saß tîquilal.

¹⁶Det fortapte vil jeg opsøke, og det bortdrevne vil jeg føre tilbake, og det sønderbrutte vil jeg forbinde, og det syke vil jeg styrke. Men det fete og det sterke vil jeg ødelegge; jeg vil røkte det efter hvad rett er.

¹⁷Lâin li nimajcual Dios ninye aßin êre: Lâex lin quetômk. Lâin tinrakok âtin saß êbên. Tincuisi lin carner saß xyânkeb li chibât.

¹⁷Og I, min hjord, så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg dømmer mellem får og får, mellem værer og bukker.

¹⁸¿Ma incßaß ta biß tzßakal riqßuin nak nequetzaca li châbil tzacaêmk? ¿Ma toj tento ta biß nak têyekßi saß êrok li incßaß nequetzaca? Lâex nequerucß li haß li sak ru ut nequetzßajni ru riqßuin lê rok li joß qßuial chic nacana.

¹⁸Er det ikke nok med at I får beite den beste beitemark, siden I trår ned resten av eders beitemark med eders føtter? Er det ikke nok at I får drikke det klare vann, siden I gjør resten grumset med eders føtter?

¹⁹Eb lin carner nequeßxtzaca li tzacaêmk li quiyekßîc saß êrok ut nequerucß li haß li nequetzßajni ru lâex.

¹⁹Og min hjord - skal den ete det som er trådt ned av eders føtter, og drikke det som er gjort grumset av eders føtter?

²⁰Joßcan nak lâin ninye êre nak tinrakok âtin saß xbêneb li carner. Tincuisiheb li nînkeb xtibel saß xyânkeb li bakeb.

²⁰Derfor sier Herren, Israels Gud, så til dem: Se, jeg kommer og vil dømme mellem de fete får og de magre får.

²¹Lâex nequetiquisiheb li mâcßaßeb xmetzßêu riqßuin lê tel ut nequexekßeb toj retal nequerâlinaheb ut nequejeqßui ruheb.

²¹Fordi I støter alle de svake bort med side og bog og stanger dem med eders horn, til I får adspredt dem og drevet dem utenfor,

²²Lâin tincoleb lin carner re nak incßaß chic teßrahobtesîk. Lâin tinrakok âtin saß xbêneb lin carner.

²²så vil jeg frelse min hjord, og de skal ikke mere være til rov, og jeg vil dømme mellem får og får.

²³Lâin tinqßue aj ilol reheb. Lâin tinqßue laj David laj cßanjel chicuu chi iloc reheb ut aßan tixchßolaniheb.

²³Og jeg vil opreise én hyrde over dem, og han skal røkte dem - min tjener David*; han skal røkte dem, han skal være deres hyrde. / {* d.e. Kristus, hvis stamfar og forbillede David var.}

²⁴Lâin li Kâcuaß. Lâinak lix Dioseb ut laj David laj cßanjel chicuu tâtaklânk saß xbêneb. Lâin li Kâcuaß xinyehoc re aßin.

²⁴Og jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste blandt dem; jeg, Herren, har talt.

²⁵Lâin tinbânu jun li contrato riqßuineb re nak teßxcßam ribeb saß usilal cuiqßuin. Tincuisi chixjunileb li joskß aj xul saß lix naßajeb re nak naru teßcuânk yalak bar saß eb li cßalebâl ut naru teßcuârk saß eb li qßuicheß chi mâcßaß nachßißchßißin reheb.

²⁵Og jeg vil gjøre en fredspakt med dem og utrydde ville dyr av landet, og de skal bo trygt i ørkenen og sove i skogene.

²⁶Lâin tincuosobtesiheb ut tebincanab chi cuânc chixjun sutam lin tzûl. Tincuosobtesiheb ut tintakla li hab saß xkßehil.

²⁶Og jeg vil gjøre dem og landet omkring min haug til en velsignelse; jeg vil sende regn i rette tid; velsignelses regnstrømmer skal det være.

²⁷Eb li cheß teßûchînk ut li acuîmk saß li cßalebâl tâûchînk. Ut chixjunileb teßcuânk saß xnaßajeb chi mâcßaß tâchßißchßißînk reheb. Lâin tincoleb saß rukßeb li queßnumta saß xbêneb ut queßrahobtesin reheb. Ut riqßuin aßan teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß.

²⁷Markens trær skal gi sin frukt, og jorden skal gi sin grøde, og de skal bo trygt i sitt land, og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg bryter stengene på deres åk og frir dem av deres hånd som holdt dem i trældom.

²⁸Li xnînkal ru tenamit li incßaß nequeßxpâb li Dios incßaß chic teßxmakß chiruheb li cßaßru reheb, chi moco li joskß aj xul teßxcamsiheb chokß xtibeb. Teßcuânk ban chi saheb saß xchßôl ut mâcßaß tâseßbesînk reheb.

²⁸Og de skal ikke mere være et rov for folkene, og jordens ville dyr skal ikke fortære dem; de skal bo trygt, og ingen skal skremme dem.

²⁹Lâin tinqßue li châbil chßochß reheb re nak tâêlk li racuîmkeb chi châbil. Ut incßaß chic tâcuânk li cueßej saß lix tenamiteb. Ut incßaß chic tâcßutekß xxutâneb xbaneb li jalan xtenamiteb.

²⁹Og jeg vil la en plantning vokse op for dem, som skal bli dem til navnkundighet, og de skal ikke mere bli bortrevet av hunger i landet og ikke mere bære folkenes hån.

³⁰Chixjunileb teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß lix Dioseb ut cuânkin riqßuineb. Eb laj Israel, aßaneb lin tenamit.Lâex aj Israel, lâex lin carner. Lâin ninchßolanin êre. Lâex lin tenamit ut lâin lê Dios, chan li nimajcual Dios.

³⁰Og de skal kjenne at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de, Israels hus, er mitt folk, sier Herren, Israels Gud.

³¹Lâex aj Israel, lâex lin carner. Lâin ninchßolanin êre. Lâex lin tenamit ut lâin lê Dios, chan li nimajcual Dios.

³¹Og I, min hjord, den hjord jeg før, I er mennesker; jeg er eders Gud, sier Herren, Israels Gud.