¹Li cuînk quinixcßam cuißchic saß li oquebâl li cuan chirix li templo saß li este. Li puerta aßan tzßaptzßo.

¹Så førte han mig tilbake mot helligdommens ytre port, som vendte mot øst; den var lukket.

²Ut li Kâcuaß quixye: —Li puerta aßin junelic tzßaptzßôk. Incßaß tâtehekß. Mâ ani târûk tânumekß aran xban nak lâin li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel quin-oc aran.

²Og Herren sa til mig: Denne port skal være lukket, den skal ikke åpnes, og ingen skal gå inn gjennem den; for Herren, Israels Gud, har gått inn gjennem den; derfor skal den være lukket.

³Caßaj cuiß li rey naru tâoc aran ut tâcßojlâk chi cuaßac chiru li Kâcuaß. Tâoc saß li oquebâl li cuan saß li este ut aran ajcuiß tâêlk, chan.

³Men fyrsten skal, fordi han er fyrste, ha lov til å sitte der og holde måltid for Herrens åsyn; han skal gå inn gjennem portens forhall, og samme vei skal han gå ut.

⁴Ut li cuînk quinrocsi saß li oquebâl li cuan saß li norte ut quinixcßam chiru li templo. Lâin quicuil nak li templo quinujac riqßuin xlokßal li Kâcuaß. Ut lâin quinhupub cuib saß chßochß.

⁴Så førte han mig gjennem nordporten til plassen foran huset, og jeg så, og se, Herrens herlighet fylte Herrens hus, og jeg falt ned på mitt ansikt.

⁵Ut li Kâcuaß quixye cue: —At ralal cuînk, tâcuil chi us li tincßut châcuu ut tâcuabi chi us li tinye. Lâin tinye âcue chanru nak teßcßanjelak saß li templo. Tâqßue retal ani târûk teßoc ut ani incßaß târûk teßoc saß li templo.

⁵Og Herren sa til mig: Menneskesønn! Akt på og se med dine øine og hør med dine ører alt det jeg sier dig om alle forskriftene og alle lovene om Herrens hus, og du skal legge nøie merke til inngangen til huset og alle utgangene fra helligdommen.

⁶Joßcaßin xye li nimajcual Dios reheb laj Israel li nequeßxkßetkßeti ribeb: —Tzßakal li mâusilal xebânu, lâex li ralal xcßajol laj Israel. Incßaß chic tincuy êmâc.

⁶Og du skal si til de gjenstridige, til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Det får nu være nok med alle eders vederstyggeligheter, Israels hus,

⁷Quemux ru lin templo nak xecanabeb chi oc saß lin templo li jalaneb xtenamit, li incßaß niquineßxpâb ut incßaß queßxcßul li circuncisión. Ut xemayeja li caxlan cua ut lix quiqßuel li xul ut lix xêbul. Xban li mâusilal quebânu, querisi xcuanquil li contrato li quinbânu êriqßuin.

⁷at I har latt fremmede med uomskåret hjerte og uomskåret kjøtt komme inn i min helligdom og være der, så mitt hus blev vanhelliget, mens I bar frem min mat, fett og blod, og således brøt min pakt, for ikke å nevne alle eders andre vederstyggeligheter.

⁸Lâex aj Israel incßaß quexcßanjelac chicuu saß lin templo joß quexintakla cuiß. Quexakabeb ban li jalaneb xtenamit chixbânunquil.

⁸Og I tok ikke vare på det som var å vareta i mine helligdommer; men I satte andre i stedet for eder til å ta vare på det jeg vilde ha varetatt i min helligdom.

⁹Lâin li nimajcual Dios ninye nak mâ jun li jalaneb xtenamit teßoc saß lin templo cui mâjiß xeßxcßul li circuncisión ut cui incßaß niquinixpâb, usta cuanqueb saß êyânk lâex aj Israel.

⁹Så sier Herren, Israels Gud: Ingen fremmed med uomskåret hjerte og uomskåret kjøtt skal komme inn i min helligdom, ingen av alle de fremmede som bor blandt Israels barn.

¹⁰Eb laj levita rochbeneb laj Israel li rech tenamitil li queßtzßektânan cue nak queßxlokßoniheb li jalanil dios teßxtoj rix lix mâqueb.

¹⁰Ja, endog de levitter som gikk bort fra mig da Israel fór vill og forvillet sig bort fra mig efter sine motbydelige avguder, de skal bære sin misgjerning.

¹¹Eb aßan naru teßcßanjelak saß lin templo joß môs. Teßxcßacßale li oquebâl. Teßxcamsiheb li xul li naqßueheß chokß xmayejeb li tenamit. Teßcßanjelak chiruheb li tenamit.

¹¹De skal være tjenere i min helligdom, opsynsmenn ved husets porter og tjenere i huset; de skal slakte brennofferet og slaktofferet for folket, og de skal stå for deres åsyn og tjene dem.

¹²Xban nak queßcßanjelac chiruheb li jalanil dios ut queßcßamoc be chiruheb laj Israel chixbânunquil li mâusilal, joßcan nak lâin li nimajcual Dios ninye riqßuin juramento nak relic chi yâl nak teßxtoj rix lix mâqueb.

¹²Fordi de tjente dem for deres motbydelige avguders åsyn og var et anstøt til misgjerning for Israels hus, derfor har jeg løftet min hånd imot dem, sier Herren, Israels Gud, og de skal bære sin misgjerning.

¹³Incßaß naru teßcßanjelak chicuu chokß aj tij, chi moco naru teßnachßok riqßuin li cßaßak re ru santo, chi moco teßnachßok riqßuin li santil mayej. Junelic ban cuânk saß xbêneb li xutân xban li mâusilal queßxbânu.

¹³De skal ikke nærme sig til mig for å tjene mig som prester eller for å nærme sig til nogen av mine hellige ting - de høihellige; men de skal bære sin skam og de vederstyggeligheter som de har gjort sig skyldige i.

¹⁴Lâin tinxakabeb chixcßacßalenquil li templo ut teßxbânu ajcuiß li cßaßak re ru chi cßanjelil li tento xbânunquil saß li templo.

¹⁴Jeg vil sette dem til å ta vare på det som er å vareta i huset, med alt arbeidet der og alt som der skal gjøres.

¹⁵Eb laj levita, li ralal xcßajol laj Sadoc, aßaneb li queßcßanjelac chicuu nak eb li jun chßol chic laj Israel quineßxtzßektâna. Aßaneb li teßcßanjelak chicuu chokß aj tij. Teßxmayeja chicuu li xêb ut lix quiqßuel li xul, chan li nimajcual Dios.

¹⁵Men de levittiske prester, Sadoks sønner, som tok vare på det som var å vareta i min helligdom, da Israels barn forvillet sig bort fra mig, de skal trede nær til mig for å tjene mig, og de skal stå for mitt åsyn og frembære for mig fett og blod, sier Herren, Israels Gud.

¹⁶Caßaj cuiß eb aßan naru teßoc saß lin templo ut naru teßnachßok riqßuin lin mêx chi cßanjelac chicuu.

¹⁶De skal gå inn i min helligdom, og de skal trede nær til mitt bord for å tjene mig, og de skal ta vare på det jeg vil ha varetatt.

¹⁷Incßaß naru teßcßanjelak saß li templo, chi moco saß li nebâl li cuan chi saß cui cuan chirixeb li rakß yîbanbil riqßuin rix li carner. Nak teßoc saß li puerta li naxic saß li nebâl li cuan chi saß, cuânk li rakßeb lino chirixeb.

¹⁷Og når de går inn i den indre forgårds porter, da skal de klæ sig i linklær; det skal ikke komme ull på dem når de tjener i den indre forgårds porter eller i huset.

¹⁸Teßxbatß lix jolomeb riqßuin li tßicr lino. Ut lix ta li rakßeb, aßan yîbanbilak riqßuin lino. Incßaß teßrocsi li akßej li târûk teßtikobak xban.

¹⁸De skal ha linhuer på hodet og benklær av lin om lendene; de skal ikke omgjorde sig med noget som fremkaller sved.

¹⁹Teßrisi li rakß li cuan chirixeb nak xeßcßanjelac saß li templo nak toj mâjiß nequeßxic saß li nebâl li cuanqueb cuiß li tenamit. Teßxcanab li rakß li teßrisi chi saß li templo saß eb li naßajej santo. Teßxqßue jalan rakßeb chirix re nak incßaß teßxsantobresi li tenamit riqßuin li rakßeb.

¹⁹Og når de går ut i den ytre forgård, til folket i den ytre forgård, skal de ta av sig de klær som de har forrettet tjeneste i, og legge dem ned i de hellige kammer, og de skal ta på sig andre klær og ikke gjøre folket hellig med sine klær.

²⁰Eb laj tij incßaß teßxjo li rismal xjolomeb, chi moco teßxcanab chi chamocß. Caßaj cuiß tzßakal teßxbes.

²⁰De skal ikke rake hodet og heller ikke la håret vokse fritt; de skal klippe sitt hodehår.

²¹Eb laj tij incßaß teßrucß li vino nak teßoc saß li nebâl li cuan toj chi saß.

²¹Vin skal ingen av prestene drikke når de går inn i den indre forgård.

²²Eb laj tij incßaß naru teßsumlâk riqßuin junak xmâlcaßan, chi moco naru teßsumlâk riqßuin junak ixk xjachom rib riqßuin lix bêlom. Naru teßsumlâk riqßuin junak tukß ix aj Israel li mâjiß cuanjenak riqßuin cuînk, malaj ut riqßuin junak xmâlcaßan aj tij.

²²En enke eller en kvinne som hennes mann har skilt sig fra, skal de ikke ta til hustru, men bare jomfruer av Israels ætt; men de kan ta en enke som er enke efter en prest.

²³Eb laj tij teßxcßut chiruheb lin tenamit cßaßru li santobresinbil ut cßaßru li incßaß santobresinbil. Teßxcßut chiruheb cßaßru li muxbil ut cßaßru li incßaß muxbil.

²³De skal lære mitt folk å skille mellem hellig og vanhellig og forklare dem forskjellen mellem urent og rent.

²⁴Nak cuânk plêt, eb laj tij teßrakok âtin saß xbêneb li yôqueb chixpletinquil ribeb. Teßrakok âtin saß xbêneb aß yal chanru naxye lin chakßrab. Teßxbânu lin chakßrab ut chixjunil li cßaßru xebintakla cuiß. Ut teßx-oxlokßiheb li hilobâl cutan.

²⁴I rettssaker skal de stå frem og dømme, efter mine forskrifter skal de dømme i dem; mine lover og bud skal de holde på alle mine høitider, og mine sabbater skal de holde hellige.

²⁵Eb laj tij incßaß teßxmux rib riqßuin xchßeßbal junak camenak. Abanan naru teßxchßeß cui li camenak aßan lix naß malaj ut lix yucuaß, malaj li ralal malaj ut lix rabin, malaj li ras cuînk malaj ut li rîtzßin malaj ut li ranab li mâjiß sumsu. Naru tixmux rib riqßuin xchßeßbal cui li camenak xcomon laj tij.

²⁵Ingen av dem må gå inn til et lik, så han blir uren; bare når det gjelder far eller mor eller sønn eller datter eller bror eller en søster som ikke har tilhørt nogen mann, kan de gjøre sig urene.

²⁶Nak ac xsantobresi rib, laj tij incßaß tâcßanjelak chiru cuukub cutan.

²⁶Når han så er blitt ren igjen, skal de telle syv dager for ham;

²⁷Nak acak xnumeß cuukub cutan, tâoc saß li nebâl re li templo li cuan chi saß. Ut tâmayejak re xtzßâmanquil xcuybal lix mâc. Chirix aßan târûk tâcßanjelak cuißchic saß li templo, chan li nimajcual Dios.

²⁷og den dag han går inn i helligdommen, inn i den indre forgård, for å tjene i helligdommen, skal han ofre sitt syndoffer, sier Herren, Israels Gud.

²⁸Eb laj tij incßaß teßqßuehekß xchßochßeb aran Israel. Caßaj cuiß lâin li tineßrêchani. Caßaj cuiß lâin tinqßuehok reheb li cßaßru nequeßraj.

²⁸Og deres arvedel skal være den at jeg er deres arv. Og nogen eiendom skal I ikke gi dem i Israel; jeg er deres eiendom.

²⁹Eb aßan teßxtzaca li ru li acuîmk li tâmayejâk, ut teßxtzaca li mayej re xtojbal rix lix mâqueb li tenamit, joß ajcuiß li mayej re xtzßâmanquil xcuybal lix mâqueb. Chixjunil li kßaxtesinbilak cue lâin, reheb laj tij.

²⁹Matofferet og syndofferet og skyldofferet skal de ete, og alt bannlyst i Israel skal høre dem til.

³⁰Reheb laj tij li xbên ru li acuîmk ut reheb ajcuiß li kßaxal châbil li tâmayejâk chicuu. Nak eb li tenamit teßxyîb li kßem li yîbanbil riqßuin li xbên ru li trigo, teßxqßue reheb li xbên li tâêlk. Ut lâin tincuosobtesiheb li nequeßxqßue lix mayejeb.Eb laj tij incßaß teßxtiu xtibel li xul li narupupic malaj ut jalan xul, cui yal camsinbil xban xul malaj ut yal nacam xjunes, chan.

³⁰Og de første frukter av all førstegrøde av alle slag og hver offergave av alle slag, av alle eders offergaver, skal tilhøre prestene, og det første av eders deig skal I gi presten, så velsignelse må komme over ditt hus.

³¹Eb laj tij incßaß teßxtiu xtibel li xul li narupupic malaj ut jalan xul, cui yal camsinbil xban xul malaj ut yal nacam xjunes, chan.

³¹Noget selvdødt eller sønderrevet av fugler eller dyr skal prestene ikke ete.