¹Chanchan matqßuenbil quinbânu nak quicuabi li Kâcuaß nak quixye chi cau xyâb xcux: —Xeßchal li teßqßuehok re li tenamit chixtojbal rix lix mâqueb. Xeßchal chi cuan chak lix chßîchßeb re camsînc saß rukßeb, chan.

¹Og jeg hørte ham rope med høi røst og si: Kom hit med hjemsøkelsene over staden, hver med sitt ødeleggelsesredskap i sin hånd!

²Ut quicuil nak queßchal cuakibeb li cuînk cuan chak lix chßîchßeb re camsînc saß rukßeb. Eb aßan queßoc saß li oquebâl li cuan saß li norte. Saß xyânkeb li cuakib chi cuînk quichal jun chic li cuînk lino li rakß. Saß xcßâmal xsaß quixcßam chak li cßaßru tâcßanjelak re tzßîbac. Ut nak ac xeßoc, coxeßxaklîk chiru li artal yîbanbil riqßuin bronce.

²Og se, det kom seks menn på veien gjennem den øvre port, som vender mot nord, hver med sitt ødeleggelsesredskap i sin hånd, og midt iblandt dem var det en mann som var klædd i linklær og hadde et skrivetøi ved sin lend, og de kom inn og stilte sig ved siden av kobberalteret.

³Ut lix lokßal lix Dioseb laj Israel qui-el saß xbêneb li querubines ut cô saß li oquebâl re li templo. Ut li Kâcuaß quiâtinac riqßuin li cuînk li lino rakß, li cuan li tzßîblebâl saß xcßâmal xsaß.

³Og Israels Guds herlighet hevet sig op fra kjerubene, som den hvilte på, og flyttet sig til husets dørtreskel, og han ropte til den mann som var klædd i linklærne og hadde skrivetøiet ved sin lend.

⁴Ut li Kâcuaß quixye re: —Ayu saß li tenamit Jerusalén. Tâsuti xsaß li tenamit ut tâqßue retalileb saß xpêquemeb li teßyotßekß xban xrahileb xchßôl xban li mâusilal li yôqueb chixbânunquil li tenamit, chan.

⁴Og Herren sa til ham: Gå midt igjennem staden, midt igjennem Jerusalem, og sett et tegn i pannen på de menn som sukker og jamrer over alle de vederstyggelige ting som skjer der.

⁵Ut quicuabi nak li Dios quixye reheb li cuakib chi cuînk: —Ayukex chirix li cuînk aßin nak tânumekß saß li tenamit ut camsihomakeb li cristian. Incßaß têcuyeb xmâc chi moco têril xtokßobâleb ru.

⁵Og til de andre hørte jeg ham si: Gå gjennem staden efter ham og slå ned! Vis ikke skånsel og spar ingen!

⁶Jun xiquic nak têcamsiheb li tîxil cuînk joß eb li chßajom, li xkaßal, li naßbej joß eb ajcuiß li cocßal. Abanan incßaß têchßeßeb li cuan retalileb saß xpêquemeb, chan. Ut eb aßan queßxtiquib xcamsinquileb li nequeßcßamoc be, li cuanqueb chiru li templo.

⁶Gamle folk, unge menn og jomfruer, spebarn og kvinner skal I hugge ned for fote; men I må ikke røre nogen av dem som tegnet er på. I skal begynne fra min helligdom. Og de begynte med de gamle menn som stod foran huset.

⁷Li Kâcuaß quixye reheb: —Ayukex saß lin templo ut muxumak ru. Ut têtûb li camenak saß li nebâl, chan. Ut queßcôeb ut queßoc chixcamsinquileb li cuanqueb saß li tenamit.

⁷Og han sa til dem: Gjør huset urent og fyll forgårdene med drepte! Dra ut! Og de drog ut og slo ned folket i staden.

⁸Lâin quincana injunes nak yôqueb chi camsînc. Quinhupub cuib saß chßochß ut quinjap cue chixyebal: —At Kâcuaß, at nimajcual Dios, ¿ma tâchoy xsachbal ruheb laj Israel li joß qßuial chic xeßcana xban nak yô âjoskßil saß xbêneb laj Jerusalén? chanquin.

⁸Men mens de slo ned, og jeg blev igjen, falt jeg på mitt ansikt og ropte: Akk, Herre, Herre! Vil du ødelegge alt som er igjen av Israel, idet du utøser din harme over Jerusalem?

⁹Li Kâcuaß quixye cue: —Kßaxal numtajenak lix mâqueb li ralal xcßajol laj Israel ut laj Judá. Saß chixjunil li naßajej queßxcamsi ras rîtzßin ut queßxbânu li mâusilal. Nequeßxye nak lâin xintzßektâna lix naßajeb ut incßaß nacuil li mâusilal li nequeßxbânu.

⁹Og han sa til mig: Israels og Judas folks misgjerning er over all måte stor; landet er fullt av blodskyld, og staden er full av urettferdige dommer; for de sier: Herren har forlatt landet, Herren ser det ikke.

¹⁰Joßcan nak lâin incßaß tincuil xtokßobâl ruheb. Anakcuan tinqßueheb chixtojbal chixjunil li mâusilal li queßxbânu.—Ut li cuînk, li lino rakß, li cuan li tzßîblebâl saß xcßâmal xsaß quisukßi ut quixye re li Kâcuaß: —Lâin xinbânu chixjunil li cßaßru xinâtakla cuiß, chan.

¹⁰Derfor vil heller ikke jeg vise skånsel og ikke spare dem; jeg vil la deres gjerninger komme over deres eget hode.

¹¹Ut li cuînk, li lino rakß, li cuan li tzßîblebâl saß xcßâmal xsaß quisukßi ut quixye re li Kâcuaß: —Lâin xinbânu chixjunil li cßaßru xinâtakla cuiß, chan.

¹¹Og se, den mann som var klædd i linklærne og hadde skrivetøiet ved sin lend, kom tilbake og meldte: Jeg har gjort som du bød mig.