¹Saß xticlajic li Dios quixyîb chak li choxa ut li ruchichßochß.

¹I begynnelsen skapte Gud himmelen og jorden.

²Moco tuktu ta ru li ruchichßochß nak quicuan ut toj mâcßaß cuan chi saß. Nujenak chi haß ut kßojyîn ru. Caßaj cuiß lix musikß li Dios na-ecßan saß xbên li haß.

²Og jorden var øde og tom, og det var mørke over det store dyp, og Guds Ånd svevde over vannene.

³Li Dios quixye: —Chicuânk li cutan, chan. Ut quicuan li cutan.

³Da sa Gud: Det bli lys! Og det blev lys.

⁴Ut li Dios quiril nak us li cutan. Ut quixjach li cutan riqßuin li kßojyîn.

⁴Og Gud så at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.

⁵Ut li cutan quixqßue ajcuiß cutan chokß xcßabaß. Ut li kßojyîn, kßojyîn ajcuiß quixqßue chokß xcßabaß. Ut qui-oc li kßojyîn ut quisakêu. Aßan li xbên li cutan.

⁵Og Gud kalte lyset dag, og mørket kalte han natt. Og det blev aften, og det blev morgen, første dag.

⁶Ut li Dios quixye: —Chicuânk li choxa re tixjach li haß li cuan takßa riqßuin li cuan takecß.— Ut quicßulman joß quixye li Dios.

⁶Og Gud sa: Det bli en hvelving midt i vannene, og den skal skille vann fra vann.

⁷Li Dios quixjach ru li haß chi ribil. Cuan li haß quixcanab takßa ut cuan quixcanab takecß saß li choxa. Ut joßcan quixbânu li Dios.

⁷Og Gud gjorde hvelvingen og skilte vannet som er under hvelvingen, fra vannet som er over hvelvingen. Og det blev så.

⁸Li choxa li quijachoc re li haß chi ribil quixqßue chokß xcßabaß choxa. Qui-oc li kßojyîn ut quisakêu. Aßan li xcab li cutan.

⁸Og Gud kalte hvelvingen himmel. Og det blev aften, og det blev morgen, annen dag.

⁹Ut li Dios quixye: —Chichßutlâk chixjunil li haß li cuan takßa ut chicanâk chi chaki li chßochß, chan. Ut quicßulman joß quixye li Dios.

⁹Og Gud sa: Vannet under himmelen samle sig til ett sted, og det blev så.

¹⁰Li Dios quixye nak li chaki ru, chßochß xcßabaß. Ut li chßutubanbil haß, palau quixqßue chokß xcßabaß. Ut li Dios quiril nak us li quixbânu.

¹⁰Og Gud kalte det tørre land jord, og vannet som hadde samlet sig, kalte han hav. Og Gud så at det var godt.

¹¹Li Dios quixye: —Chicuânk li rax pim saß ruchichßochß, chan. Li acuîmk tâûchînk ut tâcuânk riyajil. Ut eb li cheß teßûchînk ut teßcuânk riyajil, aß yal cßaßru li riyajil li junjûnk. Ut quicßulman joß quixye li Dios.

¹¹Og Gud sa: Jorden bære frem gress, urter som sår sig, frukttrær som bærer frukt med deres frø i, på jorden, hvert efter sitt slag. Og det blev så.

¹²Quicuan li rax pim saß ruchichßochß. Li pim naxqßue riyajil aß yal cßaßru chi pimul. Ut joß ajcuiß li cheß naûchin ut cuan riyajil aß yal cßaßru chi cheßil. Ut li Dios quiril nak us li quixbânu.

¹²Og jorden bar frem gress, urter som sår sig, hver efter sitt slag, og trær som bærer frukt med deres frø i, hvert efter sitt slag. Og Gud så at det var godt.

¹³Ut qui-oc li kßojyîn ut quisakêu. Aßan li rox li cutan.

¹³Og det blev aften, og det blev morgen, tredje dag.

¹⁴Ut li Dios quixye: —Cheßcuânk xcutanquil ru li choxa re nak tixjach rib li cutan riqßuin li kßojyîn; ut eb aßan teßcßanjelak chokß retalil li sakßehil ut li habalkße, joß ajcuiß retalil li cutan ut li chihab.

¹⁴Og Gud sa: Det bli lys på himmelhvelvingen til å skille dagen fra natten! Og de skal være til tegn og fastsatte tider og dager og år.

¹⁵Ut cheßlemtzßûnk chiru li choxa re xcutanobresinquil li ruchichßochß. Ut quicßulman joß quixye li Dios.

¹⁵Og de skal være til lys på himmelhvelvingen, til å lyse over jorden. Og det blev så.

¹⁶Li Dios quixyîb li sakße ut li po re teßxcutanobresi ru li ruchichßochß. Li sakße aßan li kßaxal nim li nalemtzßun chiru li cutan ut li po aßan li nacutanobresin chiru li kßojyîn. Ut quixyîb ajcuiß eb li chahim.

¹⁶Og Gud gjorde de to store lys, det største til å råde om dagen og det mindre til å råde om natten, og stjernene.

¹⁷Ut li Dios quixqßueheb chiru li choxa re teßxcutanobresi ru li ruchichßochß.

¹⁷Og Gud satte dem på himmelhvelvingen til å lyse over jorden

¹⁸Li Dios quixqßueheb aran re xberesinquil li cutan ut li kßojyîn. Quixqßueheb re xjachbal li cutan riqßuin li kßojyîn. Ut li Dios quiril nak us li quixbânu.

¹⁸og til å råde om dagen og om natten og til å skille lyset fra mørket. Og Gud så at det var godt.

¹⁹Ut qui-oc li kßojyîn ut quisakêu. Aßan li xcâ li cutan.

¹⁹Og det blev aften, og det blev morgen, fjerde dag.

²⁰Li Dios quixye: —Cheßcuânk nabaleb li xul saß li haß, ut cheßcuânk ajcuiß li xul li nequeßrupupic chiru choxa. Ut joßcan quixbânu li Dios.

²⁰Og Gud sa: Det vrimle av liv i vannet, og fugler flyve over jorden under himmelhvelvingen!

²¹Ut li Dios quixyoßobtesiheb li nînki car ut chixjunileb li xul li cuanqueb saß haß, aß yal cßaßru chi xulil. Ut quixyoßobtesi ajcuiß li xul li nequeßrupupic, aß yal cßaßru chi xulil. Li Dios quiril nak us li quixbânu.

²¹Og Gud skapte de store sjødyr og alt levende som rører sig, som det vrimler av i vannet, hvert efter sitt slag, og alle vingede fugler, hver efter sitt slag. Og Gud så at det var godt.

²²Li Dios quirosobtesiheb li xul aßan ut quixye reheb: —Chexnabalokß ut chexqßuiânk. Ut chexcuânk saß chixjunil li haß yalak bar. Joß ajcuiß li cocß xul chiru choxa cheßqßuiânk saß ruchichßochß.

²²Og Gud velsignet dem og sa: Vær fruktbare og bli mange og opfyll vannet i havet, og fuglene skal bli tallrike på jorden!

²³Ut qui-oc li kßojyîn ut quisakêu cuißchic. Aßan li quixbânu saß roß li cutan.

²³Og det blev aften, og det blev morgen, femte dag.

²⁴Ut quixye ajcuiß li Dios: —Cheßcuânk yalak cßaßru chi xulil saß ruchichßochß. Cheßcuânk chixjunileb li xul li nequeßcuaßac pim. Cheßcuânk eb li xul li nequeßxjucuqui rib chiru chßochß. Joß ajcuiß li xul li nequeßcuan saß qßuicheß. Ut quicßulman joß quixye li Dios.

²⁴Og Gud sa: Jorden la fremgå levende vesener, hvert efter sitt slag, fe, kryp og ville dyr, hvert efter sitt slag! Og det blev så.

²⁵Ut li Dios quixyoßobtesiheb chixjunil li xul li nequeßcuan saß qßuicheß aß yal cßaßru chi xulil. Ut quixyoßobtesi chixjunileb li xul li nequeßcuaßac pim, aß yal cßaßru chi xulil. Joß ajcuiß li xul li nequeßxjucuqui rib chiru chßochß, aß yal cßaßru chi xulil. Ut li Dios quiril nak us li quixbânu.

²⁵Og Gud gjorde de ville dyr, hvert efter sitt slag, og feet efter sitt slag og alt jordens kryp, hvert efter sitt slag. Og Gud så at det var godt.

²⁶Ut quixye ajcuiß li Dios: —Kayoßobtesihak li cuînk joß li kilobâl lâo. Ut aßan tâcuânk xcuanquil saß xbêneb chixjunileb li xul li cuanqueb saß ruchichßochß, joß li car saß li palau ut li xul li nequeßrupupic chiru choxa. Ut tâcuânk xcuanquil saß xbêneb li quetômk ut li xul li cuanqueb saß pim, joß ajcuiß saß xbên chixjunileb li xul li nequeßxjucuqui rib saß chßochß, chan li Dios.

²⁶Og Gud sa: La oss gjøre mennesker i vårt billede, efter vår lignelse, og de skal råde over fiskene i havet og over fuglene under himmelen og over feet og over all jorden og over alt kryp som rører sig på jorden.

²⁷Ut li Dios quixyoßobtesi li cuînk ut li ixk joß li rilobâl aßan. Cuînk ut ixk nak quixyoßobtesiheb.

²⁷Og Gud skapte mennesket i sitt billede, i Guds billede skapte han det; til mann og kvinne skapte han dem.

²⁸Li Dios quirosobtesiheb aßan ut quixye reheb: —Chicuânk lê cocßal ut chexqßuiânk toj retal nak tânujak li ruchichßochß. Lâex textaklânk saß xbên chixjunil li cßaßru cuan. Textaklânk saß xbêneb chixjunil li xul li cuanqueb saß li haß joß ajcuiß li cuanqueb chiru choxa ut li cuanqueb saß ruchichßochß, chan.

²⁸Og Gud velsignet dem og sa til dem: Vær fruktbare og bli mange og opfyll jorden og legg den under eder, og råd over fiskene i havet og over fuglene under himmelen og over hvert dyr som rører sig på jorden!

²⁹Ut quixye ajcuiß: —Xinqßue êre chixjunil li acuîmk li cuan saß ruchichßochß. Xinqßue êre li acuîmk li cuan riyajil. Joßcan ajcuiß chixjunil li cheß li naûchin ut naxqßue riyajil re nak tâcuânk lê tzacaêmk.

²⁹Og Gud sa: Se, jeg gir eder alle urter som sår sig, alle som finnes på jorden, og alle trær med frukt som sår sig; de skal være til føde for eder.

³⁰Chixjunil li rax pim xinqßue chokß re xtzacaêmkeb li xul li cuanqueb saß ruchichßochß. Xinqßue ajcuiß reheb li xul li nequeßrupupic chiru choxa ut reheb chixjunileb li nequeßxjucuqui rib saß chßochß. Xinqßue chixjunil li rax pim chokß re lix tzacaêmkeb li xul. Ut quicßulman joß quixye li Dios.Ut li Dios quiril nak tzßakal re ru chixjunil li quixbânu. Ut qui-oc li kßojyîn ut quisakêu. Aßan li xcuak li cutan.

³⁰Og alle dyr på jorden og alle fugler under himmelen og alt som rører sig på jorden, alt som det er livsånde i, gir jeg alle grønne urter å ete. Og det blev så.

³¹Ut li Dios quiril nak tzßakal re ru chixjunil li quixbânu. Ut qui-oc li kßojyîn ut quisakêu. Aßan li xcuak li cutan.

³¹Og Gud så på alt det han hadde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev aften, og det blev morgen, sjette dag.