¹Joßcaßin ut nak quixchoy li Dios xyîbanquil li choxa ut li ruchichßochß ut chixjunil li cßaßru cuan.

¹Så blev himmelen og jorden med hele sin hær fullendt.

²Nak ac xbânu chixjunil li cßanjel aßin, li Dios quihilan saß xcuuk li cutan.

²Og Gud fullendte på den syvende dag det verk som han hadde gjort, og han hvilte på den syvende dag fra all den gjerning som han hadde gjort.

³Li Dios quirosobtesi li xcuuk li cutan ut quixsantobresi xban nak saß li cutan aßan quihilan riqßuin chixjunil li cßanjel li quixbânu.

³Og Gud velsignet den syvende dag og helliget den; for på den hvilte han fra all sin gjerning, den som Gud gjorde da han skapte.

⁴Joßcaßin nak quiyîbâc chak li choxa ut li ruchichßochß xban li Dios. Saß li cutan nak li Kâcuaß Dios quixyîb li choxa ut li ruchichßochß,

⁴Dette er himmelens og jordens historie, da de blev skapt, den tid da Gud Herren gjorde jord og himmel:

⁵toj mâcßaß li acuîmk ut mâcßaß li pim xban nak li Kâcuaß Dios toj mâjiß quixqßue li hab saß xbên li ruchichßochß. Chi moco cuan ta cuînk tâtrabajînk re li chßochß.

⁵Det var ennu ingen markens busk på jorden, og ingen markens urt var ennu vokset frem; for Gud Herren hadde ikke latt det regne på jorden, og der var intet menneske til å dyrke jorden.

⁶Caßaj cuiß li xbôc li chßochß natakeß re nak tixtßakresi chixjunil li chßochß.

⁶Da steg det op en damp av jorden og vannet hele jordens overflate.

⁷Li Kâcuaß Dios quixyîb li cuînk. Quixpacß riqßuin chßochß ut quirapu saß li rußuj re nak tixqßue lix musikß. Ut cuan chic xyußam li cuînk.

⁷Og Gud Herren dannet mennesket av jordens muld og blåste livets ånde i hans nese; og mennesket blev til en levende sjel.

⁸Li Kâcuaß Dios quixqßue jun xnaßaj li acuîmk saß li naßajej Edén xcßabaß saß xjayal na-el cuiß chak li sakße. Ut aran quixqßue li cuînk li quixyîb.

⁸Og Gud Herren plantet en have i Eden, i Østen, og der satte han mennesket som han hadde dannet.

⁹Ut li Kâcuaß Dios quixqßue chi mokc saß li naßajej aßan nabal pây ru li cheß li chßinaßus rilbal joß ajcuiß li cheß li tâûchînk re teßxtzaca. Ut saß xyi lix naßaj li acuîmk li Kâcuaß Dios quixqßue jun tôn li cheß li naqßuehoc yußam chi junelic. Ut quixqßue ajcuiß aran jun tôn li cheß re xnaubal ru li us ut li incßaß us.

⁹Og Gud Herren lot trær av alle slag vokse op av jorden, prektige å se til og gode å ete av, og midt i haven livsens tre og treet til kunnskap om godt og ondt.

¹⁰Saß li naßajej Edén nanumeß jun li nimaß re xtßakresinquil li acuîmk. Ut cuan câhib rok li nimaß nak quixjachi rib ut quicana câhib chi nimaß.

¹⁰Og det gikk en elv ut fra Eden og vannet haven; og siden delte den sig i fire strømmer.

¹¹Li xbên li nimaß Pisón xcßabaß. Aßan li nanumeß saß li tenamit Havila xcßabaß bar cuan cuiß li oro.

¹¹Den første heter Pison; det er den som løper omkring hele landet Havila, der hvor det er gull.

¹²Li oro li cuan saß li naßajej aßan kßaxal châbil. Cuan ajcuiß aran cuib pây ru li tertôquil pec bedelio ut ónice xcßabaßeb.

¹²Og gullet i dette land er godt; der er bdellium* og onyks-stenen. / {* et slags velluktende gummi.}

¹³Li xcab li nimaß Gihón xcßabaß. Aßan li nanumeß saß li tenamit Cus.

¹³Den annen elv heter Gihon; det er den som løper omkring hele landet Kus.

¹⁴Li rox li nimaß Tigris xcßabaß. Aßan li naxic saß releb sakße saß li tenamit Asiria. Li xcâ li nimaß aßan Eufrates xcßabaß.

¹⁴Den tredje elv heter Hiddekel; det er den som går østenfor Assur. Og den fjerde elv er Frat.

¹⁵Li Kâcuaß Dios quixqßue li cuînk saß xnaßaj li acuîmk aran Edén re nak aßan tâilok re ut tixtrabaji li chßochß.

¹⁵Og Gud Herren tok mennesket og satte ham i Edens have til å dyrke og vokte den.

¹⁶Ut li Dios quixye re li cuînk: —Naru nacalou li ru chixjunil li cheß li cuan.

¹⁶Og Gud Herren bød mennesket: Du må fritt ete av alle trær i haven;

¹⁷Caßaj cuiß ru li cheß li re xnaubal ru li us ut li incßaß us incßaß naru nacalou, xban nak saß li cutan nak tâlou aßan relic chi yâl tatcâmk, chan li Dios.

¹⁷men treet til kunnskap om godt og ondt, det må du ikke ete av; for på den dag du eter av det, skal du visselig dø.

¹⁸Li Kâcuaß Dios quixye nak incßaß us tâcuânk li cuînk xjunes. —Tinqßue junak rochben re tâtenkßânk re, chan.

¹⁸Og Gud Herren sa: Det er ikke godt at mennesket er alene; jeg vil gjøre ham en medhjelp som er hans like.

¹⁹Li Kâcuaß Dios quixyîb riqßuin chßochß chixjunil li xul cuanqueb saß li pim. Quixyîb ajcuiß chixjunileb li xul li nequeßrupupic. Quixcßameb chak li xul riqßuin laj Adán re nak târil chanru lix cßabaßeb tixqßue. Ut laj Adán quixqßueheb xcßabaßeb chixjunileb li xul.

¹⁹Og Gud Herren hadde dannet av jorden alle dyr på marken og alle fugler under himmelen, og han ledet dem til mennesket for å se hvad han vilde kalle dem; og som mennesket kalte hver levende skapning, så skulde den hete.

²⁰Quixqßue xcßabaßeb chixjunileb li quetômk joß ajcuiß li xul li cuanqueb saß qßuicheß ut eb li xul li nequeßrupupic. Ut toj mâcßaß junak rochben re tâtenkßânk re laj Adán.

²⁰Så gav mennesket navn til alt feet og fuglene under himmelen og alle ville dyr; men for et menneske fant han ingen medhjelp som var hans like.

²¹Li Kâcuaß Dios quixcuartesi laj Adán. Nak sa xcuara laj Adán, li Dios quirisi jun xbakel, costilla xcßabaß. Ut quixtzßap ru chi us lix tibel li bar quirisi cuiß lix costilla.

²¹Da lot Gud Herren en dyp søvn falle på mennesket, og mens han sov, tok han et av hans ribben og fylte igjen med kjøtt.

²²Li Kâcuaß Dios quixyîb jun li ixk riqßuin li costilla li quirisi riqßuin li cuînk. Ut quixqßue li ixk aßan chokß rochben li cuînk.

²²Og Gud Herren bygget av det ribben han hadde tatt av mennesket, en kvinne og ledet henne til mennesket.

²³Nak laj Adán quiril li ixk, quixye: —Li ixk aßin riqßuin lin bakel ut riqßuin lin tibel yîbanbil. Ut lix cßabaß tâqßuemânk, aßan ixk xban nak riqßuin li cuînk isinbil, chan.

²³Da sa mennesket: Dette er endelig ben av mine ben og kjøtt av mitt kjøtt; hun skal kalles manninne, for av mannen er hun tatt.

²⁴Joßcan nak li cuînk tixcanab lix naß ut lix yucuaß. Ut tixlakßab rib riqßuin li rixakil. Ut junajakeb chic chi ribileb rib.Laj Adán ut li rixakil tßustßûqueb nak cuanqueb. Ut incßaß nequeßxutânac.

²⁴Derfor skal mannen forlate sin far og sin mor og bli hos sin hustru, og de skal være ett kjød.

²⁵Laj Adán ut li rixakil tßustßûqueb nak cuanqueb. Ut incßaß nequeßxutânac.

²⁵Og de var nakne både Adam og hans hustru, men bluedes ikke.