¹Li cßantiß kßaxal cuißchic cuan xnaßleb chiruheb chixjunileb li xul li quixyoßobtesi li Kâcuaß Dios. Kßaxal sêb xchßôl chixbânunquil li incßaß us. Li cßantiß quixye re li ixk: —¿Ma relic chi yâl nak li Dios quixye êre nak incßaß naru têlou li ru chixjunileb li cheß li cuan saß xnaßaj li acuîmk?—

¹Men slangen var listigere enn alle dyr på marken som Gud Herren hadde gjort, og den sa til kvinnen: Har Gud virkelig sagt: I skal ikke ete av noget tre i haven?

²Ut li ixk quixye re li cßantiß: —Naru takalou ru chixjunil li cheß cuan saß xnaßaj li acuîmk.

²Og kvinnen sa til slangen: Vi kan ete av frukten på trærne i haven;

³Caßaj cuiß li ru li cheß li cuan saß xyi incßaß naru nakalou. Li Dios quixye ke nak incßaß naru nakalou li ru aßan chi moco takachßeß. “Cui têlou ru li cheß aßan, texcâmk”, chan ke.

³men om frukten på det tre som er midt i haven, har Gud sagt: I skal ikke ete av den og ikke røre ved den, for da skal I dø.

⁴Tojoßnak li cßantiß quixye re li ixk: —Incßaß. Relic chi yâl nak incßaß texcâmk.

⁴Da sa slangen til kvinnen: I skal visselig ikke dø;

⁵Li Dios naxnau nak jokße têlou ru li cheß, tênau chic chixjunil. Chanchanakex chic li Dios. Tênau chic cßaßru li us ut cßaßru li incßaß us, chan.

⁵for Gud vet at på den dag I eter av det, skal eders øine åpnes, og I skal bli likesom Gud og kjenne godt og ondt.

⁶Ut li ixk quiril nak li ru li cheß sa xloubal. Chßinaßus na-iloc ru li cheß. Ut quixra ru xloubal re nak cuânk chic xnaßleb. Quixsicß ru li cheß. Quixlou ut quixqßue ajcuiß re lix bêlom. Ut chi xcaßbichaleb queßxlou ru li cheß.

⁶Og kvinnen så at treet var godt å ete av, og at det var en lyst for øinene, og at det var et prektig tre, siden en kunde få forstand av det, og hun tok av frukten og åt; og hun gav sin mann med sig, og han åt.

⁷Tojoßnak chi xcaßbichaleb queßxnau chic cßaßru li us ut cßaßru li incßaß us. Queßxqßue retal nak tßustßûqueb. Queßxboj xak li cheß higuera xcßabaß chokß rûchileb li rakß. Ut riqßuin aßan queßxtzßap ribeb.

⁷Da blev begges øine åpnet, og de blev var at de var nakne, og de heftet fikenblad sammen og bandt dem om livet.

⁸Nak ac x-ecuu chic, queßrabi nak yô chi bêc li Kâcuaß Dios saß xnaßaj li acuîmk. Li cuînk rochben li rixakil queßxmuk rib chiru li Kâcuaß Dios saß xyânkeb li cheß.

⁸Og de hørte Gud Herren som vandret i haven, da dagen var blitt kjølig; og Adam og hans hustru skjulte sig for Gud Herrens åsyn mellem trærne i haven.

⁹Li Kâcuaß Dios quixbok li cuînk ut quixye re: —Adán, ¿bar cuancat?—

⁹Da kalte Gud Herren på Adam og sa til ham: Hvor er du?

¹⁰Ut laj Adán quichakßoc ut quixye: —Xcuabi nak yôcat chi bêc saß xnaßaj li acuîmk. Ut xinxucuac xban nak tßustßûquin. Xinmuk cuib châcuu, chan.

¹⁰Og han svarte: Jeg hørte dig i haven; da blev jeg redd, fordi jeg var naken, og jeg skulte mig.

¹¹Li Dios quixye re: —¿Ani xyehoc âcue nak tßustßûcat? ¿Ma xalou ru li cheß li xinye âcue nak incßaß tâlou? chan.

¹¹Da sa han: Hvem har sagt dig at du er naken? Har du ett av det tre som jeg forbød dig å ete av?

¹²Quichakßoc li cuînk ut quixye: —Li ixk li xaqßue chokß cuochben, aßan xqßuehoc cue li ru li cheß. Ut xinlou, chan.

¹²Og Adam sa: Kvinnen som du gav mig til å være hos mig, hun gav mig av treet, og jeg åt.

¹³Tojoßnak li Kâcuaß Dios quixye re li ixk: —¿Cßaßru xabânu?— Ut quichakßoc li ixk ut quixye: —Li cßantiß xbalakßin cue. Xban aßan nak xinlou ru li cheß, chan.

¹³Da sa Gud Herren til kvinnen: Hvad er det du har gjort! Og kvinnen sa: Slangen dåret mig, og jeg åt.

¹⁴Tojoßnak li Kâcuaß Dios quixye re li cßantiß: —Xban nak xabânu aßin, tzßektânanbilakat chic chiruheb chixjunileb li xul. Tâjucuqui âcuib ut chiru âsaß chic tatbêk. Chßochß chic tâlou chi junelic.—

¹⁴Da sa Gud Herren til slangen: Fordi du gjorde dette, så skal du være forbannet blandt alt feet og blandt alle de ville dyr. På din buk skal du krype, og støv skal du ete alle ditt livs dager.

¹⁵Li Dios quixye ajcuiß re li cßantiß: —Lâin tinqßue raylal saß êyânk re nak xicß chic têril êrib lâat ut li ixk. Xicß teßril rib lâ cualal âcßajol riqßuineb li ralal xcßajol li ixk. Saß junak cutan lâat târahobtesi li rit rok junak reheb li ralal xcßajol li ixk, ut aßan tixpuqßui lâ jolom.

¹⁵Og jeg vil sette fiendskap mellem dig og kvinnen og mellem din ætt og hennes ætt; den skal knuse ditt hode, men du skal knuse dens hæl.

¹⁶Ut li Dios quixye re li ixk: —Kßaxal cuißchic nabal li raylal tinqßue saß âbên nak cuânkat chi yaj aj ixk. Riqßuin raylal teßyoßlâk lâ cocßal. Ut tâcuaj nak cuânk lâ bêlom âcuiqßuin ut aßan tâtaklânk âcue.

¹⁶Til kvinnen sa han: Jeg vil gjøre din møie stor i ditt svangerskap; med smerte skal du føde dine barn, og til din mann skal din attrå stå, og han skal råde over dig.

¹⁷Ut li Dios quixye re laj Adán: —Xban nak xapâb re lâ cuixakil ut xalou ru li cheß li xinye âcue nak incßaß tâlou, âmâc lâat nak tzßektânanbilak chic li chßochß chi junelic. Ra sa chic nak tâtau lâ tzacaêmk joß najtil tatcuânk saß ruchichßochß.

¹⁷Og til Adam sa han: Fordi du lød din hustru og åt av det tre som jeg forbød dig å ete av, så skal jorden være forbannet for din skyld! Med møie skal du nære dig av den alle ditt livs dager.

¹⁸Qßuix ut pim tâêlk chiru li chßochß. Ut lâat tâtzaca li acuîmk li tâêlk saß li chßochß li tâcßanjela ru.

¹⁸Torner og tistler skal den bære dig, og du skal ete urtene på marken.

¹⁹Cau tattrabajik ut riqßuin lâ tikob tatcuaßak. Joßcaßin nak tatcuânk toj retal tatcâmk ut tatsukßîk cuißchic chßochß. Pacßbil chßochß oquenakat chak ut chßochß ajcuiß tatsukßîk nak tat-osokß, chan li Dios re laj Adán.

¹⁹I ditt ansikts sved skal du ete ditt brød, inntil du vender tilbake til jorden, for av den er du tatt; for støv er du, og til støv skal du vende tilbake.

²⁰Ut laj Adán quixqßue xEva chokß xcßabaß li rixakil xban nak aßan xbên xnaßeb chixjunil li toj teßyoßlâk.

²⁰Og Adam kalte sin hustru Eva, fordi hun er alle levendes mor.

²¹Ut li Kâcuaß Dios quixyîb rakß li cuînk ut li ixk riqßuin rix xul ut quixtikibeb.

²¹Og Gud Herren gjorde kjortler av skinn til Adam og hans hustru og klædde dem med.

²²Quixye li Kâcuaß Dios: —Anakcuan li cuînk juntakßêt chic kiqßuin lâo. Naxnau chic li us ut li incßaß us. Tento takisi saß li naßajej Edén re nak incßaß tixsicß ut tixlou ru li cheß li naqßuehoc junelic yußam, ut tâcuânk lix yußam chi junelic, chan.

²²Og Gud Herren sa: Se, mennesket er blitt som en av oss til å kjenne godt og ondt; bare han nu ikke rekker ut sin hånd og tar også av livsens tre og eter og lever til evig tid!

²³Joßcan nak li Dios quirisiheb saß li naßajej Edén ut quixqßue chixtrabajinquil ru li chßochß li quipaqßueß cuiß.Li Dios quirisiheb li cuînk ut li ixk. Quixqßueheb li querubines aran saß releb sakße saß li naßajej Edén. Quixqßueheb saß li oquebâl re li naßajej re nak teßril nak mâ ani tâoc. Ut quixqßue jun li chßîchß yô xxamlel ut yô xsutinquil rib yalak bar re xrambal ru li be re nak mâ ani tâoc cuan cuiß li cheß li naqßuehoc junelic yußam.

²³Så viste Gud Herren ham ut av Edens have og satte ham til å dyrke jorden, som han var tatt av.

²⁴Li Dios quirisiheb li cuînk ut li ixk. Quixqßueheb li querubines aran saß releb sakße saß li naßajej Edén. Quixqßueheb saß li oquebâl re li naßajej re nak teßril nak mâ ani tâoc. Ut quixqßue jun li chßîchß yô xxamlel ut yô xsutinquil rib yalak bar re xrambal ru li be re nak mâ ani tâoc cuan cuiß li cheß li naqßuehoc junelic yußam.

²⁴Og han drev mennesket ut, og foran Edens have satte han kjerubene med det luende sverd som vendte sig hit og dit, for å vokte veien til livsens tre.