¹Laj Adán quicuan riqßuin lix Eva. Ut lix Eva quicana chi yaj aj ixk. Nak quiyoßla li cßulaßal, aj Caín queßxqßue chokß xcßabaß. Lix Eva quixye: —Saß xcßabaß li Kâcuaß Dios cuan jun lin chßina al, chan.

¹Og Adam holdt sig til sin hustru Eva, og hun blev fruktsommelig og fødte Kain; da sa hun: Jeg har fått en mann ved Herren.

²Chirix aßan quicuan jun chic lix cßulaßal aj Abel xcßabaß. Laj Abel, aßan aj qßuirisihom carner ut laj Caín, aßan aj acuinel.

²Siden fødte hun Abel, hans bror. Og Abel blev fårehyrde, men Kain blev jorddyrker.

³Quicuulac xkßehil nak quixqßue lix mayej laj Caín chiru li Kâcuaß Dios. Lix mayej, aßan ru li racuîmk.

³Da nogen tid var gått, hendte det at Kain bar frem for Herren et offer av jordens grøde.

⁴Ut laj Abel quixqßue ajcuiß chokß xmayej li xbên ral lix carner. Quixsicß ru li kßaxal châbil saß xyânkeb. Ut li Kâcuaß Dios quisahoß saß xchßôl riqßuin laj Abel ut quixcßul lix mayej.

⁴Og Abel bar også frem et offer, som han tok av de førstefødte lam i sin hjord og deres fett; og Herren så til Abel og hans offer,

⁵Abanan incßaß quisahoß xchßôl riqßuin laj Caín ut incßaß quixcßul lix mayej. Cßajoß nak quijoskßoß laj Caín ut quipoß li ru.

⁵men til Kain og hans offer så han ikke. Da blev Kain meget vred, og han stirret ned for sig.

⁶Ut li Dios quixye: —¿Cßaßut nak yô âjoskßil, Caín? ¿Cßaßut nak joskß lâ cuu?

⁶Og Herren sa til Kain: Hvorfor er du vred, og hvorfor stirrer du ned for dig?

⁷¿Ma incßaß ta biß tâqßuehekß âlokßal cui us tâbânu? Cui incßaß us tâbânu, yôcat xqßuebal âcuib chi âlêc ut li mâc tânumtâk saß âbên. Abanan cuânk raj âcuanquil re nak lâat tatnumtâk saß xbên li mâc, chan li Dios re laj Caín.

⁷Er det ikke så at dersom du har godt i sinne, da kan du løfte op ditt ansikt? Men har du ikke godt i sinne, da ligger synden på lur ved døren, og dens attrå står til dig, men du skal være herre over den.

⁸Saß jun li cutan laj Caín quixye re li rîtzßin: —Yoßo saß cßalebâl, chan re. Ut nak ac cuanqueb saß li cßalebâl laj Caín quixcamsi laj Abel.

⁸Og Kain talte til Abel, sin bror. Og da de engang var ute på marken, for Kain løs på Abel, sin bror, og slo ham ihjel.

⁹Li Dios quixye re laj Caín: —¿Bar cuan lâ cuîtzßin?— Laj Caín quixye: —Incßaß ninnau. ¿Ma lâin ta biß aj ilol re li cuîtzßin? chan.

⁹Da sa Herren til Kain: Hvor er Abel, din bror? Han svarte: Jeg vet ikke; skal jeg passe på min bror?

¹⁰Li Dios quixye ajcuiß re: —¿Cßaßru xabânu? Lix quiqßuel lâ cuîtzßin xahoy chiru chßochß yô chi kßokônc chicuu.

¹⁰Men han sa: Hvad har du gjort? Hør, din brors blod roper til mig fra jorden.

¹¹Anakcuan tzßektânanbilakat xban li chßochß x-ucßac re lix quiqßuel lâ cuîtzßin xacamsi.

¹¹Og nu skal du være bannlyst fra den jord som lot op sin munn og tok imot din brors blod av din hånd!

¹²Nak tâtrabaji li chßochß, incßaß chic tâûchînk lâ cuacuîmk. Tâbeni âcuib saß xbên li ruchichßochß. Yalak bar âcue âcuu. Ut mâ jaruj tathilânk, chan li Dios re.

¹²Når du dyrker jorden, skal den ikke mere gi dig sin grøde; omflakkende og hjemløs skal du være på jorden.

¹³Ut quixye laj Caín re li Kâcuaß Dios: —Kßaxal ra xtojbal rix li mâc li xinbânu. Mâmin tincuy.

¹³Da sa Kain til Herren: Min misgjerning er større enn at jeg kan bære den.

¹⁴Xinâcuisi saß li naßajej aßin ut incßaß chic tinâcuil. Junes xbeninquil cuib aj chic tinbânu saß ruchichßochß. Ut yalak ani tâtaßok cue, tinixcamsi, chan.

¹⁴Se, du har idag drevet mig ut av landet, og jeg må skjule mig for ditt åsyn; og jeg vil bli omflakkende og hjemløs på jorden, og det vil gå så at hver den som finner mig, slår mig ihjel.

¹⁵Li Dios quixye re: —Li ani tâcamsînk âcue, aßan cuukub sut xtojbal rix lix mâc tinqßue, chan. Chirix aßan li Dios quixqßue jun li retalil laj Caín re nak yalak ani tâtaßok re incßaß tixcamsi.

¹⁵Men Herren sa til ham: Nei! for slår nogen Kain ihjel, skal han lide syvfold hevn. Og Herren gav Kain et merke, forat ikke nogen som møtte ham, skulde slå ham ihjel.

¹⁶Qui-el laj Caín chiru li Kâcuaß Dios. Ut cô chi cuânc saß jun li naßajej Nod xcßabaß li cuan saß releb sakße re li Edén.

¹⁶Så gikk Kain bort fra Herrens åsyn og bosatte sig i landet Nod*, østenfor Eden. / {* d.e. landflyktighet.}

¹⁷Laj Caín quicuan riqßuin li rixakil. Li ixk aßan quicana chi yaj aj ixk. Lix cßulaßal li quiyoßla, aj Enoc queßxqßue chokß xcßabaß. Laj Caín quixyîb jun li tenamit ut Enoc quixqßue chokß xcßabaß li tenamit xban nak aßan xcßabaß li ralal.

¹⁷Og Kain holdt sig til sin hustru, og hun blev fruktsommelig og fødte Hanok; og han tok sig for å bygge en by og kalte byen Hanok efter sin sønn.

¹⁸Laj Enoc quicuan jun ralal aj Irad xcßabaß. Laj Irad, aßan xyucuaß laj Mehujael; ut laj Mehujael, aßan xyucuaß laj Metusael; ut laj Metusael, aßan xyucuaß laj Lamec.

¹⁸Og Hanok fikk sønnen Irad, og Irad blev far til Mehujael, og Mehujael blev far til Metusael, og Metusael blev far til Lamek.

¹⁹Laj Lamec quicuan cuib li rixakil. Li jun xAda xcßabaß ut li jun chic xZila xcßabaß.

¹⁹Og Lamek tok sig to hustruer; den ene hette Ada, og den andre hette Silla.

²⁰Ut lix Ada quicuan jun lix cßulaßal. Aj Jabal queßxqßue chokß xcßabaß. Eb li ralal xcßajol laj Jabal, aßaneb li queßcuan saß eb li muhebâl yîbanbil riqßuin tßicr. Ut eb aßan aj qßuirisinel xul.

²⁰Og Ada fødte Jabal; han blev stamfar til dem som bor i telt og holder buskap.

²¹Laj Jabal quicuan jun rîtzßin aj Jubal xcßabaß. Eb li ralal xcßajol laj Jubal, aßaneb li nequeßchßeßoc arpa ut xôlb.

²¹Og hans bror hette Jubal; han blev stamfar til alle dem som spiller på harpe og fløite.

²²Lix Zila quicuan ajcuiß jun lix cßulaßal. Aj Tubal-caín queßxqßue chokß xcßabaß. Laj Tubal-caín, aßan aj tenol chßîchß. Ut li chßîchß li naxtrabaji, aßan bronce ut hierro. Laj Tubal-caín quicuan jun li ranab xNaama xcßabaß.

²²Og Silla fødte Tubalkain; han smidde alle slags skarpe redskaper av kobber og jern; og Tubalkains søster var Na'ama.

²³Saß jun li cutan laj Lamec quixye reheb li rixakil: —Cherabihak li oc cue chixyebal êre, lâat Ada ut lâat Zila. Lâex, cuixakilex, abihomak li cßaßru tinye. Xincamsi jun li cuînk xban nak xinixyocß. Xmâc nak xinixsacß, xincamsi aßan.

²³Og Lamek sa til sine hustruer: Ada og Silla, hør mine ord, Lameks hustruer, merk min tale! En mann dreper jeg for hvert sår jeg får, og en gutt for hver skramme jeg får;

²⁴Cui cuukub sut tixtoj rix xmâc li ani tâcamsînk re laj Caín, li ani tâchßeßok cue lâin, lix tojbal rix lix mâc lajêb xcâcßâl cua chi cuukutk chic tixcßul, chan laj Lamec reheb li rixakil.

²⁴for hevnes Kain syv ganger, da skal Lamek hevnes syv og sytti ganger.

²⁵Ut laj Adán quicuan cuißchic riqßuin li rixakil. Li rixakil quicuan jun chic lix cßulaßal. Aj Set quixqßue chokß xcßabaß. Li ixk quixye: —Li Dios quixqßue jun chic lin cßulaßal chokß rêkaj laj Abel li quixcamsi laj Caín, chan.Ut mokon chic laj Set quicuan jun li ralal. Aj Enós quixqßue chokß xcßabaß. Nak ac cuan chic laj Enós, queßxtiquib xchßutubanquileb rib re xlokßoninquil li Dios.

²⁵Og Adam holdt sig atter til sin hustru, og hun fødte en sønn og kalte ham Set*; for [sa hun] Gud har satt mig en annen sønn i Abels sted, fordi Kain slo ham ihjel. / {* d.e. satt i en annens sted.}

²⁶Ut mokon chic laj Set quicuan jun li ralal. Aj Enós quixqßue chokß xcßabaß. Nak ac cuan chic laj Enós, queßxtiquib xchßutubanquileb rib re xlokßoninquil li Dios.

²⁶Og Set fikk en sønn og kalte ham Enos. På den tid begynte de å påkalle Herrens navn.