1Nak ac xnumeß cuaßleb, laj Abraham chunchu chire lix muhebâl saß li naßajej ji ru. Eb li cheß ji, aßan re laj Mamre. Quicuulac li Kâcuaß Dios riqßuin. Joßcaßin nak quixcßutbesi rib li Dios chiru laj Abraham.
1Og Herren åpenbarte sig for ham i Mamres terebinte-lund, mens han satt i døren til sitt telt midt på heteste dagen.
2Laj Abraham quiril nak xakâmileb oxibeb li cuînk chiru. Saß junpât qui-el chixcßulbaleb. Quixcuikßib rib ut quixxulub lix jolom saß chßochß, ut quixye:
2Da han så op, fikk han se tre menn som stod foran ham; og da han blev dem var, løp han dem i møte fra teltdøren og bøide sig til jorden
3—At Kâcuaß, chan laj Abraham, —tâbânu usilal, matxic cuan chi junpât.
3og sa: Herre! Dersom jeg har funnet nåde for dine øine, så gå ikke din tjener forbi!
4Tintakla xcßambal caßchßinak li haß re têchßaj lê rok. Chexhilânk rubel xmu li cheß.
4La oss få hente litt vann, så I kan få tvette eders føtter, og hvil eder under treet!
5Xban nak xexcßulun cuiqßuin, tincßam chak caßchßinak lê tzacaêmk re nak sahak saß lê chßôl nak texxic, chan laj Abraham. Ut eb aßan queßchakßoc ut queßxye re: —Us, bantiox âcue.
5Og la mig hente et stykke brød, så I kan vederkvege eder før I drar videre - siden I nu har lagt veien om eders tjener. De sa: Ja, gjør som du sier!
6Laj Abraham qui-oc saß lix muhebâl ut quixye re lix Sara: —Sêba âcuib. Chap oxib bis li cßaj li châbil ut tâyîb li caxlan cua, chan.
6Da skyndte Abraham sig inn i teltet til Sara og sa: Skynd dig og ta tre mål fint mel; elt det og bak kaker!
7Laj Abraham cô saß junpât cuanqueb cuiß lix quetômk. Quixchap jun li cuacax châbil ut toj al. Quixqßue li xul re lix môs re nak tixcßûb chak chi châbil.
7Og selv sprang Abraham bort til buskapen og hentet en fin og god kalv; den gav han til drengen, og han skyndte sig å lage den til.
8Quixcßam li cßûbanbil tib chokß reheb li rulaß. Quixcßam ajcuiß li queso ut li leche. Ut laj Abraham quixqßue xchßôl chixjecßbaleb xtzacaêmkeb li rulaß nak yôqueb chi cuaßac rubel xmu li cheß.
8Så tok han rømme og søt melk og kalven som han hadde latt drengen lage til, og satte det for dem; og han stod hos dem under treet mens de åt.
9Nak queßrakeß chi cuaßac li rulaß, queßxpatzß re laj Abraham, —¿Bar cuan lix Sara lâ cuixakil?— Laj Abraham quixye reheb, —Cuan saß cab, chan.
9Da sa de til ham: Hvor er Sara, din hustru? Han svarte: Hun er der inne i teltet.
10Ut jun li cuan saß xyânkeb li oxib quixye re: —Tolinêlk cuißchic saß li chihab jun châcuilbal. Ut lix Sara ac cuânk chic junak xcßulaßal têlom, chan re laj Abraham. Lix Sara cuan saß cab ut quirabi li cßaßru yôqueb chixyebal.
10Da sa han*: Jeg vil komme igjen til dig på denne tid næste år, og da skal Sara, din hustru, ha en sønn. Og Sara hørte det i teltdøren, for den var bak ham. / {* Herren 1MO 18 13.}
11Laj Abraham ut lix Sara ac tîxeb chic. Lix Sara ac xnumeß xkßehil nak tâcuânk xcocßal.
11Men Abraham og Sara var gamle og langt ute i årene; Sara hadde det ikke lenger på kvinners vis.
12Xban aßan lix Sara quiseßec saß xchßôl ut quixye: —¿Chanru nak tâcuânk li saylal aßin? Lin bêlom ut lâin ac xotîx chi us, chan saß xchßôl.
12Derfor lo Sara ved sig selv og sa: Skulde jeg, nu jeg er blitt gammel, ha attrå, og min mann er også gammel.
13Ut li Kâcuaß Dios quixye re laj Abraham: —¿Cßaßut nak xseßec lix Sara? ¿Cßaßut nak incßaß naxpâb nak tâcuânk junak lix cßulaßal saß xtîxilal?
13Da sa Herren til Abraham: Hvorfor ler Sara og tenker: Skal jeg da virkelig få barn, nu jeg er blitt gammel?
14Lâin li Kâcuaß Dios. Mâcßaß chßaßaj chicuu. Chiru li chihab jun chic tinsukßîk chak châcuilbal ut lix Sara ac cuânk chic jun lix cßulaßal chßina têlom, chan li Kâcuaß Dios.
14Skulde nogen ting være umulig for Herren? På denne tid næste år vil jeg komme til dig igjen, og da skal Sara ha en sønn.
15Ut lix Sara quixucuac nak quirabi li âtin aßan ut quixye: —Lâin incßaß xinseßec, chan. Ut li Kâcuaß quixye, —Lâin ninnau nak xatseßec, chan.
15Men Sara nektet og sa: Jeg lo ikke. For hun var redd. Da sa han: Jo, du lo.
16Chirix chic aßan li oxibeb chi cuînk queßxakli ut queßoc chi xic saß li tenamit Sodoma. Laj Abraham cô chirixeb re xchakßrabinquileb.
16Så stod mennene op for å gå derfra, og de tok veien bortimot Sodoma; og Abraham gikk med dem for å følge dem på veien.
17Tojoßnak li Kâcuaß Dios quixye saß xchßôl: —Incßaß tinmuk chiru laj Abraham li cßaßru tinbânu.
17Da sa Herren: Skulde jeg vel dølge for Abraham det som jeg tenker å gjøre?
18Laj Abraham, aßan li tâoc chokß xxeßtônil yucuaßeb li qßuila tenamit ut eb aßan nimak xcuanquileb. Chixjunileb li tenamit saß ruchichßochß teßxcßul li usilal saß xcßabaß laj Abraham.
18Abraham skal jo bli et stort og tallrikt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham;
19Ac xinsicß ru re tâcßamok be chiruheb li ralal xcßajol. Aßan tâchßolobânk re xyâlal chiruheb re nak teßxpâb li cuâtin ut teßcuânk saß usilal ut saß tîquilal. Cui teßxbânu aßin, lâin tinbânu chixjunil li cßaßru xinyechißi re laj Abraham, chan li Dios.
19for jeg har utvalgt ham forat han skal byde sine barn og sitt hus efter sig at de skal holde sig efter Herrens vei og gjøre rett og rettferdighet, så Herren kan la Abraham få det som han har lovt ham.
20Ut li Kâcuaß Dios quixye re laj Abraham: —Nabal li cßaßak re ru incßaß us xcuabi chirixeb laj Sodoma ut laj Gomorra. Numtajenakeb lix mâc.
20Og Herren sa: Ropet over Sodoma og Gomorra er sannelig stort, og deres synd er sannelig meget svær.
21Anakcuan xic cue aran ut tincuil ma yâl li cßaßru xcuabi chirixeb re nak tinnau, chan li Kâcuaß Dios.
21Jeg vil stige ned og se om de i alt har båret sig slik at som det lyder det rop som er nådd op til mig, og hvis ikke, så vil jeg vite det.
22Eb li cuib chi cuînk queßcôeb aran Sodoma. Ut laj Abraham quicana rochben li Kâcuaß Dios.
22Så vendte mennene sig derfra og gikk til Sodoma, men Abraham blev stående for Herrens åsyn.
23Laj Abraham quinachßoc riqßuin li Kâcuaß Dios ut quixye re: —¿Ma tâsach ruheb li tîqueb xchßôl saß xyânkeb li incßaß tîqueb xchßôl?
23Og Abraham trådte nærmere og sa: Vil du da rykke den rettferdige bort sammen med den ugudelige?
24Mâre cuanqueb mero ciento chi cristian tîqueb xchßôl saß xyânkeb. Cui cuanqueb mero ciento li tîqueb xchßôl, ¿ma incßaß târûk tâcuy xmâqueb li incßaß tîqueb xchßôl? ¿Malaj cuan saß âchßôl nak tâsach chi junaj cua li tenamit aßan? chan.
24Kanskje det er femti rettferdige i byen; vil du da rykke dem bort og ikke spare byen for de femti rettferdiges skyld som kunde være der?
25Incßaß naru tâsacheb ru li tîqueb xchßôl joß tâbânu riqßuineb li incßaß tîqueb xchßôl. Ninnau nak lâat incßaß tâbânu aßan xban nak lâat nacatrakoc âtin saß xyâlal saß xbêneb chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß, chan laj Abraham.
25Det være langt fra dig å gjøre slikt og slå ihjel den rettferdige sammen med den ugudelige, så det går den rettferdige på samme vis som den ugudelige! Det være langt fra dig! Den som dømmer hele jorden, skulde ikke han gjøre rett?
26Li Kâcuaß Dios quixye re laj Abraham: —Cui cuanqueb mero ciento li tîqueb xchßôl saß li tenamit Sodoma, saß xcßabaß eb aßan tincuy xmâqueb chixjunileb li cuanqueb aran, chan.
26Da sa Herren: Dersom jeg i byen Sodoma finner femti rettferdige, da vil jeg spare hele byen for deres skyld.
27Ut laj Abraham quixye cuißchic re li Kâcuaß: —Chacuy inmâc nak tinâtinak cuißchic âcuiqßuin chi joßcaßin. Lâat li Kâcuaß Dios ut lâin yal cuînkin.
27Men Abraham tok atter til orde og sa: Se, jeg har dristet mig til å tale til Herren, enda jeg er støv og aske;
28Cui caßaj cuiß ôb roxcßâl li cristian tîqueb xchßôl cuanqueb saß li tenamit aßan, ¿ma yal xban nak ôb chic târaj li mero ciento nak tâsach ru li tenamit? chan laj Abraham. Ut li Kâcuaß Dios quixye re: —Cui cuanqueb ôb roxcßâl li cristian li tîqueb xchßôl, lâin incßaß tinsach ru li tenamit, chan li Dios.
28kanskje det fattes fem i de femti rettferdige, vil du da ødelegge hele byen for disse fems skyld? Han svarte: Jeg skal ikke ødelegge den dersom jeg finner fem og firti der.
29Ut laj Abraham quixpatzß cuißchic re: —Cui caßaj cuiß caßcßâl li tîqueb xchßôl cuanqueb, ¿ma tâsacheb ru? chan. Ut li Dios quixye re, —Saß xcßabaßeb li caßcßâl li tîqueb xchßôl, incßaß tinsach ru li tenamit, chan.
29Men han blev ennu ved å tale til ham og sa: Kanskje det finnes firti. Han svarte: Jeg skal ikke gjøre det - for de firtis skyld.
30Laj Abraham quixye cuißchic re li Kâcuaß: —Chacuy inmâc. Us cui incßaß tatjoskßok cuiqßuin xban nak tinpatzßok cuißchic âcue. Mâre caßaj cuiß lajêb xcaßcßâl cuanqueb. ¿Ma tâsacheb ru li tenamit? chan. Ut li Kâcuaß quixye re, —Saß xcßabaßeb li lajêb xcaßcßâl li tîqueb xchßôl, lâin tincuy xmâqueb li tenamit, chan.
30Men han sa: Herre, bli ikke vred om jeg taler! Kanskje det finnes tretti. Han svarte: Jeg skal ikke gjøre det dersom jeg finner tretti der.
31Ut quixye cuißchic laj Abraham: —At Kâcuaß, chacuy inmâc. Tinpatzßok cuißchic âcue. Cui junmay ajcuiß li tîqueb xchßôl, ¿ma tâsach ru li tenamit? chan. Ut li Kâcuaß quixye re: —Saß xcßabaßeb li junmay li tîqueb xchßôl, incßaß tinsach ru li tenamit, chan.
31Da sa han: Se, jeg har dristet mig til å tale til Herren; kanskje det finnes tyve. Han svarte: Jeg skal ikke ødelegge den - for de tyves skyld.
32Toj quixtzßâma cuißchic xcuybal laj Abraham ut quixye re li Kâcuaß: —Bânu usilal, at Kâcuaß, matjoskßoß cuiqßuin. Caßaj chic anakcuan tinpatzßok âcue ut incßaß chic tatinchßißchßißi. ¿Cßaßru tâbânu cui lajêb ajcuiß li tîqueb xchßôl li cuanqueb saß li tenamit? chan. Ut li Kâcuaß quixye re laj Abraham: —Saß xcßabaßeb li lajêb li tîqueb xchßôl, incßaß tinsach ru li tenamit, chan li Kâcuaß.Nak quirakeß chi âtinac riqßuin laj Abraham, li Kâcuaß Dios qui-el aran. Ut laj Abraham quisukßi cuißchic saß rochoch.
32Da sa han: Herre, bli ikke vred om jeg taler bare denne ene gang til! Kanskje det finnes ti. Han svarte: Jeg skal ikke ødelegge den - for de tis skyld.
33Nak quirakeß chi âtinac riqßuin laj Abraham, li Kâcuaß Dios qui-el aran. Ut laj Abraham quisukßi cuißchic saß rochoch.
33Så gikk Herren bort, da han hadde talt ut med Abraham; og Abraham vendte tilbake til det sted hvor han bodde.