1Nak ac oc re li kßojyîn, queßcuulac li cuib chi cuînk aran Sodoma. Aßaneb lix ángel li Dios. Laj Lot chunchu saß li oquebâl re li tenamit saß li naßajej li nequeßxchßutub cuiß ribeb li cristian. Nak quirileb li cuînk, quicuacli laj Lot chixcßulbaleb, quixcuikßib rib ut quixxulub lix jolom saß chßochß.
1Og de to engler kom til Sodoma om aftenen, mens Lot satt i Sodomas port; og da Lot så dem, stod han op og gikk dem i møte og bøide sig med sitt ansikt til jorden
2Ut quixye reheb: —Ex Kâcuaß, bânuhomak li usilal. Yoßkeb saß li cuochoch ut aran tênumsi li kßojyîn. Aran naru têchßaj lê rok. Ut toj cuulaj ekßela texxic, chan. Eb aßan queßxye re: —Bantiox âcue. Mâchßißchßißi âcuib. Naru nococuar saß be, chanqueb.
2og sa: I herrer! Ta inn i eders tjeners hus og bli der inatt, og tvett eders føtter! Så kan I stå tidlig op imorgen og dra videre. Men de sa: Nei, vi vil bli på gaten inatt.
3Abanan laj Lot quirelaji ruheb re nak teßxic saß rochoch toj retal queßxsume canâc. Nak queßoc saß li rochoch laj Lot quixyîb chi châbil lix tibeleb xcua. Quixyîb lix caxlan cua xcomon li incßaß nasipoß, ut queßcuaßac.
3Da nødde han dem meget, og de tok inn hos ham i hans hus; og han gjorde i stand et måltid for dem og bakte usyrede brød, og de åt.
4Toj mâjiß ajcuiß nequeßoc chi cuârc nak queßcuulac chixjunileb li cuînk aj Sodoma joß tîx ut joß sâj. Queßxsut li rochoch.
4Før de ennu hadde lagt sig, kom byens folk, mennene i Sodoma, både unge og gamle, hele folket fra alle kanter og omringet huset.
5Queßxjap re chixbokbal laj Lot ut queßxye re: —¿Bar cuanqueb li cuînk li xeßcßulun saß lâ cuochoch chiru li kßojyîn aßin? Isiheb chak chirix cab. Takaj tomâcobk riqßuineb, chanqueb.
5Og de ropte på Lot og sa til ham: Hvor er de menn som er kommet til dig inatt? Før dem ut til oss, så vi kan få vår vilje med dem!
6Laj Lot qui-el chirix cab chi âtinac riqßuineb ut quixtzßap li puerta chirix.
6Da gikk Lot ut til dem i døren og lukket den efter sig
7Quixye reheb: —Tintzßâma usilal chêru, ex cuas cuîtzßin. Nimla mâc xbânunquil li cßaßru nequecßoxla. Mêbânu li mâusilal aßin.
7og sa: Mine brødre, gjør da ikke så ond en gjerning!
8Cuanqueb cuib inrabin mâjiß nequeßcuan riqßuin cuînk. Tincuisiheb chirix cab ut bânuhomak li cßaßru têraj riqßuineb. Caßaj cuiß li cuib chi ulaß, mâcßaß têbânu reheb, chan.
8Se, jeg har to døtre som ikke har hatt med nogen mann å gjøre; la mig få føre dem ut til eder, og gjør med dem som I synes! Gjør bare ikke disse menn noget, siden de er kommet inn under skyggen av mitt tak!
9Eb laj Sodoma queßxye re: —Elen arin. Lâat chalenakat chak saß jalan tenamit ut anakcuan tâcuaj lâat tattaklânk ke. Anakcuan nabal chic li raylal tâcßul lâat chiru li teßxcßul eb aßan, chanqueb. Cßajoß nak queßjoskßoß saß xbên laj Lot. Queßjiloc chixcßatk re nak teßxcuek li puerta.
9Men de ropte: Gå av veien! Og så sa de: Her er denne ene mann kommet for å bo som fremmed her, og så vil han alltid opkaste sig til dommer! Nu vil vi fare verre med dig enn med dem. Så trengte de hårdt inn på mannen, på Lot, og stormet frem for å sprenge døren.
10Ut eb li cuînk li cuanqueb saß li cab saß junpât queßxquelo chi rukß laj Lot ut queßrocsi ut queßxtzßap li puerta.
10Da strakte mennene hånden ut og tok Lot inn til sig i huset og lukket døren.
11Eb li cuib chi cuînk lix takl li Dios queßqßuehoc reheb chi mutzßîrc eb li cuînk li teßraj oc saß cab. Queßmutzßir li tîx joß eb ajcuiß li toj sâjeb. Ut eb li cuînk aßan queßlub chixsicßbal li puerta ut incßaß queßxtau.
11Og de folk som stod utenfor døren til huset, slo de med blindhet, både små og store, så de forgjeves søkte å finne døren.
12Ut eb li cuib chi cuînk queßxye re laj Lot: —¿Ma toj cuanqueb âcuechalal saß li tenamit aßin? Cui cuanqueb, isiheb saß li tenamit aßin. Cßameb lâ rabin ut lâ cualal ut lâ hiß ut ayu. Tâcßameb chi najt chixjunileb lâ cuechßalal li cuanqueb saß li tenamit.
12Da sa mennene til Lot: Har du ennu nogen her, enten svigersønn eller sønner eller døtre eller nogen annen som hører dig til i byen, så før dem bort fra dette sted!
13Anakcuan oc ke chixsachbal ru chi junaj cua li tenamit aßin xban nak kßaxal xnumta li mâc xeßxbânu. Aßan aj e nak xoxtakla chak li Kâcuaß Dios chixsachbal ru li tenamit aßin, chanqueb.
13For nu skal vi ødelegge dette sted, fordi et sterkt klagerop over dem er nådd op til Herren, og Herren har sendt oss for å ødelegge det.
14Ut laj Lot cô chixyebal reheb li cuînk li teßsumlâk cuiß lix rabin ut quixye reheb: —Elenkex saß li tenamit aßin ut ayukex chi najt xban nak li Kâcuaß Dios oc re chixsachbal ru li tenamit, chan. Abanan eb li cuînk aßan incßaß queßxpâb li cßaßru quixye laj Lot.
14Da gikk Lot ut og talte til sine svigersønner, dem som skulde ha hans døtre. og sa: Stå op og gå bort fra dette sted! For Herren vil ødelegge byen. Men hans svigersønner tenkte at han bare spøkte.
15Nahiqßuicßnac ru li cutan nak eb li ángel queßxye re laj Lot: —Sêba âcuib, cßam lâ cuixakil joß eb ajcuiß lâ rabin. Elenkex saß junpât re nak incßaß texcâmk saß xyânkeb li tenamit aßin li oqueb re chixtojbal xmâqueb, chanqueb.
15Da nu morgenen grydde, skyndte englene på Lot og sa: Stå op, ta din hustru og dine to døtre som er her, forat du ikke skal bli revet bort på grunn av alt det onde som er gjort her i byen!
16Ut laj Lot toj quibay chi êlc. Li Kâcuaß Dios quiril xtokßobâl ru laj Lot, joß ajcuiß lix comoneb. Ut eb li cuib chi cuînk queßxchap chi rukß laj Lot, joß eb ajcuiß lix rabin ut li rixakil. Queßisîc saß junpât saß li tenamit xbaneb lix takl li Dios.
16Og da han nølte, tok mennene ham og hans hustru og hans to døtre ved hånden, fordi Herren vilde spare ham; og de førte ham ut og slapp ham ikke før de var ute av byen.
17Nak ac xeßel saß li tenamit li cuînk quixye reheb: —Âlinankex re nak texcolekß. Mex-iloc chêrix chi moco têxakab êrib saß li ru takßa. Tîc texxic toj saß li tzûl re nak incßaß tex-osokß, chan reheb.
17Da de hadde ført dem ut, sa den ene: Fly for ditt livs skyld, se dig ikke tilbake og stans ikke på hele sletten, fly op i fjellene, forat du ikke skal bli revet bort!
18Ut laj Lot quixye reheb: —Checuy inmâc, ex Kâcuaß. Incßaß nacuaj xic saß li tzûl.
18Da sa Lot til dem: Å nei, Herre!
19Lâex nabal li usilal xebânu cue. Joßcan nak xincoleß. Lâin incßaß nacuaj xic saß li tzûl. Mâre tincâmk ajcuiß aran.
19Se, din tjener har funnet nåde for dine øine, og stor er den miskunnhet du har vist mig ved å frelse mitt liv. Men jeg kan ikke fly op i fjellene; for da kunde ulykken nå mig, så jeg døde.
20Ilomak. Aran cuan jun chßina tenamit. Aßan caßchßin ut nachß cuan. Choêcanab chi xic aran re nak tocolekß, chan laj Lot.
20Se, byen der borte er nær og lett å fly til, og den er liten; la mig da fly dit - er den ikke liten? - så jeg kan berge livet!
21Jun reheb lix takl li Dios quichakßoc ut quixye re laj Lot: —Tinbânu li cßaßru xatzßâma. Incßaß tinsach ru li chßina tenamit li tâcuaj cuiß xic.
21Da sa han til ham: Vel, jeg har også bønnhørt dig i dette stykke; jeg skal ikke ødelegge den by du taler om.
22Sêba âcuib. Ayu saß junpât. Lâin mâcßaß naru tinbânu cui mâjiß nequexcuulac aran, chan. Joßcan nak li tenamit aßan queßxqßue Zoar chokß xcßabaß.
22Skynd dig, fly dit! For jeg kan intet gjøre før du kommer dit. Derfor kaller de den by Soar*. / {* d.e. småby.}
23Nak queßcuulac laj Lot saß li chßina tenamit Zoar, ac x-el chak li sakße.
23Solen var gått op over jorden da Lot kom til Soar.
24Li Kâcuaß Dios toj saß choxa quixtakla chak li xam ut li azufre saß xbêneb li tenamit Sodoma ut Gomorra.
24Da lot Herren det regne svovel og ild - fra Herren, fra himmelen - ned over Sodoma og Gomorra.
25Ut queßsacheß chixjunil li tenamit. Queßosoß chi junaj cua li cristian li cuanqueb aran ut chixjunil li acuîmk. Queßosoß chi junaj cua chixjunil li cuan saß li ru takßa aßan.
25Og han ødela disse byer og hele sletten og alle dem som bodde i byene, og det som vokste på marken.
26Li rixakil laj Lot qui-iloc chirix ut aran quicana chokß xpecal atzßam.
26Men Lots hustru, som fulgte efter ham, så sig tilbake; da blev hun til en saltstøtte.
27Joß cuulajak chic laj Abraham cô cuißchic saß li naßajej li quiâtinâc cuiß xban li Kâcuaß.
27Tidlig om morgenen gikk Abraham til det sted hvor han hadde stått for Herrens åsyn.
28Laj Abraham qui-iloc saß li naßajej li queßcuan cuiß li tenamit Sodoma ut Gomorra. Ut aran quiril nak mâ caßchßin li sib nakßujujnac chi takecß. Chanchan jun nimla horno li yô xxamlel.
28Og han så utover Sodoma og Gomorra og utover hele landet på sletten; da fikk han se at røken steg op fra landet som røken fra en smelteovn.
29Li Kâcuaß Dios quixsach ruheb chi junaj cua chixjunil li tenamit li cuanqueb saß li ru takßa. Abanan quijulticoß re li cßaßru quixtzßâma laj Abraham. Joßcan nak quixcol laj Lot.
29Således gikk det til at da Gud ødela byene på sletten, da kom Gud Abraham i hu og førte Lot midt ut av ødeleggelsen - dengang han ødela de byer som Lot hadde bodd i.
30Laj Lot quixucuac chi canâc saß li chßina tenamit Zoar. Joßcan nak cô chi cuânc saß li tzûl. Ut lix rabin cuib côeb chirix. Aran coxeßocak saß jun ochoch pec.
30Og Lot drog fra Soar op i fjellene og blev boende der, og hans to døtre med ham, for han torde ikke bo i Soar. Og han bodde i en hule, han og hans to døtre.
31Saß jun li cutan eb lix rabin laj Lot yôqueb chi âtinac chi ribileb rib. Li asbej quixye re li rîtzßin: —Li kayucuaß yô chi tîxc. Ut arin mâ jun cuînk cuan re tosumlâk riqßuineb joß na-uxman yalak bar.
31Da sa den eldste til den yngste: Vår far er gammel, og det finnes ingen mann her i landet som kan gå inn til oss efter all verdens vis.
32Anakcuan takacaltesi li kayucuaß ut lâo tocuârk riqßuin re nak tâcuânk ralal xcßajol kiqßuin, chanqueb.
32Kom, la oss gi vår far vin å drikke og legge oss hos ham, så vi kan holde ætten i live ved vår far!
33Ut chiru li kßojyîn queßxqßue nabal li vino re ut aßan quicala. Ut li asbej quicuar riqßuin. Abanan lix yucuaß incßaß quixqßue retal nak quicuan riqßuin lix rabin xban lix calajic.
33Så gav de sin far vin å drikke den natt; og den eldste gikk inn og la sig hos sin far, og han merket det ikke, hverken da hun la sig, eller da hun stod op.
34Joß cuulajak chic li asbej quixye re li rîtzßin: —Chi kßek lâin xincuan riqßuin li kayucuaß. Anakcuan takacaltesi cuißchic re nak lâat chic tatcuânk riqßuin. Chi joßcan tâcuânk li ralal xcßajol li kayucuaß, chan re.
34Dagen efter sa den eldste til den yngste: Se, inatt lå jeg hos min far; la oss også denne natt gi ham vin å drikke, og gå så du inn og legg dig hos ham, så vi kan holde ætten i live ved vår far!
35Saß li kßojyîn aßan queßxcaltesi cuißchic lix yucuaßeb. Ut li îtzßinbej cô chi cuârc riqßuin. Abanan lix yucuaß incßaß quixqßue retal nak quicuan riqßuin lix rabin xban lix calajic.
35Så gav de også den natt sin far vin å drikke; og den yngste gikk og la sig hos ham, og han merket det ikke, hverken da hun la sig, eller da hun stod op.
36Ut lix rabin laj Lot chi xcaßbichaleb queßcana chi yaj aj ixk xban lix yucuaßeb.
36Og begge Lots døtre blev fruktsommelige ved sin far.
37Li asbej quicuan jun lix cßulaßal têlom. Aj Moab quixqßue chokß xcßabaß. Chalen anakcuan aßan lix xeßtônil yucuaßeb laj Moab.Joßcan ajcuiß li îtzßinbej quicuan ajcuiß jun lix cßulaßal têlom. Ut aj Ben-ammi quixqßue chokß xcßabaß. Chalen anakcuan aßan lix xeßtônil yucuaßeb laj Amón.
37Og den eldste fødte en sønn og kalte ham Moab; han er stamfar til moabittene, som er til den dag idag.
38Joßcan ajcuiß li îtzßinbej quicuan ajcuiß jun lix cßulaßal têlom. Ut aj Ben-ammi quixqßue chokß xcßabaß. Chalen anakcuan aßan lix xeßtônil yucuaßeb laj Amón.
38Den yngste fødte også en sønn og kalte ham Ben-Ammi; han er stamfar til ammonittene, som også er til den dag idag.