¹Laj Jacob quicuan aran Canaán saß li naßajej li quicuan cuiß lix yucuaß.

¹Men Jakob bodde i det land hvor hans far hadde bodd som fremmed, i Kana'ans land.

²Ut joßcaßin nak queßcuan chak li ralal xcßajol laj Jacob. Laj José cuan cuuklaju chihab re, ut aßan natenkßan reheb li ras chi iloc reheb li quetômk. Eb li ras li nequeßochbenin re laj José, aßan eb li ralal laj Jacob riqßuineb lix Bilha ut lix Zilpa. Nak laj José quiril nak incßaß us nequeßxbânu li ras, najitoc chiru lix yucuaß.

²Dette er historien om Jakobs ætt. Da Josef var sytten år gammel, gjætte han buskapen sammen med sine brødre; ung som han var, fulgte han med sønnene til Bilha og Silpa, sin fars hustruer; alt det onde som blev sagt om dem, gikk han til deres far med.

³Laj Israel cßajoß naxra laj José chiruheb li jun chßol chic li ralal xban nak aßan li ralal li quicuan nak ac tîx chic. Laj Israel quixsi jun li rakß laj José xcomon li châbil ut chßinaßus xyîbanquil. Najt rok ut nim rukß.

³Men Israel hadde Josef kjær fremfor alle sine sønner, fordi han var hans alderdoms sønn; og han hadde latt gjøre en sid kjortel til ham.

⁴Eb li asbej queßril nak laj José, aßan li kßaxal raro xban li yucuaßbej. Joßcan nak xicß nequeßril laj José ut incßaß chic nequeßâtinac saß xyâlal riqßuin.

⁴Og da hans brødre så at deres far hadde ham mere kjær enn alle hans brødre, hatet de ham og kunde ikke tale vennlig til ham.

⁵Saß jun li kßojyîn laj José quimatqßuec. Ut quixserakßi reheb li ras li cßaßru quiril saß lix matcß. Nak queßrabi li cßaßru quixye laj José, kßaxal cuißchic xicß queßril.

⁵Engang hadde Josef en drøm, som han fortalte sine brødre; da hatet de ham enda mere.

⁶Aßan aßin li quixye laj José reheb li ras: —Bânuhomak usilal, abihomak ut tinye êre li cßaßru xinmatqßue.

⁶Han sa til dem: Hør nu hvad jeg har drømt:

⁷Lâin xcuil saß lin matcß nak yôco chixbacßbal chi jôb li trigo. Ut li jun jôb li cue quicuacli ut quixxakab rib aran. Eb li jûnk jôb êre queßxsut li cue ut queßxcßutzub rib chiru li cue nak quicuil, chan laj José.

⁷Jeg syntes vi bandt kornbånd ute på akeren, og se, mitt kornbånd reiste sig op og blev stående, og eders kornbånd stod rundt omkring og bøide sig for mitt kornbånd.

⁸Eb li ras queßxye re: —¿Ma nacacßoxla nak lâat tat-oc chi taklânc saß kabên? Ut, ¿ma nacacßoxla nak lâo takaqßue kib rubel âtakl? chanqueb re. Ut kßaxal cuißchic xicß queßril laj José xban li cßaßru quixye ut xban li cßaßru quixmatqßue.

⁸Da sa hans brødre til ham: Skal du kanskje være vår konge og råde over oss? Siden hatet de ham enda mere for hans drømmer og for hans ord.

⁹Laj José quimatqßuec cuißchic ut quixserakßi reheb li ras. Quixye reheb: —Abihomak cuißchic lâex li cßaßru xcuil saß lin matcß. Lâin xcuil ru li sakße ut li po ut xcuil ajcuiß junlaju li chahim. Eb aßan queßxcuikßib rib chicuu nak xcuil, chan reheb li ras.

⁹Og han hadde ennu en annen drøm og fortalte den til sine brødre; han sa: Jeg hadde ennu en drøm, og se, solen og månen og elleve stjerner bøide sig for mig.

¹⁰Ut quixserakßi ajcuiß re lix yucuaß. Lix yucuaß quixchßila aßan ut quixye re: —¿Cßaßru xyâlal li nacamatqßue? ¿Ma aßan naraj naxye nak lâin ut lâ naß joß eb ajcuiß lâ cuas takacuikßib kib châcuu? chan re laj José.

¹⁰Og da han fortalte det til sin far og til sine brødre, skjente hans far på ham og sa til ham: Hvad er dette for en drøm du har hatt? Skal da jeg og din mor og dine brødre komme og bøie oss til jorden for dig?

¹¹Eb li ras cßajoß nak nequeßxcakali riqßuin li cßaßak re ru aßin. Ut lix yucuaß qui-oc chi cßoxlac chirix li quixmatqßue.

¹¹Og hans brødre var misunnelige på ham; men hans far gjemte det i sitt minne.

¹²Saß jun li cutan eb li ras laj José queßcôeb Siquem chixberesinquileb lix quetômk lix yucuaßeb.

¹²Engang gikk hans brødre avsted for å gjæte sin fars buskap i Sikem.

¹³Laj Israel quixye re laj José: —Eb lâ cuas yôqueb chak chixberesinquil lin quetômk aran Siquem. Lâin tincuaj nak tatxic chirilbaleb, chan. Ut laj José quixye: —Us. Lâin tinxic, chan.

¹³Da sa Israel til Josef: Gjæter ikke dine brødre ved Sikem? Kom, jeg vil sende dig til dem. Og han svarte: Ja, her er jeg.

¹⁴Ut laj Israel quixye re: —Ayu. Toxâcuileb chak chanru cuanqueb lâ cuas joß eb ajcuiß li quetômk. Chirix aßan tatsukßîk chak chixyebal cue chanru cuanqueb, chan laj Israel. Laj José qui-el saß li ru takßa re Hebrón ut cô toj saß li naßajej Siquem.

¹⁴Da sa han til ham: Kjære, gå og se om det står vel til med dine brødre, og om det står vel til med buskapen, og kom så tilbake til mig med svar! Så sendte han ham avsted fra Hebron-dalen, og han kom til Sikem.

¹⁵Laj José yô chixbeninquil rib saß cßalebâl chixsicßbaleb li ras nak quixcßul jun li cuînk. Li cuînk quixpatzß re: —¿Cßaßru yôcat arin? chan.

¹⁵Mens han nu vanket om på marken, møtte han en mann, og mannen spurte ham: Hvad leter du efter?

¹⁶Laj José quixye re: —Lâin yôquin chixsicßbaleb li cuas li yôqueb chixberesinquil lix quetômk lin yucuaß. Chacuy inmâc tinpatzß âcue, ¿ma incßaß xacuileb ru li cuas arin? Bânu usilal, ye cue bar cuanqueb, chan re.

¹⁶Han svarte: Jeg leter efter mine brødre; kjære, si mig hvor de gjæter!

¹⁷Li cuînk quixye re: —Eb lâ cuas ac xeßcôeb. Lâin xcuabi nak yôqueb xyebal nak teßxic saß li naßajej Dotán, chan li cuînk. Ut laj José yal jun nak cô Dotán ut aran coxtauheb li ras.

¹⁷Mannen sa: De har draget herfra; jeg hørte dem si: La oss gå til Dotan! Så gikk Josef efter sine brødre og fant dem i Dotan.

¹⁸Yô chak chi châlc chi najt laj José nak qui-ileß xbaneb li ras. Ut eb aßan queßoc chixcßoxlanquil chanru nak teßxcamsi aßan.

¹⁸De så ham langt borte, og før han kom nær til dem, la de op råd om å drepe ham.

¹⁹Queßxye chi ribileb rib: —Cueß chak li namatqßuec.

¹⁹De sa sig imellem: Se, der kommer denne drømmeren!

²⁰Châlk cuan. Hôn nakacamsi. Ut takacut saß junak jul. Ut takaye nak mâre junak joskß aj xul xcamsin re. Ut takil cßaßru tâcanâk cuiß lix matcß, chanqueb chi ribileb rib.

²⁰Kom nu og la oss slå ham ihjel og kaste ham ned i en av brønnene her, og så vil vi si: Et vilt dyr har ett ham op. Så får vi se hvad det blir av hans drømmer.

²¹Nak laj Rubén quirabi aßin, quiraj raj xcolbal laj José saß rukßeb. Ut quixye reheb: —Incßaß naru takacamsi li kîtzßin, chan.

²¹Da Ruben hørte dette, vilde han fri ham ut av deres hender og sa: La oss ikke slå ham ihjel!

²²Incßaß takisi xquiqßuel. Mêbânu raylal re. Cutumak saß li jul li cuan arin saß li chaki chßochß, chan laj Rubén. Aßan cuan saß xchßôl nak naru tixcol mokon ut tixcßam cuißchic riqßuin lix yucuaß.

²²Og han sa til dem: Utøs ikke blod, kast ham ned i denne brønn her i ørkenen, men legg ikke hånd på ham - for han vilde fri ham ut av deres hånd og føre ham tilbake til hans far.

²³Nak laj José quicuulac riqßuineb li ras, ticto queßrisi lix châbil akß li cuan chirix.

²³Da nu Josef kom til sine brødre, klædde de av ham hans kjortel, den side kjortel som han hadde på.

²⁴Queßxchap laj José ut queßxcut chi saß li chaki jul.

²⁴Og de tok og kastet ham ned i brønnen; men brønnen var tom, det var intet vann i den.

²⁵Chirix chic aßan, queßchunla ut queßoc chi cuaßac. Nak yôqueb chi cuaßac queßril nak yôqueb chi châlc jun chßût eb li cuînk aj ismaelita. Yôqueb chak chi châlc Galaad. Ut chirixeb lix camello yôqueb chak chixcßambal oxib pây ru li sununquil ban re teßxcßayi aran Egipto. Aßin lix cßabaßeb li oxib pây ru chi sununquil ban; aromas, bálsamo ut mirra.

²⁵Så satte de sig til å holde måltid; og da de så op, fikk de se et reisefølge av ismaelitter som kom fra Gilead, og deres kameler bar krydderier og balsam og ladanum*; de var på vei med dette ned til Egypten. / {* et slags velluktende gummi.}

²⁶Laj Judá quixye reheb li ras ut li rîtzßin: —¿Cßaßru aj e nak takacamsi li kîtzßin saß mukmu?

²⁶Da sa Juda til sine brødre: Hvad gagner det at vi slår var bror ihjel og skjuler drapet?

²⁷Kacßayihak reheb laj ismaelita. Kßaxal us nak tîc takacßayi ut incßaß takacamsi xban nak aßan kîtzßin ut kaquiqßuel kib chi kibil kib, chan laj Judá. Ut eb li ras ut eb li rîtzßin queßxcßul xchßôl li quixye.

²⁷Kom og la oss selge ham til ismaelittene, men la oss ikke legge hånd på ham, han er jo vår egen kjødelige bror. Og hans brødre gjorde som han sa.

²⁸Nak yôqueb chi numecß saß li naßajej aßan eb laj madianita rochbeneb laj ismaelita, eb li ras laj José queßrisi saß li jul ut queßxcßayi reheb laj ismaelita. Junmay ajcuiß chi tumin plata queßxcßayi cuiß laj José. Ut chirix aßan, queßxcßam toj Egipto.

²⁸Da nu de midianittiske kjøbmenn kom forbi, drog de Josef op av brønnen, og så solgte de Josef til ismaelittene for tyve sekel sølv; og ismaelittene tok Josef med sig til Egypten.

²⁹Nak quisukßi laj Rubén chirilbal saß li jul, quiril nak mâ ani chic laj José. Cßajoß nak qui-oc xcßaßux ut quixkßichi li rakß xban xrahil xchßôl.

²⁹Da Ruben kom tilbake til brønnen, fikk han se at Josef ikke var i brønnen. Da sønderrev han sine klær,

³⁰Laj Rubén cô riqßuineb li rîtzßin ut quixye reheb: —Anakcuan mâ ani chic li kîtzßin saß li jul. ¿Cßaßru târûk tinbânu anakcuan? chan.

³⁰og han gikk tilbake til sine brødre og sa: Gutten er der ikke, og jeg - hvor skal jeg gjøre av mig?

³¹Ut eb li asbej queßxcamsi jun li chßina chibât ut saß lix quiqßuel li chibât li queßxcamsi queßxchßulaqui lix châbil akß laj José.

³¹Så tok de Josefs kjortel og slaktet en gjetebukk og dyppet kjortelen i blodet.

³²Ut li rakß laj José li chßulaquinbil saß li quicß, queßxcßam riqßuin lix yucuaß. Ut queßxye re: —Il li xkatau chak, at kayucuaß. Joß li aßin anchal lix châbil akß lâ cualal, chanqueb re.

³²Og de sendte den side kjortel hjem til faren og sa: Denne har vi funnet; se efter om det ikke er din sønns kjortel!

³³Laj Jacob ticto quixnau ru li rakß aßan, ut quixye reheb: —Ay, aßin tzßakal rakß li cualal nacuil. Mâre junak joskß aj xul xtißoc re ut x-osoß chi junaj cua, chan laj Jacob.

³³Og han kjente den igjen og sa: Jo, det er min sønns kjortel; et vilt dyr har ett ham op, Josef er visselig revet ihjel!

³⁴Laj Jacob quixkßichi li rakß li cuan chirix xban xrahil saß xchßôl chirix lix camic li ralal. Ut quixqßue li kßesnal ru tßicr chirix chanchan coxtal retalil nak ra saß xchßôl. Najt quicuan li rakß aßan chirix ut incßaß quinumeß xrahil saß xchßôl.

³⁴Og Jakob sønderrev sine klær og bandt sekk om sine lender og sørget over sin sønn i lang tid.

³⁵Ut chixjunileb li ralal xcßajol queßoc chixcßojobanquil xchßôl lix yucuaßeb. Abanan laj Jacob incßaß quixcßojob xchßôl ut quixye: —Lâin incßaß tâcßojlâk inchßôl chalen nak tincâmk ut tintau li cualal li ac camenak, chan. Ut li yucuaßbej junelic nayâbac chirix laj José.Nak queßcuulac aran Egipto eb laj madianita rochbeneb laj ismaelita queßxcßayi cuißchic laj José re jun li cuînk aj Potifar xcßabaß. Laj Potifar aßan li natenkßan re laj faraón chixtaklanquileb li soldado. Ut laj faraón, aßan li acuabej re li nimla tenamit Egipto.

³⁵Og alle hans sønner og alle hans døtre kom for å trøste ham; men han vilde ikke la sig trøste; han sa: Med sorg må jeg fare ned til min sønn i dødsriket. Og hans far gråt over ham. .

³⁶Nak queßcuulac aran Egipto eb laj madianita rochbeneb laj ismaelita queßxcßayi cuißchic laj José re jun li cuînk aj Potifar xcßabaß. Laj Potifar aßan li natenkßan re laj faraón chixtaklanquileb li soldado. Ut laj faraón, aßan li acuabej re li nimla tenamit Egipto.

³⁶Men midianittene solgte ham i Egypten til Potifar, som var hoffmann hos Farao og høvding over livvakten.