¹Ac cuib chihab chic xnumic lix matqßueb li môs nak quimatqßuec laj faraón. Ut saß lix matcß laj faraón quiril nak xakxo chire li nimaß Nilo.

¹Så hendte det da to år var omme, at Farao drømte han stod ved elven*. / {* Nilen.}

²Cuukubeb li cuacax queßel chak saß li nimaß nak quiril. Kßaxal châbileb ut nînkeb xtibel. Yôqueb chi ichajibc chire li nimaß.

²Og se, det steg op av elven syv kyr, vakre å se til og fete, og de gikk og beitet i elvegresset.

³Quiril ajcuiß nak queßel cuukub chic li cuacax saß li nimaß. Kßaxal bakeb ut chakiheb. Coxeßxaklîk chixcßatk eb li cuacax li châbileb xtibel li cuanqueb chire li nimaß.

³Og efter dem steg det op av elven syv andre kyr, stygge å se til og magre, og de stod ved siden av de andre kyr på elvebredden.

⁴Eb li cuukub li nînkeb xtibel queßtißeß xbaneb li bakeb. Ut qui-aj ru laj faraón.

⁴Og de stygge og magre kyr åt op de syv vakre og fete kyr. Da våknet Farao.

⁵Ut chirix aßan quicube cuißchic xcuara laj faraón. Ut quimatqßuec cuißchic xcaß sut. Saß lix matcß quiril jun rok li trigo cuan cuukub chîj li ru cßajoß xchakßal ru.

⁵Så sovnet han igjen og drømte annen gang, og se, syv aks, frodige og gode, vokste op på ett strå.

⁶Ut quiril ajcuiß nak queßel chak cuukub chîj chic chi trigo kßaxal cocß ut ac xtzßumar xban li tikcual ikß.

⁶Og efter dem skjøt det op syv aks som var tynne og svidd av østenvind.

⁷Ut li cuukub chîj chi trigo li chaki queßxcßux li cuukub li châbil. Ut qui-aj ru laj faraón ut quixqßue retal nak matqßuec yô.

⁷Og de tynne aks slukte de syv frodige og fulle aks. Da våknet Farao, og skjønte at det var en drøm.

⁸Nak quisakêu cßajoß lix cßaßux laj faraón. Quixtakla xbokbal chixjunileb laj kße li cuanqueb Egipto, joß ajcuiß li cuanqueb xnaßleb. Ut laj faraón quilajxserakßi reheb li cßaßru quixmatqßue. Mâ jun quitaßoc ru lix yâlal lix matcß laj faraón.

⁸Men om morgenen var han urolig til sinns, og han sendte bud og lot kalle alle tegnsutleggerne og alle vismennene i Egypten; og Farao fortalte dem sine drømmer, men det var ingen som kunde tyde dem for ham.

⁹Tojoßnak li cuînk li nataklan reheb laj qßuehol rucßa quixye re laj faraón: —Anakcuan xjulticoß cue chanru nak quinpaltoc châcuu.

⁹Da talte den øverste munnskjenk til Farao og sa: Jeg må idag minne om mine synder.

¹⁰Ut saß li cutan aßan catpoß chicuu, at faraón, ut quinâqßue saß tzßalam. Joß ajcuiß li cuînk li quitaklan reheb laj yîbom caxlan cua.

¹⁰Farao blev vred på sine tjenere og satte mig fast hos høvdingen over livvakten, både mig og den øverste baker.

¹¹Chi kacabichalo comatqßuec saß jun li kßojyîn ut jalan jalânk li kamatcß ut jalan jalânk ajcuiß lix yâlal.

¹¹Da hadde vi hver sin drøm i samme natt, jeg og han, og våre drømmer hadde hver sin mening.

¹²Ut cuan aran kochben jun li cuînk aj hebreo li nacßanjelac chiru laj ilol tzßalam. Kaserakßi li kamatcß re ut aßan quixye ke cßaßru xyâlal li kamatcß chi kajûnkal.

¹²Og det var en hebraisk gutt sammen med oss der; han var tjener hos høvdingen over livvakten; ham fortalte vi våre drømmer, og han tydet dem for oss; efter som enhver hadde drømt, tydet han dem.

¹³Ut quicßulman li cßaßru quixye ke chirix li kamatcß. Lâin quin-oc cuißchic chi cßanjelac châcuu ut li jun chic catakla chi tßuyubâc, chan li cuînk re laj faraón.

¹³Og som han tydet dem for oss, således gikk det; jeg blev satt i mitt embede igjen, og han blev hengt.

¹⁴Tojoßnak laj faraón quixtakla xbokbal laj José. Queßrisi saß junpât saß tzßalam. Laj José quixjo rib ut quixtikib rib chi us ut cô riqßuin laj faraón.

¹⁴Da sendte Farao bud og lot Josef kalle, og de førte ham skyndsomt ut av fengslet; og han lot sig rake og skiftet klær og trådte frem for Farao.

¹⁵Nak quicuulac riqßuin laj faraón, laj faraón quixye re: —Lâin xinmatqßuec. Ut arin mâ ani nataßoc ru xyâlal lin matcß. Lâin xcuabi resil nak lâat nacaye xyâlal li matcß, chan laj faraón.

¹⁵Da sa Farao til Josef: Jeg har hatt en drøm, og det er ingen som kan tyde den; men jeg har hørt si om dig at så snart du hører en drøm, kan du tyde den.

¹⁶Ut laj José quixye re: —Lâin injunes incßaß naru tinye cßaßru xyâlal lâ matcß. Caßaj cuiß li Kâcuaß Dios nanaßoc re lix yâlal. Aßan tâtenkßânk cue xtaubal ru xyâlal lâ matcß, at faraón, re nak tâcßojlâk âchßôl, chan laj José.

¹⁶Og Josef svarte Farao og sa: Det står ikke til mig; Gud vil gi et svar som spår lykke for Farao.

¹⁷Ut laj faraón quixserakßi re li quixmatqßue. Quixye re laj José: —Saß lin matcß xcuil nak xakxôquin chire li nimaß Nilo.

¹⁷Da sa Farao til Josef: Jeg syntes i drømme at jeg stod på elvebredden.

¹⁸Ut cuukub li nînki cuacax queßel chak saß li nimaß ut yôqueb chi ichajibc chire li nimaß.

¹⁸Og se, av elven steg det op syv kyr, fete og vakre av skikkelse, og de gikk og beitet i elvegresset.

¹⁹Chirix chic aßan queßel cuukub chic li cuacax kßaxal bakeb. Mâ jun cua cuilom ru cuacax arin Egipto joß li xcuil saß lin matcß. Cßajoß xyibal ruheb.

¹⁹Og efter dem steg det op syv andre kyr, tynne og svært stygge av skikkelse og magre; jeg har aldri sett så stygge kyr i hele Egyptens land.

²⁰Ut li cuukub chi cuacax li nînkeb xtibel, queßtißeß xbaneb li bakeb.

²⁰Og de magre og stygge kyr åt op de syv første, fete kyr.

²¹Nak queßrakeß chixtiubaleb li nînki cuacax, incßaß nacßutun nak aßan ta queßtißoc re xban nak xnaßajquileb ajcuiß queßcana. Moco queßnînkan ta. Ut chirix aßan qui-aj cuu.

²¹Og da de hadde fått dem til livs, kunde det ikke merkes på dem, de var like stygge å se til som før. Da våknet jeg.

²²Ut chirix chic aßan quicube cuißchic incuara ut quinmatqßuec xcaß sut. Saß lin matcß xcuil jun rok li trigo cuan cuukub chîj li ru cßajoß xchakßal ru.

²²Så drømte jeg igjen, og se: Syv aks, fulle og gode, vokste op på ett strå.

²³Tojoßnak queßel cuukub chîj chic chi trigo kßaxal cocß ut ac xtzßumar xban li tikcual ikß.

²³Og efter dem skjøt det op syv aks som var fortørket og tynne og svidd av østenvind.

²⁴Ut li cuukub chîj chi trigo li châbil queßcßuxeß xbaneb li chaki. Lâin xinserakßi reheb laj kße. Abanan mâ jun xtaßoc re cßaßru xyâlal lin matcß, chan laj faraón.

²⁴Og de tynne aks slukte de syv gode aks. Og jeg fortalte det til tegnsutleggerne, men ingen kunde forklare det for mig.

²⁵Tojoßnak laj José quixye re laj faraón: —Li cuib lâ matcß juntakßêt lix yâlal. Li Kâcuaß Dios yô chixcßutbal châcuu li cßaßru tixbânu.

²⁵Da sa Josef til Farao: Faraos drømmer har én mening; hvad Gud vil gjøre, har han latt Farao få vite.

²⁶Li cuukub chi nînki cuacax aßan retalil li cuukub chihab li tâchâlk. Joßcan ajcuiß li cuukub chîj chi trigo. Li cuib lâ matcß juntakßêt lix yâlal.

²⁶De syv gode kyr er syv år, og de syv gode aks er syv år; det er en og samme drøm.

²⁷Ut li cuukub chi cuacax li bakeb, li queßel saß li haß mokon, aßan retalil li cuukub chihab li tâchâlk mokon. Joßcan ajcuiß eb li cuukub chîj chic chi trigo li chakiheb. Aßin retalil li cuukub chihab chi cueßej li tâcuânk mokon.

²⁷Og de syv magre og stygge kyr som steg op efter dem, er syv år, og de syv tomme aks som var svidd av østenvinden, er syv hungersår, som skal komme.

²⁸Li xinye âcue, at faraón, aßan lix yâlal lâ matcß. Riqßuin lâ matcß aßan li Kâcuaß Dios yô chixcßutbal châcuu li cßaßru tixbânu.

²⁸Det er som jeg sa til Farao: Hvad Gud vil gjøre, har han latt Farao se.

²⁹Chiru li cuukub chihab li teßnumekß xbên cua, telajeßêlk chi us li acuîmk saß li tenamit Egipto.

²⁹Det kommer syv år med stor overflod i hele Egyptens land;

³⁰Ut nak tânumekß li cuukub chihab aßan, tâcuânk jun nimla cueßej saß li tenamit aßin. Cuukub chihab tzßakal tâcuânk li cueßej. Chixjunil li cßaßak re ru li cuan arin telajeßosokß xban li cueßej.

³⁰men efter dem kommer det syv hungersår, så all denne overflod skal bli glemt i Egyptens land, og hungeren skal arme ut landet;

³¹Chixjunil li tâsicßmânk chiru li cuukub chihab châbil, aßan incßaß tâtzßaklok nak yôk li cueßej.

³¹og ingen skal minnes den overflod som var i landet, for hungeren bakefter; for den skal bli meget hård.

³²Re nak tâpâb nak chi sêb tâcßulmânk joß quixye li Kâcuaß Dios, joßcan nak xatxqßue chi matqßuec cuib sut.

³²Men at drømmen kom to ganger for Farao, det vil si at saken er fast besluttet av Gud, og at Gud vil gjøre det snart.

³³Anakcuan us raj tâbânu li naßleb aßin. Sicß junak cuînk châbil xnaßleb re nak aßan tâtenkßânk âcue chixtaklanquil li tenamit Egipto.

³³Nu skulde Farao utse sig en forstandig og vis mann og sette ham over Egyptens land!

³⁴Chabânu chi joßcaßin, at faraón. Chasiqßueb li ani teßtaklânk reheb li junjûnk chi tenamit. Ut chiru li cuukub chihab aßin nak tâcuânk nabal li acuîmk, tâxocmânk lix oßotkil li acuîmk rajlal chihab.

³⁴Det skulde Farao gjøre og så sette opsynsmenn over landet og ta femtedelen av avgrøden i Egyptens land i de syv overflodsår.

³⁵Ut saß âcßabaß lâat, tâxocmânk chixjunil li acuîmk aßin, at faraón. Ut aßan xocxôk âban chiru li cuukub chihab aßin saß li junjûnk chi tenamit re nak tâcuânk xtzacaêmk li cristian.

³⁵Og de skal samle alt som kan tjene til føde, i disse gode år som kommer, og under Faraos hånd dynge op korn i byene til føde og ta vare på det.

³⁶Ut li acuîmk li tâxocmânk, aßan tâcßanjelak chiru li cuukub chihab nak yôk li cueßej. Chi joßcaßin incßaß teßosokß li tenamit li cuanqueb arin Egipto, chan laj José.

³⁶Og kornet skal tjene til forråd for landet i de syv hungersår som skal komme over Egyptens land, så landet ikke skal ødelegges av hungeren.

³⁷Laj faraón ut eb laj cßanjel chiru queßxcßul xchßôl li cßaßru queßyeheß re xban laj José.

³⁷Disse ord syntes Farao og alle hans tjenere godt om.

³⁸Laj faraón quixye reheb li nequeßcßanjelac chiru: —Mâ bar takatau junak cuînk joß li jun aßin. Li cuînk aßin cuan lix musikß li Kâcuaß Dios riqßuin, chan laj faraón reheb.

³⁸Og Farao sa til sine tjenere: Mon det finnes nogen som han, en mann som har Guds ånd?

³⁹Ut quixye re laj José: —Li Kâcuaß Dios xcßutuc re châcuu chixjunil li naßleb aßin. Xban aßan, mâ ani chic junak cuan xnaßleb châcuu lâat.

³⁹Så sa Farao til Josef: Siden Gud har latt dig vite alt dette, så er det ingen så forstandig og vis som du.

⁴⁰Lâat tattaklânk reheb li cuanqueb saß cuochoch. Ut chixjunileb lin tenamit teßcanâk rubel âtakl. Caßaj cuiß lâin kßaxal nimak incuanquil châcuu xban nak lâin li rey, chan.

⁴⁰Du skal forestå mitt hus, og hele mitt folk skal rette sig efter ditt ord; bare tronen vil jeg ha fremfor dig.

⁴¹Laj faraón quixye cuißchic re laj José: —Anakcuan lâin xinkßaxtesi rubel âtakl chixjunileb li tenamit arin Egipto, joß eb ajcuiß li cßaßak re ru cuan, chan.

⁴¹Og Farao sa fremdeles til Josef: Se, jeg setter dig over hele Egyptens land.

⁴²Ut quirisi chi rußuj rukß lix matkßab li retalil lix cuanquil, ut quixqßue chi rußuj rukß laj José. Quixqßue lix châbil akß yîbanbil riqßuin li châbil tßicr lino, re nak laj José tixtikib rib chi chßinaßus. Ut quixqßue ajcuiß chi xcux laj José jun lix cadena tzßakal oro.

⁴²Og Farao tok sin signetring av sin hånd og satte den på Josefs hånd og klædde ham i klær av fint lin og hengte en gullkjede om hans hals.

⁴³Laj faraón quixqßue laj José chi beresîc saß li xcab lix carrêt ut quixye reheb chixjunileb li tenamit nak teßxcuikßib rib chiru. Ut chixjunileb li tenamit queßcana rubel xtakl laj José.

⁴³Og han lot ham kjøre i den vogn som var nærmest efter hans egen, og de ropte foran ham: Abrek!* Og han satte ham over hele Egyptens land. / {* bøi kne!.}

⁴⁴Ut laj faraón quixye re laj José: —Lâin laj faraón. Mâ jun naru tixbânu li cßaßak re ru cui lâat incßaß nacataklaheb aßan, chan.

⁴⁴Og Farao sa til Josef: Jeg er Farao, og uten din vilje skal ingen mann løfte hånd eller fot i hele Egyptens land.

⁴⁵Ut laj faraón quixqßue jun chic xcßabaß laj José. Aj Zafnat-panea chic quiyeman re. Laj faraón quixqßue lix Asenat chokß rixakil laj José. Lix Asenat aßan lix rabin laj Potifera. Laj Potifera, aßan aj cßamol be re tijoc reheb laj On li nequeßlokßonin re li sakße. Ut laj José qui-oc chirulaßaninquil li junjûnk chi cocß tenamit li cuanqueb aran saß li nimla tenamit Egipto.

⁴⁵Og Farao gav Josef navnet Sofnat-Paneah* og gav ham til hustru Asnat, en datter av Potifera, presten i On. Så drog Josef omkring i Egyptens land. / {* måskje: Verdens frelser.}

⁴⁶Nak quirakeß chi âtinac laj faraón, laj José qui-el chixsutinquil li tenamit Egipto re nak tixnau ru chixjunileb li tenamit. Lajêb xcaßcßâl chihab cuan re laj José nak qui-oc chi cßanjelac chiru laj faraón.

⁴⁶Josef var tretti år gammel da han stod for Egyptens konge Faraos åsyn. Og efterat Josef var gått ut fra Farao, reiste han gjennem hele Egyptens land.

⁴⁷Chiru li cuukub chihab aßan cßajoß nak quiûchin li acuîmk.

⁴⁷Og jorden bar rikelig i de syv overflodsår.

⁴⁸Laj José quixtakla xxocbal li acuîmk li qui-el chiru li cuukub chihab. Saß li junjûnk chi tenamit cuan li cßûlebâl re li ru li acuîmk.

⁴⁸Og han samlet alle slags grøde i de syv gode år som kom i Egyptens land, og la den op i byene; i hver by la han op avgrøden fra landet som lå omkring.

⁴⁹Mâ caßchßin li trigo li quixxoc laj José. Lix qßuial joß xqßuial li cocß ru li samaib chire li palau. Xban nak mâ caßchßin xqßuial li trigo quixxoc, incßaß chic quiru chi xbisbal.

⁴⁹Så hopet da Josef op korn som havets sand, i svære mengder, inntil de holdt op med å telle; for det var ikke tall på det.

⁵⁰Nak mâjiß nacuulac xkßehil li cueßej, laj José quicuan cuib li ralal riqßuin lix Asenat, lix rabin laj Potifera laj cßamol be re tijoc saß xyânkeb laj On.

⁵⁰Før det første hungersår kom, fikk Josef to sønner med Asnat, datter av Potifera, presten i On.

⁵¹Laj José quixqßue aj Manasés chok xcßabaß li xbên ralal. Ut quixye: —Li Dios xsachoc re saß inchßôl chixjunil li raylal joß ajcuiß chixjunileb li cuanqueb saß rochoch lin yucuaß, chan.

⁵¹Og Josef kalte sin førstefødte sønn Manasse*; for [sa han] Gud har latt mig glemme all min møie og hele min fars hus. / {* en som får folk til å glemme.}

⁵²Ut laj José quixqßue aj Efraín chokß xcßabaß li ralal jun chic. Ut quixye: —Li Kâcuaß Dios xqßuehoc re li sahil echej cue saß li tenamit aßin bar xincßul cuiß li raylal, chan.

⁵²Og den andre sønn kalte han Efra'im*; for [sa han] Gud har gjort mig fruktbar i det land som jeg led ondt i. / {* dobbelt frukt.}

⁵³Quinumeß li cuukub chihab nak quicuan nabal li tzacaêmk saß li tenamit Egipto.

⁵³Da de syv overflodsår i Egyptens land var til ende,

⁵⁴Ut quiticla li cuukub chihab chi cueßej joß quixye laj José junxilaj. Ut quicuan li cueßej saß chixjunileb li tenamit li cuanqueb chi xjun sutam li tenamit Egipto. Caßaj cuiß aran Egipto cßûlanbil li tzacaêmk.

⁵⁴begynte de syv hungersår å komme, således som Josef hadde sagt. Da blev det hungersnød i alle landene, men i hele Egyptens land var det brød.

⁵⁵Nak qui-osoß lix tzacaêmkeb li tenamit aran Egipto, chixjunileb queßxtiquib xtzßâmanquil lix tzacaêmk riqßuin laj faraón. Ut laj faraón quixye reheb: —Ayukex riqßuin laj José ut têbânu li cßaßru tixye êre, chan.

⁵⁵Og da hele Egyptens land led hunger, ropte folket til Farao om brød. Da sa Farao til alle egypterne: Gå til Josef! Hvad han sier eder, skal I gjøre.

⁵⁶Nak laj José quiril nak kßaxal numtajenak li cueßej yalak bar, quixtakla xtebaleb li cßûlebâl re li trigo. Ut queßxcßayi li trigo riqßuineb laj Egipto xban nak kßaxal numtajenak lix tzßocajiqueb.Jalan jalânk xtenamiteb li queßcßulun Egipto chixlokßbal lix trigo riqßuin laj José xban nak yô chi numtâc li cueßej yalak bar.

⁵⁶Da det nu var hungersnød over hele landet, åpnet Josef alle oplagshusene og solgte korn til egypterne; for hungersnøden var hård i Egyptens land.

⁵⁷Jalan jalânk xtenamiteb li queßcßulun Egipto chixlokßbal lix trigo riqßuin laj José xban nak yô chi numtâc li cueßej yalak bar.

⁵⁷Og fra alle landene kom de til Josef i Egypten for å kjøpe korn; for hungersnøden var hård i alle landene.