¹Nak laj Jacob quirabi resil nak cuan li trigo aran Egipto, quixye reheb li ralal: —Lâex mâcßaß yôquex chixbânunquil. ¿Cßaßut nak yal yôquex chixcaßyanquil êrib chi ribil êrib?

¹Da Jakob fikk vite at det var korn i Egypten, sa han til sine sønner: Hvorfor sitter I og ser på hverandre?

²Lâin xcuabi resil nak aran Egipto cuan li trigo. Ayukex lâex ut têlokß chak caßchßinak ke re nak incßaß tocâmk xban katzßocajic, chan laj Jacob.

²Og han sa: Jeg har hørt at det er korn i Egypten; dra dit ned og kjøp korn til oss der, så vi kan leve og ikke dø!

³Ut li lajêb li ras laj José queßcôeb chixlokßbal li trigo aran Egipto.

³Da drog Josefs ti brødre ned for å kjøpe korn i Egypten.

⁴Abanan laj Jacob incßaß quixtakla laj Benjamín chirixeb li ras xban nak cßajoß lix cßaßux chirix. Cuan saß xchßôl nak mâre cßaßru tixcßul saß be nak yôkeb chi xic.

⁴Men Benjamin, Josefs bror, sendte Jakob ikke avsted med hans brødre; for han sa: Det kunde møte ham en ulykke.

⁵Eb li ralal laj Jacob, li nayeman ajcuiß aj Israel re, queßcuulac saß xyânkeb li yôqueb chi lokßoc trigo aran Egipto xban nak yô ajcuiß li cueßej saß li tenamit Canaán.

⁵Så kom Israels sønner for å kjøpe korn blandt alle de andre som kom; for det var hungersnød i Kana'ans land.

⁶Laj José, aßan li nataklan saß li tenamit Egipto ut saß rukß aßan quicana xcßayinquil li trigo. Eb li ras laj José queßcuulac riqßuin ut queßxxulub rib saß chßochß chiru.

⁶Og Josef var den som rådet i landet; det var han som solgte korn til alt folket i landet; og Josefs brødre kom og bøide sig med sitt ansikt til jorden for ham.

⁷Nak laj José quirileb ru, aßan ticto quixnau ruheb nak aßaneb li ras, abanan quixbânu rib nak incßaß naxnauheb ru. Kßetkßet caßchßin laj José nak quirâtinaheb li ras. Quixpatzß reheb: —¿Bar xexchal chak lâex? chan reheb. Eb aßan queßchakßoc ut queßxye re: —Lâo xochal Canaán. Xochal arin chixlokßbal caßchßinak li katzacaêmk, chanqueb re.

⁷Da Josef så sine brødre, kjente han dem igjen; men han lot som om de var fremmede for ham, og talte hårdt til dem og sa til dem: Hvor kommer I fra? De sa: Fra Kana'ans land for å kjøpe korn.

⁸Laj José quixnau ruheb li ras, abanan eb aßan incßaß queßxqßue retal nak aßan laj José.

⁸Josef kjente sine brødre, men de kjente ikke ham.

⁹Ut quinak saß xchßôl laj José chanru nak quimatqßuec chirixeb li ras. Quixye reheb: —Lâex moco yâl ta nak chi lokßoc xexchal arin. Lâex yal qßuehoc etal xexchal arin re nak têril li cßaßru cuan arin, chan laj José.

⁹Og Josef kom i hu det han hadde drømt om dem, og sa til dem: I er speidere, I er kommet for å se hvor landet ligger åpent.

¹⁰Eb aßan queßxye re: —Chacuy taxak li kamâc, at Kâcuaß. Lâat nim lâ cuanquil. Li cßaßru xochal xbânunquil arin yal xlokßbal caßchßinak li katrigo re tâcßanjelak chokß re li katzacaêmk.

¹⁰De svarte ham: Nei, herre, dine tjenere er kommet for å kjøpe korn.

¹¹Lâo kas kib. Junaj kayucuaß. Saß xyâlal nococuan. Lâo mâcuaßo aj qßuehol etal, chanqueb re.

¹¹Vi er alle sønner av én mann; vi er ærlige folk, dine tjenere er ikke speidere.

¹²Laj José quixye cuißchic reheb: —Moco yâl ta li nequeye. Lâex xexchal chixqßuebal retal cßaßru cuan saß li tenamit aßin, chan.

¹²Men han sa til dem: Jo, I er kommet for å se hvor landet ligger åpent.

¹³Eb aßan queßxye re: —Lâo cablajuho chikajunil. Ralalo jun chi cuînk aj Canaán. Li îtzßinbej xcana chak riqßuin li kayucuaß. Ut li jun chic mâ ani chic saß kayânk, chanqueb re laj José.

¹³Men de sa: Vi, dine tjenere, er tolv brødre, sønner av én mann i Kana'ans land, den yngste er nu hjemme hos vår far, og én er ikke mere til.

¹⁴Ut laj José quixye reheb: —Yâl ajcuiß li xinye êre nak lâex aj qßuehol etal.

¹⁴Josef sa til dem: Det er som jeg har sagt til eder: I er speidere.

¹⁵Chi joßcaßin tâtzßilmânk âtin chêrix ma relic chi yâl li cßaßru yôquex chixyebal. Tinye êre saß xcßabaß laj faraón nak lâex incßaß naru tex-êlk arin toj tâchâlk lê rîtzßin.

¹⁵Men nu skal I prøves: Så sant Farao lever, skal I ikke komme herfra før eders yngste bror kommer hit.

¹⁶Xicak junak li cuan saß êyânk chixcßambal chak lê rîtzßin. Ut lâex texcanâk arin saß tzßalam. Chi joßcan tinnau ma relic chi yâl li cßaßru yôquex chixyebal cue. Cui incßaß nequecßam chak lê rîtzßin, tânaumânk saß xcßabaß laj faraón nak lâex aj qßuehol etal, chan.

¹⁶Send en av eder avsted for å hente eders bror, men I andre skal holdes fanget, og eders ord skal prøves, om det er sant det I sier; hvis ikke, så er I, så sant Farao lever, speidere.

¹⁷Laj José quixtaklaheb chixjunileb saß tzßalam re oxib cutan.

¹⁷Og han holdt dem alle sammen i fengsel i tre dager.

¹⁸Saß rox li cutan laj José quixye reheb: —Lâin ninqßue xcuanquil li Dios. Têbânu li cßaßru tinye êre re nak texcolekß.

¹⁸Men den tredje dag sa Josef til dem: Gjør som jeg nu sier, så skal I leve! Jeg frykter Gud.

¹⁹Cui yâl nak saß xyâlal nequexcuan, canâk junak lê ras arin saß tzßalam. Ut li belêb chic târûk teßxcßam li trigo saß lê rochoch xban nak yô ajcuiß li cueßej aran.

¹⁹Dersom I er ærlige folk, så skal en av eder brødre bli tilbake i fengslet, men I andre kan dra avsted og ha med eder korn til hjelp mot hungersnøden i eders hjem,

²⁰Ut texsukßîk cuißchic chak ut têcßam chak arin lê rîtzßin. Chi joßcan tinnau nak yâl li cßaßru xeye cue ut lâex texcolekß chêjunilex. Cui incßaß yâl, lâex texcâmk, chan. Ut queßoc chixcßoxlanquil chanru teßxbânu.

²⁰og før eders yngste bror til mig, så eders ord kan sannes, og I ikke skal dø. Og de så gjorde.

²¹Ut queßxye chi ribileb rib: —Relic chi yâl nak xomâcob riqßuin li cßaßru kabânu chak junxil re laj José, li kîtzßin. Lâo quikil nak quirahoß saß xchßôl riqßuin li kabânu re. Lâo incßaß quikil xtokßobâl ru nak quixtzßâma chiku nak takatokßoba ru. Xban aßan nak xchal li raylal aßin saß kabên, chanqueb chi ribileb rib.

²¹Og de sa sig imellem: Sannelig, vi har skyld på oss for vår bror. Vi så hans sjeleangst da han bønnfalt oss, og vi vilde ikke høre; derfor er denne nød kommet over oss.

²²Ut laj Rubén quixye reheb: —¿Ma incßaß ta biß quinye êre nak incßaß têbânu raylal re laj José li kîtzßin? Ut lâex incßaß xex-abin chicuu. Ut anakcuan tento nak tâcuânk rêkaj lix camic. Aßan na li cßaßru yôco chixtojbal anakcuan riqßuin li xkabânu chak junxil, chan laj Rubén.

²²Da tok Ruben til orde og sa til dem: Sa jeg ikke til eder: Gjør ikke synd mot gutten? Men I vilde ikke høre; se, derfor kreves nu hans blod.

²³Eb aßan incßaß queßxnau nak laj José yô chixtaubal ru li râtinobâleb xban nak cuan jun laj jalol âtin na-ochbenin re ut aßan najaloc re li âtin li naxye laj José.

²³Men de visste ikke at Josef forstod det; for han brukte tolk når han talte med dem.

²⁴Ut laj José quixcanabeb junpât ut cô chi yâbac xjunes xban xsahil saß xchßôl. Quisukßi ut quiâtinac riqßuineb. Laj José quixchap laj Simeón ut quixbacß li rukß chiruheb li ras.

²⁴Og han vendte sig fra dem og gråt. Så vendte han sig til dem igjen og talte til dem, og han tok Simeon fra dem og lot ham binde så de så på.

²⁵Ut quixtakla xbutßbal li trigo saß eb lix coxtal. Ut saß li junjûnk chi coxtal quixkßajsi li tumin li queßxtoj cuiß li trigo. Ut quixqßueheb ajcuiß xtzacaêmk re nak teßcuaßak saß be. Joßcan quixbânu reheb.

²⁵Og Josef bød sine folk at de skulde fylle deres sekker med korn og legge enhvers penger igjen i hans sekk og gi dem niste med på veien. Og de gjorde således med dem.

²⁶Ut eb aßan quilajeßxbacß li jûnk coxtal chi trigo chirixeb lix bûr, ut queßcôeb.

²⁶Så la de kornet på sine asener og drog derfra.

²⁷Eb aßan queßoc chi hilânc saß jun li muhebâl bar teßxnumsi cuiß li kßojyîn. Ut jun reheb qui-oc chixqßuebal xcua lix bûr. Nak quixhit lix coxtal, quisach xchßôl chirilbal nak cuan peß li tumin chi saß lix coxtal.

²⁷Men da en av dem åpnet sin sekk for å gi sitt asen fôr i herberget, da fikk han se sine penger, de lå øverst i hans sekk.

²⁸Ut aßan quixye reheb li ras: —Ilomak li cßaßru xintau saß lin coxtal. Xeßxkßajsi chak xtzßak li trigo li xkatoj cuiß. ¿Cßaßut nak xeßxbânu ke chi joßcaßin? chan. Ut queßsach xchßôleb. Nequeßsicsot nak queßxye: —¿Cßaß xak ru nak xbânu ke li Dios chi joßcaßin? chanqueb.

²⁸Og han sa til sine brødre: Mine penger er kommet igjen, og se, de ligger her i min sekk. Da blev de motfalne og vendte sig forferdet til hverandre og sa: Hvad er det Gud har gjort mot oss?

²⁹Ut queßcuulac Canaán riqßuin lix yucuaßeb ut queßxserakßi re chixjunil li cßaßru queßxcßul.

²⁹Så kom de hjem til Jakob, sin far, i Kana'ans land, og de fortalte ham alt det som hadde hendt dem, og sa:

³⁰Ut queßxye re: —Cßoxla, li cuînk nataklan saß li tenamit Egipto kßaxal kßetkßet nak xorâtina. Ut xye ke nak lâo aj qßuehol etal.

³⁰Mannen som råder der i landet, talte hårdt til oss og tok oss for folk som vilde speide ut landet.

³¹Lâo xkaye re: “Lâo saß xyâlal nococuan. Lâo incßaß cßaynako chi qßuehoc etal.”

³¹Og vi sa til ham: Vi er ærlige folk, vi er ikke speidere;

³²Ut xkaye ajcuiß re, “Lâo cablajuho chikajunilo. Jun ajcuiß li kayucuaß. Jun li kîtzßin mâ ani chic. Ut li îtzßinbej xcana chak saß li tenamit Canaán riqßuin li kayucuaß,” chanco re.

³²vi er tolv brødre, alle sønner av samme far, én er ikke mere til, og den yngste er nu hjemme hos vår far i Kana'ans land.

³³Tojoßnak li cuînk li nataklan saß li tenamit Egipto quixye ke, “Re nak tinpâb ma relic na chi yâl nak lâex tîc lê chßôl, tâcanâk junak êre arin. Ut li jun chßôl chic teßxcßam lix trigo reheb lê rechßalal li câmqueb re xban cueßej.

³³Da sa mannen som råder der i landet, til oss: Av dette vil jeg forstå om I er ærlige folk: La en av eder brødre bli her hos mig og ta hvad I trenger mot hungersnøden i eders hjem, og far eders vei;

³⁴Ayukex ut cßamomak chak lê rîtzßin li xeye cue. Chi joßcan lâin tinnau nak lâex mâcuaßex aj qßuehol etal. Ut tinnau nak lâex tîc êchßôl. Ut lâin tinkßaxtesi êre lê ras ut naru texlokßok cuißchic saß li tenamit aßin,” chan. Joßcaßin xye ke, chanqueb re lix yucuaßeb.

³⁴og kom så hit til mig med eders yngste bror, så jeg kan forstå at I ikke er speidere, men ærlige folk! Da vil jeg gi eder eders bror igjen, og I kan fritt dra omkring i landet.

³⁵Ut nak coxeßxte li junjûnk chi coxtal quilajeßxtau li jun jôb chi tumin saß eb lix coxtal. Ut nak queßril li tumin, cßajoß nak queßxucuac, joß ajcuiß li yucuaßbej.

³⁵Da de så tømte sine sekker, se, da lå enhvers pengepung i hans sekk; og da de og deres far så pengepungene, blev de redde.

³⁶Ut laj Jacob quixye reheb: —Anakcuan cßajoß yôquex chak chixbânunquil cue. Mâ ani chic li cualal laj José. Ut anakcuan incßaß chic xsukßi chak laj Simeón. Ut toj têraj cuißchic xmakßbal laj Benjamín chicuu. ¿Cßaßut nak chixjunil natßaneß saß inbên? chan laj Jacob reheb.

³⁶Og Jakob, deres far, sa til dem: I gjør mig barnløs; Josef er ikke mere til, og Simeon er ikke mere til, og Benjamin vil I ta fra mig; det kommer over mig alt sammen.

³⁷Ut laj Rubén quixye re lix yucuaß: —Kßaxtesi saß cuukß laj Benjamín. Matcßoxlac. Lâin tincßam cuißchic chak âcuiqßuin. Cui incßaß tincßam chak laj Benjamín ut tinkßaxtesi saß âcuukß, lâat târûk tâcamsi xcaßbichaleb li cualal, chan laj Rubén.Ut laj Jacob quixye re: —Mâ jaruj târûk tâxic li cualal chêrix. Cßoxla, camenak li cualal jun ut caßaj chic laj Benjamín nacuan cuiqßuin. Mâre cßaßru tixcßul saß be nak yôkex chi xic. Cui mâ anihak chic laj Benjamín cuiqßuin, lâin naru nincam xban xrahil saß inchßôl xban nak lâin tîxin chic. Lâex cuan êmâc cui nincam xban xrahil inchßôl, chan laj Jacob.

³⁷Da sa Ruben til sin far: Begge mine sønner kan du drepe hvis jeg ikke kommer tilbake til dig med ham; gi ham i min hånd, så vil jeg føre ham tilbake til dig.

³⁸Ut laj Jacob quixye re: —Mâ jaruj târûk tâxic li cualal chêrix. Cßoxla, camenak li cualal jun ut caßaj chic laj Benjamín nacuan cuiqßuin. Mâre cßaßru tixcßul saß be nak yôkex chi xic. Cui mâ anihak chic laj Benjamín cuiqßuin, lâin naru nincam xban xrahil saß inchßôl xban nak lâin tîxin chic. Lâex cuan êmâc cui nincam xban xrahil inchßôl, chan laj Jacob.

³⁸Men han sa: Min sønn skal ikke dra ned med eder; for hans bror er død, og han er alene tilbake, og dersom det møter ham nogen ulykke på den vei som I drar, så kommer I til å sende mine grå hår med sorg ned i dødsriket.

³⁹Men hungersnøden var hård i landet.