¹Nak yô chi numtâc li cueßej saß li tenamit Canaán,

¹Og da de hadde brukt op det korn de hadde hentet fra Egypten, sa deres far til dem: Dra atter avsted og kjøp oss litt korn!

²qui-osoß li trigo li queßxlokß chak Egipto. Laj Jacob quixye reheb: —Anakcuan mâcßaß chic li katzacaêmk. Ayukex cuißchic chixlokßbal caßchßinak ke, —chan laj Jacob.

²Men Juda sa til ham: Mannen sa så alvorlig til oss: I skal ikke komme for mine øine uten eders bror er med.

³Abanan laj Judá quichakßoc ut quixye re lix yucuaß: —Li cuînk li nataklan saß li tenamit Egipto, saß joskßil quixye ke, “Têcßam chak lê rîtzßin chêrix. Cui incßaß nequecßam chak aßan, mâ jaruj tincßut bayak cuib chêru”, chan ke.

³Dersom du vil sende vår bror med oss, vil vi dra ned og kjøpe korn til dig.

⁴Cui lâat tâtakla laj Benjamín chikix, lâo toxic cuißchic chixlokßbal li katzacaêmk.

⁴Men dersom du ikke vil sende ham, vil vi ikke dra ned; for mannen sa til oss: I skal ikke komme for mine øine uten eders bror er med.

⁵Cui incßaß nacatakla aßan, incßaß toxic xban nak li cuînk quixye ke, “Incßaß chic têril cuu cui incßaß nequecßam chak lê rîtzßin chêrix,” chan ke, chan laj Judá.

⁵Da sa Israel: Hvorfor har I gjort så ille mot mig og fortalt mannen at I har ennu en bror?

⁶Ut laj Israel quixye reheb: —¿Cßaßut nak xebânu cue chi joßcaßin? ¿Cßaßut nak xeye re nak cuan jun chic lê rîtzßin? Incßaß raj xeye chak re chi joßcan, chan.

⁶De svarte: Mannen spurte oss nøie ut både om oss og om vår ætt og sa: Lever eders far ennu? Har I nogen bror? Og vi svarte ham efter som han spurte; kunde vi vel vite at han vilde si: Kom her ned med eders bror?

⁷Ut eb aßan queßchakßoc ut queßxye re: —Li cuînk aßan quixpatzß ke chanru nak cuanco. Quipatzßoc chikix joß ajcuiß chirixeb li kechßalal. Quixpatzß ke ma toj yoßyo li kayucuaß ut ma cuan chic junak kîtzßin. ¿Cßaß ta cuiß chic ru takaye re nak xpatzß ke chi joßcan? Xban aßan nak xkaye lix yâlal re. ¿Chan ta biß ru nak takanau nak tixye ke nak takacßam li kîtzßin riqßuin? chanqueb.

⁷Og Juda sa til Israel, sin far: Send gutten med mig I Så vil vi gjøre oss rede og dra avsted, så vi kan leve og ikke skal dø, både vi og du og våre små barn.

⁸Ut laj Judá quixye re lix yucuaß: —Bânu usilal, takla laj Benjamín chicuix. Chi joßcan naru toxic chi lokßoc. Ut incßaß tatcâmk lâat, joß ajcuiß lâo ut eb li kacocßal xban li cueßej.

⁸Jeg skal svare for ham, av mig kan du kreve ham; dersom jeg ikke har ham med tilbake til dig og stiller ham for ditt ansikt, da vil jeg være din skyldner alle mine dager;

⁹Matcßoxlac. Saß inbên lâin tâcanâk rilbal lâ cualal. Cui incßaß tincßam cuißchic chak, tâcanâk saß inbên chi junaj cua nak lâin cuan inmâc cui cßaßru tixcßul.

⁹for dersom vi ikke hadde dryget så lenge, da kunde vi nu to ganger vært her igjen.

¹⁰Cßoxla, cui ta incßaß yôco chi bâyc arin, ac raj xosukßi chak caß sutak chixlokßbal li katzacaêmk, chan laj Judá.

¹⁰Da sa Israel, deres far, til dem: Skal det nu så være, så gjør som jeg sier: Ta i eders sekker av alt det ypperste landet eier, og ha det med til mannen som gave, litt balsam og litt honning, krydderier og ladanum, pistasienøtter og mandler,

¹¹Ut laj Israel, li yucuaßbej, quixye reheb: —¿Cßaßru xjalenquil? Cui tento nak tâxic, xicak. Nak lâex texxic, têcßam caßchßinak li sahil echej li kßaxal châbil na-el saß li chßochß arin ut têsi aßin re li cuînk li nataklan aran. Aßaneb aßin li mâtan li têsi re. Têcßam caßchßinak li bálsamo, caßchßinak li xyaßal cab, li sununquil ban, aromas ut mirra. Ut têcßam ajcuiß li nueces ut li almendras.

¹¹og ta dobbelt så mange penger med eder, for de penger som kom igjen og lå øverst i eders sekker, må I ha med tilbake; kanskje det var en feiltagelse.

¹²Têcßam xtzßak li trigo li xecßam chak xbên cua. Ut têcßam ajcuiß lix tzßak li têlokß chak. Têkßajsi li tumin li quichal saß lê coxtal. Mâre yal xeßsach nak yôqueb chixbutßbal li trigo.

¹²Ta så eders bror med, og gjør eder rede og dra tilbake til mannen!

¹³Cßamomak lê rîtzßin ut texxic riqßuin li cuînk li nataklan aran Egipto.

¹³Og den allmektige Gud la eder finne barmhjertighet hos mannen, så han lar eders andre bror og Benjamin dra hjem igjen med eder; og jeg - skal jeg være barnløs, så får jeg være barnløs!

¹⁴Li Kâcuaß Dios taxak tâtenkßânk êre nak texcuulak riqßuin li cuînk aßan. Chisahokß taxak saß xchßôl nak texril ut tixbânu usilal êre. Târachßab taxak laj Simeón ut chichâlk taxak laj Benjamín nak texsukßîk chak lâex. Cui nequeßsach chicuu chi xcaßbichaleb li cualal, ¿cßaß ta chic ru târûk tinbânu lâin? chan laj Jacob.

¹⁴Så tok mennene denne gave, og de tok dobbelte penger med sig, og Benjamin; og de gjorde sig rede og drog ned til Egypten og trådte frem for Josef.

¹⁵Eb li ralal laj Jacob queßxcßam li mâtan. Ut queßxcßam ajcuiß li tumin re nak teßxtoj li trigo li ac queßxcßam chak junxil joß ajcuiß li toj teßxlokß chak anakcuan. Ut queßxcßam laj Benjamín chirixeb nak queßcôeb Egipto ut queßcuulac riqßuin laj José.

¹⁵Da Josef så Benjamin sammen med dem, sa han til den som forestod hans hus: Før mennene inn i huset og la slakte og lage til; for mennene skal ete til middag hos mig.

¹⁶Ut laj José quiril nak cuan laj Benjamín rochbeneb. Ticto quixye re li xbên môs saß rochoch: —Anakcuan tâcuocsiheb li cuînk aßin saß cuochoch. Tâcamsi junak li cuacax ut tâcßûb chi châbil xban nak anakcuan teßcuaßak cuiqßuin li cuînk aßin saß cuaßleb, chan.

¹⁶Og mannen gjorde som Josef sa, og førte mennene inn i Josefs hus.

¹⁷Lix môs quixbânu li cßaßru quiyeheß re ut quirocsiheb li ralal laj Jacob saß rochoch laj José.

¹⁷Men mennene blev redde fordi de blev ført inn i Josefs hus, og de sa: Det er vel for de pengers skyld som forrige gang kom tilbake i våre sekker, vi føres inn her, forat han kan velte sig inn på oss og kaste sig over oss og gjøre oss til træler og ta våre asener.

¹⁸Nak eb aßan queßrabi nak teßocsîk saß rochoch laj José, cßajoß nak queßxucuac. Queßxye chi ribileb rib: —Joßcan nak xocßameß chak arin anakcuan xban nak xkatau li tumin saß li kacoxtal. Anakcuan aßan tixye nak lâo aj êlkß. Riqßuin aßan mâre tixmakß chiku li kabûr ut lâo tocanâk chokß rahobtesinbil môs, chanqueb.

¹⁸De gikk derfor til mannen som forestod Josefs hus, og talte til ham ved inngangen til huset

¹⁹Nak queßcuulac saß li oquebâl re li rochoch laj José, queßxye re li xbên môs:

¹⁹og sa: Hør, herre! Vi kom forrige gang ned her for å kjøpe korn;

²⁰—At Kâcuaß, chacuy kamâc. Bânu usilal, abi li cßaßru takaye âcue. Nak xocßulun chi lokßoc xbên sut, xkatoj li trigo.

²⁰men da vi kom til herberget og åpnet våre sekker, se, da lå enhvers penger øverst i hans sekk, våre penger med sin fulle vekt, og nu har vi dem med oss igjen,

²¹Nak xohilan saß be, bar xkanumsi cuiß li kßojyîn, xkateheb li kacoxtal. Ut xkaqßue retal nak cuan li tumin xtzßak li trigo chi saß li kacoxtal. Joßcan nak lâo xkacßam cuißchic chak xcaß sut lix tzßak li trigo li xkacßam junxil.

²¹og vi har tatt andre penger ned med oss til å kjøpe korn for; vi vet ikke hvem som har lagt våre penger i våre sekker.

²²Ut xkacßam ajcuiß chak xtzßak li takalokß anakcuan. Lâo tîc incßaß nakanau ani ta cuiß xqßuehoc re li tumin saß li kacoxtal, chanqueb re.

²²Da sa han: I kan være rolige, frykt ikke! Eders Gud og eders fars Gud har gitt eder en skatt i eders sekker; eders penger har jeg fått. Så førte han Simeon ut til dem.

²³Li môs quixye reheb: —Ocankex ut mexcßoxlac chic chirix aßan. Lâin quincßuluc re xtzßak li trigo chêru. Lê Dios li naxlokßoni lê yucuaß, aßan xqßuehoc re jun lê râbal li xetau saß lê coxtal, chan li môs. Tojoßnak quixcßam chak laj Simeón riqßuineb.

²³Derefter førte mannen dem inn i Josefs hus og gav dem vann, og de tvettet sine føtter, og han gav dem fôr til deres asener.

²⁴Ut li môs quirocsiheb li cuînk saß rochoch laj José, ut quixtakla xcßambal li haß re nak teßxchßaj li rokeb. Ut queßqßueheß ajcuiß xcuaheb lix bûr.

²⁴Så la de gaven til rette til Josef skulde komme hjem om middagen; for de hadde hørt at de skulde ete der.

²⁵Ut eb li ralal laj Jacob quilajeßxyîbeb chi chßinaßus li mâtan li teßxsi re laj José xban nak ac queßrabi resil nak teßcuaßak riqßuin cuaßleb.

²⁵Og da Josef var kommet hjem, bar de inn til ham gaven som de hadde med sig, og kastet sig ned på jorden for ham.

²⁶Nak laj José quicuulac saß rochoch, eb aßan queßxcuikßib rib chiru ut queßxqßue re lix mâtan li queßxcßam.

²⁶Men han spurte dem om det gikk dem vel, og han sa: Går det eders far vel, den gamle som I talte om? Lever han ennu?

²⁷Ut laj José quixye reheb: —¿Chan xeril?— Ut quixye ajcuiß reheb: —Xeye nak tîx chi us lê yucuaß. ¿Chanru aßan? ¿Ma toj yoßyo? ¿Ma cau? chan.

²⁷De svarte: Ja! Det går din tjener vår far vel; han lever ennu. Og de bøide sig og kastet sig ned for ham.

²⁸Eb aßan queßchakßoc ut queßxye re laj José: —Bantiox xak âcue, Kâcuaß, nak nacatpatzßoc chikix. Cau li kayucuaß, chanqueb ut queßxcuikßib rib chiru laj José re nak teßxqßue xcuanquil.

²⁸Og da han så op og fikk øie på Benjamin, sin bror, sin mors sønn, sa han: Er dette eders yngste bror, som I talte til mig om? Og han sa: Gud velsigne dig, min sønn!

²⁹Laj José quiril laj Benjamín, ut quijulticoß re nak junajeb lix naß riqßuin, ut quixye reheb: —¿Ma aßin lê rîtzßin li xeye cue junxil? chan reheb. Tojoßnak laj José quixye re laj Benjamín: —Li Dios taxak chi-osobtesînk âcue, chan re.

²⁹Og Josef skyndte sig bort, for hans hjerte brente mot hans bror, og han søkte et sted hvor han kunde gråte; og han gikk inn i sitt kammer og gråt der.

³⁰Joßcan nak qui-el laj José saß xyânkeb xban nak oc raj re chi yâbac. Cßajoß nak quisahoß saß xchßôl chi rilbal laj Benjamín xban nak kßaxal naxra li rîtzßin. Laj José cô jun pacßal xjunes ut aran quiyâbac.

³⁰Så tvettet han sitt ansikt og gikk ut, og han gjorde sig sterk og sa: Sett maten frem!

³¹Nak quirakeß chak chi yâbac, laj José quixchßaj li ru ut coxtauheb cuißchic li ras. Quixcuy lix yâb re nak incßaß chic tâyâbak chiruheb li ras. Ut quixtakla xqßuebal li mêx re nak teßcuaßak ut quixye reheb lix môs: —Cßamomak chak li katzacaêmk, chan.

³¹Og de satte frem for ham særskilt og for dem særskilt, og for egypterne som åt hos ham, særskilt; for egypterne kan ikke ete sammen med hebreerne, det er en vederstyggelighet for egypterne.

³²Laj José jalan li mêx quixqßueheb cuiß chi cuaßac eb li ras. Ut jalan ajcuiß quixqßueheb cuiß chi cuaßac eb laj Egipto. Ut laj José quicuaßac xjunes. Quixbânu chi joßcaßin xban nak mâ jaruj teßxjunaji rib laj Egipto chi cuaßac rochbeneb laj hebreo.

³²Og mennene fikk sine plasser midt imot ham efter alderen, den førstefødte øverst og den yngste nederst, og de så på hverandre og undret sig.

³³Laj José quixcßojobeb saß mêx eb li ras aß yal chanru lix chihabeb li junjûnk. Xbên cua quixcßojob li xbên asbej. Toj saß rosoßjic quixcßojob li îtzßinbej. Chi tzoltzo quixcßojobeb. Ut eb li ras queßxye saß xchßôleb: —¿Chanru nak li cuînk aßin naxnau li kachihab chi kajûnkal? chanqueb. Eb li ras queßsach xchßôl chi rilbal li cßaßru yô laj José.Ut laj José quixtakla xjeqßuinquileb lix tibel xcua. Ut ôb sut tzßakal xqßuial li quixcßul laj Benjamín chiruheb li ras. Ut chixjunileb queßcuaßac ut queßucßac ut quisahoß saß xchßôleb rochben laj José.

³³Og han lot bære til dem av maten på sitt bord, og Benjamin fikk fem ganger så meget som enhver av de andre; og de drakk, og drakk sig glade med ham.

³⁴Ut laj José quixtakla xjeqßuinquileb lix tibel xcua. Ut ôb sut tzßakal xqßuial li quixcßul laj Benjamín chiruheb li ras. Ut chixjunileb queßcuaßac ut queßucßac ut quisahoß saß xchßôleb rochben laj José.