¹Laj José quixye re li xbên môs: —Ayu lâat ut tâbutßeb lix coxtal riqßuin li trigo li joß qßuial na teßxcuy xcßambal. Ut tâqßue cuißchic lix tumineb li junjûnk saß eb lix coxtal.

¹Siden bød han den som forestod hans hus: Fyll mennenes sekker med korn så meget de kan føre, og legg enhvers penger øverst i hans sekk!

²Ut saß lix coxtal li îtzßinbej, tâqßue lin secß plata. Ut tâqßue ajcuiß lix tumin chi saß lix coxtal, chan. Ut li môs quixbânu joß quiyeheß re xban laj José.

²Men mitt beger, sølvbegeret, skal du legge øverst i den yngstes sekk sammen med pengene for hans korn. Og han gjorde som Josef bød ham.

³Joß cuulajak chic nak quisakêu, eb li ralal laj Jacob queßchakßrabîc xban laj José ut queßcôeb ut queßxcßameb ajcuiß lix bûr.

³Om morgenen, da det blev lyst, lot de mennene med sine asener fare.

⁴Tojoß junpât reliqueb li cuînk saß li tenamit, nak laj José quixbok li xbên môs ut quixye re: —Ayu saß junpât ut toxâtauheb li cuînk li xeßcôeb. Ut tâye reheb, “¡Cßoxlahomak chi us! Usilal xbânu êre lin patrón. ¿Cßaßut nak xebânu li incßaß us re? ¿Cßaßut nak xerelkßa chak lix secß plata lin patrón?” chaßkat reheb.

⁴Da de hadde draget ut av byen og ennu ikke var langt kommet, sa Josef til den som forestod hans hus: Ta avsted, sett efter mennene, og når du når dem, skal du si til dem: Hvorfor har I gjengjeldt godt med ondt?

⁵Ut tâye ajcuiß reheb, “Li secß aßan, aßan li na-ucßac cuiß lin patrón ut aßan nacßanjelac ajcuiß re kßehînc. Cßajoß xyibal ru li xebânu chak re lin patrón,” chaßkat reheb, chan laj José re lix môs.

⁵Er det ikke det beger som min herre drikker av, og som han spår i? Dette var ille gjort av eder.

⁶Li môs cô saß junpât ut coxtauheb li cuînk saß be. Ut quixye reheb chixjunil li quiyeheß re xban laj José.

⁶Og han innhentet dem og sa dette til dem.

⁷Eb aßan queßchakßoc ut queßxye re: —At Kâcuaß, ¿cßaßut nak yôcat chixyebal ke chi joßcan? Lâo moco cßaynako ta chixbânunquil li naßleb aßan.

⁷Da sa de til ham: Hvorfor taler min herre således? Det være langt fra dine tjenere å gjøre noget slikt!

⁸¿Ma incßaß ta biß xaqßue retal nak xkakßaxtesi li tumin li xkatau saß eb li kacoxtal Canaán? Aßan retalil nak lâo mâ jaruj to-oc chirelkßanquil xbiomal lâ patrón. Usta plata, usta oro, lâo incßaß naru to-oc xchßeßbal li cßaßru re.

⁸Se, de penger som vi fant øverst i våre sekker, hadde vi med oss tilbake til dig fra Kana'ans land; hvorledes skulde vi da stjele sølv eller gull fra din herres hus?

⁹Sicß saß li kacoxtal. Ma hôn tana nacatau saß eb li kacoxtal. Cui tâtau li secß saß xcoxtal junak, aßan tâcamsîk. Ut chikajunilo tocanâk chokß xmôs lâ patrón, chanqueb re.

⁹Den av dine tjenere som det finnes hos, han skal dø, og vi andre skal være min herres træler.

¹⁰Li môs quixye reheb: —Chi-uxmânk taxak joß xaye. Li ani tintau cuiß li secß, aßan tâcanâk chokß aj cßanjel chicuu chi junaj cua. Ut lâex li jun chßôl chic naru texxic xban nak mâcuaß lâex cuan êre, chan.

¹⁰Og han sa: Vel, la det være som I har sagt! Den som det finnes hos, skal være min træl, men I skal være uten skyld.

¹¹Ut eb aßan saß junpât quilajeßxcubsi chiru chßochß lix coxtal ut li junjûnk queßxhit lix coxtaleb.

¹¹Så skyndte de sig og løftet hver sin sekk ned på jorden, og enhver åpnet sin sekk.

¹²Ut li môs quixtiquib xsicßbal xbên cua saß xcoxtal li asbej. Toj saß rosoßjic quixsicß saß xcoxtal li îtzßinbej. Ut aran quixtau li secß saß xcoxtal laj Benjamín.

¹²Og han så efter; han begynte hos den eldste og endte hos den yngste, og begeret blev funnet i Benjamins sekk.

¹³Ut eb li ras laj Benjamín queßxkßichi li rakßeb chirixeb xban xrahileb saß xchßôl. Quilajeßxbacß lix coxtal saß junpât. Quilajeßxtaksi cuißchic chirixeb lix bûr. Ut queßsukßi cuißchic saß li tenamit li cuan cuiß laj José.

¹³Da sønderrev de sine klær og lesste hver på sitt asen og vendte tilbake til byen.

¹⁴Ut laj Judá rochbeneb li rîtzßin ut li ras queßcuulac saß li rochoch laj José. Eb aßan queßxcuikßib rib saß chßochß chiru laj José.

¹⁴Og Juda og hans brødre kom til Josefs hus mens han ennu var der, og de kastet sig til jorden for ham.

¹⁵Laj José quixye reheb aßan: —¿Cßaßut nak xebânu chi joßcaßin? ¿Ma incßaß ta biß nequenau nak junak cuînk joß lâin kßaxal nim incuanquil, ninnau ajcuiß kßehînc? chan laj José reheb.

¹⁵Da sa Josef til dem: Hvad er det for noget I har gjort? Visste I ikke at en mann som jeg kan spå?

¹⁶Laj Judá quixye re: —At Kâcuaß, ¿cßaßru raj takaye âcue? ¿Cßaß chic ru naru takaye âcue re nak tâpâb nak mâcuaß lâo xobânun re aßin? Li Kâcuaß Dios nanaßoc re cßaßru kamâc. Mâcuaß caßaj cuiß riqßuin li xeßxtau cuiß lâ secß tâcanâk chokß âmôs. Tocanâk ajcuiß lâo chikajunilo, chanqueb.

¹⁶Og Juda sa: Hvad skal vi svare min herre? Hvad skal vi si, og hvad skal vi rettferdiggjøre oss med? Gud har funnet dine tjeneres misgjerning; se, vi er min herres træler, både vi og den som begeret blev funnet hos.

¹⁷Laj José quichakßoc ut quixye reheb: —Incßaß nacuaj chi joßcan. Caßaj cuiß li xtauman cuiß lin secß, aßan tâcanâk chokß inmôs. Ut lâex naru texsukßîk saß xyâlal riqßuin lê yucuaß, chan.

¹⁷Men han sa: Det være langt fra mig å gjøre slikt! Den mann som begeret blev funnet hos, han skal være min træl, men dra I andre i fred op til eders far!

¹⁸Ut laj Judá quinachßoc chiru laj José ut quixye re: —Chacuy inmâc. Lâin tincuaj xyebal cuib oxibak âtin âcue. Usan cui incßaß tâchâlk âjoskßil saß kabên xban nak lâat kßaxal nim âcuanquil. Lâat joß laj faraón, chan.

¹⁸Da gikk Juda frem til ham og sa: Hør mig, herre! La din tjener få tale et ord for min herres ører, og la ikke din vrede optendes mot din tjener; for du er som Farao selv.

¹⁹Laj Judá quixye ajcuiß re: —At Kâcuaß, lâat xatpatzßoc ke ut xaye ke “¿Ma cuan lê yucuaß? ¿Ma cuan lê rîtzßin?” chancat ke.

¹⁹Min herre spurte sine tjenere: Har I far eller bror?

²⁰Ut lâo xkaye âcue, “Cuan li kayucuaß. Tîx chic. Ut cuan ajcuiß li kîtzßin toj sâj. Saß xtîxilal li kayucuaß quiyoßla li kîtzßin aßan. Caßaj chic a jun aßin cuan reheb li cuib chi ralal li junaj xnaßeb. Li ras li kîtzßin aßin ac camenak. Ut li kayucuaß cßajoß nak naxra laj Benjamín.”

²⁰Da sa vi til min herre: Vi har en gammel far, og han har en ung sønn, som er født i hans alderdom; hans bror er død, og han er alene igjen efter sin mor, og hans far har ham så kjær.

²¹Lâat xaye ke, “Cßamomak chak lê rîtzßin arin. Tincuaj tincuil ru,” chancat ke.

²¹Og du sa til dine tjenere: Før ham ned til mig, så jeg kan få se ham med mine egne øine!

²²Ut lâo xkaye âcue, “Li kîtzßin incßaß naru tixcanab chak li kayucuaß xjunes. Cui tixcanab chak li kayucuaß xjunes naru nacam li kayucuaß xban xrahil saß xchßôl.”

²²Da sa vi til min herre: Gutten kan ikke forlate sin far; for hvis han forlater sin far, da vil hans far dø.

²³Abanan lâat xaye ke, “Cui incßaß nequecßam chak lê rîtzßin, incßaß chic têril cuu,” chancat ke.

²³Men du sa til dine tjenere: Dersom ikke eders yngste bror kommer ned med eder, skal I ikke mere komme for mine øine.

²⁴Nak xocuulac riqßuin li kayucuaß, ticto xkaye re cßaßru xaye ke lâat.

²⁴Da vi så kom hjem til din tjener min far, fortalte vi ham hvad min herre hadde sagt

²⁵Ut li kayucuaß xye ke, “Ayukex cuißchic chixlokßbal caßchßinak katzacaêmk,” chan.

²⁵Og vår far sa: dra avsted igjen og kjøp litt korn til oss!

²⁶Ut lâo xkaye re, “Incßaß naru toxic cui incßaß naxic li kîtzßin chikix. Incßaß toxcßul li cuînk cui incßaß nakacßam li kîtzßin chikix,” chanco re.

²⁶Da sa vi: Vi kan ikke dra ned, men dersom vår yngste bror er med oss, da vil vi dra ned; for vi kan ikke komme mannen for øie uten at vår yngste bror er med.

²⁷Ut li kayucuaß xye ke, “Lâex nequenau nak cuib ajcuiß li cualal quicuan riqßuin li cuixakil camenak.

²⁷Men din tjener min far sa til - oss: I vet at min hustru fødte mig to sønner,

²⁸Li jun quintakla chi takl ut incßaß chic quisukßi chak. Lâin ninye nak junak joskß aj xul xcamsin re. Incßaß chic xcuil bayak ru.

²⁸og den ene gikk bort fra mig, og jeg sa: han er visselig revet ihjel; og jeg har aldri sett ham siden.

²⁹Cui têcßam chêrix laj Benjamín, mâre cßaßru tixcßul saß be. Lâex cuan êre cui nincam xban xrahil saß inchßôl,” chan ke li kayucuaß.

²⁹Tar I nu også denne fra mig, og det møter ham nogen ulykke, så sender I mine grå hår med sorg ned i dødsriket.

³⁰Ut anakcuan cui tinsukßîk riqßuin lin yucuaß ut mâ anihak chic laj Benjamín chicuix, lâin ninye nak tâcâmk xban nak junes laj Benjamín naxcßoxla.

³⁰Skal jeg nu komme hjem til din tjener min far, og gutten, som han henger ved med hele sin sjel, ikke er med oss,

³¹Ut lâo cuan ke cui nacam li kayucuaß xban xrahil saß xchßôl.

³¹så blir det hans død med det samme han ser at gutten ikke er med, og vi må sende din tjener vår fars grå hår med sorg ned i dødsriket.

³²Lâin xinye re lin yucuaß, “Cui incßaß tâsukßîk chak lâ cualal chicuix, tâcanâk chi junaj cua li raylal saß inbên,” chanquin re.

³²For din tjener tok på sig å svare for gutten hos min far og sa: dersom jeg ikke har ham med tilbake til dig, vil jeg være min fars skyldner alle mine dager.

³³Xban aßan tintzßâma châcuu nak tinâcßul chokß rêkaj laj Benjamín. Lâin tincanâk chokß âmôs. Bânu usilal, canab chi xic laj Benjamín chirixeb li ras.¿Chan ta cuiß ru nak tinxic riqßuin lin yucuaß cui mâ anihak chic laj Benjamín chicuix? Incßaß tincuy rilbal inyucuaß nak cßajoßak xrahil saß xchßôl, chan laj Judá re laj José.

³³La derfor din tjener bli i guttens sted som træl hos min herre, men la gutten dra hjem med sine brødre!

³⁴¿Chan ta cuiß ru nak tinxic riqßuin lin yucuaß cui mâ anihak chic laj Benjamín chicuix? Incßaß tincuy rilbal inyucuaß nak cßajoßak xrahil saß xchßôl, chan laj Judá re laj José.

³⁴For hvorledes skulde jeg dra hjem til min far uten at gutten var med mig? Jeg kunde ikke se på den sorg som vilde komme over min far.