¹Laj José incßaß chic quixcuy xyâb. Xban nak oc raj re chi yâbac chiruheb laj Egipto, joßcan nak quixye reheb: —Elenkex cuan junpâtak chirix cab, chan reheb. Ut mâ ani chic quicana riqßuin laj José. Caßaj chic eb li ras queßcana riqßuin. Ut laj José quixchßolob xyâlal chiruheb nak aßan li îtzßinbej li quicßayîc junxil.

¹Da kunde ikke Josef lenger legge bånd på sig for alle dem som stod hos ham; han ropte: La hver mann gå ut fra mig! Og det var ingen tilstede da Josef gav sig til kjenne for sine brødre.

²Ut laj José quiyâbac chi cau xban xsahil saß xchßôl. Eb laj Egipto queßrabi nak yô chi yâbac. Queßrabi ajcuiß li cuanqueb saß rochoch laj faraón.

²Og han brast i gråt og gråt så høit at egypterne hørte det, og de hørte det i Faraos hus.

³Laj José quixye reheb li ras: —Lâin laj José. ¿Ma toj yoßyo lin yucuaß? chan reheb. Ut eb li ras incßaß queßru chi chakßoc. Queßsach xnaßleb riqßuin li cßaßru quixye laj José.

³Og Josef sa til sine brødre: Jeg er Josef, lever min far ennu? Men hans brødre kunde ikke svare ham, så forferdet stod de der foran ham.

⁴Laj José quixye reheb: —Bânu usilal, jilonkex chak cuiqßuin.— Ut eb aßan queßjiloc riqßuin. Laj José quixye reheb: —Lâin laj José lê rîtzßin, li xinêcßayi chak riqßuineb laj Egipto.

⁴Da sa Josef til sine brødre: Kjære, kom hit til mig! Så gikk de bort til ham; og han sa: Jeg er Josef, eders bror, som I solgte til Egypten.

⁵Anakcuan mirahoß chic saß êchßôl ut mexcßoxlac chic chirix nak lâex xexcßayin chak cue. Li Kâcuaß Dios xtaklan chak cue arin re nak lâex texcolekß inban.

⁵Men vær nu ikke bekymret og sørg ikke over at I solgte mig hit! For å holde eder i live har Gud sendt mig hit i forveien for eder;

⁶Ac xnumeß cuib chihab li cueßej ut toj ôb chihab chic tâcuânk. Ut incßaß tâuxmânk li âuc, ut mâcßaßak ajcuiß li acuîmk.

⁶for nu har det vært hungersnød i landet i to år, og ennu kommer det fem år da der hverken skal pløies eller høstes.

⁷Li Kâcuaß Dios quinixtakla chak arin chi cßamoc be chêru re nak texcolekß. Chi joßcaßin tâcuânk nabaleb li kalal kacßajol. Li Kâcuaß Dios quinixtakla arin re nak eb laj Israel incßaß teßosokß saß ruchichßochß.

⁷Men Gud har sendt mig i forveien for eder fordi han vilde levne eder en rest på jorden, og fordi han vilde holde eder i live, så det blev en stor frelse.

⁸Mâcuaß êban lâex nak cuanquin arin. Aß li Kâcuaß Dios quinixtakla chak arin re nak tinchßolob xyâlal chiru laj faraón. Li Kâcuaß Dios quixkßaxtesi saß cuukß chixjunil li cßaßru cuan re laj faraón ut lâin ajcuiß quin-oc chokß acuabej re chixjunil li tenamit Egipto.

⁸Så er det da ikke I som har sendt mig hit, men Gud; og han har satt mig til far for Farao og til herre over hele hans hus og til hersker i hele Egyptens land.

⁹Anakcuan têsêba êrib ut texxic cuan cuiß chak lin yucuaß ut têye re chi joßcaßin. “Aßin râtin laj José lâ cualal xtakla chak chikix,” chaßkex re. “Li Dios quinixqßue chokß x-acuabej li tenamit Egipto. Texchâlk chi junpât cuiqßuin. Mêbay chak êrib barak chic.

⁹Skynd eder og dra op til min far og si til ham: Så sier din sønn Josef: Gud har satt mig til herre over hele Egypten; kom ned til mig, dryg ikke!

¹⁰Texinqßue chi cuânc saß li tenamit Gosén re nak nachßak caßchßinak kayânk cuochbenex. Têcßameb chak lê ralal êcßajol. Têcßameb chak lê quetômk joß eb ajcuiß chixjunil li cßaßak re ru cuan êre.

¹⁰Du skal få bo i landet Gosen og være mig nær, både du og dine barn og dine barnebarn med ditt småfe og storfe og alt det du har.

¹¹Toj ôb chihab chic tâcuânk li cueßej. Nak ac cuanquex chic arin, talajinqßue êtzacaêmk. Mâ ani êre tâcâmk xban cueßej.” Chixjunil aßin têye re lin yucuaß.

¹¹Og jeg vil sørge for dig der - for ennu kommer det fem hungersår - forat du ikke skal utarmes, du og ditt hus og alle de som hører dig til.

¹²Anakcuan qßuehomak retal lâex chixjunilex, joß ajcuiß lâat, at Benjamín. Lâin tzßakal li yôquin chi âtinac saß lê râtinobâl.

¹²Og nu ser både I og min bror Benjamin med egne øine at det er jeg som taler med eder.

¹³Yehomak re li kayucuaß chanru lin cuanquil saß li tenamit aßin. Serakßihomak re chixjunil li xeril arin cuiqßuin. Sêbahomak êrib ut têcßam chak li kayucuaß arin, chan.

¹³Fortell da min far om all min herlighet i Egypten og om alt det I har sett; og skynd eder å føre min far her ned!

¹⁴Ut laj José quixkßalu xcux laj Benjamín ut queßyâbac chi xcaßbichaleb.

¹⁴Så falt han sin bror Benjamin om halsen og gråt, og Benjamin gråt i hans armer.

¹⁵Ut quilajrutzßeb ru li ras chixjûnkaleb ut quiyâbac xban xsahil saß xchßôl. Ut eb aßan queßâtinac chi ribileb rib.

¹⁵Og han kysset alle sine brødre og gråt ved deres bryst; og siden talte hans brødre med ham.

¹⁶Ut quicuulac resil saß rochoch laj faraón nak queßcuulac eb li ras laj José riqßuin. Ut laj faraón, joß eb ajcuiß laj cßanjel chiru, queßsahoß saß xchßôl chirabinquil aßin.

¹⁶Og da det spurtes i Faraos hus at Josefs brødre var kommet, blev Farao og hans tjenere glade.

¹⁷Laj faraón quixye re laj José: —Ye reheb lâ cuas xqßuehakeb li rîk chirixeb lix bûr ut teßxic saß junpât saß li tenamit Canaán.

¹⁷Og Farao sa til Josef: Si til dine brødre: Så skal I gjøre: I skal lesse på eders dyr og fare hjem til Kana'ans land,

¹⁸Cßamomak chak lê yucuaß ut têcßam ajcuiß chak chixjunil lê jun cablal li cuan aran. Tinqßue ajcuiß êre chixjunil li cßaßak re ru li châbil li cuan arin saß li tenamit Egipto. Ut tâcuânk ajcuiß chi tzßakal lê châbil tzacaêmk arin.

¹⁸og ta så eders far og eders husfolk og kom til mig, og jeg vil gi eder det beste i Egyptens land, og I skal ete av landets fedme.

¹⁹Joßcaßin tâbânumânk. Joß yôquin chixyebal âcue, joßcan ajcuiß tâye reheb lâ cuas. “Cßamomakeb li carrêt li cuanqueb arin Egipto. Ut aßan tâcßanjelak chêru re xcßambal chak lê yucuaß joß eb ajcuiß lê rixakil ut lê cocßal.

¹⁹Dette byder jeg dig nu å si til dem: Så skal I gjøre: I skal ta med eder vogner fra Egypten til eders barn og hustruer og hente eders far og komme hit,

²⁰Mexcßoxlac chirix li cßaßak re ru li nacßanjelac chêru saß lê rochoch, xban nak arin cuan nabal li cßaßak re ru li châbil chokß êre,” chan laj faraón re laj José.

²⁰og I skal ikke kvie eder for å reise fra eders eiendeler; for det beste i hele Egyptens land skal være eders.

²¹Ut eb li ralal laj Israel queßxbânu joß quiyeheß reheb. Laj José quixkßaxtesiheb li carrêt reheb li ras joß quiyeheß re xban laj faraón. Ut quixqßueheb ajcuiß nabal lix tzacaêmk re nak teßcuaßak saß be.

²¹Og Israels sønner gjorde så; og Josef gav dem vogner efter Faraos befaling og gav dem niste med på veien.

²²Ut quixqßueheb rakß li junjûnk. Laj Benjamín quixqßue ôb sumal li rakß ut quixqßue ajcuiß oxib ciento lix tumin plata.

²²Og han gav dem alle hver sin høitidsklædning, men Benjamin gav han tre hundre sekel sølv og fem høitidsklædninger. .

²³Ut quixtakla lajêb li bûr re lix yucuaß. Eb li bûr aßin teßîkânk re li cßaßak re ru li kßaxal châbil li cuan Egipto. Quixtakla ajcuiß lajêb li ixki bûr li teßîkânk re li trigo ut lix tzacaêmk lix yucuaß re nak teßcuaßak saß be nak yôkeb chi châlc.

²³Likeledes sendte han til sin far ti asener som bar av det beste Egypten hadde, og ti aseninner som bar korn og brød og fødevarer for hans far. på reisen.

²⁴Ut laj José quixye reheb aßan: —Chebânu usilal, mêpleti êrib nak yôkex chi xic, chan reheb. Ut laj José quixchakßrabiheb ut queßcôeb.

²⁴Så lot han sine brødre fare, og de reiste; og han sa til dem: Trett ikke med hverandre på veien!

²⁵Eb aßan queßel saß li tenamit Egipto ut queßcuulac toj saß li tenamit Canaán li cuan cuiß chak laj Jacob lix yucuaßeb.

²⁵Så drog de op fra Egypten og kom til Kana'ans land, til Jakob, sin far.

²⁶Ut queßxye re laj Jacob: —¡Cßoxla! Yoßyo laj José. Aßan li nataklan saß xbên chixjunil li tenamit Egipto, chanqueb. Ut quisach xchßôl laj Jacob nak quirabi resil li ralal. Laj Jacob incßaß quixpâb li cßaßru quiyeheß re xbaneb li ralal.

²⁶Og de fortalte ham at Josef ennu var i live, og at han var hersker over hele Egyptens land. Men hans hjerte var og blev koldt, for han trodde dem ikke.

²⁷Eb li ralal queßxserakßi re chixjunil li cßaßru quitaklâc xyebal re xban laj José. Nak quirileb li carrêt li quixtakla, tojoßnak quicßulun xchßôl laj Jacob.Ut laj Jacob quixye: —Tzßakal riqßuin aßin. Lâin ninpâb nak relic chi yâl toj yoßyo li cualal laj José. Lâin tinxic aran ut tincuil ru nak toj yoßyôquin lâin, chan laj Jacob.

²⁷Så fortalte de ham alt det Josef hadde sagt til dem, og han så vognene som Josef hadde sendt til å hente ham i; da oplivedes Jakobs deres fars ånd.

²⁸Ut laj Jacob quixye: —Tzßakal riqßuin aßin. Lâin ninpâb nak relic chi yâl toj yoßyo li cualal laj José. Lâin tinxic aran ut tincuil ru nak toj yoßyôquin lâin, chan laj Jacob.

²⁸Og Israel sa: Det er nok; Josef, min sønn, lever ennu; jeg vil dra avsted og se ham før jeg dør.