¹Laj José quicuulac riqßuin laj faraón ut quixye re: —Lin yucuaß joß eb ajcuiß li cuas xeßel chak saß li tenamit Canaán ut anakcuan ac xeßcßulun saß li naßajej Gosén. Xeßxcßam chak chixjunileb lix quetômk chirix joß eb ajcuiß chixjunil li cßaßru cuan reheb, chan.

¹Så kom Josef og meldte dette til Farao og sa: Min far og mine brødre er kommet hit fra Kana'ans land med sitt småfe og storfe og alt det de har; og nu er de i Gosen.

²Laj José quixcßam ôb li ras chirix ut quixcßuteb aßan chiru laj faraón re nak tixnauheb ru.

²Og av alle sine brødre tok han ut fem og fremstilte dem for Farao.

³Ut laj faraón quixye reheb: —¿Cßaßru cßanjelil nequebânu lâex? chan. Eb aßan queßchakßoc ut queßxye re: —Chacuy taxak kamâc, at Kâcuaß. Anakcuan cuanco châcuu re nak lâat tattaklânk ke. Lâo aj ilol xul joß eb ajcuiß li kaxeßtônil yucuaß najter, chanqueb.

³Da sa Farao til hans brødre: Hvad er eders levevei? De svarte Farao: Dine tjenere er fehyrder, vi som våre fedre.

⁴Ut queßxye ajcuiß re laj faraón: —Lâo xochal chi cuânc arin xban nak kßaxal numtajenak li cueßej aran Canaán, yal ta li pachßayaß cuan re teßxcuaß li kaquetômk. Aßan aj e nak xochal chixtzßâmanquil âcue nak tâbânu usilal, toâcanab chi cuânc saß li naßajej Gosén, chanqueb re.

⁴Så sa de til Farao: Vi er kommet for å bo en tid her i landet; for dine tjenere hadde ikke beite for sin buskap, fordi det er en hård hungersnød i Kana'ans land; la derfor dine tjenere få bo i landet Gosen!

⁵Ut laj faraón quixye re laj José: —Lâ yucuaß joß eb ajcuiß lâ cuas xeßcßulun âcuiqßuin.

⁵Da sa Farao til Josef: Din far og dine brødre er kommet til dig.

⁶Chixjunil li tenamit Egipto cuan rubel âtakl. Canabeb chi cuânc saß li naßajej Gosén xban nak li chßochß aßan châbil. Ut cui cuanqueb saß êyânk li nequeßxbânu chi us li cßanjel, tâkßaxtesiheb inquetômk reheb re nak eb aßan teßilok re, chan laj faraón.

⁶Egyptens land ligger åpent for dig; la din far og dine brødre bo i den beste del av landet, la dem bo i Gosen! Og dersom du vet at det er dyktige menn iblandt dem, da sett dem til opsynsmenn over min buskap!

⁷Ut laj José quirocsi lix yucuaß re nak laj faraón tixnau ru. Ut laj Jacob quixtzßâma re li Kâcuaß Dios nak aßan taxak chi-osobtesînk re laj faraón.

⁷Og Josef førte Jakob, sin far, inn og fremstilte ham for Farao; og Jakob velsignet Farao.

⁸Laj faraón quixpatzß re laj Jacob: —¿Jarub chihab cuan âcue lâat, Jacob? chan re.

⁸Og Farao spurte Jakob: Hvor mange er dine leveår?

⁹Ut laj Jacob quichakßoc ut quixye re: —Jun ciento riqßuin lajêb xcaßcßâl chihab cuoquic chi bêc lâin yalak bar. Nabal li raylal xincßul saß ruchichßochß ut incßaß qßui lin chihab joß lix chihab eb lin xeßtônil yucuaß nak queßcuan saß ruchichßochß, chan laj Jacob.

⁹Jakob svarte Farao: Min utlendighets år er hundre og tretti år; få og onde har mine leveår vært, og de har ikke nådd mine fedres leveår i deres utlendighets tid.

¹⁰Ut laj Jacob quixtzßâma re li Kâcuaß Dios nak aßan taxak tâosobtesînk re laj faraón. Nak quixchakßrabi laj faraón, laj Jacob qui-el riqßuin.

¹⁰Og Jakob velsignet Farao, og så gikk han ut fra Farao.

¹¹Ut laj José quixqßue chi cuânc lix yucuaß saß li tenamit Egipto, joßeb ajcuiß li ras. Ut quixsi reheb li chßochß li kßaxal châbil. Li naßajej aßan Gosén xcßabaß. Ramesés ajcuiß nayeman re li naßajej aßan. Laj José quixbânu joß quiyeheß re xban laj faraón.

¹¹Og Josef lot sin far og sine brødre bosette sig og gav dem eiendom i Egyptens land, i den beste del av landet, i landet Ra'amses, således som Farao hadde pålagt ham.

¹²Laj José quixqßue xtzacaêmk lix yucuaß joß eb ajcuiß li ras ut chixjunileb li rechßalal. Aß yal chanru xqßuialeb lix cocßal, chixjunileb queßxcßul lix tzacaêmk.

¹²Og Josef forsørget sin far og sine brødre og hele sin fars hus med brød efter barnas tall.

¹³Nak quinumta li cueßej aran, mâcßaß chic li tzacaêmk saß li tenamit Egipto. Câmqueb re chixjunileb laj Egipto joßeb ajcuiß laj Canaán xban lix tzßocajiqueb.

¹³Og det fantes ikke brød i hele landet; for hungersnøden var meget hård, så Egyptens land og Kana'ans land vansmektet av hunger.

¹⁴Chixjunil li tumin li queßxtoj cuiß lix trigo eb laj cananeo joß eb ajcuiß laj Egipto, laj José quicßuluc re ut quixkßaxtesi saß rochoch laj faraón.

¹⁴Og Josef samlet alle de penger som fantes i Egyptens land og i Kana'ans land; han fikk dem for det korn de kjøpte, og Josef la pengene op i Faraos hus.

¹⁵Chi joßcaßin quilaj chixjunil li tumin re li tenamit Canaán joß ajcuiß Egipto. Ut chixjunileb laj Egipto queßcuulac riqßuin laj José ut queßxye re: —Bânu usilal, qßue bayak katzacaêmk. ¿Ma naru ta biß toâqßue chi câmc xban nak anakcuan xlaj li katumin? chanqueb re laj José.

¹⁵Men da det var forbi med pengene i Egyptens land og i Kana'ans land, da kom alle egypterne til Josef og sa: Gi oss brød! Hvorfor skal vi dø for dine øine? Vi har ikke flere penger.

¹⁶Laj José quixye reheb: —Lâex cuan lê cuacax. Naru têqßue lê cuacax chokß xtzßak lê trigo, chan.

¹⁶Og Josef sa: Kom hit med eders buskap, så vil jeg gi eder brød for eders buskap, dersom I ikke har flere penger.

¹⁷Eb aßan queßxkßaxtesi lix cuacaxeb riqßuin laj José, joß eb ajcuiß lix cacuây, lix carner ut eb lix bûr. Ut laj José quixqßue lix tzacaêmk aß yal chanru xqßuialeb lix cuacaxeb. Ut chiru li chihab aßan queßxqßueheb lix cuacax chokß xtzßakeb lix trigo.

¹⁷Så kom de til Josef med sin buskap, og Josef gav dem brød for hestene og for småfeet og storfeet som de hadde, og for asenene, og han holdt dem med brød det år for hele deres buskap.

¹⁸Nak quirakeß li chihab aßan, queßcuulac cuißchic riqßuin laj José ut queßxye re: —Lâo incßaß takamuk châcuu nak quilaj li katumin joß eb ajcuiß li cuacax. Chixjunil li cßaßru ke lâo, ac xkakßaxtesi re laj faraón. Caßaj chic lâo cuanco ut li kachßochß.

¹⁸Så gikk det år til ende, og året efter kom de til ham og sa: Vi vil ikke dølge for min herre at det er forbi med pengene, og buskapen som vi eide, har min herre fått; det er intet tilbake for min herre uten vårt legeme og vår jord.

¹⁹Incßaß naru tocâmk châcuu. Anakcuan lâo mâcßaß chic naru nakabânu. Us raj toâlokß chokß âmôs ut tâlokß ajcuiß li kachßochß re nak tâqßue bayak katzacaêmk. Ut lâo joß ajcuiß li kachßochß aßan tâcßanjelak chokß xtzßak li katzacaêmk. Lâo chic xlokßbil môs laj faraón. Ut tâqßue li kiyaj re nak toâuk ut riqßuin aßan incßaß tocâmk, chanqueb re laj José.

¹⁹Hvorfor skal vi gå til grunne for dine øine, både vi og vår jord? Kjøp oss og vår jord for brød, så skal vi med vår jord være Faraos træler; og gi oss såkorn, så vi kan leve og ikke skal dø, og jorden ikke legges øde.

²⁰Ut laj José quixlokß chixjunil lix chßochßeb chokß re laj faraón. Eb laj Egipto quilajeßxcßayi chixjunil lix chßochßeb xban nak numtajenak li cueßej. Ut chixjunil li chßochß quicana chokß re laj faraón.

²⁰Så kjøpte Josef all jorden i Egypten til Farao; for egypterne solgte hver sin jordvei, fordi hungersnøden trykket dem hårdt; og landet blev Faraos eiendom.

²¹Chixjunileb li cuanqueb saß cßalebâl queßchal saß li nimla tenamit re teßcßanjelak.

²¹Men folket flyttet han om i byene, fra den ene ende av Egyptens land til den andre.

²²Caßaj cuiß eb laj cßamol be re tijoc incßaß queßxcßayi lix chßochßeb riqßuin laj José xban nak junelic nequeßqßueheß xtzacaêmk xban laj faraón. Joßcan nak incßaß queßxcßayi lix chßochß.

²²Bare prestenes jord kjøpte han ikke; for Farao hadde gitt prestene faste inntekter, og de levde av sine faste inntekter, som Farao hadde gitt dem; derfor solgte de ikke sin jord.

²³Tojoßnak laj José quixye reheb li tenamit: —Anakcuan lâex lokßbilex chêjunilex inban chokß re laj faraón joß eb ajcuiß lê chßochß. Cueß lê riyaj ut ayukex chi âuc.

²³Og Josef sa til folket: Nu har jeg kjøpt eder og eders jord til Farao; se, her har I såkorn, tilså nu jorden!

²⁴Nak têsicß ru lê racuîmk, têqßue li roß jachal re laj faraón. Ut li câhib jachal chic tâcanâk chokß êre. Aßan tâcßanjelak chêru chokß re êriyaj nak tex-âuk saß li chihab jun. Ut tâcßanjelak ajcuiß chokß xtzacaêmk lê ralal êcßajol joß ajcuiß chixjunileb li cuanqueb saß lê rochoch, chan laj José.

²⁴Og når avgrøden kommer inn, da skal I gi en femtedel til Farao, og de fire deler skal I ha til utsæd på eders akrer og til føde for eder og dem som er i eders hus, og til føde for eders barn.

²⁵Eb aßan queßchakßoc ut queßxye re: —Lâo xocoleß âban. Chixcßul taxak âchßôl lâat nak lâo to-oc chokß xmôs laj faraón, chanqueb.

²⁵Da sa de: Du har holdt oss i live; la oss finne nåde for min herres øine, så skal vi være Faraos træler.

²⁶Tojoßnak laj José quixqßue jun li chakßrab saß li tenamit Egipto re nak laj faraón junelic tixcßul li roß jachal li acuîmk li tâêlk aran. Caßaj chic laj cßamol be re tijoc incßaß queßxqßue li roß jachal li racuîmk xban nak eb lix chßochß moco lokßbil ta xban laj faraón. Toj chalen anakcuan cuan li chakßrab aßan.

²⁶Så satte Josef dette som en lov - og den lov gjelder den dag idag for jorden i Egypten - at Farao skulde ha femtedelen; bare Prestenes jord blev ikke Faraos eiendom.

²⁷Ut eb laj Israel queßcana aran Egipto saß li naßajej Gosén. Ut queßtam li cßaßru reheb aßan. Ut queßqßuian ajcuiß eb li ralal xcßajol.

²⁷Israel blev boende i Egyptens land, i landet Gosen. og de fikk sig eiendom der og var fruktbare og blev meget tallrike.

²⁸Cuuklaju chihab tzßakal quicuan laj Jacob saß li tenamit Egipto. Jun ciento riqßuin cuukub roxcßâl chihab quixbânu laj Jacob saß ruchichßochß.

²⁸Og Jakob levde i Egyptens land i sytten år; og Jakobs dager, hans leveår, blev hundre og syv og firti år.

²⁹Nak yô chi cuulac xkßehil lix camic, laj Israel quixbok laj José riqßuin ut quixye re: —Anakcuan lâin tincuaj tâbânu junak usilal cue. Qßue lâ cuukß rubel cuaß joß cßaynakeb chixbânunquil li katenamit nak nequeßxbânu li juramento. Tintzßâma châcuu nak incßaß tinâmuk arin Egipto.

²⁹Da det led mot den tid at Israel skulde dø, kalte han sin sønn Josef til sig og sa til ham: Kjære, har jeg funnet nåde for dine øine, så legg din hånd under min lend og vis mig den kjærlighet og trofasthet at du ikke begraver mig i Egypten,

³⁰Nak tincâmk, tinêrisi Egipto ut tinêcßam aran Canaán ut tinêmuk chixcßatk li naßajej li queßmukeß cuiß lin yucuaß camenak joß ajcuiß lin yucuaßchin, chan laj Jacob. Ut laj José quixye re: —Us. Matcßoxlac. Tinbânu li cßaßru yôcat chixyebal cue, chan.Ut lix yucuaß quixye re: —Ye cue ma relic chi yâl nak tâbânu chi joßcan, chan. Ut laj José quixye re: —Relic chi yâl tinye âcue nak lâin tinbânu chi joßcan, chan. Ut laj Jacob quix-anab rib chiru xjolom lix chßât ut quixlokßoni li Kâcuaß Dios.

³⁰men la mig få hvile hos mine fedre, før mig bort fra Egypten og legg mig i deres grav! Og han svarte: Jeg skal gjøre som du sier.

³¹Ut lix yucuaß quixye re: —Ye cue ma relic chi yâl nak tâbânu chi joßcan, chan. Ut laj José quixye re: —Relic chi yâl tinye âcue nak lâin tinbânu chi joßcan, chan. Ut laj Jacob quix-anab rib chiru xjolom lix chßât ut quixlokßoni li Kâcuaß Dios.

³¹Da sa han: Tilsverg mig det! Og han tilsvor ham det. Og Israel bøide sig ned over hodegjerdet i sengen og tilbad.