¹Mokon chic coxeßxye re laj José: —Anakcuan xniman xyajel lâ yucuaß, chanqueb re. Ut laj José quixcßameb chirix xcaßbichaleb li ralal, laj Manasés ut laj Efraín. Ut queßcôeb chirilbal laj Jacob.

¹Nogen tid efter kom de og sa til Josef: Din far er syk. Da tok han begge sine sønner med sig, Manasse og Efra'im.

²Nak laj Jacob quirabi resil nak quicuulac laj José chirilbal, quixpuersi rib chi cßojlâc chiru lix chßât.

²Og de meldte det til Jakob og sa: Din sønn Josef er kommet til dig. Da gjorde Israel sig sterk og satte sig op i sengen.

³Ut laj Jacob quiâtinac riqßuin laj José ut quixye re: —Li Kâcuaß Dios li kßaxal nim xcuanquil, quicuulac cuiqßuin saß li naßajej Luz, li cuan Canaán. Ut aran li Kâcuaß Dios quinrosobtesi.

³Og Jakob sa til Josef: Den allmektige Gud åpenbarte sig for mig i Luz i Kana'ans land og velsignet mig

⁴Ut quixye cue: —Lâin tinqßueheb chi qßuiânc lâ cualal âcßajol. Ut riqßuineb lâ cualal âcßajol tânimânk ru junak li nimla tenamit. Li chßochß aßin tinyechißi âcue chi junaj cua lâat ut reheb ajcuiß lâ cualal âcßajol, chan cue li Kâcuaß Dios.

⁴og sa til mig: Se, jeg vil gjøre dig fruktbar og tallrik og gjøre dig til en mengde folkeslag, og jeg vil gi din ætt efter dig dette land til evig eiendom.

⁵Ut li cuib lâ cualal li queßyoßla arin Egipto nak mâjiß nincßulun arin âcuiqßuin, tzßakal cualaleb ajcuiß nak nequeßcuil. Joßcan nak laj Efraín ut laj Manasés teßcuânk chokß cue joß nak cuanqueb laj Simeón ut laj Rubén.

⁵Og dine to sønner som du har fått i Egyptens land, før jeg kom til dig her i Egypten, de skal nu være mine; Efra'im og Manasse skal tilhøre mig likesom Ruben og Simeon.

⁶Ut eb li jun chßôl chic lâ cualal li teßyoßlâk, aßaneb âcue. Saß xcßabaßeb li cuib li raseb teßtzßakônk riqßuin li cßaßru teßrêchani eb aßan.

⁶Men de barn som du har fått efter dem, skal være dine; de skal kalles efter sine brødre i deres arvelodd.

⁷Nak quin-el saß li tenamit Padan-aram, yôco chi xic saß xbehil Canaán nak quicam lix Raquel lâ naß chicuu saß be. Caßchßin chic mâ nococuulac saß li naßajej Efrata nak quincßul li raylal aßan. Ut aran quinmuk li cuixakil. Belén nayeman ajcuiß re li naßajej Efrata, chan.

⁷For da jeg kom fra Mesopotamia, døde Rakel fra mig i Kana'ans land på reisen, da vi ennu hadde et stykke vei igjen til Efrat; og jeg begravde henne der på veien til Efrat, det er Betlehem.

⁸Ut laj Israel quirileb li ralal laj José ut quixpatzß re: —¿Aniheb aßin li cuanqueb arin? chan.

⁸Da Israel fikk se Josefs sønner, spurte han: Hvem er det?

⁹Laj José quichakßoc ut quixye re lix yucuaß: —Li Kâcuaß Dios x-osobtesin cue ut aßaneb li cualal li queßyoßla arin Egipto, chan. Ut laj Jacob quixye re, —Bânu usilal, jilosiheb chak chincßatk ut lâin tintzßâma chiru li Kâcuaß Dios nak târosobtesiheb, chan laj Israel.

⁹Josef svarte sin far: Det er mine sønner, som Gud har gitt mig her. Da sa han: Kjære, kom hit til mig med dem, så vil jeg velsigne dem.

¹⁰Quichokoß saß li ru laj Israel xban lix tîxilal ut incßaß chic sa na-iloc. Laj José quixjilosiheb li ralal chixcßatk lix yucuaßchin. Ut laj Jacob quixkßaluheb ut quirutzßeb ru.

¹⁰Men Israels øine var sløve av alderdom, han kunde ikke se; og Josef førte dem bort til ham, og han kysset dem og tok dem i favn.

¹¹Laj Jacob quixye re laj José: —Lâin cuan saß inchßôl nak incßaß chic tincuil âcuu. Abanan li Kâcuaß Dios xbânu usilal cue. Xcuil âcuu lâat ut xcuil ajcuiß ruheb lâ cualal, chan laj Jacob.

¹¹Og Israel sa til Josef: Jeg hadde ikke tenkt å få se ditt ansikt, og nu har Gud endog latt mig få se dine barn.

¹²Ut laj José quirisiheb lix cocßal chixbên li ruch raß lix yucuaßchin, ut quixcuikßib rib aßan chiru lix yucuaß.

¹²Så førte Josef dem bort fra hans knær og bøide sig til jorden for ham.

¹³Nak quixakli, laj José quixchap li cuib chi ralal. Quixchap laj Efraín riqßuin lix nim ukß ut quixchap laj Manasés riqßuin lix tzße. Ut nak quixjilosiheb riqßuin laj Israel, laj Manasés quicana saß xnim ukß laj Israel, ut laj Efraín quicana saß lix tzße.

¹³Siden tok Josef dem begge, Efra'im i sin høire hånd mot Israels venstre og Manasse i sin venstre hånd mot Israels høire, og førte dem frem til ham.

¹⁴Ut laj Israel quixjalpaki li rukß re nak lix nim ukß tixqßue saß xjolom laj Efraín li îtzßinbej, ut lix tzße ukß tixqßue saß xjolom laj Manasés li asbej.

¹⁴Og Israel rakte ut sin høire hånd og la den på Efra'ims hode, enda han var den yngste, og sin venstre hånd på Manasses hode; han la sine hender således med vilje, for Manasse var den førstefødte.

¹⁵Ut laj Israel quirosobtesi laj José nak quixye re chi joßcaßin: —Li Kâcuaß Dios li x-osobtesin chak reheb lin yucuaß laj Abraham, joß eb ajcuiß laj Isaac, aßan ajcuiß li Kâcuaß Dios li yô chi iloc chak cue chalen anakcuan;

¹⁵Og han velsignet Josef og sa: Den Gud for hvis åsyn mine fedre Abraham og Isak vandret, den Gud som var min hyrde, fra jeg blev til og til denne dag,

¹⁶Ut aß taxak lix ángel li Dios li na-iloc cue junelic, aßan taxak chi-osobtesînk reheb li al aßin. Ut cheßtâmk taxak eb li ralal xcßajol saß incßabaß lâin joß ajcuiß saß xcßabaßeb lin xeßtônil yucuaß laj Abraham ut laj Isaac. Ut chi joßcan tânimânk ru jun nimla tenamit saß ruchichßochß xbaneb, chan.

¹⁶den engel som forløste mig fra alt ondt, han velsigne guttene, så de må kalles med mitt navn og med mine fedre Abrahams og Isaks navn, og bli meget tallrike i landet.

¹⁷Ut laj José quiril nak lix yucuaß quixqßue lix nim ukß saß xjolom laj Efraín li îtzßinbej. Incßaß quicuulac chiru. Laj José ticto quixjal li rukß lix yucuaß ut quixqßue lix nim ukß saß xbên xjolom laj Manasés.

¹⁷Da Josef så at hans far la sin høire hånd på Efra'ims hode, syntes han ille om det, og han grep sin fars hånd for å føre den fra Efra'ims hode bort på Manasses hode.

¹⁸Laj José quixye re lix yucuaß: —Incßaß, at inyucuaß, mâbânu chi joßcan xban nak laj Manasés, aßan li asbej. Qßue ban lâ nim ukß saß xbên xjolom aßan, chan laj José.

¹⁸Og Josef sa til sin far: Ikke så, far! For denne er den førstefødte; legg din høire hånd på hans hode!

¹⁹Abanan laj Israel incßaß quixcßul xchßôl xbânunquil chi joßcan ut quixye, —Lâin ninnau nak aßan li asbej, at cualal. Tânimânk lix cuanquil aßan. Abanan li îtzßinbej kßaxal cuißchic numtajenak lix cuanquil chiru li asbej. Kßaxal nabaleb li ralal xcßajol li teßcuânk, chan laj Israel.

¹⁹Men hans far vilde ikke det, og han sa: Jeg vet det, min sønn, jeg vet det. Han skal og bli et folk, han skal og bli stor; men enda skal hans yngre bror bli større enn han, og hans ætt skal bli en mengde folkeslag.

²⁰Ut saß li cutan aßan laj Israel quixtzßâma chiru li Dios nak aßan taxak chi-osobtesînk reheb li cuib chi al. Ut laj Israel quixye ajcuiß reheb, —Nak junak li kalal kacßajol tixtzßâma chiru li Dios nak aßan tâosobtesînk re junak chic, joßcaßin tixye, “Li Kâcuaß Dios taxak tâosobtesînk âcue joß nak queßosobtesîc laj Efraín ut laj Manasés xban li Kâcuaß Dios,” chan laj Israel reheb. Ut chi joßcaßin laj Israel quixnimobresi xcuanquil laj Efraín chiru laj Manasés.

²⁰Så velsignet han dem samme dag og sa: Ved dig skal Israel velsigne og si: Gud gjøre dig som Efra'im og som Manasse! Og han satte Efra'im foran Manasse.

²¹Ut laj Israel quixye re laj José: —Anakcuan câmc cue lâin. Li Kâcuaß Dios taxak chicuânk êriqßuin, ex cualal incßajol. Ut aßan taxak chisukßisînk êre saß lix tenamiteb li kaxeßtônil yucuaß.Lâin numtajenak xqßuial li cßaßak re ru li xinqßue âcue chiruheb lâ cuas. Anakcuan tinkßaxtesi âcue li naßajej Siquem li xincuêchani nak xinpletic riqßuineb laj amorreo, chan laj Jacob re laj José.

²¹Og Israel sa til Josef Se, jeg dør, men Gud skal være med eder og føre eder tilbake til eders fedres land.

²²Lâin numtajenak xqßuial li cßaßak re ru li xinqßue âcue chiruheb lâ cuas. Anakcuan tinkßaxtesi âcue li naßajej Siquem li xincuêchani nak xinpletic riqßuineb laj amorreo, chan laj Jacob re laj José.

²²Og jeg gir dig fremfor dine brødre et stykke land som jeg tar fra amorittenes hånd med mitt sverd og min bue.