¹Ut laj Jacob quixbokeb li ralal ut quixye reheb: —Jilonkex chak chêjunilex. Chi joßcan lâin tinchßolob chêru cßaßru tâchâlk saß êbên chiruheb li chihab tâchâlk.

¹Og Jakob kalte sine sønner til sig og sa: samle eder, så vil jeg forkynne eder hvad som skal hende eder i de siste dager*. / {* den tid da spådommene blir opfylt.}

²Chßutubomak êrib ut têrabi li cuâtin, ex cualal. Têrabi li cßaßru tinye êre. Lâin laj Israel, lê yucuaß.

²Kom sammen og hør, I Jakobs sønner, hør på Israel, eders far!

³Lâat, Rubén, lâat li tzßakal asbej saß xyânkeb li cualal. Xban aßin lâat li xcacuub lin metzßêu. Lâat raj laj cßamol be chiruheb lâ cuîtzßin. Nim raj ajcuiß âcuanquilal chiruheb aßan.

³Ruben, min førstefødte er du, min kraft og min styrkes første frukt, høiest i ære og størst i makt.

⁴Lâat chanchanat li jun cuokox chi haß. Incßaß nacacuy âcuib. Xban nak xatmâcob riqßuin li ixk cuan cuiqßuin, incßaß chic tâcuânk lâ cuanquilal saß xbêneb lâ cuîtzßin.

⁴Du bruser over som vannet, du skal intet fortrin ha; for du steg op på din fars leie; da vanhelliget du det - i min seng steg han op!

⁵Lâex, Simeón ut Leví, êrîtzßin êrib. Lê chßîchß xcßanjelac chêru re camsînc.

⁵Simeon og Levi er brødre, voldsvåben er deres sverd.

⁶Mixjunaji taxak rib li cuâm riqßuin li camsînc li quebânu chak lâex nak numtajenak êjoskßil. Joßcan nak xecamsiheb li cuînk ut quilajeßxyoqßui ajcuiß li richß mul li rokeb li bôyx re nak incßaß chic teßxcuy bêc.

⁶Møt ikke i deres hemmelige råd, min sjel, ta ikke del i deres sammenkomster, min ære*! For i sin vrede slo de menn ihjel, og i sin selvrådighet skamskar de okser. / {* sjel.}

⁷Tzßektânanbilakex taxak xban lê joskßil. Kßaxal numtajenak lê joskßil. Li Kâcuaß Dios tâjeqßuînk reheb lê ralal êcßajol saß xyânkeb chixjunileb li cualal incßajol.

⁷Forbannet være deres vrede, for den var vill, og deres grumhet, for den var hård! Jeg vil kaste dem omkring i Jakob og sprede dem i Israel.

⁸Lâat, Judá, eb lâ cuas ut eb lâ cuîtzßin tateßxqßue saß xnakß ruheb. Tâcuânk ajcuiß âcuanquilal saß xbêneb li xicß nequeßiloc âcue. Eb lâ cuas ut eb lâ cuîtzßin teßxqßue âcuanquil.

⁸Juda - dig skal dine brødre prise, din hånd skal være på dine fienders nakke, for dig skal din fars sønner bøie sig.

⁹Lâat, Judá, lâat joß ral jun li cakcoj li cau rib chiru chixjunileb li xul. Joßcan nak nacatinjuntakßêta riqßuin li cakcoj xban nak cau âcuib. Li cakcoj naxchap li xul ut naxtiu ut natakeß saß li tzûl, ut aran nabuchla chak ut mâ ani naru nachßeßoc re.

⁹En ung løve er Juda; fra rov er du steget op, min sønn! Han legger sig ned, han hviler som en løve, som en løvinne; hvem våger å vekke ham?

¹⁰Lâat, Judá, mâ ani târûk tâisînk re saß lâ cuukß li xukß li retalil lâ cuanquil joß ajcuiß saß rukßeb lâ cualal âcßajol. Mâ ani tâisînk re lê cuanquilal toj tol-êlk laj êchal re li xukß, li jun li yechißinbil chak xban li Dios. Ut aßan chic tâpâbâk xbaneb chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß.

¹⁰Ikke skal kongespir vike fra Juda, ikke herskerstav fra hans føtter, inntil fredsfyrsten kommer, og folkene blir ham lydige.

¹¹Lâat, Judá, kßaxal cuißchic tânabalokß lâ biomal lâat, joß ajcuiß reheb lâ cualal âcßajol. Xban aßan naru têbacß lê bûr saß junak xtônal li quißil kßên uvas xcßabaß. Têbacß ajcuiß li ral lê bûr saß lix tônal li uvas li kßaxal châbil. Xban nak numtajenak lê biomal, naru têpuchß lê tßicr saß li vino ut naru têpuchß lê rakß saß xyaßal li uvas.

¹¹Han binder til vintreet sitt unge asen og til den edle ranke sin aseninnes fole; han tvetter i vin sitt klædebon og i druers blod sin kjortel.

¹²Lâat, Judá, lix nakß êru chanchan rilbal xcakil li vino. Ut li ruch êre sak sak chanchan xsakil li leche. Aßin ninye âcue xban nak sa textzacânk riqßuin li cßaßak re ru li tâêlk saß lê chßochß.

¹²Dunkle er hans øine av vin, og hvite hans tenner av melk.

¹³Ut lâat, at Zabulón, lâat joß eb ajcuiß lâ cualal âcßajol texcuânk nachß chire li palau. Telajeßhilânk eb li nînki jucub chire li palau li cuânkex cuiß lâex. Li naßajej li texcuânk cuiß, aßan cuan saß xjayal li tenamit Sidón.

¹³Sebulon - ved havets strand skal han bo, ved stranden hvor skibene lander; hans side er vendt mot Sidon.

¹⁴Lâat, Isacar, nacatinjuntakßêta riqßuin jun li bûr li kßaxal cau rib li nabuchla saß xnaßajeb li quetômk.

¹⁴Issakar er et sterktbygget asen, som hviler mellem sine hegn.

¹⁵Li bûr nacuulac chiru li hilânc ut naxsicß li châbil naßajej re tâhilânk cuiß. Abanan naxqßue rib re nak târîka li cßaßak re ru chßaßaj rîkanquil. Joßcan ajcuiß lâat, usta tâcuânk lâ châbil naßaj, lâat joß eb ajcuiß lâ cualal âcßajol têqßue êrib chi trabajic chi cau joß eb li lokßbil môs.

¹⁵Og han så at hvilen var god, og at landet var fagert; da bøide han sin rygg under byrden og blev en ufri træl.

¹⁶Lâat, Dan, lâat tatrakok âtin saß xbêneb lâ cualal âcßajol ut tatcßamok be chiruheb saß xyânkeb laj Israel.

¹⁶Dan skal dømme sitt folk, han som de andre Israels stammer.

¹⁷Lâat, Dan, nacatinjuntakßêta riqßuin jun li cßantiß li naxmuk rib saß be. Li cßantiß aßan naxtiu li rok li cacuây re nak li cristian li cuan chirix tâtßanekß saß chßochß. Ninye chi joßcan âcue xban nak incßaß qßuiheb lâ cualal âcßajol teßcuânk. Abanan lâex têsicß chanru nak têcol êrib chiruheb li xicß nequeßiloc êre joß nak naxcol rib li cßantiß.

¹⁷Dan skal være en slange på veien, en huggorm på stien, som biter hesten i hælene, så rytteren faller bakover.

¹⁸Ut laj Jacob quixye re li Kâcuaß Dios: —At inDios, lâin yôquin châcuoybeninquil nak tatchâlk chincolbal, chan re li Dios.

¹⁸Efter din frelse bier jeg, Herre!

¹⁹Ut laj Jacob quixye re laj Gad: —Lâat, Gad, joß eb ajcuiß lâ cualal âcßajol, cauhak êrib chiruheb li xicß teßilok êre ut incßaß textßanekß saß rukß eb aßan nak tateßxpleti. Aban lâat chic tâpleti eb aßan.

¹⁹Gad - en fiendeflokk hugger inn på ham, men han hugger dem i hælene.

²⁰Lâat, Aser, joß eb ajcuiß lâ cualal âcßajol, texcuânk saß li châbil chßochß. Ut kßaxal cuißchic nabalak lê tzacaêmk. Ut lâex texqßuehok xtzacaêmk li acuabej.

²⁰Fra Aser kommer fedmen, hans mat, og lekre retter som for konger har han å gi.

²¹Lâat, Neftalí, tatinjuntakßêta riqßuin junak li quej li yal narâlina rib saß qßuicheß. Ut cßajoß xchakßal ru li cocß ral. Lâat, joß eb ajcuiß lâ cualal âcßajol, mâcßaßak ra xîcß saß êyânk.

²¹Naftali er en lekende hind; liflig er ordet han taler.

²²Ut lâat, José, tatinjuntakßêta riqßuin jun tôn li cheß li nacuan chire li haß. Ut li rukß nequelajeßxchapi rib saß xbên li tzßac li cuan chire li haß. Ut aßan cßajoß nak naûchin.

²²Et ungt frukttre er Josef, et ungt frukttre ved kilden; grenene skyter ut over muren.

²³Eb li xicß nequeßiloc âcue, tateßxcuti riqßuin lix tzimaj. Kßesnal cheß tateßxcut cuiß. Ut cßajoß li raylal tâcßul saß rukß eb li xicß nequeßiloc âcue.

²³Og de egger ham og skyter på ham, de forfølger ham - de pileskyttere.

²⁴Ut tâcuy chak xcolbal âcuib saß rukß eb aßan. Li Kâcuaß Dios xqßuehoc xcacuilal âcuok âcuukß. Bantiox re li Kâcuaß Dios li naqßuehoc re lin metzßêu. Bantiox re li Kâcuaß Dios li na-iloc ke joß naxbânu junak laj ilol quetômk. Li Kâcuaß Dios, aßan joß jun sakônac ut mâ ani naru natßanoc re. Ut aßan naxqßue li kacuanquilal.

²⁴Men fast står han der med sin bue, og hans hender og armer er raske - ved Jakobs Veldiges hender, fra ham, fra hyrden, Israels klippe,

²⁵Li Kâcuaß Dios, li ninlokßoni lâin, aßan tâtenkßânk âcue. Li Kâcuaß Dios li kßaxal nim xcuanquil, aßan tâosobtesînk âcue. Aßan tâqßuehok âcue chixjunil li usilal li nachal saß choxa, joß li hab ut li sakße. Aßan tâqßuehok âcue chixjunil li usilal li nacuan saß ruchichßochß, joß li haß li na-el saß chßochß. Aßan tixqßue chi qßuiânc nabaleb lâ cualal âcßajol.

²⁵fra din fars Gud, og han hjelpe dig, fra den Allmektige, og han velsigne dig med velsignelser fra himmelen der oppe, med velsignelser fra dypet der nede, med brysters og morslivs velsignelser!

²⁶Kßaxal nim li usilal li yôquin chixtzßâmanquil chiru li Kâcuaß Dios chokß âcue lâat. Moco joß ta li queßxtzßâma chak chokß cue lin yucuaß camenak. Numtajenak cuißchic xqßuial li yôquin chixtzßâmanquil chokß âcue. Joß nak li tzûl incßaß nequeßosoß, joßcan ajcuiß nak incßaß tâosokß lâ cuosobtesinquil li yôquin chixtzßâmanquil chokß âcue. Lâat, José, chixjunil li usilal aßin tâcanâk saß âbên. Lâat li quisiqßueß âcuu saß xyânkeb lâ cuas.

²⁶Din fars velsignelser stiger høit op over mine forfedres velsignelser, de når op til de evige høiders grense; de skal komme over Josefs hode, over hans isse, han som er høvding blandt sine brødre.

²⁷Ut lâat, Benjamín, tatinjuntakßêta riqßuin li joskß aj xoj xban nak lâat joß eb lâ cualal âcßajol nabal li pletic têbânu riqßuineb li xicß teßilok êre. Ekßela texxic chi pletic ut ecuu têjeqßui li cßaßru têmakß chak chiruheb nak texpletik, chan laj Israel.

²⁷Benjamin er en glupende ulv; om morgenen eter han op rov, og om aftenen deler han ut hærfang.

²⁸Aßaneb aßin li cablaju xtêpaleb li ralal xcßajol laj Israel. Tzßîbanbil arin li cßaßru queßyeheß reheb xban lix yucuaßeb nak quixtzßâma chiru li Kâcuaß Dios li rosobtesinquil li junjûnk. Jalan jalânk li rosobtesinquileb.

²⁸Alle disse er Israels stammer, tolv i tallet, og således var det deres far talte til dem; han velsignet dem, hver av dem velsignet han med den velsignelse som tilkom ham.

²⁹Joßcaßin quixye laj Jacob reheb: —Xcuulac xkßehil lin camic. Xic cue anakcuan. Aran tinêmuk saß li ochoch pec li mukbileb cuiß lin xeßtônil yucuaß. Li ochoch pec aßan cuan saß lix chßochß laj Efrón aj hitita.

²⁹Og han bød dem og sa til dem: Jeg samles nu til mitt folk; begrav mig hos mine fedre i hulen på hetitten Efrons mark,

³⁰Li muklebâl aßan cuan saß li naßajej Macpela. Li naßajej aßan laj Abraham quilokßoc re junxil riqßuin laj Efrón laj hitita. Li naßajej aßan cuan xcuênt Canaán ut cuan saß xcaßyabâl Mamre.

³⁰i hulen på Makpela-marken, østenfor Mamre i Kana'ans land, den mark som Abraham kjøpte av hetitten Efron til eiendoms-gravsted.

³¹Saß li naßajej aßan quimukeß laj Abraham joß ajcuiß lix Sara li rixakil. Aran ajcuiß quimukeß laj Isaac joß ajcuiß lix Rebeca li rixakil. Ut aran ajcuiß quinmuk lix Lea.

³¹Der begravde de Abraham og Sara, hans hustru, der begravde de Isak og Rebekka, hans hustru, og der begravde jeg Lea,

³²Li chßochß aßan joß ajcuiß li ochoch pec lokßbil riqßuineb laj hitita, chan laj Jacob.Nak laj Jacob quirakeß chixchakßrabinquileb li ralal, quixtaksi li rok chiru lix chßât, quixyocob rib ut quicam. Ut cô riqßuineb lix xeßtônil yucuaß li camenakeb.

³²på den mark og i den hule der som blev kjøpt av Hets barn.

³³Nak laj Jacob quirakeß chixchakßrabinquileb li ralal, quixtaksi li rok chiru lix chßât, quixyocob rib ut quicam. Ut cô riqßuineb lix xeßtônil yucuaß li camenakeb.

³³Da Jakob var ferdig med de pålegg han vilde gi sine sønner, trakk han føttene op i sengen; og han opgav sin ånd og blev samlet til sine fedre.